Magnis dejlige morgen.

Der har godt nok lydt en del mumlen fra tremmesengen i nat og på et tidspunkt var jeg helt i tvivl om hvorvidt han var vågen. Han sov dog sødeligt mens manden og jeg stod op.
Stemningen i huset var glad, lettere opløftet som vi plejer, men ellers meget afslappet.

Carsten havde travlt ved computeren og jeg lavede morgenmad og pakkede pusletaske. Knægten vågner og kaaalder på sin far. Da jeg kigger ind er han allerede selv på vej op, møver maven hen over tremmerne og dumper ned i sengen. Det ser lidt halvfarligt ud, men knægten løfter hovedet, kigger skælmst ud under det viltre hår og griner smøret. Så kravler han smågrinene hen til kanten af sengen og kaster sine små arme om min hals.
Ude på puslebordet snakker vi lidt, "Maani sou(et) dot". Han kommer på potten og løfter beredvilligt armene så jeg kan pille natblusen af ham. Der sidder han så og smiler mens han suger maven ud og ind, og piller sig lidt i navlen. Får tøj på og render ind til sin far.

Han er glad for, at både mor og far sidder med ved morgenbordet. Havregrøden får lige en ekstra sviptur på vej ind i munden - og der er plads til det hele.
Da alle har spist er det tid til at gå, og far har sørme tid til at gå med :)
Magni får en lille overraskelse: det er i dag d. 1. sept. og altså officielt efterår. Det er lidt vådt og køligt uden for, altså kan det diskuteres hvorvidt det stadig kan kaldes sandalvejr. Derfor bliver de ny sko taget frem. De er købt først på sommeren og var da 2-3 numre for store, men nu passer de og Magni er MEGET fornøjet med dem.

Det er så heldigt, at far har tid nok til, at vi alle 3 kan gå vejen hen til vuggestuen. De ny sko sidder godt og de er sjove at have på.
På den store cykelsti tager Magni sine forældre i hånden - en i hver - og så går vi tre der ud af mens vi nynner i vilden sky.