Mine dejlige drenge.

Vi sidder og spiser frokost.
Carsten og Magni har lige været ude på en løbetur i skoven - og Magni er kommet i "sladrefasen" og fortæller at far har tisset i skoven.

Carsten har en mad med hjemmelavet tunsalat og Magni er igang med den sædvanlige "nør og lesedaj" (smør og leverpostej). Manden er klar til 2. omgang, denne gang en med rullepølse og da knægten ser den vil han også have.
Mor her har selvfølgelig en skive klar, som han så får på hver af de 2 resterende lecerpostejs-kvarte.

Da alle mand (og kvinder) har spist op vil ungen gerne ned - og uddi darkt. Så far jagter ham hurtigt rundt om bordet hvor jeg stadig sidder stille og fredeligt og lægger sidste hånd på striktrøjen til Magni.
Carsten løber endnu en omgang forbi mig, men i stedet for at løbe forbi, kilder han mig hurtig - og Magni er ikke sen til at lege papegøje hvad adfærd angår, så nu har vi Carsten der jagter Magni, som stopper hver omgang for at kilde mig på ryggen/siderne lige som hans far gør (og jeg hyler behørligt af grin)
På et tidspunkt nøjes manden ikke kun med at kilde mig, jeg får også et kys - og det kopiere Magni selvfølgelig også :)

1. 2. 3....

Knægten har megen sjov ud af den talrække. I går f.eks. gik vi hjemad 10 skridt af gangen og hoppene efter hvert "10".

Nogle pacer børnene med slik, andre med penge - Magni vil bare gerne have det sjovt.

Link til fuldskærm, fra youtube. (husk at trykke på HD-knappen for bedste opløsning ;))

http://www.youtube.com/watch?v=otFlA-FCMRo

Smørtyv!

Normalt kender man en "smørtyv" som en skålformet lille sprød kiks, men døm selv:

Jeg synes han er lækker...

Ude og spise med de kendte

I aften var vi i byen på en af de hyggelige mindre restaurenter (en italiensk pizza-restaurent for at være helt ærlig, men hyggelig dét kan man ikke komme uden om den er).
Vi sidder og hygger os, Magni har fået sin helt egen (børne)pizza og sidder kækt og jonglere med det tykke lag kødsovs og en intermistisk hagesmæk kreeret af en simpel juleserviet.

Hyggesnakken går lystigt og Magni nævner i flæng Peter (fra l`easy) og Carsten og jeg griner blot og prøver at hitte ud af hvad på stedet, eller uden for, der bringer ham på de tanker.
Jeg vender mig om og kigger ud af vinduet: ingenting, men i øjenkrogen fanger jeg to unge mænd og ganske rigtigt, det er Peter fra L`easy!
Iført mørkt tøj og ensfarvet mørk kasket, samt et lyst dunet glat ansigt nare han ingen. I hvertfald ikke Magni der er ganske henrykt, pludre triumferende, nu han har fået sine forældre til at indse at han jo har ret.

Jeg kan høre de to gutter grine fornøjet af sammenligningen, da de går råber Magni: Hej hej Peter og vinker, og de svare muntert tilbage.

En lille berømthed?

Jo jo. Det har såmænd rygtedes i vuggestuen, at Magni kan en del bilmærker.
I dag da han blev hentet løb lille Andreina rundt og nussede ham (hun er vel omkring 1½ år) og jeg bemærkede til hendes far, at hun, Sebastian og Magni vist var gode til at lege med bil og tog sammen...

Så spurgte faderen om det ikke var Magni, der kunne en hel masse forskellige bilmærker? - jo det er det da, men det har jeg da kun fortalt til en enkelt pædagog, så det rygtes sådan noget.
Carsten mener også (det er faktisk min ide) at vi skal lave en lille video, så I andre også kan få syn for sagen.

Tandbørstebørstning og en genstridig møgunge

Magni er sød og dejlig, men han kan også være så indgroet pestilensagtig så man tror det er løgn, ganske som en hver normal 2-2½ årig i en udviklingsfase.

Nyligt er det tandbørstningen der skal afprøves grænser ved. Det har hidtil været som en drøm at børste tænder på knægten og jeg har kun læst overbærent med, når mine medslyngler har skrevet om problemer med deres poder og tænderne allerede fra start af - og glædet mig over at det var så nemt med Magni.

Men nu har han tages revance! Der er ikke det trick han ikke kan, som om børn er genetisk kodet for hvordan man bedst blokkere munden med hænder, tunge eller spænder hele kroppen så det er umuligt at komme til.

At et af tricksne går ud på at sparke, er jo ikke vanvittig bevendt med lillebror i maven, hvorfor det også er Carsten der står for den del af puslesceancen der inkludere en tandbørste.

Det er nu ikke fordi problemerne har stået på så længe og de er da også næsten løst igen, vi var bare så forbløffet over det skift der pludselig var sket med vores lille englebasse.

I går aftes f.eks. lå knægten på puslebordet og gjorde hvad han kunne for at forhindre farmand i at børste hans tænder. Hans modstand var så effektiv, at Carsten tilsidst lod møgungen ligge og tænkte, at den tid kunne udnyttes bedre og så kunne man håbe kræet kom på andre tanker, så han fandt sin barbermaskine og gik igang.

Det var Magni ikke sen til at finde spændende, så den kloge mand kiggede på sin søn og sagde: "hvis du ligger helt stille og får børste tænder, så får du lov at blive barberet bagefter!".

Det kunne vores nysgerrige, totalt ansigtshår-løse unge naturligvis ikke stå for og resten af seancen forløb som i en drøm, med et gab så åbent at man kunne have testet maveindholdet hvis det havde haft interesse.

Vores kloge unge

Magni er begyndt at lære alfabetet :)

Indtilvidere kan han H (som han gerne peger på når som helst og hvor som helst han ser det), "Paraply" og "Suzuki"

Sidstnævnte to er SELVFØLGELIG "J" og "S", for "J" ligner da perfekt en paraply uden skærm ;)
- og Suzuki, har i nogensinde lagt mærke til hvor mange biler der køre rundt med et "S" på snuden?

Han kan også et tal, nemlig 8.
For når han kravler op og henter fjernbetjeningen er det nemlig 8 der skal trykkes på for at se Ramasjang.

Jeg aner ikke hvem han har det efter...

I går var vi i brugsen og kigge på magasiner. Jeg syntes der var en artikkel i et "Vi Forældre" og ville derfor gerne købe det, men Magni havde kastet sin kærlighed på et Vmax, som jeg kunne have hevet i og trukket babyjoggeren hele vejen hjem (han frigav det nu omend det var modvilligt).

Hjemme blev han dog lidt glad, da han så at der faktisk var hemmelige indoktrineringstegn, slet skjult på de fleste af siderne, nemlig tegnet: >>
Glædestrålende udbryder han: dor didöen, hver gang han ser det.

På en anden af siderne er der også en stor reklame for den ny Mazda stationcar ligesom en af legetøjsbilerne er en tro kopi af en peugeot 206, så lidt biler er der da i mors blad. (Der er også masser af legetøj og dét er altid værd at kigge på)

Han er vild med Spiderman og biler. ikke lige noget der burde ligge til familien (men det er nu mig der har lært ham det meste så jeg har en IDÈ om at det kunne være min skyld...)

Indtil videre ser listen sådan ud - og den udbygges hastigt.

Nussa - Toyota
Sjó - Peugeot (eller Deddezar, hvis det er en 306´ st.car)
Masa - Mazda
Pudtai - Hyundai
De-cedes - Mercedes
Dor didöen - (stor) Citröen
(sagt meget lavt) nUple - Opel
Fordevorn - Folkevogn
Ford´ - Ford (nogle gange Mårzar, hvis det er en rød ka)
Nissan - Nissan
Soda - Skoda
Sudii - Suzuki
No - Renault
Dia - KIA


Han er ved at have styr på:

Mm-sobisi - Mitsubishi
Saat - Seat
Hodta - honda


Og knægten er kun lige fyldt 2år!

Vandpytten og frugtbægeret

Hver lørdag går Magni til svømning. Han har sin far med, da holdet har den glimrende opfattelse, at børn lære bedst uden alt det der flamingopjat og hvad der ellers findes af opdriftsredskaber, som vinger og bælter, der i den grad hæmmer de svømmende børns motorik.

Derudover er han stadig af en alder hvor flere børn kun lige har vendet sig til det våde element og egentligt helst vil kravle op på skulderen eller hovedet af den forælder de svømmer med.

(dette gælder dog slet ikke Magni, der glad og fro bare kaster sig ud i vandet som var han fisk og ikke jomfru).

Knægten EEEEELSKER sit svømning. I dag havde han dårligt været til at hive op ad vandet, for slet ikke at tale om hans overbevidsning om, at hvis man stod længe nok under bruseren kunne man forvirre sin far til at tro at man endnu ikke havde været inde at svømme?

Men farmand var hård (sulten) så det var på med tøjet og afsted.

Desværre for Carsten havde han lovet Magni at han måtte leget lidt. I forhallen har de et lille bord med noget mega-duplo + en lille biograf. Sidstnævnte interessere ikke Magni synderligt, men det er med til at holde en hyggelig børnestemning omkring legetøjet.

Carsten måtte lige tage den værste sult med et lille stykke mad fra den udemærkede café, der også har det glimrende tilbud i form at et frugtbæger med blandet frugt i mundrette bider, til den bedskedne pris af 10kr.

Sådan et bæger skulle knægten selvfølgelig have, da også han har brug for lidt kulhydrater efter de aktive 30 minutter i bølgerne.

Når Magni har fået sit frugtbæger kan han naturligvis ikke nå at spise det hele inden vi skal hjem (man får så klistrede fingre af at spise udskåret appelsin og så er det ikke til at røre ved legetøjet) og så vil han selvfølgelig holde det SELV!

På vejen hjem er Magni stadig lidt muggen over at svømmeturen er forbi, så han går laaangsomt og har mange udstikkere...

Det tempo er ikke lige hans far, som render nogle meter i forvejen mens han forgæves kommer med opmuntrende udråb.

Pludselig virker det som om knægten er kommet på andre tanker for han stormer frem... lige ud i en vandpyt, der viser sig at være temmelig dyb!

Af overraskelse over vandpyttens dybde går møgungen i knæ (stadig fast knugende sit frugtbæger) og sidder nu der og kalder hjælpeløst på sin far mens tøjet bliver tungere og tungere af koldt muddervand.

Carsten synes han har fået vand nok for i dag og er desuden ikke specielt tiltalt af vandpyttens kontrast til det varme børnebassin de lige har været i, så han tager først lige bestik af situationen før han vælger et punkt hvorfra knægten kan redes uden at det koster farmand våde sko (han husker måske også hvor koldt det var sidst Magni skulle reddes op ad noget vand og denne gang er det jo ikke livstruende).

Derhjemme venter mor og hun bliver mødt af sine to glaaade drenge. Magni der stadig har sit fine frugtbæger og Carsten der lettet over at kunne videregive byrden, fornøjet kysser sin kone og aflevere et barn, der er vådt fra top til tå!

