Barbapapa

Min veninde Helena er kommet på besøg og hun var så utilnærmeligt flabet, at oplyse mig om at der findes tegnefilm med Barbapapa på youtube.com
Om jeg er dum, naiv eller blot ganske uvidende vides ikke, men straks efter aftensmaden (hvor knægten i øvrigt kværnede den dobbelte portion pasta-penne af hvad jeg kunne præstere) måtte over til computeren for, med mine egne øjne at få syn for sagen.

Da computeren er startet op pladsere jeg derfor førstfødte på computerstolen, hvor han glad og forventningfuld griber en kuglepen og jubler "D(t)ene" :)
Rimelig hurtigt får jeg søgt på youtube - og ganske rigtigt: Barbapapa film i massevis.
Magni griber høretelefonerne, for lyd må der til - også selvom det er på tysk! (og siden hvornår har et barn taget skade af at udvikle sit sprogøre?)

Første episode af Barbapapa glider over computerskærmen og knægten sidder tryllebundet med øjnene klistret til skærmen.
Da filmen er færdig (hver sekvens tager 5:11 min.) ivrer han "mere Barba", hvilket han da også får.
Men ganske kort efter, da han vel har set sit 3. afsnit og jeg er ved at rydde aftensmaden af bordet, lyder der en desperat gråd over fra computeren. Den korte intro før afsnittet er slut og barbapapa-familien står som små bogstaver på en tom blå skærm. Knægten er DYBT ulykkelig og hikser sit "mere Barba" om og om igen og opdager først at filmen er gået videre, 5 sekundter inde.
Rigtig galt går det da den er rigtigt slut og skærmen viser små billeder af de valgmuligheder man nu har. Magni hyyyler og kan slet ikke acceptere at det er slut med den dejlige film - han elsker barbapapa noget så inderligt.

Jeg starter en ny film, igen da introen er slut bliver han ked og da filmen er slut bliver han direkte ulykkelig. Vi når faktisk at se 13 afsnit (de sidste 8 er den sammenhængende historie om hvordan Barbapapa rejser heeeele jorden rundt for at finde sin Barbamama og de får barbabørnene) før at han indser at der altid kommer et nyt afsnit, og at det ikke er verdens undergang at der lige er en lille pause mellem filmene.

Det bliver dejligt når vi finder en komplet playlist, så har computeren afløst vaskemaskinen som babysitter :)

Onkel Tajs

...har fået en STOR stjerne hos lille Magni. Han køre nemlig Nussa ;)
Lige nede for trappen holder caféens store varevogn og på fronten af den er der et stort karakteristisk billogo. Det har medført, at Magni nu spotter en toyota på miles afstand og ophidset peger vildt mens han plapre løs og griner...

Manis åddedue

At Magni eeelsker sin vuggestue kan der vist ikke være megen tvivl om. Han proklamere straks han vågner: "Mani åddedue" med lys og forventningsfuld stemme, hvorefter han med et glad smil svinger sig ud af tremmesengen. Så ligger han lidt i min dyne og griner før han rejser sig og lidt groggy vakler ind i stuen til sin far.

I går kom han dog ikke afsted. Manden kunne ikke finde sine nøgler til klinikken og han havde en køretime så han ikke engang kunn blive hjemme og lede efter dem, så derfor blev det at aflevere Magni aflyst til fordel for en gennemrodning af huset fra A - Z.
Jeg nåede dog til O, så fandt jeg dem og Magni og jeg hastede afsted, så vi kunne nøjes med at tage til Hillerød frem for hele vejen til Nørreport.

Magni elsker at køre bus og kigge på tog, og når turen også byder på en hilsen på farmand, SÅ er den næsten helt hjemme.
Der var godt nok en god aktivitet af blå blink, men da det er Hillerød og stationen ligger dør om dør med politi-stationen tillagde jeg det ikke større opmærksomhed.
Det var faktisk først da bussen hjem igen stoppede og måtte vende om (der stod en politibil og spærrede for færdselsretningen) at det gik op for mig, at der faktisk var sket en stor ulykke lidt længere nede ad vejen.

Magni sad klistret til ruden og så landskabet trille forbi (chaufføren havde vist også lige fået lidt til adrenalinet, han kørte lige lidt voldsomt til) og havde helt glemt at han ikke var kommet i vuggestue.
På vejen forbi den store græsplæne, var en stor traktor-plæneklipper igang med at trimme græsset, så den måtte vi også lige over forbi og hilse på.

Så var Magni træt og efter en hurtig frokost kom han ind at sove. Da han vågnede igen var han kun lige påbegyndt sine hoppe-i-sengen akrobatik stunts, da far trådte ind ad døren.
Det var lige hvad der gjorde eftermiddagen perfekt :)

En søndag med fart på...

Søndag d. 23 august holdt Fjordløberne i Frederikssund deres årlige løbestævne.

