Interessen for aftenes godnathistorie kan betegnes som: ville-ikke-bemærke-jeg-gik-ind-i-stuen.
I stedet lyder der gentagne bump, pust og støn fra Magni og en Hrolf der hyler af grin. Deres senge står vinkelret på hinanden og begge ungerne står op i hver deres. Magni står med ryggen til Hrolf i fodenden af sin seng. Hrolf skubber så til Magni, der falder forover ned på sin hovedepude. Dette er åbenbart topunderholdning, i hvertfald gentages det adskillige gange før end Magni hjælper lillebroderen over i sin seng, hvor de så fortsætter med at pjatte og grine.
Morskaben stopper først da jeg lægger rollingen tilbage i hans egen seng, slukker lyset og siger "Godnat".
onsdag den 21. december 2011
mandag den 12. december 2011
Hold kæææft hvor er jeg glad for jeg stadig ammer.
I onsdags sluttede aftenen med et kæmpe bvuuuudrr fra Hrolfs seng - og så var der ellers bare bræk ud over det hele. Søvnmanglen har frarøvet mig min hukommelse og jeg husker intet af hvordan natten forløb, men vi krydsede da fingre for at det ikke ville være så slemt (hvor naive kan man være?).
Næste morgen sidder vi ved morgenbordet, har fået lidt at spise og Carsten siger, at Hrolf da ser ud til at være meget godt frisk :-) (ønsketænkning siger jeg bare!), for knapt har han lukket munden efter sætningen før Hrolf kommer med en temmelig bastant "bøvs" og ja, i vuggestue kom han da i hvertfald ikke.
På nuværende tidspunkt er han ikke specielt syg eller dårlig, tosser glad rundt som han plejer, men spiser ikke rigtigt noget. Fortrøstningsfuld som jeg jo er tænker jeg, at han bare lige skal blive hjemme næste dag med og så er han på højkant igen (as if).
Natten byder på flere opkastninger, sengen er nærmest pakket ind i håndklæder og vasketøjskurven faretruende fuld.
Dagen forløber ikke helt så godt som den foregående. Hrolf er lidt mere pjevset, spiser stort set intet - i hvertfald ikke uden det meste af det kommer op igen og hans bleer - oh yeah. Tyndt, tyndt, tyndt og det stinker så man skulle tro knægten var rådden indvendigt. Denne nat får vi stort set ikke sovet. Der er stort set ikke mere tøj tilbage på trods af at vaskemaskinen har kørt uafbrudt og selv tørretumbleren har været i brug. Knægten har iskolde fødder og ryster af skræk hver gang et nyt opkastningsanfald kommer, det sker ca. hver 2. time.
Jeg får gennemtrumfet at han (efter 3. omgang) sover resten af natten i vores seng. Det virker lidt, han får varmen, trykhed, og slapper så meget af at han varsler i god tid inden der kommer et nyt anfald.
Igen står lørdagen lidt i fortrængelsernes tåger, men kan da huske at Hrolf er meget ked, omend ikke utrøstelig. Han vil helst kun have sin mor og ikke indtage andet end vand og brystmælk, prøver vi med andet kommer det op igen næsten med det samme.
Det mærkelige er, at han på intet tidspunkt er varm. Faktisk har termometret svært ved at svinge sig op over 36,9 og Hrolfs normaltemperatur er som bekendt noget højrere (tro da faen med det temperement).
Om søndagen har han haft en lidt bedre nat, nok fordi han har sovet den hele mellem sine forældre, og er totalt udmattet af mangle på mad.
Magni vågner også meget tidligt, snakker i vildelse to gang og vågner en 3. ved at kaste op ud over det hele (Det tager Carsten sig fint af, jeg er "bundet" til Hrolf). Det betyder desværre at vi må aflyse planerne om en forventeligt hyggelig 3. advendtsbrunch med efterfølgende juleshopping :-(
Carsten og Hrolf sover koma-søvn så jeg tager Magni med til årets sidste søndagssalg på min gamle arbejdsplads, for at muntre ham lidt op. Den ukuelige skiderik præstere et energiniveau der ville gøre en elitegymnast misundelig og jeg må konkludere at min dreng bare har en atypist måde at være syg på.
Jeg bliver ringet op af manden og i baggrunden kan jeg høre Hrolf der græder og får at vide, at det har han gjort længe.
Vi skynder os hjem og selvom det hjælper lidt at jeg er der bliver det ikke godt nok. hrolf er virkelig dårlig og der er bare intet der hjælper.
Ud på aftenen får han det værre og selv jeg begynder at blive urolig. Han har ikke feber, men er utrolig dårlig, viser tegn på smerter, har ikke feber, men vil hverken spise eller drikke og har kun haft knapt to tissebleskift i et døgn.
Vi har ikke endnu prøvet med smertestillende - og vi har heller intet. Det er søndag og vores eget apotek er lukket, bilen står hvor vi var til julefrokost og da jeg svinger mig op på min cykel kan jeg konstatere den er flad.
Lettere desperat giver jeg lige mine mødregruppeveninder en chance og heldigvis, den 3. jeg ringer til har nogle hjemme. Afsted på gåben (og en tålmodig moralstøttende mormor i telefonen). Hos veninden får jeg at vide, at tankstationer sælger panodil i håndkøb (?), de ligger begge tættere på, om jeg så skulle gå til dem begge, men det er jo så meget godt at vide til en anden gang (doh).
Nå. Panodil virker tilsyneladende ikke på drengen og manden HAR hentet bilen. Vi ved at en henvendelse til vagtlægen meget vel resultere i en anvisning om at møde på hillerød hospital, men vi er magtesløse. Hrolf er afkræftet, fortvivlet og i smerte, træt, sulten og bange, valget er indlysende.
Utroligt nok rammer jeg køen hos vagttelefonen som nr. 4 (det plejer at være 57 eller lign.) men mens jeg venter sker der alligevel et gennembrud i rollingens tilstand, det er som om at han slapper af, og da stemmen meddeler at jeg nu er nr. 1 i køen lægger jeg røret på.
Hrolf bliver nusset, ammet og lagt til at sove i sin egen seng (ej, han faldt i søvn i min favn og SÅ kom han i seng) og sov der HELE natten uden at vågne bare halvt!
Mandag vil han stadig ikke spise morgenmad, men har "spist" ved mig og ser i det hele taget meget friskere ud. Hans øjne har glans og han pludre forsigtigt.
Det meste af formiddagen tilbringer han hos mormor, så jeg kan komme på arbejde. Den der 50/50 i fremmøde og fravær er ikke noget jeg er stolt af, uanset grunden.
Hrolf har hygget sig og har fået så megen appetit, at jeg nærsten må hive baglæns for at forhindre ham i at sluge en banan i éen mundfuld.
Hjemme er han 67% sig selv, kravler op og laver ballade så det er lige før jeg synes han var nemmere da han var rigtig syg ;-)
Aftensmaden gider han ikke rigtigt, jo ketchup, men det er fame ikke sygemad! Så nøjes han med at dissektere sit pitabrød og virker sært tilfreds ved at bore gaflen gennem brødet og putte stumper i sit vandkrus.
Efter en aftentår og senaftentår sover han nu trygt og godt.
Næste morgen sidder vi ved morgenbordet, har fået lidt at spise og Carsten siger, at Hrolf da ser ud til at være meget godt frisk :-) (ønsketænkning siger jeg bare!), for knapt har han lukket munden efter sætningen før Hrolf kommer med en temmelig bastant "bøvs" og ja, i vuggestue kom han da i hvertfald ikke.
På nuværende tidspunkt er han ikke specielt syg eller dårlig, tosser glad rundt som han plejer, men spiser ikke rigtigt noget. Fortrøstningsfuld som jeg jo er tænker jeg, at han bare lige skal blive hjemme næste dag med og så er han på højkant igen (as if).
Natten byder på flere opkastninger, sengen er nærmest pakket ind i håndklæder og vasketøjskurven faretruende fuld.
Dagen forløber ikke helt så godt som den foregående. Hrolf er lidt mere pjevset, spiser stort set intet - i hvertfald ikke uden det meste af det kommer op igen og hans bleer - oh yeah. Tyndt, tyndt, tyndt og det stinker så man skulle tro knægten var rådden indvendigt. Denne nat får vi stort set ikke sovet. Der er stort set ikke mere tøj tilbage på trods af at vaskemaskinen har kørt uafbrudt og selv tørretumbleren har været i brug. Knægten har iskolde fødder og ryster af skræk hver gang et nyt opkastningsanfald kommer, det sker ca. hver 2. time.
Jeg får gennemtrumfet at han (efter 3. omgang) sover resten af natten i vores seng. Det virker lidt, han får varmen, trykhed, og slapper så meget af at han varsler i god tid inden der kommer et nyt anfald.
Igen står lørdagen lidt i fortrængelsernes tåger, men kan da huske at Hrolf er meget ked, omend ikke utrøstelig. Han vil helst kun have sin mor og ikke indtage andet end vand og brystmælk, prøver vi med andet kommer det op igen næsten med det samme.
Det mærkelige er, at han på intet tidspunkt er varm. Faktisk har termometret svært ved at svinge sig op over 36,9 og Hrolfs normaltemperatur er som bekendt noget højrere (tro da faen med det temperement).
Om søndagen har han haft en lidt bedre nat, nok fordi han har sovet den hele mellem sine forældre, og er totalt udmattet af mangle på mad.
Magni vågner også meget tidligt, snakker i vildelse to gang og vågner en 3. ved at kaste op ud over det hele (Det tager Carsten sig fint af, jeg er "bundet" til Hrolf). Det betyder desværre at vi må aflyse planerne om en forventeligt hyggelig 3. advendtsbrunch med efterfølgende juleshopping :-(
Carsten og Hrolf sover koma-søvn så jeg tager Magni med til årets sidste søndagssalg på min gamle arbejdsplads, for at muntre ham lidt op. Den ukuelige skiderik præstere et energiniveau der ville gøre en elitegymnast misundelig og jeg må konkludere at min dreng bare har en atypist måde at være syg på.
Jeg bliver ringet op af manden og i baggrunden kan jeg høre Hrolf der græder og får at vide, at det har han gjort længe.
Vi skynder os hjem og selvom det hjælper lidt at jeg er der bliver det ikke godt nok. hrolf er virkelig dårlig og der er bare intet der hjælper.
Ud på aftenen får han det værre og selv jeg begynder at blive urolig. Han har ikke feber, men er utrolig dårlig, viser tegn på smerter, har ikke feber, men vil hverken spise eller drikke og har kun haft knapt to tissebleskift i et døgn.
Vi har ikke endnu prøvet med smertestillende - og vi har heller intet. Det er søndag og vores eget apotek er lukket, bilen står hvor vi var til julefrokost og da jeg svinger mig op på min cykel kan jeg konstatere den er flad.
Lettere desperat giver jeg lige mine mødregruppeveninder en chance og heldigvis, den 3. jeg ringer til har nogle hjemme. Afsted på gåben (og en tålmodig moralstøttende mormor i telefonen). Hos veninden får jeg at vide, at tankstationer sælger panodil i håndkøb (?), de ligger begge tættere på, om jeg så skulle gå til dem begge, men det er jo så meget godt at vide til en anden gang (doh).
Nå. Panodil virker tilsyneladende ikke på drengen og manden HAR hentet bilen. Vi ved at en henvendelse til vagtlægen meget vel resultere i en anvisning om at møde på hillerød hospital, men vi er magtesløse. Hrolf er afkræftet, fortvivlet og i smerte, træt, sulten og bange, valget er indlysende.
Utroligt nok rammer jeg køen hos vagttelefonen som nr. 4 (det plejer at være 57 eller lign.) men mens jeg venter sker der alligevel et gennembrud i rollingens tilstand, det er som om at han slapper af, og da stemmen meddeler at jeg nu er nr. 1 i køen lægger jeg røret på.
Hrolf bliver nusset, ammet og lagt til at sove i sin egen seng (ej, han faldt i søvn i min favn og SÅ kom han i seng) og sov der HELE natten uden at vågne bare halvt!
Mandag vil han stadig ikke spise morgenmad, men har "spist" ved mig og ser i det hele taget meget friskere ud. Hans øjne har glans og han pludre forsigtigt.
Det meste af formiddagen tilbringer han hos mormor, så jeg kan komme på arbejde. Den der 50/50 i fremmøde og fravær er ikke noget jeg er stolt af, uanset grunden.
Hrolf har hygget sig og har fået så megen appetit, at jeg nærsten må hive baglæns for at forhindre ham i at sluge en banan i éen mundfuld.
Hjemme er han 67% sig selv, kravler op og laver ballade så det er lige før jeg synes han var nemmere da han var rigtig syg ;-)
Aftensmaden gider han ikke rigtigt, jo ketchup, men det er fame ikke sygemad! Så nøjes han med at dissektere sit pitabrød og virker sært tilfreds ved at bore gaflen gennem brødet og putte stumper i sit vandkrus.
Efter en aftentår og senaftentår sover han nu trygt og godt.
fredag den 2. december 2011
Rollingens morgenritual
I går var vi til julehygge i institutionen, nærmere betegnet: Hrolfs vuggestue. Det var også vældig hyggeligt, farmor er taget med i stedet for farmand, der øver på årets julerevy som Magni og jeg skal op og se senere.
Vi sidder om et bord og snakker, om vores dejlige børn selvfølgelig, og en af stuepædagogerne fortæller at Hrolf skam har sit helt faste morgenritual. Han skal nemlig gynge!
De har en hyggelig blå stolegynge hængende på stuen. Når Hrolf kommer om morgenen så skal han op og have en tur og det er KUN Pia der må gynge ham, KUN ham der må gynge og turen slutter KUN når han siger til. Det siger Pia er en tur på 15 - 20 min og der er bare ikke andre der kommer til.
Det grinede vi selvfølgelig noget ad, både det søde i knægtens bestemthed, men sørme også fordi personalet har ressourcer og overskud til at føje ham.
Her til morgen får vi syn for sagen da vi aflevere ham nede på stuen. Hrolf der ellers altid er så morsyg og reserveret slår strålende armene ud mod Pia og bliver løftet op i et morgenkram. Nøna? pludre han, drejer hovedet let og peger hen mod gyngen. Pia sætter ham op og giver gyngen et lille puf. Hrolf ser ikke helt tilfreds ud, men Pia ved godt hvorfor: "Var dert ikke højt nok, lille Hrolf?", så gyngen får et skub, lidt kraftigere og et næsten saligt smil breder sig over drengens ansigt...
Vi sidder om et bord og snakker, om vores dejlige børn selvfølgelig, og en af stuepædagogerne fortæller at Hrolf skam har sit helt faste morgenritual. Han skal nemlig gynge!
De har en hyggelig blå stolegynge hængende på stuen. Når Hrolf kommer om morgenen så skal han op og have en tur og det er KUN Pia der må gynge ham, KUN ham der må gynge og turen slutter KUN når han siger til. Det siger Pia er en tur på 15 - 20 min og der er bare ikke andre der kommer til.
Det grinede vi selvfølgelig noget ad, både det søde i knægtens bestemthed, men sørme også fordi personalet har ressourcer og overskud til at føje ham.
Her til morgen får vi syn for sagen da vi aflevere ham nede på stuen. Hrolf der ellers altid er så morsyg og reserveret slår strålende armene ud mod Pia og bliver løftet op i et morgenkram. Nøna? pludre han, drejer hovedet let og peger hen mod gyngen. Pia sætter ham op og giver gyngen et lille puf. Hrolf ser ikke helt tilfreds ud, men Pia ved godt hvorfor: "Var dert ikke højt nok, lille Hrolf?", så gyngen får et skub, lidt kraftigere og et næsten saligt smil breder sig over drengens ansigt...
fredag den 25. november 2011
Hannibal
En rigtig hyggelig eftermiddag. Hele familien tumler rund og leger. Magni er glad, Carsten er glad, Hrolf er ganske overstadig og jeg er også glad.