Ingen sjove kommentarer om han mon havde glemt at klæde ungen af INDEN svømning, bare en afklædning så en forkølelse eller værre kan undgås.

Knægten er temmelig træt efter al den leg og forstår virkelig at gøre sig det mageligt, mens mor så må styrte rundt med det våde tøj (sådan en stofble kan altså suge RIGTIG meget vand!), våde sko og en halvkold unge...

Koden knækket

I nogen tid her Magni til tider set meget forventningsfuldt på sine forældre og udbrudt: Bar-mAm, mere bar-mAm? og hvad var det så knægten ville have???
Vi prøvede med både det ene og det andet forslag, men hvergang kunne vi godt høre og se på knægten, at det var bare slet ikke engang tæt ved at være hvad han mente.

Her til morgen var den lille tosse kravlet over ved siden af sin far i sengen (vi havde allieret os for at få Carsten til at stå op) og han snakker igen om bar-mAm.
Jeg spørger: Bamse mad?
Magni (halv tvært): Nai, idte ba(m)se ma, Bar-mAm :)

Nå. Knægten og jeg står op og jeg går ud i køkkenet for at bikse noget morgenmad sammen (morgenmad er heller ikke bar-mAm, lige som det heller ikke har noget med varm mad at gøre, eller mad i det hele taget).

Magni laver et eller andet inde i stuen og så spørger han igen, bar-mAm?, i det tonefald jeg ved han bruger når han oftest også gestikulere mod/om det han mener, så jeg springer ind i stuen for at fange betydningen...
Om det er min moderlige intuition for mit afkom eller min opfindsomhed udviklet af min hørenedsættelse har jeg ingen ide om, men i min øjenkrog fanger jeg skyggen af en bevægelse der har været hen mod fjernsynet.

Som oftens er knægten mest optage af Barbapapa, tog, Peter Plys eller Ramasjang, men brikkerne falder på plads og kan I gætte hvad han mener?

bar-mAm er selvfølgelig navnet på den tegneserie han har set én eller to gange for et stykke tid siden, samt et par masker i nettos katalog, SPIDERMAN

Åååh nej...

SÅ er den gal! hver en familie har en, men at vores skulle få en i en alder af blot to - og dermed bringe antallet af fjernsynstyraner op på to - havde vi nu ikke lige regnet med.

Men men men. I går sad jeg ved fjernsynet og zappede lidt rundt efter noget interessant. Jeg var ikke 100% koncentreret, men det var Magni og han brød da også ud i en serie "nej, nej mor" der blev mere og mere grådkvalte, efter som jeg fortsat zappede rundt.

"Mere fånibodt" var hans krav, så farfar: Her har du familiens fodboldtosse nr. 2 ;)

Deddeszar lådter!

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden - og fra søvnfordrukne-ikke vågne børn bliver det endnu bedre.

Vi lå i vores skønneste skønhedssøvn mens det endnu var alt for tidligt til at stå op. Det lille skarn i tremmesengen kunne dog godt mærke morgenen røre på sig og var lige påbegyndt sin rejse tilbage fra drømmeland, hvilket medførte en smugle moslen og rumsteren, lige nok til at jeg vågnede.

Mens jeg ligger og lytter til min sovende familie lyder det pludselig klart og snøvlende fra Magnis seng: deddeszar lådter...

Ok! råt for usødet, bedstefar lugter.
Det er åbenbart ikke småting man udsætter sit afkom for, når man efterkommer ungens ønske om at komme hjem til bedsteforældrerne ;)

Magni om evolution...

Knægten er jo gået hen og er blevet 2 år. Derfor mente hans far og jeg, at det var på tide at vi stoppede med at kalde ham "Baby".

Det går da også fint det meste af tiden, men ind imellem smutter det og så må man jo rette sig selv.
Indtilvidere udløser det dog følgende samtale

Mor: Nej, Magni er ikke nogen baby mere
Magni: Jo, Maani osse debe
Mor: Magni er ingen baby mere
Magni: Maani dadedøøje (papegøje)

Så ungen mener altså, at kan man ikke være en baby må man være 1 stk. fjerkræ.

Det ku´ fame være gået grueligt galt!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Det ordsprog har i dag fået en helt ny betydning.
Som forhistorie kan nævnes, at Magni blev afleveret hos bedsteforældrerne fredag eftermiddag. Han valgte så at lægge sig til at sove ved 16-tiden og lige til kl. 8 næste morgen. Den lange lur resulterede i en masse slim der skulle hostes op, så voldsomt at han brækkede sig godt og grundigt ud over alt hvad han var i nærheden af - især overfrakken.

Farmor beholdt vasketøjet da hun alligevel skulle fylde en maskine (det er rigtigt at små børn giver megen vask, men jeg havde nu ikke troet det skulle være på grund af overbrækning osv.)
Derfor havde vi ikke det sædvanlige efterårs-udetøj før end vi kom ned og hentede det igen.

Søndag (i dag) ville vi ud at gå en tur, bagtanken var at køre Magni så træt at han ville sove og give os voksne ro og fred til at planlægge samhainfesten om ca. 14 dage, og det gik da også strygende.
Lidt over halvvejs begyndte han på sit: "SZAARVARRRR OPP!" - og 5 meter længere henne: "ned, ned", men altså, han var ved at være godt mør.
I det dejlige søndagsvejr får knægten selv lov at bestemme lidt af ruterne igennem Slangerups mange labyrinter og en af dem fald så på de stier der uværligt fører hen til en legeplads.
Da var det bare, at Carsten fik øje på nogle ænder og så var Magni fyr og flamme for at komme tættere på dem.

Det var også fint nok. Det er så dejligt at se knægten stå næsten helt ude ved kanten og pege snakkende på de fjerklædte kræ, og i dag var heller ingen undtagelse.
Først da Magni løber videre og beslutter sig for at ændre retning går det galt. Han vil så tæt på kanten som han plejer, men snubler og har for meget fart på til at det er nok kun at gå på knæ. Han tager fra med hænderne, men ud i det fri ingenting. I løbet af 2 sekundter står han på hovedet i det iskolde andevand, slår en baglæns koldbøtte og ligger nu på ryggen og ser ud som om han endnu ikke har opfattet andet end ubehaget ved at få koldt vand i næsen.
Det tager knap 4 sekundter for Carsten at træde ud efter ham og hive ham i land med et solidt tag i flyverdragten.

Heldigvis! har han en ordentlig, lidt stor flyverdragt på. Den sikrede ham en god opdrift, sammen med hans tryghed ved vand fra svømning, så det kun var temperaturen og mors forskrækkede udbrud der fik ham til at bryde i gråd.
Havde han haft sin sædvanlige efterårsuniform på = Kun støvler, stor slet-ikke-vandtæt-jakke på og hue, var han blevet gennemblødt på 3 sekundter.

Vi haster hjem, mest fordi Carsten har fået våde fødder.
Hjemme på badeværelset viser det sig faktisk, at Magni "kun" er blevet våd hvor bukserne sad uden på støvlerne, øverst på ryggen og på brystet ved halsåbningen. Det er minimalt ud over ansigtet, som hurtigt er gnubbet tørt og varmt med et håndklæde.

Knægten er for træt og ked af at skulle have tøjet af, så et bad bliver prioriteret efter søvn. Nu ligger far og søn og får varmen i dynerne efter dagens løjer.

Han er sgu så huslig

Netop hjemvendt fra morganmads-spisetur i brugsens bager går jeg igang med at drille manden, der gerne vil gøre det klart at han har travlt og skal nå i bad osv, mens knægten tusser lidt rundt - stadig iført overtøj med tilbehør.

Da jeg halvvejs har tabt kampen om at varme mine kolde hænder på Carstens mave, bliver jeg sendt ind i stuen. Så hører jeg en lyd fra køkkenet: det er Magni der har åbnet opvaskemaskinen og nu står og vifter med en varm tallerken, fordi han er igang med at tømme den.
Stolt og glad om mit moderhjerte bliver jeg grebet af omsorg for det lille væsen og slutter mig skyndsomt til ham. Befrier ham hurtigt for overtøjet og hjælper ham så med at sætte tingene på plads. Han er jo stadig under 1 meter høj, men er det standarthøjden for husnisser?

Den magiske puslepude

Der sker noget mærkeligt hver gang vi har Magni ude på badeværelset for at skifte ble: han forsvinder!
Ikke sådan for alvor, men fra det sekundt hans hovede rører puslepudens underlag, slår han hænderne for øjnene og proklamere: Maani vÆdt!

Så sker der en af to ting. Endten fjerner han selv hænderne og kigger på en mens han skraldegriner - eller jeg efterprøver om han virkelig ER væk, ved at kilde ham på maven og så hyyyler han af grin (og har lidt svært ved at være væk) og kigger halvt bebrejdene på mig mens han hikser: Moaaaar, idte dille nauloo...

Så pjatter vi lidt mere, sætter toiletstolen frem og gør en ny ble klar. Når han selv har hjulpet med at tage tøj på rejser han sog op og kaster sig om halsen på mig, så kan vi godt gå tilbage til stuen og lege.

At købe sutsko

Efteråret er stærk over os, det er fodkoldt og både manden og jeg har allerede fundet indeskoene frem.
Men hvad gør Magni, han har nemlig ikke nogen? Han tager da sin mor i hånden og går ned til skobutikken.
Vi træder indenfor i det dunkle lokale hvor stativer med sko og ekstrasåler står så tæt, at man må kandte sig rundt og luften er tung af læder og skosværte.
Frem hopper en hyggelig ældre dame som straks stiller sig til tjeneste. Magni er rendt i forvejen om til der hvor børneskoene holder til og er begyndt at stille de små stole frem - alle 5.
Der sidder han og troner mens damen og jeg kommer hen, og jeg får sagt at vi gerne vil se på et par indesko.

De første par der bliver taget frem, er nogle populistisk fremstillet skod-sko, i overvejende syntetiske materialer og latterligt dårlig pasform. Eneste pluser, at de er lette for Magni selv at få af og på (og så synes han umiddelbart at spiderman-dimsen er fiiin), men han dingler rundt på de skålformede såler, så jeg skynder mig at tage dem af ham inden han vrikker om.
De næste par er lige så latterlige - fuldsyntetisk, så barnet kan koge supper på sokkerne og rigtigt stifte bekendtskab med fodsvamp og vabler.
Så bryder jeg ind i galskaben og siger, at jeg er på udkig efter noget ordentligt og Magni er ligeglad med fancy broderier og plastikmærkater.

Hurtigt forsvinder hun ud bagved og vender lige så hurtigt tilbage med et par sko, der på lang afstand emmer af kvalitet.
Det er et par marinblå sko, helt i skind med ruskinds sål og foer i bomuldsflonel. De ser lidt fodformet ud - hvilket de også er - og Magni går perfekt i dem.
Han gider dog ikke sidde stille længere, men sværmer rundt oppe ved kasseapperatet. Han kigger længselsfuldt op, kommer tilbage og tager damen i hånden mens han beder om en dissepiin...
Det kan damen naturligvis ikke stå for, så mens jeg pakker skoene sammen, betaler osv, så finder hun bolchedåsen og byder Magni en slikkepind. Hun er i øvrigt ret imponeret over at han kan huske hvad hun har, for han har ikke været i butikken i flere måneder og i øvrigt kun 2 gange før.