Min mor havde tænkt sig, at det kunne være en glimrende lejlighed til at samle familien lidt, så vi fik alle ordre på at melde os til.
Carsten havde været til reunion med sin gamle gymnasieklasse - drukket igennem og kun sovet 2 timer inden han dumpede ind ad døren med morgen brød til mig og Magni (og ham selv), ingen af os havdre trænet og vi kom lige præcis for sent ud af døren til at nå bussen...

Nå. Mormor sponsorerede en taxa, så vi nåede det i sidste øjeblik. Først blev de voksne sendt afsted. Carsten havde valgt 13,5km ruten og mormor og bedstefar skulle følges på 5km.
Selv skulle jeg følges med Magni på 2km børneløb, hvor også morster Lærke havde valgt distance.

Starten gik og min lille tumling hoppede fremad med stor iver. Turen var mærket med små flag fra fætter BR og da Magni elsker flag var det en fin ansporing for ham. Ruten var ydermere markeret ved, at der stod ridderbamser, vikingebamser og prinsessbamser ved vejkryds, samt zorro-hybrider (fjerprydet musketérhat, krumsabel og kappe) og en enkelt tosset viking. Ruten var smuk. Hen ad fjordstien, gennem lystbådhavden, videre ad fjordstien, forbi den gamle vikingeboplads og gennem vikingebyen før turen gik tilbage af fjordstien.
Ved målet stod folk tæt i opløbet og heppede mens de klappede vildt af børnene. Magni og jeg kom ind næst sidst i tiden 28.10, men han havde nu også gjort det godt. Ud af 2000meter har han løbet i hvertfald de 1700 og han bliver altså først 2 år i næste månede...

Bedsterne klarede det også på en ganske udemærket tid, mormor selvfølgelig lidt sejere end bedstefar ;) klarede deres distance i en fin tid, lige som moster Lærke gjorde det.

Hjemme hos Mormor var der stillet badebassin op, så dér vidste vi hvor Magni var resten af aftenen (sselvom jeg tog ham op halvvejs fordi det var blevet overskyet og hans læber var blå. Knægten ville nu gerne være blevet i)

Her til aften har Magni og jeg afprøvet en orientalsk opskrift på en dessert. Opskriften lød oprindeligt på "Rubiner", men da al rød farve var udsolgt valgte vi istedet blå, altså må vores variant være "Safirer".

Magni sov mens jeg trillede barnevognen gennem gangene i supermarkedet, så han kan ikke klantres for evt. dårlige valg truffet undervejs.
Da vi kom hjem sov han yderligere 1½time, så jeg slappede lidt af ved computeren og med at hænge vasketøj op.
På et tidspunkt går jeg ned med noget papir til spanden og da kan jeg se at Magni er vågen. Ham tager jeg selvfølgelig med op og efter en hurtig skifte-tur går vi ind og igang.

Først skal tingene hentes frem. Magni bære dåsen med vandkastanier og et spækkebræt over til sofabordet. Så kommer han ud i køkkenet til mig, hvor jeg sidder på gulvet med en kasserolle og sukkerskålen.
De næste 5 minutter hygger vi os storslået med at måle sukker op. Magni styrer skeen fra sukkerbøtten og op til decilitermålet. Han er ok god til at ramme og MEGET begejstret for sin indsats. Han jubler mellem de koncentrerede bevægelser og har helt svært ved at stoppe da vi har målt af hvad der skal bruges.
Næst skal der vand i. Jeg fylder decilitermålet og sænker det ned til Magni, der tømmer det ud i kasserollen. Det gøres 2 gange.
Mens Magni røre lidt rundt i det der skal blive til kokoslage, fejer jeg det sukker op der ikke ramte ned i kasserollen.

Vi sætter os hen til sofabordet. Der står to skåle, en der er tom og en med lidt vand i. Jeg sætter mig med kniven og skærer vandkastanierne i 2. Magni putter dem i den tomme skål mens han ind imellem griner skælmsk og snupper en bid.
Da dåsen er tom og alle kastanierne ligger halve i den tomme skål, tager jeg en lille flaske. Magni rækker frem og vil meget gerne stå for det der skal ske, men det kræver en smule større akkuratesse end han endnu er i besiddelse af, så han får lov at kigge på.
Til hans store begejstring skifter vandet farve da de sortblå dråber rammer overfladen. Magni svinger entussiastisk skålen rundt, jeg bliver helt bange for at det skal ende på gulvtæppet, men det lykkes (dog med hjælp) og vandet er smukt koboltblåt. Så dumper vi vandkastanierne over i det blå vand - der skal de stå og trække.

Imens sætter jeg en gryde vand over, tørre den tomme skål helt og stiller den parat, og tænder for blusset under sukkerlagen.
Da vandkastanierne har trukket kan jeg godt se at farven kunne have været dybere. Der er næppe tale om safirer, men måske akvamariner?
De bliver vendt i kartoffelmel (note: VENT til du kan få tapiokamel, det smager nok lidt mindre af vandmand) og puttet i gryden med kogende vand.

Da alting er færdigt og kølet af, bliver det hældt op i et pænt glas. Magni sidder med store øjne og kigger spændt på. Jeg henter kameraet og får foreviget resultatet af vores køkkeneksperiment.