Efter en lille lufttur med yngstebarnet holder jeg ham op og siger kærligt: "Du burde have heddet Hannibal".
"Hannibal" siger Carsten, "så skulle vi have en hund der hedder Jerry?"
"Næ" svare jeg "Jeg tænkte nu mere på Lechter" Og så var manden flad af grin.
Næste dag fortalte jeg historien for den seje af pædagogerne, hun grinede og gav mig fuldstændig ret ;-)
Efter en lille lufttur med yngstebarnet holder jeg ham op og siger kærligt: "Du burde have heddet Hannibal".
"Hannibal" siger Carsten, "så skulle vi have en hund der hedder Jerry?"
"Næ" svare jeg "Jeg tænkte nu mere på Lechter" Og så var manden flad af grin.
Næste dag fortalte jeg historien for den seje af pædagogerne, hun grinede og gav mig fuldstændig ret ;-)
torsdag den 27. oktober 2011
En paraply måske?
Carsten er så heldig at have tjansen med at gå til svømning med rollingen, hver tirsdag. Da Magni var i den alder var det stadig mig der gik med i omklædningen, men nu hvor der selvsagt skal være en hjemme med førnævnte barn, må Carsten altså selv klare ærterne.
Han fortæller så, når de kommer hjem igen, om hvordan Hrolf har luret rutinen og sidder og nynner forventningsfuldt i sin autostol, glad og fornøjet smådanser (stadigt nynnende) hele vejen fra bilen og ind i omklædningsrummet.
Ungen bryder sig ikke rigtigt om at få vand i ansigtet som når de dykker, men heller ikke når han sidder under bruseren. Så kommer de små arme op over hovedet for at skærme og protestere, men når vandet stopper med at løbe er det også galt. Så sidder han og peger mens han udstøder små forurettede lyde og venter på at Carsten skal tænde for vandet igen.
Han fortæller så, når de kommer hjem igen, om hvordan Hrolf har luret rutinen og sidder og nynner forventningsfuldt i sin autostol, glad og fornøjet smådanser (stadigt nynnende) hele vejen fra bilen og ind i omklædningsrummet.
Ungen bryder sig ikke rigtigt om at få vand i ansigtet som når de dykker, men heller ikke når han sidder under bruseren. Så kommer de små arme op over hovedet for at skærme og protestere, men når vandet stopper med at løbe er det også galt. Så sidder han og peger mens han udstøder små forurettede lyde og venter på at Carsten skal tænde for vandet igen.
fredag den 21. oktober 2011
En aften i casa del Cederholm...
Vi har næsten afsluttet aftensmåltidet, 2. del af en overdådig okseculotte (de er utroligt billige på tilbud - og så er de ekstra møre ;-P), med Carstens fordrukne whiskysovs og pomesfrites af flere kartofler end vi kunne drømme om at indtage hvis de blot havde været kogt. Magni har allernådigst accepteret ketchup til sine mens Hrolf nærmest har tømt den skål med creme fraise/gede-friskost og charlotteløg dip jeg havde lavet til dem.
Fordi det er fredag får de en lille is, et bæger fra hjemisbilen jeg købte i et anfald af momentær sindsyge, det er et 250ml bæger indeholdende 100ml is i a-kraft mønster, vanille og chokolade (100ml er altså ca. 3 spsk). Under isen er der et låg og i dette kæmpe hulrum ligger der en lille plastikdims der står BAKUGAN på (tror man er nød til at være inde i det univers, det eller en kapitalistisk japaners hjerne, for at forstå hvad den lille dims egentligt skal bruges til). Dimsen kan bruges til absolut ingenting og er så lille, at Hrolf og Magni må bytte for at redde den ene dims fra at blive en del af rollingens maveindhold og Carsten er da heller ikke begejstret.
Faktisk synes han det er spild af plastik. Dertil peger jeg diskret hen mod især Hrolf, der lige som sin bror er ganske fornøjet optaget af at udforske skatten...
Den køber manden nu ikke og han påpeger tørt at, "de unger ville være begejstret over en grankogle".
Fordi det er fredag får de en lille is, et bæger fra hjemisbilen jeg købte i et anfald af momentær sindsyge, det er et 250ml bæger indeholdende 100ml is i a-kraft mønster, vanille og chokolade (100ml er altså ca. 3 spsk). Under isen er der et låg og i dette kæmpe hulrum ligger der en lille plastikdims der står BAKUGAN på (tror man er nød til at være inde i det univers, det eller en kapitalistisk japaners hjerne, for at forstå hvad den lille dims egentligt skal bruges til). Dimsen kan bruges til absolut ingenting og er så lille, at Hrolf og Magni må bytte for at redde den ene dims fra at blive en del af rollingens maveindhold og Carsten er da heller ikke begejstret.
Faktisk synes han det er spild af plastik. Dertil peger jeg diskret hen mod især Hrolf, der lige som sin bror er ganske fornøjet optaget af at udforske skatten...
Den køber manden nu ikke og han påpeger tørt at, "de unger ville være begejstret over en grankogle".
lørdag den 17. september 2011
Isterninger
Bageren har hævet prisen på de elendige magarinebagte luftpuder, med spor af vekaodrops til horrible 6kr, så vi er definitivt stoppet med at købe dem. Også selvom de egentligt har været fast ritual ved lørdagsmorgenbordet længe.
Magni har kommenteret dette, men slået sig til tåls med, at sådan er det bare og vi kan altid bage nogle selv.
Hørt ved morgenmaden: "Magni, vil du med mig ned i byen og købe marcipan og gær, så vi kan bage chokoladeboller og mazarintærte?"
"Hvad? nææ, vi skal hellere lave isterninger :-)"
Okay så, men hvad er så liiige sammenligningen her? Her til aften har Magni for første gang fået lov at være længe oppe og se en eventyrfilm sammen med os. Da filmen er slut spørger Carsten Magni om de skal lave isterninger. Knægten er selvfølgelig fyr og flamme...
(selvfølgelig skal det gå ud over mig) I køkkenet stikker de hovederne sammen og mens jeg "intetanende" går i soveværelset og samler post-it´s sammen, et lev fra lillebrors raseren, kommer ældstebarnet ind - storgrinende i øvrigt - og putter en isterning ind ad min bukselining. Jeg går lidt ned i knæ så han kan putte en ned ad nakken på mig og hviner pligtskyldigt, mens jeg famler de iskolde klumper ud og løber ind i stuen for at "aflevere" dem hos Carsten.
Hans hyl er ægte nok og da Magni render ind i stuen mens han udstøder små hyl (med slet skjult glæde over legen) prikker jeg til Carsten og siger, at vi hellere må fange ham ind for Magni render bare rundt, med isterninger i bukserne til de er smeltet.
Magni har kommenteret dette, men slået sig til tåls med, at sådan er det bare og vi kan altid bage nogle selv.
Hørt ved morgenmaden: "Magni, vil du med mig ned i byen og købe marcipan og gær, så vi kan bage chokoladeboller og mazarintærte?"
"Hvad? nææ, vi skal hellere lave isterninger :-)"
Okay så, men hvad er så liiige sammenligningen her? Her til aften har Magni for første gang fået lov at være længe oppe og se en eventyrfilm sammen med os. Da filmen er slut spørger Carsten Magni om de skal lave isterninger. Knægten er selvfølgelig fyr og flamme...
(selvfølgelig skal det gå ud over mig) I køkkenet stikker de hovederne sammen og mens jeg "intetanende" går i soveværelset og samler post-it´s sammen, et lev fra lillebrors raseren, kommer ældstebarnet ind - storgrinende i øvrigt - og putter en isterning ind ad min bukselining. Jeg går lidt ned i knæ så han kan putte en ned ad nakken på mig og hviner pligtskyldigt, mens jeg famler de iskolde klumper ud og løber ind i stuen for at "aflevere" dem hos Carsten.
Hans hyl er ægte nok og da Magni render ind i stuen mens han udstøder små hyl (med slet skjult glæde over legen) prikker jeg til Carsten og siger, at vi hellere må fange ham ind for Magni render bare rundt, med isterninger i bukserne til de er smeltet.
Lillebrors anatomi
Ungerne har spist en banan hver og det kræver efterfølgende en afvaskning. Magni er først på badeværelset og sidder på toilettet da jeg entrere med Hrolf.
Rollingen stilles op på skamlen og håndvasken begynder. Imens kommentere Magni, at "Lillebror har bananfødder"
A hvad? spørger jeg, bananfødder. Ja, siger knægten. Han har to forskellige strømper på... og de passer helt perfekt!.
Rollingen stilles op på skamlen og håndvasken begynder. Imens kommentere Magni, at "Lillebror har bananfødder"
A hvad? spørger jeg, bananfødder. Ja, siger knægten. Han har to forskellige strømper på... og de passer helt perfekt!.
Alternativ måde at bede om flere maltvafler på
"De der runde nogen som du gav os, de er ved at smage dårligt"
"Nå?, kan du ikke lide dem?"
"Jo, men de andre er ved at være dårlige"
"Okay, det du mener er, de er ved at blive for gamle så vi må helere spise dem INDEN de bliver dårlige og smager grimt?"
"Ja :-D"
Er det fødevarebevidsthed eller hvad? ;-)
"Nå?, kan du ikke lide dem?"
"Jo, men de andre er ved at være dårlige"
"Okay, det du mener er, de er ved at blive for gamle så vi må helere spise dem INDEN de bliver dårlige og smager grimt?"
"Ja :-D"
Er det fødevarebevidsthed eller hvad? ;-)
torsdag den 1. september 2011
5 fede fra drengene.
Vækker Magni en morgen, stryger ham over håret imens han sætter sig op og siger: Kan du mærke mit hår er helt forfærdeligt moar? :-)
(Han havde så også det mest fantastiske morgenhår)
Hrolf er godt igang med at pille opvasken helt fra hinanden i maskinen. Carsten siger rolig, men bestemt "Nej". Knægten sætter det sureste trutmundsansigt op, HIVER sutten ud af munden og kyler den i gulvet!
Jeg ankommer til institutionen for at hente ungerne og bliver mødt af Hrolfs stuepædagog (som også har haft Magni), som simpelthen lige MÅ ud med hvor utrolig forskellige hun har opdaget ungerne er. Hun giver mig (langt om længe *himle*) helt ret i mine observationer om lige at give Magni lidt spillerum og lov til at sige fra over for sin lillebror, "for han er godt nok en strid banan, ham den lille Hrolf".
Adspurgt om han har lyst til at holde fri fra børnehaven svare Magni: "Ja, for jeg har aldrig set sådan en "fin" arbejdsplads før".
Han holder sig da heller ikke tilbage da vi når dettil og vader bare lige ind og tager dem alle med storm. De snakker om ham endnu, min lækre lille charmetrold.
Magni synes det er lidt irriterende med ham lillebror, som altid kommer og gerne vil lege med lige netop dét legetøj som han har gang i. Efterhånden er det lykkedes at forklare ham, at vi ikke bare kan blive ved med at købe nyt legetøj til ham og Hrolf så ikke må lege med noget. Så bliver han nød til at lege med alt sit "gamle" legetøj og Carsten og jeg bruger pengene på legetøj til Hrolf. Så nu har Hrolf fået rigtig mange af Magnis aflagte biler, men den ny blå kranvogn, dét er lillebrors, også selvom den er købt fra næsten ny.
(Han havde så også det mest fantastiske morgenhår)
Hrolf er godt igang med at pille opvasken helt fra hinanden i maskinen. Carsten siger rolig, men bestemt "Nej". Knægten sætter det sureste trutmundsansigt op, HIVER sutten ud af munden og kyler den i gulvet!
Jeg ankommer til institutionen for at hente ungerne og bliver mødt af Hrolfs stuepædagog (som også har haft Magni), som simpelthen lige MÅ ud med hvor utrolig forskellige hun har opdaget ungerne er. Hun giver mig (langt om længe *himle*) helt ret i mine observationer om lige at give Magni lidt spillerum og lov til at sige fra over for sin lillebror, "for han er godt nok en strid banan, ham den lille Hrolf".
Adspurgt om han har lyst til at holde fri fra børnehaven svare Magni: "Ja, for jeg har aldrig set sådan en "fin" arbejdsplads før".
Han holder sig da heller ikke tilbage da vi når dettil og vader bare lige ind og tager dem alle med storm. De snakker om ham endnu, min lækre lille charmetrold.
Magni synes det er lidt irriterende med ham lillebror, som altid kommer og gerne vil lege med lige netop dét legetøj som han har gang i. Efterhånden er det lykkedes at forklare ham, at vi ikke bare kan blive ved med at købe nyt legetøj til ham og Hrolf så ikke må lege med noget. Så bliver han nød til at lege med alt sit "gamle" legetøj og Carsten og jeg bruger pengene på legetøj til Hrolf. Så nu har Hrolf fået rigtig mange af Magnis aflagte biler, men den ny blå kranvogn, dét er lillebrors, også selvom den er købt fra næsten ny.
torsdag den 11. august 2011
Den bette rolling...
Pludre kan og gør han. i stor stil og oftest blandet med grin og glade hvin :-). Han "snakker" rigtig meget, måske enda mere end Magni gjorde i sin tid (men Hrolf har jo også flere atsnakke med). Det giver skam mening meget af det, selvom det langt fra ligner noget der er til at forstå!
I et stykke tid har han gentaget nogle lyde på bestemte tidspunkter, i går aftes gjorde jeg manden opmærksom på det og der er ingen tvivl: Hrollingen siger "Tak" når man giver ham noget/rækker ham det han har udtrykt ønske om at få.
I et stykke tid har han gentaget nogle lyde på bestemte tidspunkter, i går aftes gjorde jeg manden opmærksom på det og der er ingen tvivl: Hrollingen siger "Tak" når man giver ham noget/rækker ham det han har udtrykt ønske om at få.
torsdag den 21. juli 2011
Åh ååååååh, dårlige nerver coming up.
Hrollingen har lært at klatre! vi har 2 yderst lækre trappestiger/taburetter fra IKEA og de er lette at klatre op på. Derfor har Hrolf selvfølgelig fundet ud af, at det er sjovt at klatre op for så kan man nå en masse ny ting og det er sjovt.
Magni havde fyldt håndvasken med vand og sejlede rundt med sin lille røde båd. Da han fik lyst til at gå ind i stuen og lege med biler, efterlod han hele herligheden ubevogtet og det var lillebror ikke sen til at udnytte.
Således opdagede vi hans ny talent ved at der lød pjasken og begejstrede hvin fra badeværelset. Ganske rigtigt, der stod hans herlighed i bar røv, gennemblødt og ét stort grin.
Magni er også glad for at kigge på busser og havde trukket skamlen hen til vinduet der vender ud mod vejen for at kigge. Han havde så åbnet vinduet og var senere gået, det var så ikke så godt. Heldigvis var det dagen før Hrolf fandt ud af han kunne klatre.
Disse ny egenskaber stiller jo krav til forældrene. Både til de sikkerhedsmæssige hensyn og overblik, men også til beskæftigelsesniveauet. Nu vil knægten sgu ikke længere stå på gulvet og følge med bare han bliver fodret, nej nu vil han op i højden og "slås" med sin storebror om pladsen på skamlen. Godt vi har to.
(billede kommer når manden har tømt kameraet, det vil ikke samarbejde med mig)
Magni havde fyldt håndvasken med vand og sejlede rundt med sin lille røde båd. Da han fik lyst til at gå ind i stuen og lege med biler, efterlod han hele herligheden ubevogtet og det var lillebror ikke sen til at udnytte.