Nå, men vi er nu bevæbnet med et par lækre sutsko som naboen, der lige stak hovedet ind, nævnte at jeg da selv måtte have haft sådan et par. Hvor er billedealbummet mor?

:// Magni har fødselsdag og det har han jo og det er i dag...

Det har han nemlig og for den opmærksomme læser skulle det ikke være nødvendigt at bemærke, at han er blevet hele 2 år ;)
For ca. 1 time siden blev Magni hevet ud af min mave efter et veludført kejsersnit - og straks han landede i sin fars favn var vi enige om, at han bestemt var den Magni vi havde regnet. med.

Nå, men dagen i dag startede med at sove lææænge og efterfølgende hentede farmand morgenbrød.
Trods dårlig planlægning og andre svage sider lykkedes det os at finde et lille lagkagelys, som blev sat i toppen af en trekornbolle - og knægten var henrykt.
Det blev ikke mindre festligt af at han fik en gave. Egentligt var han mere optaget af de to fyrfadslys, at puste dem ud og få mor til at tænde dem igen, men han kunne da overtales til at vise sin gave opmærksomhed da jeg havde åbnet den så meget at han kunne se den Barbapapa der lå i den. Det var ikke en hvilken som helst barpapapa, nej det var en barbapapa-sparegris.
Den gamle sølvbjørn var nemlig fyldt og nu havde Magni den største fornøjelse i nøjsommeligt at sidde og putte alle mønterne over i den ny Barbapapa.
Selve formuen rørte ham ikke, men det at putte penge i - nøj det var sjovt.

Senere på dagen kom der gæster. Carsten havde bestilt en "lille" kagemand ved bageren og den var bare SÅ fin.
Der var gaver til Magni. I et kort fra onkel Tajs og tante Katrine var der 100kr, som Magni straks pillede ud og meget bevidst puttede i spare-barbapapa.
Så var der gaver fra faster Rikke, der fik han 3 biler i træ. de bestod af 3 dele som blev holdt sammen med magneter og altså var det muligt at mikse delene mellem hinanden og lave sjove biler som helt sikkert ALDRIG ville blive en realitet på de danske veje...
Selvom vi dårligt kunne få ham til at sætte bilerne fra sig, måtte han jo videre til næste pakke: et rigtig lækkert fiskespil - også med magnetfisk og fiskestænger. Da denne gave var pakket ud var vores søde artige dreng forvandlet til en tryllebundet ægte hystade.
Han takkede pænt - så mere kontant NEJ! til at få flere gaver, fiskespillet var rigeligt for ham.

Dog måtte mor aller nådigst pakke gaven fra mosser La(r)tté op, et fint sæt tøj med barbafamilien på mavsen og da han så det udbrød han da også et fornøjeligt overrasket "Naaaaii".
Gaven fra mormor, bedstefar + morfar - et par sindsygt lækre vinterstøvler fra arautoRAP vagte vist størst begejstring blandt de voksne, Magni selv var opslugt af sit fiskespil og gaven fra farmor og farfar blev han næsten sur over at få stukket i hånden. Tøjet sagde ham ikke noget (men han bliver glad for det til sommer), men den fine rygsæk med en bamsehund på, blev han senere mægtig glad for. Faktisk tror jeg slet ikke at han var klar over, at den fine pottestol til toilettet også var fra dem, men den syntes han var vældig spændende.

Det var en hyggelig dag og det virkede som om alle hyggede sig. Mosse Larté havde svære tømmermænd, men hun er heller ikke så stor at hun rigtigt kan tåle at drikke igennem ;)

Min kloge unge.

Magni og jeg har mange lange samtaler ude på toilettet. I vores hjem har vi simpelthen et "samtale-toilet" hvor andre har et ditto-køkken.

Men altså. Knægten sidder på potten og piller sig i navlen (og længere nede) og jeg står og ordner bleer/vasketøj.
Så ringer min telefon, det er manden der lige skal holde status over hvor han er henne i verden...
Jeg lægger på og Magni kigger på mig:
"zzar ar-bap" (far er på arbejde).
"Nja... far er på vej hjem" svarer jeg.
"zzar (t)dog" (far sidder i toget) konstatere Magni bestemt, og det har han jo ret i.

Næste dag er vi henne at fejre mandens kørekort hos svigerforældrerne. Jeg sidder og snakker med farmor, for hvem jeg genfortæller dialogen fordi jeg synes Magni var ret skrap i sin observering. Han render i øvrigt rundt på gulvet med sin gåvogn, men han har da hørt samtalen og bryder til sidst ind: "zzar sclush ar-bap" (fars arbejde er slut/far er ikke på arbejde) - "zzar doilett!" (far sidder på toilettet).
...og det havde han jo ganske ret i...

Magnis dejlige morgen.

Der har godt nok lydt en del mumlen fra tremmesengen i nat og på et tidspunkt var jeg helt i tvivl om hvorvidt han var vågen. Han sov dog sødeligt mens manden og jeg stod op.
Stemningen i huset var glad, lettere opløftet som vi plejer, men ellers meget afslappet.

Carsten havde travlt ved computeren og jeg lavede morgenmad og pakkede pusletaske. Knægten vågner og kaaalder på sin far. Da jeg kigger ind er han allerede selv på vej op, møver maven hen over tremmerne og dumper ned i sengen. Det ser lidt halvfarligt ud, men knægten løfter hovedet, kigger skælmst ud under det viltre hår og griner smøret. Så kravler han smågrinene hen til kanten af sengen og kaster sine små arme om min hals.
Ude på puslebordet snakker vi lidt, "Maani sou(et) dot". Han kommer på potten og løfter beredvilligt armene så jeg kan pille natblusen af ham. Der sidder han så og smiler mens han suger maven ud og ind, og piller sig lidt i navlen. Får tøj på og render ind til sin far.

Han er glad for, at både mor og far sidder med ved morgenbordet. Havregrøden får lige en ekstra sviptur på vej ind i munden - og der er plads til det hele.
Da alle har spist er det tid til at gå, og far har sørme tid til at gå med :)
Magni får en lille overraskelse: det er i dag d. 1. sept. og altså officielt efterår. Det er lidt vådt og køligt uden for, altså kan det diskuteres hvorvidt det stadig kan kaldes sandalvejr. Derfor bliver de ny sko taget frem. De er købt først på sommeren og var da 2-3 numre for store, men nu passer de og Magni er MEGET fornøjet med dem.

Det er så heldigt, at far har tid nok til, at vi alle 3 kan gå vejen hen til vuggestuen. De ny sko sidder godt og de er sjove at have på.
På den store cykelsti tager Magni sine forældre i hånden - en i hver - og så går vi tre der ud af mens vi nynner i vilden sky.

Barbapapa

Min veninde Helena er kommet på besøg og hun var så utilnærmeligt flabet, at oplyse mig om at der findes tegnefilm med Barbapapa på youtube.com
Om jeg er dum, naiv eller blot ganske uvidende vides ikke, men straks efter aftensmaden (hvor knægten i øvrigt kværnede den dobbelte portion pasta-penne af hvad jeg kunne præstere) måtte over til computeren for, med mine egne øjne at få syn for sagen.

Da computeren er startet op pladsere jeg derfor førstfødte på computerstolen, hvor han glad og forventningfuld griber en kuglepen og jubler "D(t)ene" :)
Rimelig hurtigt får jeg søgt på youtube - og ganske rigtigt: Barbapapa film i massevis.
Magni griber høretelefonerne, for lyd må der til - også selvom det er på tysk! (og siden hvornår har et barn taget skade af at udvikle sit sprogøre?)

Første episode af Barbapapa glider over computerskærmen og knægten sidder tryllebundet med øjnene klistret til skærmen.
Da filmen er færdig (hver sekvens tager 5:11 min.) ivrer han "mere Barba", hvilket han da også får.
Men ganske kort efter, da han vel har set sit 3. afsnit og jeg er ved at rydde aftensmaden af bordet, lyder der en desperat gråd over fra computeren. Den korte intro før afsnittet er slut og barbapapa-familien står som små bogstaver på en tom blå skærm. Knægten er DYBT ulykkelig og hikser sit "mere Barba" om og om igen og opdager først at filmen er gået videre, 5 sekundter inde.
Rigtig galt går det da den er rigtigt slut og skærmen viser små billeder af de valgmuligheder man nu har. Magni hyyyler og kan slet ikke acceptere at det er slut med den dejlige film - han elsker barbapapa noget så inderligt.

Jeg starter en ny film, igen da introen er slut bliver han ked og da filmen er slut bliver han direkte ulykkelig. Vi når faktisk at se 13 afsnit (de sidste 8 er den sammenhængende historie om hvordan Barbapapa rejser heeeele jorden rundt for at finde sin Barbamama og de får barbabørnene) før at han indser at der altid kommer et nyt afsnit, og at det ikke er verdens undergang at der lige er en lille pause mellem filmene.

Det bliver dejligt når vi finder en komplet playlist, så har computeren afløst vaskemaskinen som babysitter :)

Onkel Tajs

...har fået en STOR stjerne hos lille Magni. Han køre nemlig Nussa ;)
Lige nede for trappen holder caféens store varevogn og på fronten af den er der et stort karakteristisk billogo. Det har medført, at Magni nu spotter en toyota på miles afstand og ophidset peger vildt mens han plapre løs og griner...

Manis åddedue

At Magni eeelsker sin vuggestue kan der vist ikke være megen tvivl om. Han proklamere straks han vågner: "Mani åddedue" med lys og forventningsfuld stemme, hvorefter han med et glad smil svinger sig ud af tremmesengen. Så ligger han lidt i min dyne og griner før han rejser sig og lidt groggy vakler ind i stuen til sin far.

I går kom han dog ikke afsted. Manden kunne ikke finde sine nøgler til klinikken og han havde en køretime så han ikke engang kunn blive hjemme og lede efter dem, så derfor blev det at aflevere Magni aflyst til fordel for en gennemrodning af huset fra A - Z.
Jeg nåede dog til O, så fandt jeg dem og Magni og jeg hastede afsted, så vi kunne nøjes med at tage til Hillerød frem for hele vejen til Nørreport.

Magni elsker at køre bus og kigge på tog, og når turen også byder på en hilsen på farmand, SÅ er den næsten helt hjemme.
Der var godt nok en god aktivitet af blå blink, men da det er Hillerød og stationen ligger dør om dør med politi-stationen tillagde jeg det ikke større opmærksomhed.
Det var faktisk først da bussen hjem igen stoppede og måtte vende om (der stod en politibil og spærrede for færdselsretningen) at det gik op for mig, at der faktisk var sket en stor ulykke lidt længere nede ad vejen.

Magni sad klistret til ruden og så landskabet trille forbi (chaufføren havde vist også lige fået lidt til adrenalinet, han kørte lige lidt voldsomt til) og havde helt glemt at han ikke var kommet i vuggestue.
På vejen forbi den store græsplæne, var en stor traktor-plæneklipper igang med at trimme græsset, så den måtte vi også lige over forbi og hilse på.

