Rollingen har lært at kravle. Ja det er vel en uges tid siden, I fik en sms og ellers har jeg glemt den præcise dato.
Men kravle kan han og kravle gør han. Ok, det minder nogle gange mest om en zombie fra en gyserfilm, der hiver sig over gulvet med den ene hånd og skubber fra med det ene ben, når han splatter sammen efter at have kravlet et stykke (Hans balance er ikke vildt god gennem vinterpåklædningen, så det er for frustrerende for ham at måtte være så langsom som kravleriet pt er).
Magni er henrykt for sin bror og proklamere ofte at han er hans aller bedste ven, men lige så tit går han alligevel lige over stregen i sin utilfredshed over den lille vens aktiviteter, når de inkludere hans legetøj... For Hrolf ved næsten ikke noget bedre, end når Magni laver et langt tog af alle sine vogne og køre med det. Når Magni kører med toget så kravler Hrolf ivrigt efter og forsøger henrykt, og til Magnis store fortrydelse, at få fat i det.
søndag den 20. februar 2011
At udvide horisonten.
Når man vil indgyde børn kulturelle oplevelser, mens børnene endnu har en ganske ung alder, gælder det om at vælge de rigtige udstillinger.
Der er ikke meget ved, for et barn på 3½ år og en på 10 mdr. at se Picasso, men starter man i det skjulte med at læse Jungle Fortællinger til godnat historier, ja så glæder ungerne sig faktisk til at se Hans Scherfig.
Vi tog afsted til Arken og Magni snakkede stort set kun om at vi skulle ind og se dyr.
Der var rigtig meget at kigge på og et par gange måtte jeg lige minde manden om, at vi havde de små med, han var nemlig også helt væk i udstillingerne.
Der var som sagt billeder af Hans Scherfig og Anna Anker. Meget smukke billeder, nærmest kontraster til hinanden og meget spændende at se på. Det var dog ikke den del af udstillingen Magni brugte mest tid på.
Olafur Eliasson havde også en del værker, store værker hvor man var nød til at interagere for at opleve det fuldt ud.
De fleste ved, at en af hovedeatraktionerne pt. er værket "Den blinde passager", en lang tunnel fyldt med farvet røg (Vi stank af bananolie i bilen på vej hjem) og sigtbarhed på knap 1m. Men der var også andre sanseudfordrene værker. Et sted var der en spejl-labyrint, som Magni virkelig fornøjede sig med at løbe igennem. Et andet sted var der et bassin med en lampe, der kastede diagramlignende kurver på væggen. Der hvor man medvirkede i dette værk var, ved indgangen at hoppe på rampen som så aktiverede en vakuumbobel, der øgede ringene i vandet og ændrede højden på lyskurverne på væggen.
Et helt andet sted syntes Magni, at det her var en keeedelig biograf, der blev nemlig ikke vist nogen film, men en biograf var det
Hele turen sad Hrolf på maven af mig i en MeiTai og syntes det var fedt at være ude. Til frokost delte hele familien en børnetallerken fra kaffeteriet, der var i hvertfald rigeligt til ungerne og mig.
3 timer blev det til, inden ældsteøglen var så overloadet med oplevelser og indtryk, at Carsten næsten måtte sætte sig på ham for at holde ham nogenlunde i ro. Derfor pakkede vi hurtigt sammen og vendte næsen hjemefter.
Den søde lyd af børn der snorker fyldte bilen (sammen med den fæle stank af bananolie) og Hrolf sov videre hjemme, mens Magni fortsatte sin overgearedhed og Carsten laver frokost.
Der er ikke meget ved, for et barn på 3½ år og en på 10 mdr. at se Picasso, men starter man i det skjulte med at læse Jungle Fortællinger til godnat historier, ja så glæder ungerne sig faktisk til at se Hans Scherfig.
Vi tog afsted til Arken og Magni snakkede stort set kun om at vi skulle ind og se dyr.
Der var rigtig meget at kigge på og et par gange måtte jeg lige minde manden om, at vi havde de små med, han var nemlig også helt væk i udstillingerne.
Der var som sagt billeder af Hans Scherfig og Anna Anker. Meget smukke billeder, nærmest kontraster til hinanden og meget spændende at se på. Det var dog ikke den del af udstillingen Magni brugte mest tid på.
Olafur Eliasson havde også en del værker, store værker hvor man var nød til at interagere for at opleve det fuldt ud.