Således opdagede vi hans ny talent ved at der lød pjasken og begejstrede hvin fra badeværelset. Ganske rigtigt, der stod hans herlighed i bar røv, gennemblødt og ét stort grin.
Magni er også glad for at kigge på busser og havde trukket skamlen hen til vinduet der vender ud mod vejen for at kigge. Han havde så åbnet vinduet og var senere gået, det var så ikke så godt. Heldigvis var det dagen før Hrolf fandt ud af han kunne klatre.
Disse ny egenskaber stiller jo krav til forældrene. Både til de sikkerhedsmæssige hensyn og overblik, men også til beskæftigelsesniveauet. Nu vil knægten sgu ikke længere stå på gulvet og følge med bare han bliver fodret, nej nu vil han op i højden og "slås" med sin storebror om pladsen på skamlen. Godt vi har to.
(billede kommer når manden har tømt kameraet, det vil ikke samarbejde med mig)
mandag den 18. juli 2011
Forygende feriedage
Egentlig startede vi allerede lidt før ungerne reelt havde ferie, for det havde far, med en kanotur på Bagsværd sø/å/what-ever...
Carsten og jeg er faktisk et rigtig godt ro-team, vi kan da manøvrere sådan en bette kano. Magni nød at være båddreng og sidde med hænderne i vandet. Hrolf var en rigtig god reservepagaj og ellers skulle vi bare se at vælge en køligere dag næste gang, så staklen ikke bliver totalt kogt i det flamingehelvede sådan en redningsvest er.
De sidste 4 dage har vi været på hedensk sommerlejer, i Djursland. Der ligger en rålækker spejderhytte som passede perfekt til formålet.
Vores lille bybil fragtede os der op og det var lige alt at vi kunne stuve os selv og ungerne ind mellem al bagagen (eller var det omvendt?). Til næste år behøver vi i hvertfald ikke taget Hrolfs dyne med, han sover jo alligevewl sammen med mig og han sparker altid dynen af... men til næste år er han jo også et helt år større... Nå. Det har været p*sse fedt at være afsted, mindre kan ikke beskrive det! Ungerne har hygget til den helt store guldmedalje. Der var også en god håndfuld andre børn (de var unger 10 stk. ialt) hvor Hrolf var den yngste (faktisk ikke, fredag/lørdag var der en skøn lille babypige på 5 uger) og den ældste var 16.
Magni befandt sig godt sammen med en pige på 9 og en anden dreng på 4½, men da han mødte Matthias (12) var det bare broderkærlighed ved første blik. Når Matthias bevægede sig i "storegruppen" fulgte Magni med, selvom de andre store måske helst havde været fri for de små og Magni nød det.
Om aftenen spiste Magni en STOR portion aftensmad, for det gjorde Matthias jo og Magni var glad og stolt da han opdagede, at han jo også sov i overkøjen - lige som Matthias. Matthias lærte ham så også SELV at kravle der op og dét er noget af et kunststykke, da der ikke er nogen egentlig stige på de senge. Ned igen kunne han sørme også kravle! Det skar lidt i hjertet at skille de to da vi skulle hver til sit søndag og Magni havde gerne gjort plads i bilen for at Matthias kunne have været med hjem til os. (Vi satser på et glædeligt gensyn til næste år. De er fra landet-bag-den-dyre-bro)
Hrolf rendte også rundt og gjorde mangen en kvinde, både dem med og uden børn i forvejen, skrugge, men han er nu også en lille lækkermås når han vralter rundt i bedste fuldmandsstil og blænder op for colgate-smilet (med de 6 tænder han nu har, men det er nok en del af charmen). Han manglede ikke børn på sin egen alder for han kunne fint finde på selv. èn havde haft et dejlig svalt fodbad i en lille balje og da den blev forladt UDEN at vandet blev hældt ud, ja så var Hrolf der som en haj der lugter blod. Da han var fuldt påklædt og foorholdsvis nyskiftet nøjedes jeg med at smøge hans bukser op så han kunne soppe lidt mens jeg holdt ham i hænderne, men det tog ham et splitsekundt at udnytte da jeg måtte koncentrere mig om Magni, til at kravle op i opvaskefadet og sætte sig ned (ikke et øje tørt for lattertårer).
Så fik han alligevel sit badebassin OG en masse nåååår´er.
Sengetid var der ikke noget der hed. Ungerne rendte rundt og legede, havde det fantastisk og gjorde stort set hvad de havde lyst til. Første dag præsterede Magni at gøre både sine løbesko og sine sandaler våde, så resten af lejren rendte han rundt i bare fødder (rigtig hedningeunge). Samme unge præsterede at imponere på flere punkter. Bl.a havde en af de andre deltagere medbragt en kettleball, til lidt fitness i det fri og den skulle Magni da lige se hvad var, så han løftede da lige de 10kg uden anstrengelse!
Når de så blev lagt i seng hen ad kl. 23 sov Hrolf pænt og Magni ville gerne have været længere oppe. Så sov de også til kl. 9 næste morgen. Vi havde babyalarmen med og det var rart. Så kunne vi også bevæge os helt om til bålpladsen og stadig være rolige selvom børnene sov alene på sovesalen.
Carsten og jeg blev i det hele taget bedre til at slappe af og lade børnene lege (ikke så meget Hrolf, for der var en trappe og flere høje dørtrin OG så er han stadig kun en stor baby) for det var en hytte lang ude in the middle of nowhere, ingen biler, ingen sø og ingen farlige uhyre (så vidt jeg ved). Det er tydeligst på Magni, hvor meget de her 4 dage har rykket, men Hrolf har bestemt også taget sin del af oplevelserne. Det var så dejligt på turen hjem, vi nåede hele vejen fra Jyllands næsetip til over halvvejs gennem Fyn, hvor de bare sov så sødeligt at man skulle tro det var løgn. Midt på den fynske motorvej måtte vi dog hugge bremserne i, da en temmelig stor trafikulykke havde lukket al færdsel, i hvertfald i det andet spor. Vi havde ingen udrygning hørt, så det var nok bilerne der var kommet værst tilskade. Vejret var også ret slemt at køre i. Det regnede i Jylland, nogle gange så slemt at vi dårligt kunne se ud af ruden og det var utrygt at køre i.
Heldigvis var det værste der skete os, at Hrolfs autostol var så varm at sidde i, at selvom der kun var godt ½times kørsel tilbage inden vi ville være hjemme, så kørte vi fra motorvejen og lavede en katastrofebremsning mindt på cykelstien. Den stakkels unge SKREG i pine og nød. Stakklen var gennem svedt og stolen temmelig våd. Så skulle Magni tisse og så holdt vi lige der et kvarters tid. Heldigvis kom der ingen cykler eller noget. Vejret var trods alt på vores side der.
SÅ kørte vi resten af turen uden yderligere svinkeærner. Carsten er normalt rimelig hys med hvad GPS´en siger, men pludselig tog han bare en frakørsel, på eget initiativ. Jeg nev ham lige i armen for at vække ham, men han var skam vågen og tilbage i vandte omgivelser, på en vej han havde kørt så mange gange før...
Endelig var vi hjemme igen, huset stod endnu og ingen af potteplanterne var udvandret i protest (de havde nu også fået en god skylle inden vi tog afsted).
Magnis døgnrytme var selvfølgelig stadig på meget-meget-sen-sengetid, men efter et lille fodbad og en gang nussen fødder (med babyolie und alles) var han også klar til at gå til køjs.
Magni har lært en masse og virkelig udfoldet sig især fysisk. Hrolf har bestemt også fået sin andel af de givende oplevelser, han har omend fået endnu mere appetit på omverdenen og sidder på min ryg i sin mei-tai, med armene ud til siden, vind i håret og et KÆMPE grin om munden.
Carsten og jeg er faktisk et rigtig godt ro-team, vi kan da manøvrere sådan en bette kano. Magni nød at være båddreng og sidde med hænderne i vandet. Hrolf var en rigtig god reservepagaj og ellers skulle vi bare se at vælge en køligere dag næste gang, så staklen ikke bliver totalt kogt i det flamingehelvede sådan en redningsvest er.
De sidste 4 dage har vi været på hedensk sommerlejer, i Djursland. Der ligger en rålækker spejderhytte som passede perfekt til formålet.
Vores lille bybil fragtede os der op og det var lige alt at vi kunne stuve os selv og ungerne ind mellem al bagagen (eller var det omvendt?). Til næste år behøver vi i hvertfald ikke taget Hrolfs dyne med, han sover jo alligevewl sammen med mig og han sparker altid dynen af... men til næste år er han jo også et helt år større... Nå. Det har været p*sse fedt at være afsted, mindre kan ikke beskrive det! Ungerne har hygget til den helt store guldmedalje. Der var også en god håndfuld andre børn (de var unger 10 stk. ialt) hvor Hrolf var den yngste (faktisk ikke, fredag/lørdag var der en skøn lille babypige på 5 uger) og den ældste var 16.
Magni befandt sig godt sammen med en pige på 9 og en anden dreng på 4½, men da han mødte Matthias (12) var det bare broderkærlighed ved første blik. Når Matthias bevægede sig i "storegruppen" fulgte Magni med, selvom de andre store måske helst havde været fri for de små og Magni nød det.
Om aftenen spiste Magni en STOR portion aftensmad, for det gjorde Matthias jo og Magni var glad og stolt da han opdagede, at han jo også sov i overkøjen - lige som Matthias. Matthias lærte ham så også SELV at kravle der op og dét er noget af et kunststykke, da der ikke er nogen egentlig stige på de senge. Ned igen kunne han sørme også kravle! Det skar lidt i hjertet at skille de to da vi skulle hver til sit søndag og Magni havde gerne gjort plads i bilen for at Matthias kunne have været med hjem til os. (Vi satser på et glædeligt gensyn til næste år. De er fra landet-bag-den-dyre-bro)
Hrolf rendte også rundt og gjorde mangen en kvinde, både dem med og uden børn i forvejen, skrugge, men han er nu også en lille lækkermås når han vralter rundt i bedste fuldmandsstil og blænder op for colgate-smilet (med de 6 tænder han nu har, men det er nok en del af charmen). Han manglede ikke børn på sin egen alder for han kunne fint finde på selv. èn havde haft et dejlig svalt fodbad i en lille balje og da den blev forladt UDEN at vandet blev hældt ud, ja så var Hrolf der som en haj der lugter blod. Da han var fuldt påklædt og foorholdsvis nyskiftet nøjedes jeg med at smøge hans bukser op så han kunne soppe lidt mens jeg holdt ham i hænderne, men det tog ham et splitsekundt at udnytte da jeg måtte koncentrere mig om Magni, til at kravle op i opvaskefadet og sætte sig ned (ikke et øje tørt for lattertårer).
Så fik han alligevel sit badebassin OG en masse nåååår´er.
Sengetid var der ikke noget der hed. Ungerne rendte rundt og legede, havde det fantastisk og gjorde stort set hvad de havde lyst til. Første dag præsterede Magni at gøre både sine løbesko og sine sandaler våde, så resten af lejren rendte han rundt i bare fødder (rigtig hedningeunge). Samme unge præsterede at imponere på flere punkter. Bl.a havde en af de andre deltagere medbragt en kettleball, til lidt fitness i det fri og den skulle Magni da lige se hvad var, så han løftede da lige de 10kg uden anstrengelse!
Når de så blev lagt i seng hen ad kl. 23 sov Hrolf pænt og Magni ville gerne have været længere oppe. Så sov de også til kl. 9 næste morgen. Vi havde babyalarmen med og det var rart. Så kunne vi også bevæge os helt om til bålpladsen og stadig være rolige selvom børnene sov alene på sovesalen.
Carsten og jeg blev i det hele taget bedre til at slappe af og lade børnene lege (ikke så meget Hrolf, for der var en trappe og flere høje dørtrin OG så er han stadig kun en stor baby) for det var en hytte lang ude in the middle of nowhere, ingen biler, ingen sø og ingen farlige uhyre (så vidt jeg ved). Det er tydeligst på Magni, hvor meget de her 4 dage har rykket, men Hrolf har bestemt også taget sin del af oplevelserne. Det var så dejligt på turen hjem, vi nåede hele vejen fra Jyllands næsetip til over halvvejs gennem Fyn, hvor de bare sov så sødeligt at man skulle tro det var løgn. Midt på den fynske motorvej måtte vi dog hugge bremserne i, da en temmelig stor trafikulykke havde lukket al færdsel, i hvertfald i det andet spor. Vi havde ingen udrygning hørt, så det var nok bilerne der var kommet værst tilskade. Vejret var også ret slemt at køre i. Det regnede i Jylland, nogle gange så slemt at vi dårligt kunne se ud af ruden og det var utrygt at køre i.
Heldigvis var det værste der skete os, at Hrolfs autostol var så varm at sidde i, at selvom der kun var godt ½times kørsel tilbage inden vi ville være hjemme, så kørte vi fra motorvejen og lavede en katastrofebremsning mindt på cykelstien. Den stakkels unge SKREG i pine og nød. Stakklen var gennem svedt og stolen temmelig våd. Så skulle Magni tisse og så holdt vi lige der et kvarters tid. Heldigvis kom der ingen cykler eller noget. Vejret var trods alt på vores side der.
SÅ kørte vi resten af turen uden yderligere svinkeærner. Carsten er normalt rimelig hys med hvad GPS´en siger, men pludselig tog han bare en frakørsel, på eget initiativ. Jeg nev ham lige i armen for at vække ham, men han var skam vågen og tilbage i vandte omgivelser, på en vej han havde kørt så mange gange før...
Endelig var vi hjemme igen, huset stod endnu og ingen af potteplanterne var udvandret i protest (de havde nu også fået en god skylle inden vi tog afsted).
Magnis døgnrytme var selvfølgelig stadig på meget-meget-sen-sengetid, men efter et lille fodbad og en gang nussen fødder (med babyolie und alles) var han også klar til at gå til køjs.
Magni har lært en masse og virkelig udfoldet sig især fysisk. Hrolf har bestemt også fået sin andel af de givende oplevelser, han har omend fået endnu mere appetit på omverdenen og sidder på min ryg i sin mei-tai, med armene ud til siden, vind i håret og et KÆMPE grin om munden.
mandag den 11. juli 2011
Skøre unge
Far: Du er, bort set fra din mor, det mest utålmodige menneske jeg kender.
Magni: Hva´, skarpe tænder?
Mor: Ha ha, skal vi tage op til ørelægen sammen Magni?
Magni: Ja, det skal vi. Der er ikke så langt.
Magni: Hva´, skarpe tænder?
Mor: Ha ha, skal vi tage op til ørelægen sammen Magni?
Magni: Ja, det skal vi. Der er ikke så langt.
tirsdag den 5. juli 2011
Her kommer Magni med kost og spand...
Lillebror spiser selv! Det har han gjort i et stykke tid, men selvom han er i besiddelse af en imponerende fingerfærdighed er det ikke ensbetydende med, at han betjener kniv og gaffel med samme udførelse som husstandens øvrige beboere.
Således foregik aftenens intagelse af kyllingelår og spaghetti på følgende måde:
Magni holder kniven i den ene hånd og snor spaghetti op på gaflen med den anden. Carsten skovler bare læs efter læs ind, han kunne have brugt en møggreb. Selv sidder jeg lige som Magni med gaflen, men jeg bruger min kniv til at skære kyllingen i mundrette bider.
Hrolf sidder også med en gaffel. Den bruger han til, ganske fint, at spidde kyllingehapserne, løfte dem op i mundhøjde..... og tager med den anden hånd og piller dem af. Så stoppes de ganskevist i munden hvor han med stor tilfredshed spiser dem uden at smaske, men kunne han da ikke have ladet dem sidde på gaflen?