Så var Magni træt og efter en hurtig frokost kom han ind at sove. Da han vågnede igen var han kun lige påbegyndt sine hoppe-i-sengen akrobatik stunts, da far trådte ind ad døren.
Det var lige hvad der gjorde eftermiddagen perfekt :)

En søndag med fart på...

Søndag d. 23 august holdt Fjordløberne i Frederikssund deres årlige løbestævne.

Min mor havde tænkt sig, at det kunne være en glimrende lejlighed til at samle familien lidt, så vi fik alle ordre på at melde os til.
Carsten havde været til reunion med sin gamle gymnasieklasse - drukket igennem og kun sovet 2 timer inden han dumpede ind ad døren med morgen brød til mig og Magni (og ham selv), ingen af os havdre trænet og vi kom lige præcis for sent ud af døren til at nå bussen...

Nå. Mormor sponsorerede en taxa, så vi nåede det i sidste øjeblik. Først blev de voksne sendt afsted. Carsten havde valgt 13,5km ruten og mormor og bedstefar skulle følges på 5km.
Selv skulle jeg følges med Magni på 2km børneløb, hvor også morster Lærke havde valgt distance.

Starten gik og min lille tumling hoppede fremad med stor iver. Turen var mærket med små flag fra fætter BR og da Magni elsker flag var det en fin ansporing for ham. Ruten var ydermere markeret ved, at der stod ridderbamser, vikingebamser og prinsessbamser ved vejkryds, samt zorro-hybrider (fjerprydet musketérhat, krumsabel og kappe) og en enkelt tosset viking. Ruten var smuk. Hen ad fjordstien, gennem lystbådhavden, videre ad fjordstien, forbi den gamle vikingeboplads og gennem vikingebyen før turen gik tilbage af fjordstien.
Ved målet stod folk tæt i opløbet og heppede mens de klappede vildt af børnene. Magni og jeg kom ind næst sidst i tiden 28.10, men han havde nu også gjort det godt. Ud af 2000meter har han løbet i hvertfald de 1700 og han bliver altså først 2 år i næste månede...

Bedsterne klarede det også på en ganske udemærket tid, mormor selvfølgelig lidt sejere end bedstefar ;) klarede deres distance i en fin tid, lige som moster Lærke gjorde det.

Hjemme hos Mormor var der stillet badebassin op, så dér vidste vi hvor Magni var resten af aftenen (sselvom jeg tog ham op halvvejs fordi det var blevet overskyet og hans læber var blå. Knægten ville nu gerne være blevet i)

Her til aften har Magni og jeg afprøvet en orientalsk opskrift på en dessert. Opskriften lød oprindeligt på "Rubiner", men da al rød farve var udsolgt valgte vi istedet blå, altså må vores variant være "Safirer".

Magni sov mens jeg trillede barnevognen gennem gangene i supermarkedet, så han kan ikke klantres for evt. dårlige valg truffet undervejs.
Da vi kom hjem sov han yderligere 1½time, så jeg slappede lidt af ved computeren og med at hænge vasketøj op.
På et tidspunkt går jeg ned med noget papir til spanden og da kan jeg se at Magni er vågen. Ham tager jeg selvfølgelig med op og efter en hurtig skifte-tur går vi ind og igang.

Først skal tingene hentes frem. Magni bære dåsen med vandkastanier og et spækkebræt over til sofabordet. Så kommer han ud i køkkenet til mig, hvor jeg sidder på gulvet med en kasserolle og sukkerskålen.
De næste 5 minutter hygger vi os storslået med at måle sukker op. Magni styrer skeen fra sukkerbøtten og op til decilitermålet. Han er ok god til at ramme og MEGET begejstret for sin indsats. Han jubler mellem de koncentrerede bevægelser og har helt svært ved at stoppe da vi har målt af hvad der skal bruges.
Næst skal der vand i. Jeg fylder decilitermålet og sænker det ned til Magni, der tømmer det ud i kasserollen. Det gøres 2 gange.
Mens Magni røre lidt rundt i det der skal blive til kokoslage, fejer jeg det sukker op der ikke ramte ned i kasserollen.

Vi sætter os hen til sofabordet. Der står to skåle, en der er tom og en med lidt vand i. Jeg sætter mig med kniven og skærer vandkastanierne i 2. Magni putter dem i den tomme skål mens han ind imellem griner skælmsk og snupper en bid.
Da dåsen er tom og alle kastanierne ligger halve i den tomme skål, tager jeg en lille flaske. Magni rækker frem og vil meget gerne stå for det der skal ske, men det kræver en smule større akkuratesse end han endnu er i besiddelse af, så han får lov at kigge på.
Til hans store begejstring skifter vandet farve da de sortblå dråber rammer overfladen. Magni svinger entussiastisk skålen rundt, jeg bliver helt bange for at det skal ende på gulvtæppet, men det lykkes (dog med hjælp) og vandet er smukt koboltblåt. Så dumper vi vandkastanierne over i det blå vand - der skal de stå og trække.

Imens sætter jeg en gryde vand over, tørre den tomme skål helt og stiller den parat, og tænder for blusset under sukkerlagen.
Da vandkastanierne har trukket kan jeg godt se at farven kunne have været dybere. Der er næppe tale om safirer, men måske akvamariner?
De bliver vendt i kartoffelmel (note: VENT til du kan få tapiokamel, det smager nok lidt mindre af vandmand) og puttet i gryden med kogende vand.

Da alting er færdigt og kølet af, bliver det hældt op i et pænt glas. Magni sidder med store øjne og kigger spændt på. Jeg henter kameraet og får foreviget resultatet af vores køkkeneksperiment.

Hva... svigermor - ligner smilet ikke nogen du kender?

Helt ærligt, kan han løbe fra sit ophav?

Det gavtyvesmil ligner unægteligt hans fars temmelig godt.

(Bortset fra Carsten krammer sin søster, Magni et glas)

Magnis ønskeseddel

Knægten fylder jo år d. 20. i næste månede og til den lejlighed har han fortalt han ønsker sig følgende:

Et stk. varmluftsballon med stor kurv, gerne med hvid ballon. (tror nu også en gasballon kan gøre det)

En god rygsæk (ikke en af de der spild-af-penge tasker med smalle stropper og andet fis)

En bus eller traktor i hhv. gul eller rød

Vinterstøvler fra Arauto RAP (str. 23)

Paraply, med sommerfugle, heste, tigerdyret eller barbapappa.

Hoppeborg eller mini trampolin. (vores seng kan ikke rigtigt holde til mere hopperi og knægten bliver kun tungere)

...mere kommer sikkert, der er trods alt en månede til endnu ;-)

Eftermiddagshygge

Magni og jeg er alene hjemme til i aften.
Vi har taget turen hjem fra vuggestuen ganske stille og roligt, snakket om biler, busser og hvad der nu ellers lige er interessant for øjeblikket, så som sommerfugle der flagre forbi eller en hæk der er blevet klippet.

Ved trappen parkere vi babyjoggeren og Magni hopper ud, men i stedet for at gå op ad trappen styrter han hen til rutsjebanen som blev installeret i lørdags.

Han er efterhånden så stor og sikker i hvad han gør, så jeg afdækker sandkassen og fortæller ham at jeg altså lige går op og henter min jakke (det er små koldt og jeg har desuden 2 liter dejlig økologisk jersymælk i indkøbsnettet.)

Vi sidder i gården et stykke tid, Magni hygger sig med hhv. rutchebanen og især sandkassen og jeg har et blad jeg kigger i. Vi deler desuden ½l deeejlig friskpresset æblemost.
Så kommer vores nabo lige forbi og Magni befaler "sit", mens han aktivt basker med hele hånden i retning af den anden bænk. Når man sidder ned er der ingen fare for at vi skal op i lejligheden...

Det begynder at regne, så vi foretrækker til vores respektive lejligheder.
Oppe i entreen finder Magni de to tunge varer fra indkøbet i går: en 500ml olivenolie og en liter kakaomælk.
Knægten mener de står forkert og tager et genstand under hver arm (!) og går ind i stuen hvor han sætter dem på sofabordet. Så kan jeg få lov til at distibuere dem yderligere ;).

Jeg mener det er ok, at han får et lille krus kakao og skænker op til ham mens jeg tænder for pippi langstrømpe på dr1. Så øjner jeg chancen for en rolig ½ time ved computeren inden Carsten kommer hjem og der bliver fyret op under hytten her.
Ovre ved fjernsynet beder Magni om mere kakao, hvilket han får, da kruset rummer godt 1dl.
Jeg sidder stilfærdigt og hygger mig med FishWrangler og Slyngebarn, da Magni kommer og vil have babs. Det er ok med mig så han kommer op. Efter ét babs vil han gerne ned og stå, men det er ret hurtigt i forhold til hvad det plejer - JEG har da ikke fået mit nusse-behov stillet, så jeg driller ham en smule. Det skulle jeg aldrig have gjort for da Magni er kommet ned på jorden bliver han bleg... og i en gigantisk stråle brækker han sig. Der er kakaomælk over ALT! Et kort øjeblik overvejer jeg hvordan pokker jeg skal få bakset knægten ud på badeværelset (linoliumsgulv og vaskemaskine) uden at få sølet mere til, men beslutter at smide nederdelen da den også er sølet godt til. Den tørre jeg lige gulvet med og løfter så Magni ud på badeværelset.
Der står han lidt groggy mens jeg tager trøjen af ham og hiver bukserne ned. Han får besked på at sætte sig på potten så jeg kan tage bukser og strømper af ham. Der er ikke kommet kakao/opkast på bodyen, så iført den (og så bleen) sidder han der mens jeg fylder maskinen op med tøj fra kurven...

Lad ALDRIG dit barn sidde på potten uden han har rumpen bar! En potte er til at tisse og lave lort på - og så gør Magni. Det er faktisk så grundigt at det lækker ud i den ene side.
Ok. Så kommer han op på puslebordet og jeg klæder ham helt af. Der er så stor en omgang i bleen, at jeg vurdere det er et håbløst arbejde at ville klare det med vaskeklude, så jeg får ham akset ind i brusekabinen. Tænder for vandet og vasker ham. Så får han brusehovedet at lege med og jeg lukker skydedørene til bruseren.
Bevæbnet med en fugtig vaskeklud går jeg ind i stuen (kan høre Magni der højlydt hygger sig med at vaske glasvægene i brusekabinen) for at fjerne det sidste. Det er dog lykkedes ganske godt, at få det hele væk med min nederdel.

Mens Magni hygger sig i badet starter jeg dette indlæg, men der er grænser for hvor mange minutter han skal være alene på badeværelset, for uanset hvor dygtig og fornuftig han er, er han altså stadig kun en stor baby på kun lige knap 2 år.

Da Jeg har taget en modvillig Magni ud af badet og givet ham tøj på, render han fornøjet rundt i stuen, mens jeg sætter mig hen ved computeren for at skrive færdigt.
I mellemtiden kommer Carsten hjem - og til lyden af Magnis genfortælling af eftermiddagen skriver jeg resten af min version her...