De fleste ved, at en af hovedeatraktionerne pt. er værket "Den blinde passager", en lang tunnel fyldt med farvet røg (Vi stank af bananolie i bilen på vej hjem) og sigtbarhed på knap 1m. Men der var også andre sanseudfordrene værker. Et sted var der en spejl-labyrint, som Magni virkelig fornøjede sig med at løbe igennem. Et andet sted var der et bassin med en lampe, der kastede diagramlignende kurver på væggen. Der hvor man medvirkede i dette værk var, ved indgangen at hoppe på rampen som så aktiverede en vakuumbobel, der øgede ringene i vandet og ændrede højden på lyskurverne på væggen.
Et helt andet sted syntes Magni, at det her var en keeedelig biograf, der blev nemlig ikke vist nogen film, men en biograf var det
Hele turen sad Hrolf på maven af mig i en MeiTai og syntes det var fedt at være ude. Til frokost delte hele familien en børnetallerken fra kaffeteriet, der var i hvertfald rigeligt til ungerne og mig.
3 timer blev det til, inden ældsteøglen var så overloadet med oplevelser og indtryk, at Carsten næsten måtte sætte sig på ham for at holde ham nogenlunde i ro. Derfor pakkede vi hurtigt sammen og vendte næsen hjemefter.
Den søde lyd af børn der snorker fyldte bilen (sammen med den fæle stank af bananolie) og Hrolf sov videre hjemme, mens Magni fortsatte sin overgearedhed og Carsten laver frokost.
onsdag den 9. februar 2011
For helvede hvor er jeg træt af snot!
Så er den gal igen. Jeg kunne næsten regne det ud da Hrolf endte med at bryde i gråd, da vi hilste på svigermors veninde i strikkebutikken og ganske rigtigt: hjemme sagde termometret 38,7.
Efter en forholdsvis urolig nat havde både rollingen og jeg feber, ondt i halsen og trykken for ørerne. Selv efter at havde ligget et stykke tid kun ifført ble og body, kom termometret let og elegant op på 39,7.
Når man selv er halvskidt og forkvalmet er det bare ikke sjovt med en snottet unge der piver af ubehag så snart han ikke hænger på en, meeen så er det faktisk også så meget hyggeligere at stene i sofaen, bare ham og mig (og så har man dobbelt undskyldning for at lade oprydningen ligge).
Magni skal også have STOR tak!
Normalt ville jeg ikke drømme om at have det skide Danino-yoghurt-sukker-stads inde for dørene, men af uransagelige årsager var det lykkedes knægten at overtale mig, og det blev min redning til rollingen, der ellers kun vil indtage lidt vand og babs (og når man selv er syg er der ikke forfærligt meget at komme efter).
Jeg tror nu ungen tilgiver mig, han er med sin far til fødselsdag og jeg ved Stine bager nogle rææætig lækre kager ;-)
Efter en forholdsvis urolig nat havde både rollingen og jeg feber, ondt i halsen og trykken for ørerne. Selv efter at havde ligget et stykke tid kun ifført ble og body, kom termometret let og elegant op på 39,7.
Når man selv er halvskidt og forkvalmet er det bare ikke sjovt med en snottet unge der piver af ubehag så snart han ikke hænger på en, meeen så er det faktisk også så meget hyggeligere at stene i sofaen, bare ham og mig (og så har man dobbelt undskyldning for at lade oprydningen ligge).
Magni skal også have STOR tak!
Normalt ville jeg ikke drømme om at have det skide Danino-yoghurt-sukker-stads inde for dørene, men af uransagelige årsager var det lykkedes knægten at overtale mig, og det blev min redning til rollingen, der ellers kun vil indtage lidt vand og babs (og når man selv er syg er der ikke forfærligt meget at komme efter).
Jeg tror nu ungen tilgiver mig, han er med sin far til fødselsdag og jeg ved Stine bager nogle rææætig lækre kager ;-)
onsdag den 2. februar 2011
Når katten er ude...
...danser musene på bordet.
Og sådan kom jeg hjem efter en ellers hyggelig aften med strikkecafé, til smadret service, en dreng der ikke var puttet til tiden og smykker der var smidt i afløbet.
Jeg har i meget lang tid kun haft de aktiviteter ud af huset der handlede om børn, havde fokus på børn og var for børn, kort sagt ALT hvad jeg fortog mig var for børnenes skyld (hey, det er det barsel er til for). Nu er rollingen heldigvis ved at være 10mdr. Han leger selv, han spiser selv og han kan klare sig uden mine bryster, i hvertfald meget lang tid især om dagen.
Så jeg har kastet mig over en længe savnet aktivitet, nemlig strikkecaféen. En aften i det skønneste lokale der huser mere garn, strikkepinde og knapper en selv jeg ville kunne akkumulere i løbet af ½ liv ;-p. Dertil fri kaffe ad libitum - 8 forskellige varianter (god automat ;-)), småkager og selvskab af andre strikkeentussiaster fra det Slangerupske undergrundsmiljø. (Vi kommer først frem når mørket falder på).