Spaghettien er et kapitel for sig. Først bruger han klør5 til, lige som sin far, at skovle et læsfuld ind. Når der ikke er så meget på tallerknen at han kan gribe om tilpas meget, løftes hele tallerkenen op til ansigtet. Hvad han så laver er uvist, men når den sættes på bordet igen har han spaghetti i hele ansigtet.
Han sviner imponerende lidt, men noget ryger der alligevel ved siden af. Især når han er mæt og ynder at gøre "rent bord" ved at feje alt inden for rækkevidde på gulvet.
Magni har fået et fint lille fejebakkesæt, gul/grønt med æbler kobt i Netto for en 5´er. Når nu lillebror er sådan et lille svin, så er der rig lejlighed for Magni til at gøre brug af sit ny "legetøj".
Det scorede han lige en ekstra is på ;)
Således foregik aftenens intagelse af kyllingelår og spaghetti på følgende måde:
Magni holder kniven i den ene hånd og snor spaghetti op på gaflen med den anden. Carsten skovler bare læs efter læs ind, han kunne have brugt en møggreb. Selv sidder jeg lige som Magni med gaflen, men jeg bruger min kniv til at skære kyllingen i mundrette bider.
Hrolf sidder også med en gaffel. Den bruger han til, ganske fint, at spidde kyllingehapserne, løfte dem op i mundhøjde..... og tager med den anden hånd og piller dem af. Så stoppes de ganskevist i munden hvor han med stor tilfredshed spiser dem uden at smaske, men kunne han da ikke have ladet dem sidde på gaflen?
Spaghettien er et kapitel for sig. Først bruger han klør5 til, lige som sin far, at skovle et læsfuld ind. Når der ikke er så meget på tallerknen at han kan gribe om tilpas meget, løftes hele tallerkenen op til ansigtet. Hvad han så laver er uvist, men når den sættes på bordet igen har han spaghetti i hele ansigtet.
Han sviner imponerende lidt, men noget ryger der alligevel ved siden af. Især når han er mæt og ynder at gøre "rent bord" ved at feje alt inden for rækkevidde på gulvet.
Magni har fået et fint lille fejebakkesæt, gul/grønt med æbler kobt i Netto for en 5´er. Når nu lillebror er sådan et lille svin, så er der rig lejlighed for Magni til at gøre brug af sit ny "legetøj".
Det scorede han lige en ekstra is på ;)
fredag den 24. juni 2011
Det er ikke let at være Hrolf.
Lige for tiden er det ikke så nemt at være Hrolf. Der er hele to tænder på vej i undermunden og det gør ondt i gummerne. Når ens mor alligevel insistere på ar man skal have tænderne børnstet, ja så er verden hård og uretfærdig.
Endelig får man lov at ligge på den store, kølige seng og kigge lidt i en babybog, men da ens forældre begår det utilgivelige fejl, ikke at sørge for at den ene har hørt hvad den anden siger og derfor efterlade barnet ubeskyttet følger det dernæst, at rollingen dratter ned og slår sig rigtig hårdt med blod i hele munden :-(
Han er dog hurtig at trøste og virker hel, bare chokeret. Spiser FINT ved aftensmaden, den lidt mindre appetit får varmen skylden for. Varmen kan dog stadig ikke retfærdiggøres som årsag til at han vågner grådkvalt og badet i sved et par timer senere. Et termometer afgør da også, at temperaturen er tæt på 40, altså er det bestemt ikke vejrets skyld... eller er det? for i går fik han nemlig lov at komme ud i badebassinet, sådan ca. 7 minutter ind til mor afgjorde at det var for koldt når det blæste en halv pelikan (ungen selv blev bare kanont sur over den bratte afslutning på badelegen).
Lige meget hvad, så er dagens prøvelser ikke slut endnu, for det overvejes pt om han skal ind i sin egen seng eller om der er en chance for at han kan sove igennem sammen med far. For snarlig natbabs er også udelukket da mor har været igang med at bage en af Anarkistens kager og de indeholder som bekendt en anselig mængde sprut.
Lige nu hælder jeg mest til bare at sove på sofaen. Hvis han er syg pga. den badetur i går er det jo min skyld, så det under jeg ham da som det mindste.
Endelig får man lov at ligge på den store, kølige seng og kigge lidt i en babybog, men da ens forældre begår det utilgivelige fejl, ikke at sørge for at den ene har hørt hvad den anden siger og derfor efterlade barnet ubeskyttet følger det dernæst, at rollingen dratter ned og slår sig rigtig hårdt med blod i hele munden :-(
Han er dog hurtig at trøste og virker hel, bare chokeret. Spiser FINT ved aftensmaden, den lidt mindre appetit får varmen skylden for. Varmen kan dog stadig ikke retfærdiggøres som årsag til at han vågner grådkvalt og badet i sved et par timer senere. Et termometer afgør da også, at temperaturen er tæt på 40, altså er det bestemt ikke vejrets skyld... eller er det? for i går fik han nemlig lov at komme ud i badebassinet, sådan ca. 7 minutter ind til mor afgjorde at det var for koldt når det blæste en halv pelikan (ungen selv blev bare kanont sur over den bratte afslutning på badelegen).
Lige meget hvad, så er dagens prøvelser ikke slut endnu, for det overvejes pt om han skal ind i sin egen seng eller om der er en chance for at han kan sove igennem sammen med far. For snarlig natbabs er også udelukket da mor har været igang med at bage en af Anarkistens kager og de indeholder som bekendt en anselig mængde sprut.
Lige nu hælder jeg mest til bare at sove på sofaen. Hvis han er syg pga. den badetur i går er det jo min skyld, så det under jeg ham da som det mindste.
mandag den 20. juni 2011
...og så bliver man kaldt poptøs!
Ak ja, de søndage. Før vi fik børn, eller dvs. før vi fik rollingen, kunne vi sove lige så længe (næsten) vi ville søndag morgen, Men efter Hrolf er det bare morgen :-D og når man har sovet ½ time længere end normalt SÅ har man sovet længe. Nu er det bare sådan, at vi normalt sover til kl. 6.00, så længe vil sige 6.30 GAAAAAAAB.
Der er bare ikke noget at gøre. Når Hrolf vågner så vågner jeg som minimum også og når jeg er vågen er Carsten det som regel også (ellers bliver han det hurtigt). Magni er den eneste med et gudsbenådet sovehjerte, tror der kunne være meteornedslag OG heavy metal koncert på rådhuspladsen, uden han ville tage synderlig notits af det.
Men nu var vi vågne, påklædte og morgenmaden var spist, hvad skulle der så ske?
Manden satte sig ind ved computeren (for at arbejde), Hrolf møffede rundt og pillede ved biler og jeg satte Magni til at tegne på en håndfuld hjemmefoldede papirkræmmerhuse (de var ikke foldet endnu).
Da alt var klappet og klart og manden havde fået et glad saftevand, blev den store gryde hevet frem og varmet op. Magni stillede sin skammel op ad komfuret og Hrolf fik aller nådigst lov at sidde på køkkenbordet, der var jo låg på så jeg kunne koncentrere mig om at holde fast i ham.
Majsgryn blev strøet i den varme kokosolie og SÅ gik det ellers løs.
Ungerne sad/stod letåben mund og vidt åbne øjne og betragtede herlighedernes tilblivelse. Selvom Magni er 3½ bliver han stadig lige begejstret over processen... og Hrolf er generelt bare stærkt interesseret i alt hvad der foregår på komfuret.
De varme popcorn blev let drysset med salt, kølet af og puttet i en pose! Så blev ungerne sendt ud til far at få overtøj på og jeg fyldte lige et par flasker med hyldeblomstsaft, og pakkede det hele i en taske.
barnevognen blev startet op, pakket og så afsted til legepladsen. Først blev der rutchet og gynget. Jeg tog en gyngetur med Hrolf på skødet og når jeg prøvede at stoppe hylede han op, underlige bæst, han vidste jo ikke HVORFOR vi skulle stoppe. Manden gik vel ud fra at det var gyngeturen han var utilfreds med (ja, dens afslutning) så han kom over og begyndte at kilde Hrolf når gyngen svingede tæt nok på, at han kunne nå. Derfor blev jeg jo nød til at fortsætte lidt endnu og det var da heller ikke til at sige hvem der nød det mest, Hrolf der fik mere OG blev leget med af sin far, Carsten der havde udsigten til sønnens glade fjæs, eller mig der jo både kunne se og opleve dem begge :-) Magni stod op på gyngen ved siden af, han bliver bare stor ALT for hurtigt.
Trods den ekstra indsats blev Hrolf alligevel skide sur da jeg hoppede af gyngen og afleverede ham til sin far (det hold 3 sek. så fandt de på en leg med Magni) og jeg gik over til "Butikken" (under rutsjebanen) og stillede varerne op. Med øl og popcorn manglede vi bare foldboldkampen, men hyldeblomstsaft i flaskerne og ællinger i åen passede nu bedre i børnetemaet ;-)
Et bæger popcorn kostede 3 småsten og et græsstrå og ved 2. opfyldning fik man et glas saft. Carsten, den forslugne drukmås tilranede sig en hel flaske selv, men der var stedig rigeligt.
Finansgeniet viste sig at være særdeles velhavdende, han købte sit 3. bæger med en fjer og måtte have 7 småsten i byttepenge. De røg ned i lommen og så var han svært glad.
Hrolf kunne ikke helt blive enig med sig selv om hvorvidt popcornene skulle smises direkte fra bægret, om bægret også var spiseligt eller om det bare skulle spredes ud over jorden. Det gik bedst da jeg hjalp ham til at tage én ad gangen.
Det var vældig hyggeligt og da vi havde besluttet os for at drage hjemad igen, besluttede de tunge mørke regnskyer også at de ikke kunne holde sig mere, så vi nåede næsten hjem inden vi blev våde.
Der er bare ikke noget at gøre. Når Hrolf vågner så vågner jeg som minimum også og når jeg er vågen er Carsten det som regel også (ellers bliver han det hurtigt). Magni er den eneste med et gudsbenådet sovehjerte, tror der kunne være meteornedslag OG heavy metal koncert på rådhuspladsen, uden han ville tage synderlig notits af det.
Men nu var vi vågne, påklædte og morgenmaden var spist, hvad skulle der så ske?
Manden satte sig ind ved computeren (for at arbejde), Hrolf møffede rundt og pillede ved biler og jeg satte Magni til at tegne på en håndfuld hjemmefoldede papirkræmmerhuse (de var ikke foldet endnu).
Da alt var klappet og klart og manden havde fået et glad saftevand, blev den store gryde hevet frem og varmet op. Magni stillede sin skammel op ad komfuret og Hrolf fik aller nådigst lov at sidde på køkkenbordet, der var jo låg på så jeg kunne koncentrere mig om at holde fast i ham.
Majsgryn blev strøet i den varme kokosolie og SÅ gik det ellers løs.
Ungerne sad/stod letåben mund og vidt åbne øjne og betragtede herlighedernes tilblivelse. Selvom Magni er 3½ bliver han stadig lige begejstret over processen... og Hrolf er generelt bare stærkt interesseret i alt hvad der foregår på komfuret.
De varme popcorn blev let drysset med salt, kølet af og puttet i en pose! Så blev ungerne sendt ud til far at få overtøj på og jeg fyldte lige et par flasker med hyldeblomstsaft, og pakkede det hele i en taske.
barnevognen blev startet op, pakket og så afsted til legepladsen. Først blev der rutchet og gynget. Jeg tog en gyngetur med Hrolf på skødet og når jeg prøvede at stoppe hylede han op, underlige bæst, han vidste jo ikke HVORFOR vi skulle stoppe. Manden gik vel ud fra at det var gyngeturen han var utilfreds med (ja, dens afslutning) så han kom over og begyndte at kilde Hrolf når gyngen svingede tæt nok på, at han kunne nå. Derfor blev jeg jo nød til at fortsætte lidt endnu og det var da heller ikke til at sige hvem der nød det mest, Hrolf der fik mere OG blev leget med af sin far, Carsten der havde udsigten til sønnens glade fjæs, eller mig der jo både kunne se og opleve dem begge :-) Magni stod op på gyngen ved siden af, han bliver bare stor ALT for hurtigt.
Trods den ekstra indsats blev Hrolf alligevel skide sur da jeg hoppede af gyngen og afleverede ham til sin far (det hold 3 sek. så fandt de på en leg med Magni) og jeg gik over til "Butikken" (under rutsjebanen) og stillede varerne op. Med øl og popcorn manglede vi bare foldboldkampen, men hyldeblomstsaft i flaskerne og ællinger i åen passede nu bedre i børnetemaet ;-)
Et bæger popcorn kostede 3 småsten og et græsstrå og ved 2. opfyldning fik man et glas saft. Carsten, den forslugne drukmås tilranede sig en hel flaske selv, men der var stedig rigeligt.
Finansgeniet viste sig at være særdeles velhavdende, han købte sit 3. bæger med en fjer og måtte have 7 småsten i byttepenge. De røg ned i lommen og så var han svært glad.
Hrolf kunne ikke helt blive enig med sig selv om hvorvidt popcornene skulle smises direkte fra bægret, om bægret også var spiseligt eller om det bare skulle spredes ud over jorden. Det gik bedst da jeg hjalp ham til at tage én ad gangen.
Det var vældig hyggeligt og da vi havde besluttet os for at drage hjemad igen, besluttede de tunge mørke regnskyer også at de ikke kunne holde sig mere, så vi nåede næsten hjem inden vi blev våde.
søndag den 19. juni 2011
Sjove ting de siger...
Hrolf singer ikke så mange ord endnu, men han er ellers rigeligt kommunikativ med resten af kroppen. Han lader os da tydeligt vide, med et arrigt hvin, hvis vi ikke lige servere maden hurtigt nok, eller hvis vi på anden måde foretager os ting eller rækkefølger der ikke lige passer herren...
Magni derimod, er en yderst sproglig lille 3½års knægt. Han kommunikere glad og gerne og har da også et vældigt ordforåd. Der er dog visse begrænsninger når man endnu ikke har så lang en livserfaring og derfor kommer han nogen gange ud i nogle lidt spøjse ordsammensætninger. Som f.eks til farmors fødselsdag hvor han skulle forklare farmors veninde om den kødsovs han og far havde lavet forleden: Den der kødsovs med pølser og mange forskellige til, som vi lavede i... mangegårs :-D
Magni derimod, er en yderst sproglig lille 3½års knægt. Han kommunikere glad og gerne og har da også et vældigt ordforåd. Der er dog visse begrænsninger når man endnu ikke har så lang en livserfaring og derfor kommer han nogen gange ud i nogle lidt spøjse ordsammensætninger. Som f.eks til farmors fødselsdag hvor han skulle forklare farmors veninde om den kødsovs han og far havde lavet forleden: Den der kødsovs med pølser og mange forskellige til, som vi lavede i... mangegårs :-D
Mit selvhjulpne barn
Når moderen ikke lige fodre den non-stop forslugne Hrolling, ja så går han da bare selv i skabene... Faktisk havde han forseret et skruelåg! Tal lige om at være fremmelig, og befriet den sidste kokostop.
Velbekommen siger jeg bare, den har han ærligt fortjent.
Velbekommen siger jeg bare, den har han ærligt fortjent.
onsdag den 15. juni 2011
Tidligt hjælpsom :-)
Han er skam et fremmeligt barn, ham Hrolf.
Her til aften gjorde jeg rollingen klar til natputning og mens vi nu var på badeværelset, gik jeg lige på toilettet. WC børsten har indbygget magneter, eller hvad ved jeg, Hrolf føler sig i hvertfald vældig tiltrukket af den, så mens jeg var ved at tage papir med den ene hånd måtte jeg holde ungen væk med den anden.