...og hvor kom det så lige fra?

I forgårs aftes, klokken var hen ad 22 og hverken Magni eller jeg var specielt putteklar, men mandens svømmende øjne tilkendegav, at han så absolut var.
Derfor tussede jeg ind i seng med ungen, der straks han så dobbeltsengen fornøjet udbrød "Oppe seæng?" (hoppe i sengen).
Det mente jeg nu ikke lige tiden var til, men da Carsten i forvejen lige var optaget af at putte computeren så tænkte jeg "Vi prøver sgu lige at smide Magni over i hans egen seng".
Som tænkt så gjort!
Nu ville den opmærksomme læser, eller folk med nærmere kendskab til familien tænke: "Hov, nu begynder Magni da at brokke sig og ville have en god-nat-babsetår", men faktisk så satte han sig bare i sengen og moslede lidt rundt med dyne og pude (han ville ligge oven på dynen og det var mere tilfældigt at puden så dækkede underbenene).

Et par gange kiggede han op på mig, men jeg havde trukket dynen op til hage og svarede bare, at der var lukket for mælken, det var slut for i dag. Det godtog han og lagde sig til at sove - kun afbrudt af Carsten der ikke kunne finde sin telefon.
(men den havde Magni også gemt godt ;) - i luft/lydkanalen på subworferen med en tom vandflaske over!)


Så prøvede vi igen i går aftes, selvom Carsten lige havde lagt sig og jeg stadig havde knap halvdelen af min film tilbage.
Igen lægger han sig gladeligt til at sove - helt uden brok og sover sødeligt hele natten.
Eller næsten, for han vågnede halvvejs og brokkede sig gevaldigt over at der var bonus i bleen og det altså ikke var rart at ligge på (kan jeg sgu godt forstå), så han kom lige ud og blev skiftet, fik en gang babs ude på badeværelset og blev så - igen HELT problemfrit - lagt over i sin egen seng hvor han sov resten af natten :)

Alt det man ikke må...

... man må ikke :

- Klappe farmors blomster
- Ae myrerne
- plukke mosters hund
- hoppe ud fra havebordet når far kigger til den anden side
eller -rydde op så tingene bliver væk. Vi har stadig ikke fundet øloplukkeren og kører på 3. piskeris...

Magnis ejerfornemmelser

Lørdag skulle vi til fødselsdag hos en veninde der bor i Roskilde. Det er en god ½times køretur med bus. Invitationen var fra kl. 15 og frem, så vi tænkte at når det nu plejer at være så hyggeligt hos Helena, så måtte vi hellere medbringe kareten i det tilfælde at Magni-kræet ville få brug for at sove.

Han faldt faktisk i søvn på turen derhen - og sov heldigvis fra den ellers lækre fødselsdagslagkage, der havde farve som muggent toastbrød (men smagte så englene ville synge i vilden sky, hvis eller de var inviteret til at smage).

Han vågnede som vi skulle til at lave bål og da han elsker friluftsliv, var det kun naturligt at han hjalp til.
Han har faktisk fanget det så meget, det med bål, at han havde udset sig en af "vende-pindene" (som vi brugte til at vende avispakkerne med pizza) som fyrstik og gik og satte ild til den mens han jublede over gløderne og røgen.

Trods al den festivas, eller måske netop derfor, var han overhovedet ikke grydeklar da han blev lastet i barnevognen, men godt det samme for bussen hjem var proppet med lørdag-aften-er-FEST mennesker.
Magni sad og charmerede et par tøser mens jeg stod og holdt balancen i de grå gummistropper der hænger i midterstykket af bussen.

Da der langt om længe blev et ledigt sæde satte jeg mig ned, men havde inden da givet Magni en lille opvisning i hvad det egentligt var for nogle stropper, de dergrå nogle der dinglede over barnevogne...
Da tøserne så skulle af og buschaufføren kørte lidt voldsomt, måtte den ene af tøserne gribe fat i et par af stropperne.
Det fik Magni til højt at udbryde "Nej, nej - mors!" et par gange (indtil de var ude af døren).

Her i dag gik vi en tur ned til farmor. Kanten af vores lille vej har sådan en hvid stribe, som Magni gik og balancerede på.
Om Carsten blev inspireret af knægten eller om det var hans eget påfund vides ikke, men han slentrede stille og roligt, den ene fod foran den anden, hen ad striben ligeså. Dét huede dog ikke Magni, der højlydt protesterende ævlede løs i brok og prøvede at vifte Carsten væk fra striben og selvom knægtens far var lidt langsom fattede han dog pointen, og så var Magni glad igen :)

Så dygtig han er

I dag var første dag Magni skulle i vuggestue efter en god lang ferie, troede jeg, for da jeg afleverede ham sagde pædagogen, at hvis jeg undrede mig over hvorfor han var streget ud i bogen så var det fordi han stod til at have ferie en uge mere... Godt så - ku være jeg skulle til at bruge min kalender noget mere.

Men det var helt i orden at han var det, for de var ca. 10 børn til 2 pædagoger + en PGU´er, så der var nok at tage fat på. Magni selv havde allerede glemt ALT om mig og lå på gulvet dybt opslugt af at lege med en lille bus og en bil.

A propos biler... så krydser vi jo et par veje på turen hen til vuggestuen, bl.a en udkørsel fra skolen som er lidt speciel, hvorfor både Carsten og jeg er meget tydelige når Magni selv har gået (med os) hjem.
Når han sidder på ryggen i en bæredims har han lige så godt udsyn over vejen som jeg, han har bare ikke mine mange års erfaring i at orientere sig løbende, lytte efter og derfor krydse veje flydende, så da vi når til den mærkelige udkørsel er jeg bare på vej over, men Magni beordre højt og tydeligt STOP.

Magnis "nure"

Magni har fået eget hus.

I weekenden har vi været på sommerferie, bare os tre - manden, Magni og jeg, i svigerforældrernes sommerhus.
De har et fint lille (ok, det er faktisk 14kvm. større end vores lejlighed) sommerhus tæt ved fjorden i Kulhuse. Til huset hører en deeejlig STOR have og i denne have var der naturligvis; et lejehus.

Nu har bedsterne haft dette sommerhus fra året før Magni overhovedet kom til, men det var jo bare et lille lejehus så der er aldrig nogen der har taget større notits af det.
Faktisk var det så hastigt forladt (sikkert bedsteforældrer der har haft noget sommerferie-halløj) at det var både møbleret og indeholdt lejetøj, som Magni ike var sen til at tage i besiddelse.

Så den ene formiddag gik med at hive alt ud inde fra hytten, feje, sortere og tørre støv af (hvad der ikke var ret meget af da det er et usædvanlig godt tag der sidder på huset) og flytte ind igen.
Magni var også af den mening, at der også var god plads til far, så selvom Carsten var skeptisk blev han gennet ind i hyggekrogen.
Der sad han så, med knæene oppe om ørerne, jeg havde noget bedre plads og Magni selv tronede glædestrålende på den meget-afslidte-hestehårsskammel som jeg helst så smidt ud...
Vi fik drukket et glas kakao og så var lejehuset indviet.

Kassen med det resterene lejetør, nogle putte-kasser og megaduplo + lidt små biler var bare smidt i en kasse og sat ind i et hjørne, men da jeg senere gik forbi (knægten var selvfølgelig ude og lege det meste af tiden) var han gået igang med at indrette, stille klodser og biler op på hylderne og stille taburetterne på plads omkring bordet.

Knægten er 22mdr = under 2år, men han rendte rundt og havde HELT tjek på hvad han ville, hvor og hvordan.
Da farmor kom på besøg blev hun da også taget i hånden og trukket med hen til "Manis Us".

Nu også med fremmedesprog...

Carsten sidder og ser en film (ok, jeg er også tilstede i sofaen, men jeg strikker som regel når jeg befinder mig der) og Magni render rundt i bar røv og spiller bold med en legetøjsbil.
Der er en dialog igang på skærmen hvor den ene som afslutning på sætningen siger: shoot some one!

Lille Magni-papegøje går straks i selvsving "scjusem ama"

Senere da vi er ude at gå en aftentur siger Carsten spontant til Magni: Shoot someone, og Magni replicerer scjusem ama...

Er det for tidligt at give ham et engelsk kursus?

Det er da logisk ik´ ?

Når nu man kun er knapt 2 år og slet ikke er klar over hvor uendeligt mange ord der egentligt findes, så opfinder man ind imellem nogle selv når nu man så gerne vil kommunikere og have forældrerne til at forstå.

Derfor er det da også til at finde ud af når knægten kommer og glad rabler: "isis sjuss - isis sjuss" mens han vifter med en lille træpind ;).

Isen er spist så der er ikke mere, den er slut. Alt der er tilbage er den tomme ispind og den må nødvendigvis hedde "is-slut", meget logisk.

Metrostation

Det var et ord Magni prøvede kræfter med her til aften. Ganske vellykket, men nok ikke noget der gav mening i første omgang for fremmede og dem var der ellers masser af i toget...

I dag har vi været i kongen have og høre jazz, sammen med nogle venner.
Vi kom i god tid så vi kunne få en fin plads og det viste sig faktisk at være en RIGTIG fin plads vi fandt, lidt længere tilbage fra scenen end normalt, men det var perfekt så man kunn tale og hygge uden sure pensionister der tysser på en.
Over alt omkring os var stemningen afslappet og munter. Folk sad på tæpper eller klapstole, drak vin eller øl, spiste frugt, kager, sanwiches eller lækker brie og god rødvin...

Vi selv havde medbragt lidt drikkevarer til sammenskud, Kirstine havde muffins, nogle andre havde tæpper og en gav kaffe.
Magni stavrede rundt og hilste på de forskellige mennesker omkring os. det er ikke altid lige let at slappe af for man ved aldrig med den dreng. Endten er han sky og genert, og klamrer sig til mine bukseben (selvom det kun holder til han har fået lidt at spise, men så ved man dog hvor man har ham så længe) eller han stavre raskt derud af og glad hilser på hvem som helst.

Denne eftermiddag var han i friskt humør og startede ud mens vi andre var beskæftiget med at lægge tæpper ud. Han dansede til rytmerne - ikke for os, næ nej - men for naboerne.
Særligt dem der sad bag os var meget begejstret for den lille trold og han fik da også charmeret sig til både vandmelon, vindruer, et krus vand og ærter som manden selv pillede til ham...

Den dejlige musik og den gode stemning, ikke mindst den underholdning Magni stod for (for nøj hvor har vi grinet af- og med ham) har gjort os mega trætte, så nu vil jeg slutte dette indlæg inden jeg skriver noget vrøvl :)

Godnat og tak for en dejlig dag.

Slyngehygge med farmand

Magnis tøjstil når han selv vælger...

Gammelt opfindes som nyt og spændende

Magni har kastet sin kærlighed på vores printer.
Carsten er i buen og fulde sig, så Magni og jeg tager revance herhjemme med beskæftigelser som manden måske ikke helt ville billige ;)
Jeg sidder her ved computeren, fishwrangler har tilføjet nogle ny quests og de tager den tid hvor jeg ellers skulle rende i rumpen på knægten og begrænse ham i at udfolde sin kreativitet.