Således havde jeg være afsted fra kl. 17.45 - 20.15. Da jeg kom ind blev jeg mødt af Magni, han plejer ellers at ligge i sin seng kl. 20! I køkkenet stod en smadret tallerken, det var lige Hrolf der havde demonstreret hvad han kunne udrette når han kombinere sin rækkevidde med sin utilfredshed over faderens fodringshastighed, så næste gang I kommer på besøg bedes I medbringe en kagetallerken, ellers må I spise direkte fra fadet.
Da jeg står og retter lidt mad an (Hrolf snork sover så ham behøver jeg ikke bekymre mig om) kommer Carsten og fortæller om en episode der har foregået, hvor Magni har været helt ude af den.
I vindueskarmen på badeværelset står der en lille æske med 2 par af mine øreringe, 2 par hængeøreringe af en vis størrelse. Den æske er Magni vældig interesseret i og han ved også hvad den indeholder. Så sent som i går havde han taget den, åbnet den og tabt en ned i vasken hvor proppen heldigvis fangede den. Der havde jeg fortalt ham hvor galt det kunne gå - fortalt, ikke skældt ud - men som den utrolig ansvarsfølende og følsomme dreng knægten er, var han jo blevet helt sønderknust da han denne gang ikke blev reddet af proppen da han lige ville se på mors smykker :-(
3 af dem røg i afløbet og stor var ulykken... heldigvis har min mand sgu et strejf af handy, så han fik beroliget knægten ved at skrue vandlåsen af og fiske alle 3 uskadt op igen :-)
Det var også faderen der læste drengens godnathistorie selvom det plejer at være min tjans, for jeg spiste aftensmad og klokken var mange.
Gad vide hvad jeg skal gøre for at sikre huset til næste gang jeg skal afsted?
Og sådan kom jeg hjem efter en ellers hyggelig aften med strikkecafé, til smadret service, en dreng der ikke var puttet til tiden og smykker der var smidt i afløbet.
Jeg har i meget lang tid kun haft de aktiviteter ud af huset der handlede om børn, havde fokus på børn og var for børn, kort sagt ALT hvad jeg fortog mig var for børnenes skyld (hey, det er det barsel er til for). Nu er rollingen heldigvis ved at være 10mdr. Han leger selv, han spiser selv og han kan klare sig uden mine bryster, i hvertfald meget lang tid især om dagen.
Så jeg har kastet mig over en længe savnet aktivitet, nemlig strikkecaféen. En aften i det skønneste lokale der huser mere garn, strikkepinde og knapper en selv jeg ville kunne akkumulere i løbet af ½ liv ;-p. Dertil fri kaffe ad libitum - 8 forskellige varianter (god automat ;-)), småkager og selvskab af andre strikkeentussiaster fra det Slangerupske undergrundsmiljø. (Vi kommer først frem når mørket falder på).
Således havde jeg være afsted fra kl. 17.45 - 20.15. Da jeg kom ind blev jeg mødt af Magni, han plejer ellers at ligge i sin seng kl. 20! I køkkenet stod en smadret tallerken, det var lige Hrolf der havde demonstreret hvad han kunne udrette når han kombinere sin rækkevidde med sin utilfredshed over faderens fodringshastighed, så næste gang I kommer på besøg bedes I medbringe en kagetallerken, ellers må I spise direkte fra fadet.
Da jeg står og retter lidt mad an (Hrolf snork sover så ham behøver jeg ikke bekymre mig om) kommer Carsten og fortæller om en episode der har foregået, hvor Magni har været helt ude af den.
I vindueskarmen på badeværelset står der en lille æske med 2 par af mine øreringe, 2 par hængeøreringe af en vis størrelse. Den æske er Magni vældig interesseret i og han ved også hvad den indeholder. Så sent som i går havde han taget den, åbnet den og tabt en ned i vasken hvor proppen heldigvis fangede den. Der havde jeg fortalt ham hvor galt det kunne gå - fortalt, ikke skældt ud - men som den utrolig ansvarsfølende og følsomme dreng knægten er, var han jo blevet helt sønderknust da han denne gang ikke blev reddet af proppen da han lige ville se på mors smykker :-(
3 af dem røg i afløbet og stor var ulykken... heldigvis har min mand sgu et strejf af handy, så han fik beroliget knægten ved at skrue vandlåsen af og fiske alle 3 uskadt op igen :-)
Det var også faderen der læste drengens godnathistorie selvom det plejer at være min tjans, for jeg spiste aftensmad og klokken var mange.
Gad vide hvad jeg skal gøre for at sikre huset til næste gang jeg skal afsted?
Abonner på:
Opslag (Atom)