Han blev straks optaget af hvad jeg lavede med den papirrulle og ville også selv prøve at hive en det. Jeg holdt på rullen så han kun fik revet ét stykke af. Det kiggede han kort på, lyste op og gav det til mig. Straks det var væk var han klar med et nyt og han var helt klar på sammenhængen...
Her til aften gjorde jeg rollingen klar til natputning og mens vi nu var på badeværelset, gik jeg lige på toilettet. WC børsten har indbygget magneter, eller hvad ved jeg, Hrolf føler sig i hvertfald vældig tiltrukket af den, så mens jeg var ved at tage papir med den ene hånd måtte jeg holde ungen væk med den anden.
Han blev straks optaget af hvad jeg lavede med den papirrulle og ville også selv prøve at hive en det. Jeg holdt på rullen så han kun fik revet ét stykke af. Det kiggede han kort på, lyste op og gav det til mig. Straks det var væk var han klar med et nyt og han var helt klar på sammenhængen...
onsdag den 8. juni 2011
Længe siden sidst?
Tjo måske, men det er ikke fordi her ikke sker noget, faktisk sker her så meget at jeg hellere vil opleve det 100% end at sidde her og skrive om det og så gå glip af en masse imens. Føler I jer snydt? I har haft børn og ellers se at få jer nogen ;-p
Hrollingen er ellers begyndt at gå, drikke selv! og gestikulere meget tydeligt hvad han vil og ikke vil. Han eeelsker mor og kan dårligt undvære hende, men det er alligevel farmand der får det STØRSTE smil når han kommer fra arbejde.
Magni bliver bare SÅ stor. Han taler meget mere rent, reflektere dybere og har en humor der er mere tør end grauballemandens, tø hø.
Jeg har været flittig og byttet om på låsemekanismerne i det dødsens farlige monstrum af oldemors gamle skab, så ungerne (mest Hrolf) ikke længere risikere at få mast kraniet ved nærkontakt...
Nu vil jeg tilbage til stuen og være flittig - på sofaen med stængerne oppe, og mit hækletøj.
Hrollingen er ellers begyndt at gå, drikke selv! og gestikulere meget tydeligt hvad han vil og ikke vil. Han eeelsker mor og kan dårligt undvære hende, men det er alligevel farmand der får det STØRSTE smil når han kommer fra arbejde.
Magni bliver bare SÅ stor. Han taler meget mere rent, reflektere dybere og har en humor der er mere tør end grauballemandens, tø hø.
Jeg har været flittig og byttet om på låsemekanismerne i det dødsens farlige monstrum af oldemors gamle skab, så ungerne (mest Hrolf) ikke længere risikere at få mast kraniet ved nærkontakt...
Nu vil jeg tilbage til stuen og være flittig - på sofaen med stængerne oppe, og mit hækletøj.
onsdag den 1. juni 2011
...og så gik han sin vej
...vel gjorde han ej, men det var det jeg kunne komme på der lød sejest, nu hvor jeg sidder her og er lidt træt.
I går aftes, mens jeg var travlt beskæftiget med aftensmaden, de kære Aarstider mente vi skulle have hvidløgsdampet spinat og asparges, tomat relish og perleryg at spise. Tilføjet en koriandermarineret svinemørbrad, SÅ er der tale om et reelt måltid - i gudeklasse, men det er en anden snak. Nå, men mens jeg havde travlt med at tilfredsstille familiens basale behov så tog manden eneret på det der ellers plejer at være sådan en guldrammet milepæl i enhver småbørnsfamilies liv: nemlig barnets første skridt. (Jeg så dem faktisk lidt ud af øjenkrogen, gjorde jeg så!)
Faktum er, at i går på årets sidste forårsdag, tirsdag d. 29. maj, tog Hrolf sine aller første 3 skridt ALENE OG UDEN STØTTE hvorefter han kastede sig i sin fars arme. *Vild jubel*
Men jeg har da bare taget revance har jeg, eller det har Hrollingen givet mig. Her til aften kom han nemlig helt selv, af eget initiativ lige spadserende et par skridt fra hjørnet af sengen og hen til mig. Det krævede hverken trusler eller overtalelse.
Nu mangler han bare at lære at tale, så er han klar til at starte i skole.
I går aftes, mens jeg var travlt beskæftiget med aftensmaden, de kære Aarstider mente vi skulle have hvidløgsdampet spinat og asparges, tomat relish og perleryg at spise. Tilføjet en koriandermarineret svinemørbrad, SÅ er der tale om et reelt måltid - i gudeklasse, men det er en anden snak. Nå, men mens jeg havde travlt med at tilfredsstille familiens basale behov så tog manden eneret på det der ellers plejer at være sådan en guldrammet milepæl i enhver småbørnsfamilies liv: nemlig barnets første skridt. (Jeg så dem faktisk lidt ud af øjenkrogen, gjorde jeg så!)
Faktum er, at i går på årets sidste forårsdag, tirsdag d. 29. maj, tog Hrolf sine aller første 3 skridt ALENE OG UDEN STØTTE hvorefter han kastede sig i sin fars arme. *Vild jubel*
Men jeg har da bare taget revance har jeg, eller det har Hrollingen givet mig. Her til aften kom han nemlig helt selv, af eget initiativ lige spadserende et par skridt fra hjørnet af sengen og hen til mig. Det krævede hverken trusler eller overtalelse.
Nu mangler han bare at lære at tale, så er han klar til at starte i skole.
lørdag den 14. maj 2011
Far er stolt
Ikke over at sønnike endelig har fået en tand (højre fortand - i overmunden, den lille mutantunge), heller ikke over at knægten er begyndt at stavre rundt ved ting f.eks. stod han sultent og betragtede aftensmadens tilblivelse i ovnen mens han holdt på ovnlågens glas. Da dette blev (temmelig meget) for varmt rettede hans sig blot op og slap. Der blev han stående ca 90 sekundter!
Farmand er heller ikke specielt stolt over at babybarnet er ved at gro så meget hår, at man rent faktisk kan ane at han starter ud med de skønneste mørkblonde lokker, eller hans imponerende finmotorik, der gør ham i stand til at bemægtige sig den ubekymrede mors biblioteksbog (ind til han skifter taktik og begynder at gnave i den), og da slet ikke særlig stolt over drengens åbentlyse hengivenhed over for især sin storebro, der ofte overdænges med savlkys og riv-i-håret kram, næ...
Far er revnefærdig af stolthed og lykke fordi yngstebarnet tilsyneladende deler glæden ved smagen af stærk ost!
Farmand er heller ikke specielt stolt over at babybarnet er ved at gro så meget hår, at man rent faktisk kan ane at han starter ud med de skønneste mørkblonde lokker, eller hans imponerende finmotorik, der gør ham i stand til at bemægtige sig den ubekymrede mors biblioteksbog (ind til han skifter taktik og begynder at gnave i den), og da slet ikke særlig stolt over drengens åbentlyse hengivenhed over for især sin storebro, der ofte overdænges med savlkys og riv-i-håret kram, næ...
Far er revnefærdig af stolthed og lykke fordi yngstebarnet tilsyneladende deler glæden ved smagen af stærk ost!
lørdag den 7. maj 2011
Lørdagshygge med ungerne
Man smidder ikke den sidste sut væk når ungen er ved at få sin første tand, det gør man bare ikke!
Ikke destjo mindre var det hvad der skete i går aftes. Magni og Hrolf legede, på gulvet i hele lejligheden og da de skulle i seng kunne vi bare ikke finde rollingens sut. Vi ledte højt, vi ledte lavt, kiggede i køleskabet, gummistøvler og bag sofaen, men ingen steder var den at finde.... Hrolfs sidste sut :-(
Derfor var mine sidste krampagtige formaninger til manden da vi kravlede i seng "I morgen køre vi til Hillerød og køber flere sutter!"
Så næste morgen vågnede børnene før fanden havde fået sin morgengrød og så var det ellers bare op og igang. Alle mand i bilen og der ud af.
Første stop BabyHelvedet, som faktisk viste sig at rumme en behagelig overraskelse: en sundhedsplejeske havde gjort det til en fast event at komme der og stå til rådighed, samt at hun var MEGET venligt stemt over for slynger (jeg havde snorketræet Hrolf liggende i en RS) og ydermere fik jeg henvist en mor til Slyngebarn :-)
Næste stop Flügger. Den forbaskede malerforretning var flyttet laaaangt væk og havde camoufleret sig så vi måtte gå næsten hele vejen rundt om en meget lang samling butikker før vi fandt den. Så blev manden pludselig usikker på graden af glans i vores vægmaling, så vi kom derfra uden noget at smøre på nogen steder. Magni fik dog en pensel som han var meget glad for, den kostede også 4 kr. mindre på bonnen end der stod på skiltet?
SÅ skulle vi have is! Og når man er i Hillerød er der naturligvis kunéet sted at få det henne: Paradiso. Så vi troppede op, der var behageligt med mennesker, besøgt, men ikke crowded så vi slog os ned i det bagerste hjørne og kastede os over noget at drikke.
Magni proklamerede, at han skulle have en maaajet STOR is, det fik han så også, for selvom der var flere kugler i Carstens var Magnis højere, og det var åbenbart højden der talte.
Hrolf hjalp mig med at spise min og gjorde et betragteligt indhug. Heldigvis kunne Magni kun spise halvdelen af sin, så de har ca. spist lige meget (og jeg fik resten).
Nu sker det jo ikke ustraffet, at man tænker "Hey, vi skal lige et hurtigt smut til Hillerød. Vi smækker en papirsble på ungen og så kan den holde til vi kommer hjem."
Det kan man måske godt hvis man bare skal til lægen eller ind og købe bagegrej i Emerko, men ikke når man går på café og lader ungen tylle et stort glas vand.
Da vi kom ud fra Tiger løftede jeg lige Hrolf lidt i slyngen og kunne mærke at der var lidt fugtigt...
Da vi trillede ind på parkeringspladsen hjemme, sov begge drengene sødeligt, så jeg smuttede hurtigt op og pakkede Magni og Carstens svømmetøj sammen, tog Hrolf med op og sendte dem afsted...
Ikke destjo mindre var det hvad der skete i går aftes. Magni og Hrolf legede, på gulvet i hele lejligheden og da de skulle i seng kunne vi bare ikke finde rollingens sut. Vi ledte højt, vi ledte lavt, kiggede i køleskabet, gummistøvler og bag sofaen, men ingen steder var den at finde.... Hrolfs sidste sut :-(
Derfor var mine sidste krampagtige formaninger til manden da vi kravlede i seng "I morgen køre vi til Hillerød og køber flere sutter!"
Så næste morgen vågnede børnene før fanden havde fået sin morgengrød og så var det ellers bare op og igang. Alle mand i bilen og der ud af.
Første stop BabyHelvedet, som faktisk viste sig at rumme en behagelig overraskelse: en sundhedsplejeske havde gjort det til en fast event at komme der og stå til rådighed, samt at hun var MEGET venligt stemt over for slynger (jeg havde snorketræet Hrolf liggende i en RS) og ydermere fik jeg henvist en mor til Slyngebarn :-)
Næste stop Flügger. Den forbaskede malerforretning var flyttet laaaangt væk og havde camoufleret sig så vi måtte gå næsten hele vejen rundt om en meget lang samling butikker før vi fandt den. Så blev manden pludselig usikker på graden af glans i vores vægmaling, så vi kom derfra uden noget at smøre på nogen steder. Magni fik dog en pensel som han var meget glad for, den kostede også 4 kr. mindre på bonnen end der stod på skiltet?
SÅ skulle vi have is! Og når man er i Hillerød er der naturligvis kunéet sted at få det henne: Paradiso. Så vi troppede op, der var behageligt med mennesker, besøgt, men ikke crowded så vi slog os ned i det bagerste hjørne og kastede os over noget at drikke.
Magni proklamerede, at han skulle have en maaajet STOR is, det fik han så også, for selvom der var flere kugler i Carstens var Magnis højere, og det var åbenbart højden der talte.
Hrolf hjalp mig med at spise min og gjorde et betragteligt indhug. Heldigvis kunne Magni kun spise halvdelen af sin, så de har ca. spist lige meget (og jeg fik resten).
Nu sker det jo ikke ustraffet, at man tænker "Hey, vi skal lige et hurtigt smut til Hillerød. Vi smækker en papirsble på ungen og så kan den holde til vi kommer hjem."
Det kan man måske godt hvis man bare skal til lægen eller ind og købe bagegrej i Emerko, men ikke når man går på café og lader ungen tylle et stort glas vand.
Da vi kom ud fra Tiger løftede jeg lige Hrolf lidt i slyngen og kunne mærke at der var lidt fugtigt...
Da vi trillede ind på parkeringspladsen hjemme, sov begge drengene sødeligt, så jeg smuttede hurtigt op og pakkede Magni og Carstens svømmetøj sammen, tog Hrolf med op og sendte dem afsted...
mandag den 25. april 2011
De glæder...
Hrolf er MIN søn, dvs. han vågner ganske tidligt, ligsom mig.
I morges havde vi den udsøgte fornøjelse at få gratis morgenvækning. Underboen havde nemlig "glemt" at 2. påskedag skam også er en helligdag og derfor påbegyndte han sit byggeri. Kl. 07:28 blev vi vækket af den herlige sønderivende lyd af et betonbor, lige under vores soveværelse. (Jeg håber eddermame der vanker freebies når det rejsebureau åbner!)
Magni er sin fars søn så det driver. Han lå uforstyret og trak torsk i land, Carsten gad heller ikke gøre noget stort nummer ud af det, vist var det irriterende, men ikke værre end at han lagde sig om på den anden side og trak dynen op over ørerne.
Bebseladen og jeg var LYSvågne, så hvad er bedre end at sove længe? at sørge for at de andre trods alt kan stå op til friskbagt morgenbrød ;-)
Carsten stod op inden luften duftede, fordi jeg konstant rendte ind til ham for at udbrede min begejstring over først øko-gær og siden Aurions bio-øko-hvedemel (men det ER fanme også LÆKKERT!)
Hrolf kravlede rundt lidt på må og få, tror faktisk det var da han kravlede ind til Carsten at manden besluttede sig for at stå op, i hvertfald kom Hrolf kravlende og kiggede meget søgende.
Jeg sagde til ham, at han kunne lege med sin storebror når denne vågnede. Om det var derfor, eller hvad rollingen havde tænkt vides ikke (jeg har ellers tilbudt ham både flødeboller og penge, for sine tanker), men han satte straks kursen ind på Magnis værelse, stillede sig op ad sengen og begyndte at ryske i det nedklappede gitter (det larmer ad h... til).
I morges havde vi den udsøgte fornøjelse at få gratis morgenvækning. Underboen havde nemlig "glemt" at 2. påskedag skam også er en helligdag og derfor påbegyndte han sit byggeri. Kl. 07:28 blev vi vækket af den herlige sønderivende lyd af et betonbor, lige under vores soveværelse. (Jeg håber eddermame der vanker freebies når det rejsebureau åbner!)
Magni er sin fars søn så det driver. Han lå uforstyret og trak torsk i land, Carsten gad heller ikke gøre noget stort nummer ud af det, vist var det irriterende, men ikke værre end at han lagde sig om på den anden side og trak dynen op over ørerne.
Bebseladen og jeg var LYSvågne, så hvad er bedre end at sove længe? at sørge for at de andre trods alt kan stå op til friskbagt morgenbrød ;-)
Carsten stod op inden luften duftede, fordi jeg konstant rendte ind til ham for at udbrede min begejstring over først øko-gær og siden Aurions bio-øko-hvedemel (men det ER fanme også LÆKKERT!)
Hrolf kravlede rundt lidt på må og få, tror faktisk det var da han kravlede ind til Carsten at manden besluttede sig for at stå op, i hvertfald kom Hrolf kravlende og kiggede meget søgende.