Knægten kan godt lide at være tæt på mig og jeg sidder ved computeren, så selvfølgelig er det også hvor Magni er at finde.
Han gider til gengæld ikke sidde stille på en stol, slet ikke når der er så åbenlyst mange muligheder for at undersøge og have det sjovt.
Brevbakken er hjemsted for familiens beholdning af blyanter, kuglepenne, overstregningstusser osv. og når nu man ikke må tegne på gulvet hvad finder man så på?
Jo. Mor har bedt ham lægge tegneredskaberne tilbage, hun sagde bare ikke hvor! Så Magni entrerer bordet og leder efter et sted HAN mener er passende.

Det finder han så = printeren.
Så nu sidder han og morer sig med at stoppe papirholderen med blyanter og kuglepenne, og undgå at få fingrerne i klemme. Han trykker også lidt på de forskellige knapper... helle for ikke at skulle bruge printeren først næste gang.

Sankt Hans

I år har vi fejret SanktHans i havegrillen.
Far var lettere udmattet efter at have været alenefar det meste af dagen og jeg var også ret flad (men rigtig glad) efter en hel dag med syning i valby :)
Magnis humør fejlede ikke noget, han var lige så fuld af energi som han plejer at være ;).

Til aftensmad havde Carsten bestemt sig for, at vi rigtig skulle hygge i det dejlige vejr, så vi havde købt in til en lækker grilsteg og hvad der dertil sig hører.
Magni syntes særlig godt om tilbehøret : chips eller "diss" som er hans udtale.

Forberedelserne til sådan en hyggeaften foregår somregel ved at Carsten render rundt og pøser en masse brandbare væsker på kullene, bruger en halv æske tændstikker og brokker sig over det går ud hvis ikke han kan se to meter høje flammer, jeg går stille og roligt og flakker mellem computeren og div. små-opgaver som bagekartofler, hvidløgssmør og dip...
Magni vil rigtig gerne være med, så han fik lov at røre dippen. Da han først havde forstået, at piskeriset altså skulle blive nede i skålen gik det faktisk ret godt og han var meget begejstret for den måde den hvide creme fraiche skiftede farve og smag af barbercue pulveret.

Vi spiste nede i vores hyggelige gårdhave, Mangi spiste faktisk også en god del, men oksesteg ER nu ikke det aller største hit når man kun har én kindtand på hver gumme.
Til slut sang vi midsommervisen over de nu helt fantastisk perfekte kul...

...og så ryddede jeg af bordet mens Magni løb en aftentur med sin trætte far.

Godt alternativ

Det er dundrende varmt, så varmt, at det er mest behageligt at gå rundt i så lidt tøj at man ikke håber naboerne ser én uden dog at være totalt afklædt.
Det varme vejr har stor indflydelse på familiens appetit - ikke mindst Magnis.

Til aften spiste han en lille portion og ville der efter ikke røre maden. Til gengæld ville han gerne ammes, men der er altså kun en begrænset mængde til rådighed ad gangen og det tager mere tid end Magni har tålmodighed til at gendannes.
Derfor sad vi og så film mens Magni skiftevis ville have babs og skiftevis hoppede rundt på bordet og spillede fransk klovn.

Til sidst da han lå ved mig og for 3. gang havde suttet 4 gange og så spyttet brystet ud, men var blevet hidsig når jeg ville putte det væk, tog jeg blidt om hans ansigt og forklarede ham at jeg altså ikke gad det cirkus.
Min snusfornuftige dreng så stilfærdigt og forstående tilbage på mig, tager så min hånd og peger ud i køkkenet mens han spørgende siger "isiss"?

Så når man ikke kan få babs, må man så få en is i stedet? (det fik vi så, alle 3 for farmand ville ikke snydes og jeg ville da ikke holdes ude for aftenhyggen).

Uh de faser...

Små børn udvikler sig med raket fart og Magni er bestemt ingen undtagelse.
I går sad vi ved aftenbordet og den lille skiderik havde spist sig mæt, så begynder han bare at smide med maden. Far siger "Nej!", men Magni griner bare smøret og kylder sin leverpostejsbolle op i suppegryden...
Var der nogen der ville have den lille gyldenlokkede vildbasse?

Så rykker familien over i sofaen, til film og hygge med dejlig te. Magni sætter en stædig plade på og hyler utålmodigt efter at få SIN andel af tekandens indhold... som han efterfølgende vælter, ikke bare én, men hele 2 gange. NU er han billigt til salg! 3 brødskorper og et flækket tinkrus, så er han din.
Mor er træt og mismodig efter at have gået hjemme og kedet sig, samt været i byen og nået for lidt. Far er træt efter en vældig lang dag på arbejde og alt for lang ventetid på stationen fordi bus og tog passer elendigt sammen.

...og Magni er bare en typisk kernesund og sprudlende vildbasse i endnu et af livets udviklingsfaser. Man kan ikke andet end at holde af ham for hans krumspring og stille og roligt lære ham, at maden skal ligge på tallerkenen, at man tager skoene af når man hopper i sofaen, at mor ikke er et klatrastativ og at det gør ondt på far når Magni i en energiudledning lige borer sine tænder hårdt fast i fars storetå ;)

Nu skal vi til forældresamtale/evaluering i vuggestuen i morgen, men jeg ville da blive overrasket hvis de har andet end positivt at sige om ham...

Som det dog kører for os...

Om morgenen ville Magni gerne kører til vuggestue på sin scooter. Jeg lod ham gøre det, men tog af gammel van en ringslynge med.

Ganske rigtigt, da vi nåede bommen efter det grønne område kom han op. Jeg stillede scooteren op ad nogle gran-buske så jeg kunne hente den på tilbagevejen...
... det glemte jeg selvfølgelig.

Om eftermiddagen hentede jeg Magni igen og vi gik den lille omvej for at hente scooteren. Jeg havde bange anelser og håbede ikke at Magni kunne huske at vi havde eftereladt den der om morgenen, men det kunne han. Som vi nærmede os bommen blev han mere og mere urolig mens han vendte sig og pegede mens han sagde "dooder"?

Den var væk!

Efter en kort panik-tænkepause tog jeg chancen og spurgte den mor der var på legepladsen ved siden af, med sit lille barn.

Hun kunne heldigvis fortælle at hun netop havde set et par halvstore knægte komme kørende med den.

Jeg takkede hende og hastede i den retning jeg bestemt mente de måtte være. Hurtigt kunne jeg da også høre lyden af scooteren (plastikhjul mod grov asfalt larmer meget) og fandt synderne.

Jeg ved ikke hvad der er med sådanne knægte, men irriterende døve er de fame, som om de godt var klar over at de havde gjort noget forkert. Nå. 3. gang hvor jeg nærmest skreg ad dem stoppede de op.
Der var ingen problemer med at få kørertøjet, der heldigvis ikke havde taget skade, udleveret, selvom den største af knægtene liiige skulle forvisse sig om, at det nu var sikkert at det var netop vores scooter de havde hugget (taber).
Magni var glad for at få sit legetøj tilbage og kørte resten af vejen hjem :).

Da vi så kom hjem, lykkeligt triumferende over dagens genfundne tab (og helt ærligt så kunne jeg også havde ladet være med at glemme den om morgenen), så ringer manden og fortæller, at han har glemt det nyindkøbte tæppe i toget...

...så nu venter vi endnu 48 timer på at høre fra DSB.

Magnis sprog

Der går jo ikke en dag uden at knægten snakker som et vandfald og langsomt langsomt begynder vi at forstå mere og mere af hvad han egentligt siger ;)

Han tæller stadigvæk mest 10 - 7 (og en hel masse fagter med fingrerne), men han forstår når vi siger 1-2-3 (og så sker der et eller andet) og er meget forventningsfuld omkring det.

Han har efterhånden også maaange ord og jeg tror sms-sprog er udviklet fra babysnak, f.eks. Bus. i Magni sprog: buus. Buus dækker over stort set alt motoriseret på hjul:

Busser, men også:

Kæmpe lastvogne
Varebiler
Servicebiler
Personbiler
Motorcyler
- men dog ikke knallerter

Han har kreeret en enkelt sætning på 3 ord: Hvu mor henne? (hvor er mor henne), men ellers begrænser han sig til 2.
Den nok mest brugte sætning fra Magni er ikke: hva´ dee?, men Hu Zzar? (hvor er far?)

Ellers er det jo altid sjovt at snakke med ham. Boor(d) er bold og Boor er blomst ;) Logisk ikke?

Hvad kom først, hønen eller ægget? - Det gjorde Magni.

Vores lille nysgerrige dreng har fundet en vej op til køkkenbordet.
Han trækker sin lille stol hen til kisten med garn, kravler op på kisten og derfra op på sin kommode, der alt sammen står op ad køkkenbordets bagside ud mod stuen.
Hvis han vil kan han kravle videre op på selve køkkenbordet, det gør han faktisk nogle gange, men lige i dag valgte han at blive stående på sin udkigspost og i stedet terrorisere hvad der nu lige stod fremme.

Der stod blandt andet en bakke fine ny øko-æg.
Magni tænker noget i stil med: "det ser spændende ud, kan det spises?" og tager et æg ud fra bakken. Først prøver han at få det stoppet ind i munden, og da han ikke synes at det føles som noget der kan bides over på halvvejen skal det selvfølgelig være i éen mundfuld ;).
Det lykkes selvfølgelig ikke for der er trodsalt grænser for hvor meget den lille øgle kan udvide sit gab.

Der må tænkes lidt mere over hvordan nødden (eller ægget) skal knækkes, så Magni tager ægget ud i hånden og kigger så indgående på det, at en arkitekt ville blive misundelig.
Så får han en ide og føre ægget op til munden igen.
Ganske forsigtigt - for han har luret at skalden er sådan lidt skrøbelig og hænger sammen hele vejen rundt - bider han prøvende og får skabt et lille hul gennem skallen.

Med et ansigsudtryk der rummer lige dele afsky og skuffelse kigger han foragteligtpå den hvide kegle i hans hånd. Så løfter han armen op og smider ægget over skulderen...

Anatomi og genkendelse

... Jeg sidder ved computeren og læser på ekstrabladets netavis. Magni kommer hen, vil op og får en plads på mit skød. Den artikel jeg læser indeholder nogle billeder af en ung dame i en meget lille bikini, og sådan et halvkropsbillede hvor der er fokuseret lige neden for hendes (kunstige) kavalergang... Magni vender sig om, kigger et halvt sekundt og peger mens han konstaterende siger: Bass (babs)

Ja ja ... Magni har også en periode for tiden. Der er TO meeeget vigtige ting i verden Zzar (far) og Bass (babs).
Så kender man sin plads i hirakiet.

Lidt om forståelse...

Magni har været lidt sløj og småt spisende, så jeg foreslår Carsten at give ham lidt kakao eller juice.
Drengen kigger forventningsfuldt op på sin far og begynder at gå ud mod køkkenet...
Carsten tager kakaomælken frem og Magni peger begejstret "djuus".

Carsten prøver at korrigere knægten, "Det hedder kakao", men Magni holder på sit djuus.
Så tager manden juicekartonen frem også og stiller den ved siden af kakaokartonen.
Peger på den ene: "J u i c e" og så den anden "K a k a o", mens Magni kigger på med store utålmodige øjne.

Så er det Magnis tur til at sige hvad de hedder og da han er en lille papegøje er han da også glad med på legen.
Med "Djuus" går det fint nok, men da "Kakao" skal udtales bliver det en ordlyd der vist ikke høre hjemme i nogen kendt ordbog udgivet af homo sapiens.

Carsten prøver et par gang, peger på kartonen og udtaler ordet K A K A O meget pædagoisk og tydeligt, men hver gang gentager knægten sit eget ord for drikken, som Carsten ikke forstår noget af.
Til sidst er Magnis tålmodighed sluppet op, han løfter hånden og peger "den dér"!

Sandkassen ryddes

Bygmand Magni er allerede startet på at tømme sandkassen for kattetisset sand...


...han er også overbevidst om at han godt kan køre trillebøren, nu man har fattet at sandet ikke bare skal ud på stenene lige ved siden af (godt bedstefar hjælper med at holde balancen)


Man kan jo godt blive træt af at arbejde så hårdt, så kan trillebøren bruges til mere praktiske ting.



Det her billede stammer fra at stenene i indkørslen er blevet lagt om og har intet med sandkassen at gøre, men Magni synes det er en herlig bunke, så her er et billede.

Rigtige drenge skraber knæet...

...og i går var det Magnis tur.

Vi var på vej hjem fra farmor og farfar, Magni ville skubbe babyjoggeren og den løb pludselig fra ham.

Vi befandt os selvfølgelig på den del af strækningen hvor asfaldten kan sammenlignet med et bed fuld af granitskær.

Først rejste han sig bare op, men jeg kunne se på hans ansigt, at det ikke var helt sjovt og da jeg hev op i hans bukseben og så de blodige skrammer, kom der også et par klynk fra ham :(

Men efter lige at have pustet en gang eller to, hev han selv ned i buksebenet, sagde SÅ! og greb fat i babyjoggeren. Mere tid skulle der ikke bruges på det!

Mors dag

Manden var smuttet ned efter morgenbrød og jeg var så småt igang med at pakke aftensaktiviteterne sammen fra i går. Knægten sov stadig, nød vist at have dobbeltsengen for sig selv (utroligt hvad den dreng kan fylde, men han skal måske kompensere for tiden i min trange mave?)

Carsten kommer hjem og lægger to poser bagerbrød på bordet. Så går han ud og hænger sin jakke op og spørger om ikke vi skal vække Magni. Umiddelbart synes jeg bare han skal have lov at sove, men da Carsten så spørger igen, kigger jeg på uret og konstatere at det måske ER på tide at han kommer ud af fjererne...

Hurtigt er manden inde ved vores søn for at få ham op.
Jeg er gået igang med at dække bord og kan høre Carsten sige til Magni "Kan du gå ind til mor" "Gå ind og giv den til mor"...

Afventende går jeg hen på den side af bordet der er nogenlunde ud for døren og venter.
Kort efter dukker min lille søn op med det vildeste morgenhår og med søvndrukne øjne vakler han hen til mig. I favnen har han den sødeste lille rose som han forsigtigt rækker mig.
Jeg tager imod den lille blomst, løfter Magni op og får et STORT kram.

Min lille sortfods indianer

1. Maj bød på skovtur i Harreskoven.

Vi var afsted, far, mor og Magni + 3 venner. Vejret var strålende, varmt og dejligt som det nu rigtigt kan være sådan en lun sommerdag :)

Vi fant et sted med en bålplads og slog lejr. Så tog vi fat på div. forberedelser af Maj festen (Beltane) og Magni STOR hyggede sig imens bl.a. med at kravle rundt på ildstedet...

Det er ikke til at se, for hans fødder er ikke engang med på billedet, men han havde sandaler på - UDEN sokker - og da vi kom hjem og pillede fodtøjet af, var hans fodsåler KULsorte ;D.

Men han havde hygget sig.

Jeg synes altså den vuggestue er sej...

...ikke nok med at de tager det helt afslappet med stofbleerne, som de håndterer rigtig godt, så er de også så hyggelige og søde at snakke med når man henter/afleverer sit barn.

I dag da jeg hentede Magni var de ude på legepladsen, så jeg lasso´ede lige engang med viklen og smed ham på ryggen.
Mens jeg bandt ham fast stod pædagogen og spurgte til. Hun var bare så interesseret og reglevant i sine spørgsmål at det var en fryd at svare (det havde jeg gjort under alle omstændigheder). Hendes egne børn var "desværre" langt over slyngealderen (yngste var 7), men ellers kunne hun godt havde tænkt sig at slynge.
Hun havde haft en babybjørn, men efter hendes stemmeskift og ansigtsmimik at dømme havde det bekendskab ikke været af de bedre .

Men hvor er det bare fedt at Magni går sådan et sted . De er så glade og positive, så det er så fedt at være der .
Jeg "kom til" at sige, at jeg jo var slyngeinstruktør - sådan en lidt undskyldende bemærkning for at retfærdiggøre mit slet skjult store arsenal af div. bæredimser (har haft det meste med der ude), og det er jo heller ikke helt forkert, da jeg jo gerne tager ud og hjælper nødstedte slynger :P

Hvorfor kom jeg ikke på det noget før?

Her i dag har jeg trasket 1½ time med Magni i barnevognen, for så kunne han sove ude hvis først han faldt i søvn i den.
Det var måske ikke jordens klogeste idé, at købe en is før end barnet sov, for selvfølgelig ville han da også smage og sukkerindholdet i en kvart solero er cirka hvad der skal til for at forvandle et uvandt-med-sukker-og-andet-slik barn til en ren duracel kanin.

Så på med traveskoene mor - du er selv ude om det.

Men han ville ikke sove. Det var ellers tydeligt at se han var træt, men sove ville han bare ikke. Heller ikke tilbage i lejligheden (jeg havde ømme fødder af at gå så meget og barnevognen er deffekt og indstillet til at passe min næsten 2m høje mand...)
Så lagde jeg mig ind med ham. Det ville han bestemt heller ikke. Da han havde fået to gange babs ville han stadig kravle rundt og at holde ham ind til mig, resulterede bar i gråd der eskalerede så jeg til sidst gav op, det skulle jo være befriende at sove - ikke en kamp om at falde i søvn.

Nå, men enden på det hele - ved ikke hvorfor jeg kom på den tanke - blev at putte ham på ryggen i en vikle... Så skulle jeg bare lige lukke computreen ned, så kunne vi gå, men allerede inden jeg fik rejst mig fra stolen kunne jeg mærke hvor tungt hans hovede var.

3 minutter på ryggen i vikle og han sov som en lille engel .

Min skøre, skøre søn

Familien sidder i sofaen og hygger med lidt fjernsyn, dvs. Carsten og jeg sidder og følger med på skærmen, Magni hopper rundt på sofabordet og i ind i mellem kaster sig ned til en af os...
På et tidspunkt er han i sofaen hvor han karter rundt og brænder energi af. Pludselig er han henne ved Carsten, der udstøder et hyyyl af smerte. Lidt ferbrilsk puffer han Magni væk (jeg er også igang med at vriste ham fri af armen) og kan fremvise 2½ meget dybe mærker. Havde kæberne været lidt stærkere eller Carstens hud tyndere ville det havde blødt en del, så hårdt bed møgungen.

Magni står på den anden side af mig og jeg siger belærende "ikke bide, du skal være sød ved far", vender mig mod Carsten og siger "Ae ae". Magni træder resovlut over mine ben, snubler ind til sin far og begynder at nusse hans kind med hans gentager mit "ae ae".

Carsten er lidt opgivent flad af grin, men hvad skal man ellers stille op med sådan et afkom?

Lidt i live er shoppen da...

I går syede jeg en ringslynge.

Det er ikke fordi jeg ikke har syet ringslynger før, men denne er alligevel lidt speciel. Den er nemlig syet i ramie (bedre kendt som nældestof dvs. stof lavet af fibre fra brandenælder). Det har fuldstændig samme egenskaber som hør bare lidt hurtigere at "gå til" og mere smidigt og blødt.

Herligheden fik selvfølglig en hale af smuk jadegrøn silke, hvilket passede rigtig flot til de bronzefarvede ringe jeg brugte.

Det er den smukkeste sommerslynge jeg har syet til dato! Og den er så fin så fin. Magni sidder perfekt i den. Min 10kg. tunge guldklump bliver pludselig en fjer på min skulder. Måske slyngen slet ikke skal på shoppen alligevel?

pris 600Kr

Hjertesuk

Min "baby" tager selv trappen afsted, ud i livet...

(Godt han er ved at få flere tænder og det bedste i verden pt er babs!)

Jamen sådan gør man da

Kæft den knægt bliver stor hurtigt!
Ikke at han er stor rent fysisk, han passer størrelse 74 i tøj, hvilket vel lige svarer til 1 år (og han er 19 mdr) og vejer ca. 10kg. Men han er inde i en selvstændighedsfase og det er bare SÅ tydeligt at han ikke er noget lille hjælpeløst barn mere...

I dag fulgte vi farmand til bussen (kendo) og tog afsted i god tid, så Magni kunne køre vejen på sin scooter som han er blevet helt vild med.
Det var lige noget der passede herren, og selv om han liige mistede herredømmet over den på vej ned ad bakke, var hans eneste kommentar et bekymret "huh", som er han hue der røg af i farten. Ikke et klynk eller kny fra ham, bare op på scooteren igen og så videre der ud af.

På hjemvejen stod det dog tydeligt hvilken opvagt ung mand Magni er ved at udvikle sig til.
Jeg gik en smugle i mine egne tanker, menst opmærksom på at han ikke kom for tæt ud til vejen, da han pludselig svinger køretøjet ind til siden og stiger af.
Der går et par split sekundter før jeg får overskuet hele situationen, men knægten har parkeret sin scooter ved legetøjsbutikkens cykelstativ og står nu forventningsfuld ved døren!
Han er altså ret sej den knægt, det er absolut første gang han har været på "egen hånd" og den butik er ikke noget vi tit frekventerer, men Magni havde tilsyneladende helt styr på hvordan man tager i byen ;).

Lille hund til en lille dreng

I søndags var vi til påskefrokoste hos min mor og hendes mand. Det var en overdådig lækker frokost, med alt hvad der hører sig til + lidt mere.
Magni var ikke sulten, for på vej op til dem havde vi delt en lille smoothie - eller: Carsten og jeg havde aller nådigst fået lov at få lidt af den smoothie som Magni ellers lagde beslag på! Det var nemlig noget han kunne lide, hehe.

Efter maden og en oprydning af bordet, var det tid til at gå en tur.
Det er her min mors "kræ", en lille schäfer farvet pels-tingest, som ikke engang naboen (der ellers tit nok lægger ører til dens gøen) vil kalde en hund, kommer ind i billedet.
Ronja kom i flexilinen og afsted var vi.