Jeg sagde til ham, at han kunne lege med sin storebror når denne vågnede. Om det var derfor, eller hvad rollingen havde tænkt vides ikke (jeg har ellers tilbudt ham både flødeboller og penge, for sine tanker), men han satte straks kursen ind på Magnis værelse, stillede sig op ad sengen og begyndte at ryske i det nedklappede gitter (det larmer ad h... til).
tirsdag den 19. april 2011
Skabertrang eller gudekompleks (eller blot en fremtidig karrieremulighed?)
Magni er ret kvik hvad angår elektronisk grej og vores Wii er bestemt ingen undtagelse. Faktisk er han så fiks, at han har lært hvordan man laver nye Mii´s og har øget vores bestand af disse betragteligt.
Som han begejstret nævnte i går: Se :-D jeg har lavet en ny mor.
Som han begejstret nævnte i går: Se :-D jeg har lavet en ny mor.
torsdag den 14. april 2011
Ooh, what a freedom
Aaaaah..... Vi tager lige en lille pause, ik´?
Manden er på arbejde og BEGGE unger er afleveret i hhv. Børnehave og vuggestue :-D Hvad skal jeg mon tage mig til? (Nå ja, der er opvask, vasketøj, oprydning både her og der, aftensmad og KAGE at tage hånd om...) Jeg tror jeg vil koncentrere mig om i morgen.
Edit: Vuggestuen ringede, at Hrolf var vågnet lige før frokost og de syntes jeg skulle hente ham når han havde spist.
Så jeg troppede op og kunne lige nå at gribe en super aktiv slank unge der var på vej til at glide baglæns ud af den højstol han sad i... kunne godt se at PGU´eren fik lidt røde kinder da jeg pænt bemærkede at jeg ikke syntes det var nogen god ide at lade ham sidde alene i sådan en, så det sker forhåbentlig ikke igen, lige meget hvor stort et abecirkus der er.
Hrolf selv var ellers vældig fornøjet, han kastede sig ind til mig, krammede mit hår og prøvede at æde mig, nå nej, det var bare det største kys til dags dato (og jeg har beskrevet Hrolfs "Kys" for jer tidligere)
Da jeg havde tørret savl og snot af den venstre side af mit ansigt, kunne jeg føre en næsten normal samtale med stuepædagogen. Hrolf skiftevis vred sig for at se hvad de andre lavede og storgrinende ville kysse mig. Han kunne fint være blevet der, særligt hvis jeg også ville blive, men vi satte kursen hjemefter og der gik da også kun en times tid, så sov han tungt.
Manden er på arbejde og BEGGE unger er afleveret i hhv. Børnehave og vuggestue :-D Hvad skal jeg mon tage mig til? (Nå ja, der er opvask, vasketøj, oprydning både her og der, aftensmad og KAGE at tage hånd om...) Jeg tror jeg vil koncentrere mig om i morgen.
Edit: Vuggestuen ringede, at Hrolf var vågnet lige før frokost og de syntes jeg skulle hente ham når han havde spist.
Så jeg troppede op og kunne lige nå at gribe en super aktiv slank unge der var på vej til at glide baglæns ud af den højstol han sad i... kunne godt se at PGU´eren fik lidt røde kinder da jeg pænt bemærkede at jeg ikke syntes det var nogen god ide at lade ham sidde alene i sådan en, så det sker forhåbentlig ikke igen, lige meget hvor stort et abecirkus der er.
Hrolf selv var ellers vældig fornøjet, han kastede sig ind til mig, krammede mit hår og prøvede at æde mig, nå nej, det var bare det største kys til dags dato (og jeg har beskrevet Hrolfs "Kys" for jer tidligere)
Da jeg havde tørret savl og snot af den venstre side af mit ansigt, kunne jeg føre en næsten normal samtale med stuepædagogen. Hrolf skiftevis vred sig for at se hvad de andre lavede og storgrinende ville kysse mig. Han kunne fint være blevet der, særligt hvis jeg også ville blive, men vi satte kursen hjemefter og der gik da også kun en times tid, så sov han tungt.
søndag den 10. april 2011
Han er da klar til skole...
Jeg vimser lidt rundt i stuen, har taget en meget vågen Hrolf ud på badeværelset og skiftet ham og er nu ved at koge ham lidt havregrød, mens Magni sidder over sine havregryn.
I det jeg passere bordet spørger jeg ham hvad han laver: "Læser på mælken mor" svare han lettere nonchelant.
Godt så. Min søn på 3½ kan da ikke læse, men det lød nu meget sødt *fnis*
Jeg sætter mig hen og begynder at fodre på Hrolf. Magni kommer med et "Bvurrp" (holder det heldigvis indenbords) og så snakker vi lidt om sodavand. Helt af sig selv kigger han pludselig på den sportsvand der står på bordet og siger: S P O R T = sportsvand!
OK, Han kan rent faktisk stave!
Så må jeg jo spørge ham hvad der står på mælken, N A T U R M (Æ´et har han lidt svært ved så der må jeg hjælpe) L K = mælk ;-)
I det jeg passere bordet spørger jeg ham hvad han laver: "Læser på mælken mor" svare han lettere nonchelant.
Godt så. Min søn på 3½ kan da ikke læse, men det lød nu meget sødt *fnis*
Jeg sætter mig hen og begynder at fodre på Hrolf. Magni kommer med et "Bvurrp" (holder det heldigvis indenbords) og så snakker vi lidt om sodavand. Helt af sig selv kigger han pludselig på den sportsvand der står på bordet og siger: S P O R T = sportsvand!
OK, Han kan rent faktisk stave!
Så må jeg jo spørge ham hvad der står på mælken, N A T U R M (Æ´et har han lidt svært ved så der må jeg hjælpe) L K = mælk ;-)
søndag den 3. april 2011
2 børn...
Hrolf sidder på gulvet, der i stuen hvor der er aller længst plads at løbe på. Det er lige hvad Magni gør, fra dørkarmen i soveværelset, hen at runde foran sofabordet og tilbage igen. Hver gang med et stort grin til lillebror, der skralde griner hver gang hans storebror tosser forbi ham...
Senere sidder Hrolf på gulvtæppet og leger med togbanen, pludselig luder der et "Blurp" og rollingen kaster op - igen!
Magni siger bare "Aaaaad, han kastede op på Stanley!" Heldigvis er Stanley bare et af de lokomotiver der er plastic hele vejen igennem, så en hurtig tur under vandhanen og han er klar igen. Værre ser det ud for Hudson Hornet, der er en hul skal med masser af hulrum. Storebror er dog storsindet nok til at dele sin yoghurt, det eneste Hrolf kan holde i sin lille mave.
Magni snakker i telefon med mormor og da samtalen er slut tager jeg rollingen ud for at se om bleen trænger til en bytter.
Pludselig kan jeg høre at Magnis fornøjethed er knapt så glad, faktisk græder han skuffet og da jeg kommer ind fortæller Carsten at knægten jo ingen tidsfornemmelse har, han havde regnet med at mormor ville komme i aften og læse godnathistorie for ham :-(
Det tager lige et par minutter med tåre før knægten acceptere at han altså må vente, tilgengæld får han en helt nyvasket-stadig lun dyne at putte sig med :-)
Jeg når lige at sætte mig ved computeren da Hrolf kommer kravlende... med en hørm omkring sig som jeg hurtigt får Carsten (den intet anene stakkel *gnæk gnæk*) til at tage sig af.
Den store dreng er faldet i søvn, utroligt så god underholdning der er i et legetøjskatalog, og den lille sidder i sækkestolen og stener til et program om navlesvin...
Senere sidder Hrolf på gulvtæppet og leger med togbanen, pludselig luder der et "Blurp" og rollingen kaster op - igen!
Magni siger bare "Aaaaad, han kastede op på Stanley!" Heldigvis er Stanley bare et af de lokomotiver der er plastic hele vejen igennem, så en hurtig tur under vandhanen og han er klar igen. Værre ser det ud for Hudson Hornet, der er en hul skal med masser af hulrum. Storebror er dog storsindet nok til at dele sin yoghurt, det eneste Hrolf kan holde i sin lille mave.
Magni snakker i telefon med mormor og da samtalen er slut tager jeg rollingen ud for at se om bleen trænger til en bytter.
Pludselig kan jeg høre at Magnis fornøjethed er knapt så glad, faktisk græder han skuffet og da jeg kommer ind fortæller Carsten at knægten jo ingen tidsfornemmelse har, han havde regnet med at mormor ville komme i aften og læse godnathistorie for ham :-(
Det tager lige et par minutter med tåre før knægten acceptere at han altså må vente, tilgengæld får han en helt nyvasket-stadig lun dyne at putte sig med :-)
Jeg når lige at sætte mig ved computeren da Hrolf kommer kravlende... med en hørm omkring sig som jeg hurtigt får Carsten (den intet anene stakkel *gnæk gnæk*) til at tage sig af.
Den store dreng er faldet i søvn, utroligt så god underholdning der er i et legetøjskatalog, og den lille sidder i sækkestolen og stener til et program om navlesvin...
onsdag den 30. marts 2011
Ikea VIP
Vi mangler stadig et par greb til skabslågerne i køkkenet, så derfor måtte turen lige gå til IKEA her i eftermiddags.
Carsten og jeg havde snakket lidt om hvordan og hvorledes, om Magni og den anden unge skulle afsættes eller om vi skulle gøre en tur ud af det. Vi besluttede os for det sidste.
Som noget af det første søger vi efter legelandet, for det har vi nemlig lovet Magni at han må blive afleveret i, men det er væk! IKEA bygger nemlig om, så der var intet kæmpe kuglerum :-(
Det slog heldigvis ikke knægten ud og der er da også, lige ude for døren, to store skurvogne hvis indre er et super perfekt og hyggeligt midlertidigt-legeland.
Jeg når lige at se på plakaten i svingdøren, at legelandet er for børn mellem 4 og 12 år... så Magni får lige at vide at han altså er 4 (sådan en lille hvid løgn for at redde dagen ik´?) I "legelandets" reception spørger pigen om hans alder og om hun har gennemskuet mig eller om det er pga. hans ringe størrelse (knægten ER jo ikke ret stor for en 3½års) spørger hun om han bruger ble!!! Gu gør han ej og har i øvrigt ikke gjort i næsten 1 år, men jeg svare bare pænt: nej.
Min glade, forventningsfulde unge har næsten allerede taget jakke og vinterstøvler af og er i tankerne allerede inde ved legetøjet. Det er næsten svært for ham at vælge hvad han vil lege med først, han er bare HELT klar på at være der.
Men han kaster sig over legetøjet udfylder jeg en identifikationslabel og så bliver både knægten og jeg tattoveret med samme nummer som den kasse hans ting ligger i har.
Med Magni i bur har Carsten og jeg (og Hrolf) lige en god times tid til at drøne 37.000kvm igennem på. Det gør vi faktisk også ret effektivt, vi fik da brugt næsten 1.400kr og det rækker altså til lidt mere end 3 pakker greb a 49stk.
Da Magni skal hentes igen opstår den, i familien Carsten Cederholm uundgåelige, "bliv væk" situation.
IKEA bygger om og det går altså ikke helt stille af sig når sådan et mega varehus skal flytte rundt på deres sager. De er jo Svenskere og derfor ikke altid helt super gennemtænkte, så på den etage hvor alle køkkenerne plejer at være og Carsten, med bind for øjnene, ville være i stand til at spore vores greb på 5 minutter er der bare tomt!
Der er éen kasse (og 1½ i back-up) til at betjene en lind strøm af kunder der går forgæves og det er altså ikke 20sek. spørgsmål alle har.
Så da vi har ventet et kvarter får Carsten skubbet vognen med Hrolf i hænderne og jeg går ned efter Magni, det var mig der afleverede ham og derfor mig der har det identifikationsstempel der udløser aflevering af det rette afkom.
Magni har ikke travlt med at løsrive sig, til trods for at han er den eneste i pavilonen ud over den teenager der holder opsyn. Tror de legede med computeren.
Alligevel to det max. 8 minutter før jeg, nu med Magni i hånden, står på toppen af IKEA og forgæves spejder efter mand, baby og indkøbsvogn.
Så er 37.000kvm pludselig MEGET uoverskueligt og ganske vist har han både indkøbsvogn og baby med, men Carsten ER jordens mest distræte mand og jeg har en sulten Magni som følgesvend. Derfor går jeg ret hurtigt ned hvor receptionen burde være og beder den-unge-mand (teenager, men enormt flink) om at efterlyse ham. Det er dog kun noget de gør med børn der er blevet væk, for det er et større alarmberedskab der faktisk sættes igang, men IKEA-medarbejderen kan fornemme alvoren i det her (Carsten har min mobil, min pung, begge vores jakker og bilnøglerne!) og ellers er han bare enormt sød, for han prøver at ringe til Carstens mobil fra sin tjeneste telefon, og da den afviser opkaldet lader han mig ringe fra sin private.
Som med så mange andre telefoner tilhørende normalthørende mennesker er lyden for lav og jeg tror derfor det er telefonsvareren jeg har fået fat på. Jeg når da heldigvis først at blive i tvivl efter at jeg har bedt ham komme til indgangen.
Derfor har jeg næsten indset at al håb er ude da mand, barn og indkøbsvogn kommer fejende rundt om hjørnet og den lykkelige genforening kan finde sted.
Magni er sulten og Hrolf er bare glad over at vi nu er hele familien til at dele glæden over dette fornøjelige sted, Så sød-og-hjælpsom-medarbejder får mange tak og vi sætter kursen mod caféteriet.
Det er lidt sejt og man føler næsten at man må bruge for meget tid i varehuset, når man henter to kaffekrus og stryger forbi kassen hvor kokken sender et "god fornøjelse" efter en, blot fordi man lige vifter lidt diskret med det lille transperante plastickort, der indikere at man er med i den eksklusive "IKEA family" club.
Måltidet markere en slags afslutning på den hektiske indkøbsudflugt og kursen sættes mod udgangen.
Om det er sukkeret eller den hurtige elevatortur der giver udslaget er ikke undersøgt nærmere, men på vej til kassen går der ged i den og vi køber en ko... eller i hvertfald et koskind. Carsten siger at det er fornuftigt at investere i indretning og pengene går fra den hemmelige opsparingskonto, så det går lige (og koen er ret billig). Jeg er bare glad fordi jeg har ordnet krydderihylden på emhætten derhjemme.
Desværre har vi vist mistet Hrolfs sut, men han havde sat så mange kødboller til livs at han fint faldt i søvn uden.
Carsten og jeg havde snakket lidt om hvordan og hvorledes, om Magni og den anden unge skulle afsættes eller om vi skulle gøre en tur ud af det. Vi besluttede os for det sidste.
Som noget af det første søger vi efter legelandet, for det har vi nemlig lovet Magni at han må blive afleveret i, men det er væk! IKEA bygger nemlig om, så der var intet kæmpe kuglerum :-(
Det slog heldigvis ikke knægten ud og der er da også, lige ude for døren, to store skurvogne hvis indre er et super perfekt og hyggeligt midlertidigt-legeland.
Jeg når lige at se på plakaten i svingdøren, at legelandet er for børn mellem 4 og 12 år... så Magni får lige at vide at han altså er 4 (sådan en lille hvid løgn for at redde dagen ik´?) I "legelandets" reception spørger pigen om hans alder og om hun har gennemskuet mig eller om det er pga. hans ringe størrelse (knægten ER jo ikke ret stor for en 3½års) spørger hun om han bruger ble!!! Gu gør han ej og har i øvrigt ikke gjort i næsten 1 år, men jeg svare bare pænt: nej.
Min glade, forventningsfulde unge har næsten allerede taget jakke og vinterstøvler af og er i tankerne allerede inde ved legetøjet. Det er næsten svært for ham at vælge hvad han vil lege med først, han er bare HELT klar på at være der.