På turen til legepladsen var der pludselig en der fik den ide at en hun på kun 1,5kg da må være lige størrelsen til et barn på 10kg, så Magni fik snoren at holde...
De tvar ren Flintstone, hvor Dino løber afsted med Fred hængende vandret i luften bagved, men som en god knægt holdt han fast på snoren :).
Senere gik det fint nok, omend Ronja er liiige stærk nok til Magni (men han skal jo også lige lære det).

I dag, da Magni og jeg var ude at gå, snakkede vi lidt om turen. Jeg spurgte ham om han kunne huske Ronja, som han så kaldte Orla.
"Nej Magni - Ron-ja"

Magni: Ja-ja

"Ron-ja"

Magni: Ja-ja (og så var han ellers flad af grin)

Så mormor, din lille hund hedder altså Ja-ja nu ;)
(og hvad med bedstefar, fik han taget nogle gode billeder?)

og han fortsætter...

den farlige, farlige scooter... Magni elsker den, men den er altså ikke særlig stabil og da slet ikke når man er sådan en akrobat-klovn som ham.
I går var det så dørkarmen på badeværelset der "tog imod ham", på sådan en måde at blodet løb ud af det ene næsebor...

Det gjorde selvfølgelig ondt på ham, men var hurtigt overstået.

Senere (da vi havde fået hevet farmand væk fra computeren) gik vi over på den ny legeplads. Dét var noget Magni kunne lide :).
Kravle op til udkigsposten, daffe grinene gennem tunnellen, rutche ned ad rutchebanen og vippe med mor og far...

Intet overraskende i at han sov inden vi var nået hjem igen ;)

Styrt...

Magni kan nu nå jorden fra sin scooter, så han farer rundt på den. Når han holder stille leger han akrobat og da farmor og farfar lige stak hovedet ind, blev han ukoncentreret og faldt! Lige ned på maven og hakkede tænderne i overlæben - av!Jeg bliver så tit forundret over hvor sej den knægt er. Han hylede hjerteskærende så jeg måtte bede ham huske at trække vejret... i 1½ minut eller den tid det tager at bære ham ud i køkkenet. Der tog han en slurk koldt vand, vi fik kigget på tænderne og så var han klar igen (noget afdæmpet, men ikke ked).Han ville dog hjem med farmor og det fik han så lov til, da de sidste havregryn var spist og sådan en hakket læbe ikke rigtigt dur når menuen står på krydret suppe og ristede grovboller . Men babs - det kan man altid tage .

På shoppetur...

Solen skinner dejligt og der er gavekort at bruge. (Yderst praktisk når der allerede er alarmerende få penge på kontoen). Så af-sti af-sted med os, til den nærmeste "stor"by Frederikssund.

Egentligt skal vi i boghandlen, men vores vej er spærret af to spændende butikker: Helse-huset, hvor man kan få lææækkert økologisk - sukkerfrit slik, og en ny vente-/børnetøjsbutik der har nogle enormt lækre varer.

Efter indkøb af et par suveræne slikkepinde - uden sukker og kemi - shoppes der lidt tøj...

En solhat er et must nu solen er kommert frem af sit vinterhi og det lækre snit t-shirten har er heller ikke til at stå for (og når han nu mangler ik´ )

Magni er en stor og aktiv dreng, så han er da godt klar over at det er ham vi har handlet til (måske det skyldes at han har prøvet en del tøj og er blevet "Ihh" - "Åhh" og "Nej hvor er han bare sød/lækker/nuttet" så han tilsidst ikke kunne være i tvivl om at han havde charme-effekt).
Og som et rigtigt mandfolk in-spe, bære man da selv byrderne ;)

Skal jeg være glad og stolt, eller misundelig?

For Magni den skøre unge, kalder nemlig sin far ved navn.

I går var vi i haven, den har vi nemlig sagt op (længere historie med at den ligger for langt væk og for mange sure pensionister hvis have-niveau vi hverken kan eller vil matche) så den skulle lige tømmes for hvad vi havde derude.

Svigerforældrerne havde været der tidliger og hente vandre-timianen (en krydderurt der har fulgt svigermor fra hendes barndomshjem) og peberoden - en trofæ urt + div haveredskaber.
Hvad de ikke havde taget var vores giftige troldomsurt - Alruneroden, og alle de hulens masse jordskogger det var blevet til.

Den lille familie drog afsted, med Magni i trillebøren for ellers gik det for langsomt.
Vi fant hurtigt små-planterne, men jordskoggerne var en større affære: et helt samlebåndsarbejde.

Magni tumlede rundt i den tung ujævne jord og brokkede sig gevaldigt når han røg på rumpen, for det var tungt og svært at komme op igen, men op kom han da... lige ind til han satte sig igen.

Carsten gravede jordskogplanterne op og smed dem hen til mig, der brækkede de kæmpe store og dejlige knolde af og lagde dem i en bunke bag mig.
Magni tog knoldene og lagde dem op i trillebøren. Det var han faktisk rigtig dygtig til, desværre holdt hans tålmodighed ikke så længe af gangen, så når én plante var lagt på plads, snuppede han en knold og grinede triumferende mens han rendte væk.
Så kunne jeg stå for de 2 - 3 næste (plus resten af den han havde været i gang med), før han kom tilbage og genoptog arbejdet.

Til sidst var trillebøren fuld og vi drog hjemad :)
Magni ville skubbe trillebøren, men den var selvfølgelig for tung. Så skulle han gå selv og Carsten rendt lidt i forvejen for at stille trillebøren på forældrernes terasse, men Magni syntes åbenbart ikke om at splitte familien, så han satte sig på hug og kaldte: dAr-cjen... dAAr-sjen...

- og han siger ikke engang mor!

Dasheer i Zoo, Zzzzzz

Det giver jo ingen mening, men det er faktisk Magnis ny ord for "taske(r)". Det lærte vi i dag, efter at have været ved at viride hjernen af led en hel dag, for at forstå knægten (Magni kan være MEGET insisterende når han vil noget og man kan nærmest se, hvordan han tænker "tåber" når vi ikke fatter hans ord).
Det giver mening hvis man ser lidt tilbage på dagens begivenheder...

Vi startede forholdsvis tidligt, nemlig kl. 7.30, med at stå op. Så gjorde vi os klar til at tage afsted og med os havde vi to almindeligt store poser (Magnis blerygsæk og min "slyngebarn"enviroxak). Slyngeposen var desuden proppet med den skønne grønne Strawberry-onbu, som gjorde at jeg var ret opmærksom på at indholdet ikke faldt ud på gulvet. Det er særlig svært når man kører i bus.
Magni var på det tidspunkt meget irriteret over at der ikke var sket mere i løbet af dagen, så han var lettere hysterisk.
I toget mødte vi min mor og vinduet/hendes taske var så god underholdning for knægten, at han kom i godt humør igen.

Men dette indlæg skal slet ikke handle om tasker, men om dagens oplevelser. Vi mødte nemlig moster Lærke på Hærens Officer skole, på Frederiksberg hvor hun arbejder.
Der fik vi ellers en rundvisning fra kælder til kvist - og højere, og det var der noget...


Nå. nu bliver dette indlæg ikke længere for jeg er træt!

Nogle gange er det lidt pinligt at være Magnis mor...

...som for eksempel når man er på vej hjem var vuggestue.Vejret er deeejligt, så selvom den lækre bæredims er med må den pænt blive under armen, for Magni vil gerne gå!Det er nu også ganske uproblematisk. Så snart lågen (den dumme høje børnesikret låge) er lukket skal man bare ud ad p-pladsen og ned ad en stille vej/indkørsel.Ved at skyde genvej gennem en gang på skolen, kan vi klare turen uden at være i berøring med biler .Vejen er bare lang. Ikke fordi det gør mig noget at gå 2km, men når det også er med 2km i timen (ej ok, det svinger mellem 2 og 4, med et gennemsnit på 3 ), så bliver mor altså lidt utålmodig. Vejen er dejlig. Forbi en andedam - Magni eeelsker ænderne - og over et grønt område (fare for hundelort ) og sjove vejbelægninger/beplantninger, med solskin går turen egentligt let, MEN når Magni har stået lidt for længe og grublet over hvorfor den sten nu ligger så tungt på jorden at han ikke kan løfte den - og mor gerne vil videre og derfor let skubber bag på - så råber han højt og forurettet: AU (og gentager gerne ).Det er lidt pinligt hvis der pludselig kommer fremede...

Hvorfor mangler jeg altid mit kamera i de vigtige øjeblikke?

I går eftermiddags var det deeejligt solskin udenfor. Jeg skulle hente Magni hos bedsteforældrerne efter skole/vuggestue.
Magni havde hygget sig, var frisk og glad, så da jeg havde min tunge taske med, besluttede jeg mig for at sætte tasken i klapvognen og tage Magni i ringslyngen.
Aller først havde jeg dog tænkt mig, at vi skulle gå et stykke af vejen mellem de rolige huse i Klostergården.
Det startede også fint botset fra, at Magni meget hurtigt viste interesse for at ville skubbe klapvognen (det er en babyjogger med en masiv "pose" over det hele, så hans udsyn var lig 0).
Styret blev sat helt ned i klap-sammen-position og så fik han ellers lov at skubbe, eller: jeg fik et meget bestemt naj, hvis jeg ville give en hånd med ;).
Vi vandrede op for enden af bebyggelsen, det gik laaangsom, men sikkert (jeg trak let i kalechen for ellers ville vognen rulle tilbage og vælte ham hver gang han stoppede for at se på noget). Vi kom til vejen og der ville jeg altså have ham op i slyngen så jeg ikke skulle bekymre mig om eventuelle biler.

Magni var langt fra tilfreds, men resignerede dog og syntes også det var hyggeligt nok.

Men hvor er billederne af min stærke lille gut, der egenhændigt og sikkert styrer sin lyn-grønne klapvogn hjem?
Ikke engang et dårligt mobilfoto er det blevet til, for der var ikke strøm nok på. Så hvordan det har set ud må I tænke jer til, men dejligt var det :)

Vuggestuen

Det er bare så typisk og hvor er jeg bare glad for at vi har svigermor i baghaven - altså ikke begravet, men i levende live ;)

Hun har stået for indkøringen i den ny vuggestue og af hvad hun har fortalt er det bare gået rigtig, rigtig godt.
Magni har hygget sig, leget godt og lider bestemt ikke af samme socialt handicappethed som sin mor.
Han har spillet bold med en anden dreng, hold på sit legetøj og prøvet at skåle med pædagogerne og de andre børn (det fattede de dog ikke meget af).

Den første dag startede på legepladsen, hvor de stillede sig i en kødrand omkring Magni og kiggede meget interesseret på denne nye dreng, ind til Magni fik nok og ville ud og lege. Så tog han resolut svømmetag ud af kredsen!

Hai Szaar

... sådan sagde knægten, da Carsten kom hjem fra indkøbene i går eftermiddags.

Udtalen er ren og klar, betydningen ikke til at tage fejl af selvom ordene ikke er helt korrekt udtalt.
Men hvem hænger sig i peditesser, første gang drengen laver en sætning?

Papkasseshow