Men han kaster sig over legetøjet udfylder jeg en identifikationslabel og så bliver både knægten og jeg tattoveret med samme nummer som den kasse hans ting ligger i har.
Med Magni i bur har Carsten og jeg (og Hrolf) lige en god times tid til at drøne 37.000kvm igennem på. Det gør vi faktisk også ret effektivt, vi fik da brugt næsten 1.400kr og det rækker altså til lidt mere end 3 pakker greb a 49stk.
Da Magni skal hentes igen opstår den, i familien Carsten Cederholm uundgåelige, "bliv væk" situation.
IKEA bygger om og det går altså ikke helt stille af sig når sådan et mega varehus skal flytte rundt på deres sager. De er jo Svenskere og derfor ikke altid helt super gennemtænkte, så på den etage hvor alle køkkenerne plejer at være og Carsten, med bind for øjnene, ville være i stand til at spore vores greb på 5 minutter er der bare tomt!
Der er éen kasse (og 1½ i back-up) til at betjene en lind strøm af kunder der går forgæves og det er altså ikke 20sek. spørgsmål alle har.
Så da vi har ventet et kvarter får Carsten skubbet vognen med Hrolf i hænderne og jeg går ned efter Magni, det var mig der afleverede ham og derfor mig der har det identifikationsstempel der udløser aflevering af det rette afkom.
Magni har ikke travlt med at løsrive sig, til trods for at han er den eneste i pavilonen ud over den teenager der holder opsyn. Tror de legede med computeren.
Alligevel to det max. 8 minutter før jeg, nu med Magni i hånden, står på toppen af IKEA og forgæves spejder efter mand, baby og indkøbsvogn.
Så er 37.000kvm pludselig MEGET uoverskueligt og ganske vist har han både indkøbsvogn og baby med, men Carsten ER jordens mest distræte mand og jeg har en sulten Magni som følgesvend. Derfor går jeg ret hurtigt ned hvor receptionen burde være og beder den-unge-mand (teenager, men enormt flink) om at efterlyse ham. Det er dog kun noget de gør med børn der er blevet væk, for det er et større alarmberedskab der faktisk sættes igang, men IKEA-medarbejderen kan fornemme alvoren i det her (Carsten har min mobil, min pung, begge vores jakker og bilnøglerne!) og ellers er han bare enormt sød, for han prøver at ringe til Carstens mobil fra sin tjeneste telefon, og da den afviser opkaldet lader han mig ringe fra sin private.
Som med så mange andre telefoner tilhørende normalthørende mennesker er lyden for lav og jeg tror derfor det er telefonsvareren jeg har fået fat på. Jeg når da heldigvis først at blive i tvivl efter at jeg har bedt ham komme til indgangen.
Derfor har jeg næsten indset at al håb er ude da mand, barn og indkøbsvogn kommer fejende rundt om hjørnet og den lykkelige genforening kan finde sted.
Magni er sulten og Hrolf er bare glad over at vi nu er hele familien til at dele glæden over dette fornøjelige sted, Så sød-og-hjælpsom-medarbejder får mange tak og vi sætter kursen mod caféteriet.
Det er lidt sejt og man føler næsten at man må bruge for meget tid i varehuset, når man henter to kaffekrus og stryger forbi kassen hvor kokken sender et "god fornøjelse" efter en, blot fordi man lige vifter lidt diskret med det lille transperante plastickort, der indikere at man er med i den eksklusive "IKEA family" club.
Måltidet markere en slags afslutning på den hektiske indkøbsudflugt og kursen sættes mod udgangen.
Om det er sukkeret eller den hurtige elevatortur der giver udslaget er ikke undersøgt nærmere, men på vej til kassen går der ged i den og vi køber en ko... eller i hvertfald et koskind. Carsten siger at det er fornuftigt at investere i indretning og pengene går fra den hemmelige opsparingskonto, så det går lige (og koen er ret billig). Jeg er bare glad fordi jeg har ordnet krydderihylden på emhætten derhjemme.
Desværre har vi vist mistet Hrolfs sut, men han havde sat så mange kødboller til livs at han fint faldt i søvn uden.
lørdag den 26. marts 2011
Carsten når lige at sige "Det der er da for kedeligt til at nogen gider se det", da Magni bryder ud i spontan ægte latter.
Vi sidder og gør kål på den pose æbleskiver der har fyldt for meget i fryseren, har set "Min Sport" om racerkøreren Jan Magnussons søn Kevin, men det er selvfølgelig racerbilerne der tilfældigvis fangede Magnis opmærksomhed, der er skyld i at vi overhovedet ser fjernsyn.
Carsten og jeg kigger på hinanden og laver øjne ad sammentræffet, da også Hrolf begynder at klukke muntert.
Spændingsmomentet (og nej, det har ikke noget med biler eller race at gøre længere) er da også ret højt, hvis man ellers spillede lotto, for der er da hele 10 + 9 mio. på spil ;-)
Vi sidder og gør kål på den pose æbleskiver der har fyldt for meget i fryseren, har set "Min Sport" om racerkøreren Jan Magnussons søn Kevin, men det er selvfølgelig racerbilerne der tilfældigvis fangede Magnis opmærksomhed, der er skyld i at vi overhovedet ser fjernsyn.
Carsten og jeg kigger på hinanden og laver øjne ad sammentræffet, da også Hrolf begynder at klukke muntert.
Spændingsmomentet (og nej, det har ikke noget med biler eller race at gøre længere) er da også ret højt, hvis man ellers spillede lotto, for der er da hele 10 + 9 mio. på spil ;-)
Så er der bid!
...eller næsten da.
Min lille mutantunge nr. 2 er ganske som sin broder før ham, ved at få sin første tand... i overmunden.
Endnu er det kun en bitte lille hvid prik der antyder at noget er på vej, den er ikke engang tæt på at bryde igennem, men den er der og der er stadig 13 dage endnu, hvis han skal nå sin første tand 3 dage inden sin 1års fødselsdag, lige som storebror gjorde det.
Min lille mutantunge nr. 2 er ganske som sin broder før ham, ved at få sin første tand... i overmunden.
Endnu er det kun en bitte lille hvid prik der antyder at noget er på vej, den er ikke engang tæt på at bryde igennem, men den er der og der er stadig 13 dage endnu, hvis han skal nå sin første tand 3 dage inden sin 1års fødselsdag, lige som storebror gjorde det.
mandag den 14. marts 2011
Babybræk
status på natten: baby bliver lagt i seng hvorefter farmand renser tæppet for 3*opkast (der kan seriøst være meget i sådan et lille kræ).
Vågner ved at baby piver, han kommer op og får babs. Vågner ved at han brækker sig - i vores seng! Heldigvis er uheldet ikke så stort fordi der ligger et kæmpe håndklæde ( det der lå der mens han sov til middag og jeg bræk-sikrede hans seng var nemlig ikke stort nok). Overvejer kort hvorvidt det kan lade sig gøre at sove videre i mælkeopkastet og hvorvidt det er nødvendigt at skifte tøj på baby. Nærmere eftersyn viser at han særdeles effektivt har omdannet sin uldbody til karklud.
Baby bliver skiftet, vasket og kommer ned i sin egen seng. Jeg tumler tilbage i min egen, fjerner håndklædet og konstatere, at der kun er et enkelt eller to steder håndklædet ikke har været effektivt.
Når næsten at falde i søvn, da lyden af baby der kaster nattens måltid op i sin egen seng tvinger mig til igen at tage stilling til mit eget eller babys behov.
Står op og konstaterer at det er nok at lægge et nyt håndklæde over (der var ikke mere i hans mave, og tomme tønder buldre mest). Når lige at putte mig under dynen og lukke øjnene halvt i, da jeg erindre at baby vist ikke har fået væske siden opkastseksplossionerne startede... på den igen.
Den stakkels baby er selvfølgelig MEGET tørstig, men er helt med på, at han kun må få lidt ad gangen så hans mave ikke bliver provokeret...
Resten af natten forløber i dyyyb søvn.
I dag har jeg så fodret på mavesyg SULTEN unge og vasket tøj! Humøret har været højt - så længe han har kunne være ved mig. Jeg eeeeeeeeelsker mine børn...
Vågner ved at baby piver, han kommer op og får babs. Vågner ved at han brækker sig - i vores seng! Heldigvis er uheldet ikke så stort fordi der ligger et kæmpe håndklæde ( det der lå der mens han sov til middag og jeg bræk-sikrede hans seng var nemlig ikke stort nok). Overvejer kort hvorvidt det kan lade sig gøre at sove videre i mælkeopkastet og hvorvidt det er nødvendigt at skifte tøj på baby. Nærmere eftersyn viser at han særdeles effektivt har omdannet sin uldbody til karklud.
Baby bliver skiftet, vasket og kommer ned i sin egen seng. Jeg tumler tilbage i min egen, fjerner håndklædet og konstatere, at der kun er et enkelt eller to steder håndklædet ikke har været effektivt.
Når næsten at falde i søvn, da lyden af baby der kaster nattens måltid op i sin egen seng tvinger mig til igen at tage stilling til mit eget eller babys behov.
Står op og konstaterer at det er nok at lægge et nyt håndklæde over (der var ikke mere i hans mave, og tomme tønder buldre mest). Når lige at putte mig under dynen og lukke øjnene halvt i, da jeg erindre at baby vist ikke har fået væske siden opkastseksplossionerne startede... på den igen.
Den stakkels baby er selvfølgelig MEGET tørstig, men er helt med på, at han kun må få lidt ad gangen så hans mave ikke bliver provokeret...
Resten af natten forløber i dyyyb søvn.
I dag har jeg så fodret på mavesyg SULTEN unge og vasket tøj! Humøret har været højt - så længe han har kunne være ved mig. Jeg eeeeeeeeelsker mine børn...
lørdag den 12. marts 2011
Sporty unger
"Må jeg gerne ramme dem alle sammen, mor?" - lyder det trivielle mantra før hvert kast med wii´en.
"Ja du må" er selvfølgelig mit evige svar, før han hamre bowlingkuglen afsted så alle keglerne vælter, næsten HVER gang. Meeen, bortset fra bowling er hans wii-kondi så elendig at computeren sætter ham til at være 77år.
På gulvet kravler lillebror rundt i sin catsuit og jeg begynder at forstå superheltenes løjerlige tøjsmag, for den dragt ser virkelig ud til at have god bevægelsesfrihed.
Den måtte dog også gerne have polstring som fastalavnsdragten har, for ungen rejser sig op ad ALT og slår sig et par gange i timen :-(
Måske skyldes Magnis høje alder på Wii´en, at han bruger rigtig megen tid ude, han har nemlig fået en ny cykel, den-blå-cykel-som-kan-køre-meget-hurtigt hedder den.
Den røde 3-hjulet er naturligvis gået i arv til lillebror, lige som den grønne flyverdragt, potten og babybøgerne er det.
Nu er Hrolf opgraderet til babyjogger og barnevognen kan snart gå på pension. Vuggestuen venter også med udstrakte arme, på at tage min baby fra mig og det ender sgu nok med at han har lært at gå inden han starter d. 1.
"Ja du må" er selvfølgelig mit evige svar, før han hamre bowlingkuglen afsted så alle keglerne vælter, næsten HVER gang. Meeen, bortset fra bowling er hans wii-kondi så elendig at computeren sætter ham til at være 77år.
På gulvet kravler lillebror rundt i sin catsuit og jeg begynder at forstå superheltenes løjerlige tøjsmag, for den dragt ser virkelig ud til at have god bevægelsesfrihed.
Den måtte dog også gerne have polstring som fastalavnsdragten har, for ungen rejser sig op ad ALT og slår sig et par gange i timen :-(
Måske skyldes Magnis høje alder på Wii´en, at han bruger rigtig megen tid ude, han har nemlig fået en ny cykel, den-blå-cykel-som-kan-køre-meget-hurtigt hedder den.
Den røde 3-hjulet er naturligvis gået i arv til lillebror, lige som den grønne flyverdragt, potten og babybøgerne er det.
Nu er Hrolf opgraderet til babyjogger og barnevognen kan snart gå på pension. Vuggestuen venter også med udstrakte arme, på at tage min baby fra mig og det ender sgu nok med at han har lært at gå inden han starter d. 1.
mandag den 7. marts 2011
Polkaprikker
Når man har en baby der skal øve sig i at spise selv, så ved man at det kræver endten en lille hund eller et plastikunderlag og en gulvskrubbe.
Da både kræ 1 og 2 tilhøre hhv. min mor og min søster forfindes sådan et eksemplar ikke her på matriklen selvom det ville være til STOR gavn i forhold til førstvænte skabning.
Da vi ikke har hund og heller ikke har udsigt til at anskaffe en falder valget automatisk på 2. mulighed. Således indkøbte jeg sådan lige i farten, 1 meter polkaprikker. Det er såmænd blot en voksdug, sort med hvide, 5kr store prikker.
Babyen elsker sit mad-spilde-tæppe, i hvertfald sidder han der ofte og hujer begejstret mens han bukker sig frem, kratter lidt osv... om han prøver at samle prikkerne op eller om det er madrester, det ved jeg ikke.
Da både kræ 1 og 2 tilhøre hhv. min mor og min søster forfindes sådan et eksemplar ikke her på matriklen selvom det ville være til STOR gavn i forhold til førstvænte skabning.
Da vi ikke har hund og heller ikke har udsigt til at anskaffe en falder valget automatisk på 2. mulighed. Således indkøbte jeg sådan lige i farten, 1 meter polkaprikker. Det er såmænd blot en voksdug, sort med hvide, 5kr store prikker.
Babyen elsker sit mad-spilde-tæppe, i hvertfald sidder han der ofte og hujer begejstret mens han bukker sig frem, kratter lidt osv... om han prøver at samle prikkerne op eller om det er madrester, det ved jeg ikke.
søndag den 20. februar 2011
Lillebror er min bedste ven - og pisse irriterende.
Rollingen har lært at kravle. Ja det er vel en uges tid siden, I fik en sms og ellers har jeg glemt den præcise dato.
Men kravle kan han og kravle gør han. Ok, det minder nogle gange mest om en zombie fra en gyserfilm, der hiver sig over gulvet med den ene hånd og skubber fra med det ene ben, når han splatter sammen efter at have kravlet et stykke (Hans balance er ikke vildt god gennem vinterpåklædningen, så det er for frustrerende for ham at måtte være så langsom som kravleriet pt er).
Magni er henrykt for sin bror og proklamere ofte at han er hans aller bedste ven, men lige så tit går han alligevel lige over stregen i sin utilfredshed over den lille vens aktiviteter, når de inkludere hans legetøj... For Hrolf ved næsten ikke noget bedre, end når Magni laver et langt tog af alle sine vogne og køre med det. Når Magni kører med toget så kravler Hrolf ivrigt efter og forsøger henrykt, og til Magnis store fortrydelse, at få fat i det.
Men kravle kan han og kravle gør han. Ok, det minder nogle gange mest om en zombie fra en gyserfilm, der hiver sig over gulvet med den ene hånd og skubber fra med det ene ben, når han splatter sammen efter at have kravlet et stykke (Hans balance er ikke vildt god gennem vinterpåklædningen, så det er for frustrerende for ham at måtte være så langsom som kravleriet pt er).
Magni er henrykt for sin bror og proklamere ofte at han er hans aller bedste ven, men lige så tit går han alligevel lige over stregen i sin utilfredshed over den lille vens aktiviteter, når de inkludere hans legetøj... For Hrolf ved næsten ikke noget bedre, end når Magni laver et langt tog af alle sine vogne og køre med det. Når Magni kører med toget så kravler Hrolf ivrigt efter og forsøger henrykt, og til Magnis store fortrydelse, at få fat i det.
At udvide horisonten.
Når man vil indgyde børn kulturelle oplevelser, mens børnene endnu har en ganske ung alder, gælder det om at vælge de rigtige udstillinger.
Der er ikke meget ved, for et barn på 3½ år og en på 10 mdr. at se Picasso, men starter man i det skjulte med at læse Jungle Fortællinger til godnat historier, ja så glæder ungerne sig faktisk til at se Hans Scherfig.
Vi tog afsted til Arken og Magni snakkede stort set kun om at vi skulle ind og se dyr.
Der var rigtig meget at kigge på og et par gange måtte jeg lige minde manden om, at vi havde de små med, han var nemlig også helt væk i udstillingerne.
Der var som sagt billeder af Hans Scherfig og Anna Anker. Meget smukke billeder, nærmest kontraster til hinanden og meget spændende at se på. Det var dog ikke den del af udstillingen Magni brugte mest tid på.
Olafur Eliasson havde også en del værker, store værker hvor man var nød til at interagere for at opleve det fuldt ud.
De fleste ved, at en af hovedeatraktionerne pt. er værket "Den blinde passager", en lang tunnel fyldt med farvet røg (Vi stank af bananolie i bilen på vej hjem) og sigtbarhed på knap 1m. Men der var også andre sanseudfordrene værker. Et sted var der en spejl-labyrint, som Magni virkelig fornøjede sig med at løbe igennem. Et andet sted var der et bassin med en lampe, der kastede diagramlignende kurver på væggen. Der hvor man medvirkede i dette værk var, ved indgangen at hoppe på rampen som så aktiverede en vakuumbobel, der øgede ringene i vandet og ændrede højden på lyskurverne på væggen.
Et helt andet sted syntes Magni, at det her var en keeedelig biograf, der blev nemlig ikke vist nogen film, men en biograf var det
Hele turen sad Hrolf på maven af mig i en MeiTai og syntes det var fedt at være ude. Til frokost delte hele familien en børnetallerken fra kaffeteriet, der var i hvertfald rigeligt til ungerne og mig.
3 timer blev det til, inden ældsteøglen var så overloadet med oplevelser og indtryk, at Carsten næsten måtte sætte sig på ham for at holde ham nogenlunde i ro. Derfor pakkede vi hurtigt sammen og vendte næsen hjemefter.
Den søde lyd af børn der snorker fyldte bilen (sammen med den fæle stank af bananolie) og Hrolf sov videre hjemme, mens Magni fortsatte sin overgearedhed og Carsten laver frokost.
Der er ikke meget ved, for et barn på 3½ år og en på 10 mdr. at se Picasso, men starter man i det skjulte med at læse Jungle Fortællinger til godnat historier, ja så glæder ungerne sig faktisk til at se Hans Scherfig.
Vi tog afsted til Arken og Magni snakkede stort set kun om at vi skulle ind og se dyr.
Der var rigtig meget at kigge på og et par gange måtte jeg lige minde manden om, at vi havde de små med, han var nemlig også helt væk i udstillingerne.
Der var som sagt billeder af Hans Scherfig og Anna Anker. Meget smukke billeder, nærmest kontraster til hinanden og meget spændende at se på. Det var dog ikke den del af udstillingen Magni brugte mest tid på.
Olafur Eliasson havde også en del værker, store værker hvor man var nød til at interagere for at opleve det fuldt ud.
De fleste ved, at en af hovedeatraktionerne pt. er værket "Den blinde passager", en lang tunnel fyldt med farvet røg (Vi stank af bananolie i bilen på vej hjem) og sigtbarhed på knap 1m. Men der var også andre sanseudfordrene værker. Et sted var der en spejl-labyrint, som Magni virkelig fornøjede sig med at løbe igennem. Et andet sted var der et bassin med en lampe, der kastede diagramlignende kurver på væggen. Der hvor man medvirkede i dette værk var, ved indgangen at hoppe på rampen som så aktiverede en vakuumbobel, der øgede ringene i vandet og ændrede højden på lyskurverne på væggen.
Et helt andet sted syntes Magni, at det her var en keeedelig biograf, der blev nemlig ikke vist nogen film, men en biograf var det
Hele turen sad Hrolf på maven af mig i en MeiTai og syntes det var fedt at være ude. Til frokost delte hele familien en børnetallerken fra kaffeteriet, der var i hvertfald rigeligt til ungerne og mig.
3 timer blev det til, inden ældsteøglen var så overloadet med oplevelser og indtryk, at Carsten næsten måtte sætte sig på ham for at holde ham nogenlunde i ro. Derfor pakkede vi hurtigt sammen og vendte næsen hjemefter.
Den søde lyd af børn der snorker fyldte bilen (sammen med den fæle stank af bananolie) og Hrolf sov videre hjemme, mens Magni fortsatte sin overgearedhed og Carsten laver frokost.
onsdag den 9. februar 2011
For helvede hvor er jeg træt af snot!
Så er den gal igen. Jeg kunne næsten regne det ud da Hrolf endte med at bryde i gråd, da vi hilste på svigermors veninde i strikkebutikken og ganske rigtigt: hjemme sagde termometret 38,7.
Efter en forholdsvis urolig nat havde både rollingen og jeg feber, ondt i halsen og trykken for ørerne. Selv efter at havde ligget et stykke tid kun ifført ble og body, kom termometret let og elegant op på 39,7.
Når man selv er halvskidt og forkvalmet er det bare ikke sjovt med en snottet unge der piver af ubehag så snart han ikke hænger på en, meeen så er det faktisk også så meget hyggeligere at stene i sofaen, bare ham og mig (og så har man dobbelt undskyldning for at lade oprydningen ligge).
Magni skal også have STOR tak!
Normalt ville jeg ikke drømme om at have det skide Danino-yoghurt-sukker-stads inde for dørene, men af uransagelige årsager var det lykkedes knægten at overtale mig, og det blev min redning til rollingen, der ellers kun vil indtage lidt vand og babs (og når man selv er syg er der ikke forfærligt meget at komme efter).
Jeg tror nu ungen tilgiver mig, han er med sin far til fødselsdag og jeg ved Stine bager nogle rææætig lækre kager ;-)
Efter en forholdsvis urolig nat havde både rollingen og jeg feber, ondt i halsen og trykken for ørerne. Selv efter at havde ligget et stykke tid kun ifført ble og body, kom termometret let og elegant op på 39,7.
Når man selv er halvskidt og forkvalmet er det bare ikke sjovt med en snottet unge der piver af ubehag så snart han ikke hænger på en, meeen så er det faktisk også så meget hyggeligere at stene i sofaen, bare ham og mig (og så har man dobbelt undskyldning for at lade oprydningen ligge).
Magni skal også have STOR tak!
Normalt ville jeg ikke drømme om at have det skide Danino-yoghurt-sukker-stads inde for dørene, men af uransagelige årsager var det lykkedes knægten at overtale mig, og det blev min redning til rollingen, der ellers kun vil indtage lidt vand og babs (og når man selv er syg er der ikke forfærligt meget at komme efter).
Jeg tror nu ungen tilgiver mig, han er med sin far til fødselsdag og jeg ved Stine bager nogle rææætig lækre kager ;-)
onsdag den 2. februar 2011
Når katten er ude...
...danser musene på bordet.
Og sådan kom jeg hjem efter en ellers hyggelig aften med strikkecafé, til smadret service, en dreng der ikke var puttet til tiden og smykker der var smidt i afløbet.
Jeg har i meget lang tid kun haft de aktiviteter ud af huset der handlede om børn, havde fokus på børn og var for børn, kort sagt ALT hvad jeg fortog mig var for børnenes skyld (hey, det er det barsel er til for). Nu er rollingen heldigvis ved at være 10mdr. Han leger selv, han spiser selv og han kan klare sig uden mine bryster, i hvertfald meget lang tid især om dagen.
Så jeg har kastet mig over en længe savnet aktivitet, nemlig strikkecaféen. En aften i det skønneste lokale der huser mere garn, strikkepinde og knapper en selv jeg ville kunne akkumulere i løbet af ½ liv ;-p. Dertil fri kaffe ad libitum - 8 forskellige varianter (god automat ;-)), småkager og selvskab af andre strikkeentussiaster fra det Slangerupske undergrundsmiljø. (Vi kommer først frem når mørket falder på).
Således havde jeg være afsted fra kl. 17.45 - 20.15. Da jeg kom ind blev jeg mødt af Magni, han plejer ellers at ligge i sin seng kl. 20! I køkkenet stod en smadret tallerken, det var lige Hrolf der havde demonstreret hvad han kunne udrette når han kombinere sin rækkevidde med sin utilfredshed over faderens fodringshastighed, så næste gang I kommer på besøg bedes I medbringe en kagetallerken, ellers må I spise direkte fra fadet.
Da jeg står og retter lidt mad an (Hrolf snork sover så ham behøver jeg ikke bekymre mig om) kommer Carsten og fortæller om en episode der har foregået, hvor Magni har været helt ude af den.
I vindueskarmen på badeværelset står der en lille æske med 2 par af mine øreringe, 2 par hængeøreringe af en vis størrelse. Den æske er Magni vældig interesseret i og han ved også hvad den indeholder. Så sent som i går havde han taget den, åbnet den og tabt en ned i vasken hvor proppen heldigvis fangede den. Der havde jeg fortalt ham hvor galt det kunne gå - fortalt, ikke skældt ud - men som den utrolig ansvarsfølende og følsomme dreng knægten er, var han jo blevet helt sønderknust da han denne gang ikke blev reddet af proppen da han lige ville se på mors smykker :-(
3 af dem røg i afløbet og stor var ulykken... heldigvis har min mand sgu et strejf af handy, så han fik beroliget knægten ved at skrue vandlåsen af og fiske alle 3 uskadt op igen :-)
Det var også faderen der læste drengens godnathistorie selvom det plejer at være min tjans, for jeg spiste aftensmad og klokken var mange.
Gad vide hvad jeg skal gøre for at sikre huset til næste gang jeg skal afsted?
Og sådan kom jeg hjem efter en ellers hyggelig aften med strikkecafé, til smadret service, en dreng der ikke var puttet til tiden og smykker der var smidt i afløbet.
Jeg har i meget lang tid kun haft de aktiviteter ud af huset der handlede om børn, havde fokus på børn og var for børn, kort sagt ALT hvad jeg fortog mig var for børnenes skyld (hey, det er det barsel er til for). Nu er rollingen heldigvis ved at være 10mdr. Han leger selv, han spiser selv og han kan klare sig uden mine bryster, i hvertfald meget lang tid især om dagen.
Så jeg har kastet mig over en længe savnet aktivitet, nemlig strikkecaféen. En aften i det skønneste lokale der huser mere garn, strikkepinde og knapper en selv jeg ville kunne akkumulere i løbet af ½ liv ;-p. Dertil fri kaffe ad libitum - 8 forskellige varianter (god automat ;-)), småkager og selvskab af andre strikkeentussiaster fra det Slangerupske undergrundsmiljø. (Vi kommer først frem når mørket falder på).
Således havde jeg være afsted fra kl. 17.45 - 20.15. Da jeg kom ind blev jeg mødt af Magni, han plejer ellers at ligge i sin seng kl. 20! I køkkenet stod en smadret tallerken, det var lige Hrolf der havde demonstreret hvad han kunne udrette når han kombinere sin rækkevidde med sin utilfredshed over faderens fodringshastighed, så næste gang I kommer på besøg bedes I medbringe en kagetallerken, ellers må I spise direkte fra fadet.
Da jeg står og retter lidt mad an (Hrolf snork sover så ham behøver jeg ikke bekymre mig om) kommer Carsten og fortæller om en episode der har foregået, hvor Magni har været helt ude af den.
I vindueskarmen på badeværelset står der en lille æske med 2 par af mine øreringe, 2 par hængeøreringe af en vis størrelse. Den æske er Magni vældig interesseret i og han ved også hvad den indeholder. Så sent som i går havde han taget den, åbnet den og tabt en ned i vasken hvor proppen heldigvis fangede den. Der havde jeg fortalt ham hvor galt det kunne gå - fortalt, ikke skældt ud - men som den utrolig ansvarsfølende og følsomme dreng knægten er, var han jo blevet helt sønderknust da han denne gang ikke blev reddet af proppen da han lige ville se på mors smykker :-(
3 af dem røg i afløbet og stor var ulykken... heldigvis har min mand sgu et strejf af handy, så han fik beroliget knægten ved at skrue vandlåsen af og fiske alle 3 uskadt op igen :-)
Det var også faderen der læste drengens godnathistorie selvom det plejer at være min tjans, for jeg spiste aftensmad og klokken var mange.
Gad vide hvad jeg skal gøre for at sikre huset til næste gang jeg skal afsted?
søndag den 30. januar 2011
Skiderik
Ja! Mage til lille orm skal man vist lede længe efter, den pokkers rolling kravler ikke endnu og der er intet der tyder på at han gør det eget snart :-(
...men han ser da sød ud ;-)
fredag den 7. januar 2011
Babykys...
Med strålende øjne kigger han på dig og hele kroppen dirre af begejstring.
Ivrige arme rækker ud efter dig, som skulle han hente dig hele vejen gennem stuen (men det behøver han ikke for hvem kan modstå den charme?)
Du løfter de knap 8kg rendyrket styrke (ok, fraregn selv de 100-130G bleen vejer) op og holder ham tættere på dit ansigt.
Små stærke fingre med knivskarpe negle skyder frem med lynets hast og bore sig ind i hvad der er nærmest. Den ene hånd griber efter den bløde hud på kæben, ved siden af et øje eller en mundvig og den anden hager sig solidt fast i dit hår.
Med al sin babykærlighed læner han sig til dig(kaster sig ind til dig) og placere sin vidt åbne mund over din næse eller hage og drukner dig hengivent i savl...
onsdag den 5. januar 2011
Røverhistorier
Vi skriver 2011, julefarien er forbi og Magni er vendt tilbage til børnehaven.
Som så mange andre steder spørger man til børnenes jul og man ved selvfølgelig godt at de har deres egen måde at formidle oplevelserne på, men min skøre lille møgunge tager alligevel prisen for størst opfindsomhed.
Adspurgt om han havde haft en god jul havde knægten svaret, at vi havde siddet helt alene herhjemme, uden pynt eller træ og gaver havde der heller ikke været nogle af. (ok kanalje, hvad er du så iført? den lækre fleece med spiderman som du har fået af moster Lærke og Onkel Tajs - DOH).
Hvis han ellers slog hukommelsen til ville han kunne fortælle, at vi har været i "huset med trapperne" hos Christina (og en masse anden familie), der var et kæmpe juletræ med masser af gaver, julemad og et væld af gaver...
Men fordi han fortæller som han gør nåede han da lige at forurolige både stuepædagogen og institutionens leder, fnis.
Som så mange andre steder spørger man til børnenes jul og man ved selvfølgelig godt at de har deres egen måde at formidle oplevelserne på, men min skøre lille møgunge tager alligevel prisen for størst opfindsomhed.
Adspurgt om han havde haft en god jul havde knægten svaret, at vi havde siddet helt alene herhjemme, uden pynt eller træ og gaver havde der heller ikke været nogle af. (ok kanalje, hvad er du så iført? den lækre fleece med spiderman som du har fået af moster Lærke og Onkel Tajs - DOH).
Hvis han ellers slog hukommelsen til ville han kunne fortælle, at vi har været i "huset med trapperne" hos Christina (og en masse anden familie), der var et kæmpe juletræ med masser af gaver, julemad og et væld af gaver...
Men fordi han fortæller som han gør nåede han da lige at forurolige både stuepædagogen og institutionens leder, fnis.
Abonner på:
Opslag (Atom)