Hva... svigermor - ligner smilet ikke nogen du kender?

Helt ærligt, kan han løbe fra sit ophav?

Det gavtyvesmil ligner unægteligt hans fars temmelig godt.

(Bortset fra Carsten krammer sin søster, Magni et glas)

Magnis ønskeseddel

Knægten fylder jo år d. 20. i næste månede og til den lejlighed har han fortalt han ønsker sig følgende:

Et stk. varmluftsballon med stor kurv, gerne med hvid ballon. (tror nu også en gasballon kan gøre det)

En god rygsæk (ikke en af de der spild-af-penge tasker med smalle stropper og andet fis)

En bus eller traktor i hhv. gul eller rød

Vinterstøvler fra Arauto RAP (str. 23)

Paraply, med sommerfugle, heste, tigerdyret eller barbapappa.

Hoppeborg eller mini trampolin. (vores seng kan ikke rigtigt holde til mere hopperi og knægten bliver kun tungere)

...mere kommer sikkert, der er trods alt en månede til endnu ;-)

Eftermiddagshygge

Magni og jeg er alene hjemme til i aften.
Vi har taget turen hjem fra vuggestuen ganske stille og roligt, snakket om biler, busser og hvad der nu ellers lige er interessant for øjeblikket, så som sommerfugle der flagre forbi eller en hæk der er blevet klippet.

Ved trappen parkere vi babyjoggeren og Magni hopper ud, men i stedet for at gå op ad trappen styrter han hen til rutsjebanen som blev installeret i lørdags.

Han er efterhånden så stor og sikker i hvad han gør, så jeg afdækker sandkassen og fortæller ham at jeg altså lige går op og henter min jakke (det er små koldt og jeg har desuden 2 liter dejlig økologisk jersymælk i indkøbsnettet.)

Vi sidder i gården et stykke tid, Magni hygger sig med hhv. rutchebanen og især sandkassen og jeg har et blad jeg kigger i. Vi deler desuden ½l deeejlig friskpresset æblemost.
Så kommer vores nabo lige forbi og Magni befaler "sit", mens han aktivt basker med hele hånden i retning af den anden bænk. Når man sidder ned er der ingen fare for at vi skal op i lejligheden...

Det begynder at regne, så vi foretrækker til vores respektive lejligheder.
Oppe i entreen finder Magni de to tunge varer fra indkøbet i går: en 500ml olivenolie og en liter kakaomælk.
Knægten mener de står forkert og tager et genstand under hver arm (!) og går ind i stuen hvor han sætter dem på sofabordet. Så kan jeg få lov til at distibuere dem yderligere ;).

Jeg mener det er ok, at han får et lille krus kakao og skænker op til ham mens jeg tænder for pippi langstrømpe på dr1. Så øjner jeg chancen for en rolig ½ time ved computeren inden Carsten kommer hjem og der bliver fyret op under hytten her.
Ovre ved fjernsynet beder Magni om mere kakao, hvilket han får, da kruset rummer godt 1dl.
Jeg sidder stilfærdigt og hygger mig med FishWrangler og Slyngebarn, da Magni kommer og vil have babs. Det er ok med mig så han kommer op. Efter ét babs vil han gerne ned og stå, men det er ret hurtigt i forhold til hvad det plejer - JEG har da ikke fået mit nusse-behov stillet, så jeg driller ham en smule. Det skulle jeg aldrig have gjort for da Magni er kommet ned på jorden bliver han bleg... og i en gigantisk stråle brækker han sig. Der er kakaomælk over ALT! Et kort øjeblik overvejer jeg hvordan pokker jeg skal få bakset knægten ud på badeværelset (linoliumsgulv og vaskemaskine) uden at få sølet mere til, men beslutter at smide nederdelen da den også er sølet godt til. Den tørre jeg lige gulvet med og løfter så Magni ud på badeværelset.
Der står han lidt groggy mens jeg tager trøjen af ham og hiver bukserne ned. Han får besked på at sætte sig på potten så jeg kan tage bukser og strømper af ham. Der er ikke kommet kakao/opkast på bodyen, så iført den (og så bleen) sidder han der mens jeg fylder maskinen op med tøj fra kurven...

Lad ALDRIG dit barn sidde på potten uden han har rumpen bar! En potte er til at tisse og lave lort på - og så gør Magni. Det er faktisk så grundigt at det lækker ud i den ene side.
Ok. Så kommer han op på puslebordet og jeg klæder ham helt af. Der er så stor en omgang i bleen, at jeg vurdere det er et håbløst arbejde at ville klare det med vaskeklude, så jeg får ham akset ind i brusekabinen. Tænder for vandet og vasker ham. Så får han brusehovedet at lege med og jeg lukker skydedørene til bruseren.
Bevæbnet med en fugtig vaskeklud går jeg ind i stuen (kan høre Magni der højlydt hygger sig med at vaske glasvægene i brusekabinen) for at fjerne det sidste. Det er dog lykkedes ganske godt, at få det hele væk med min nederdel.

Mens Magni hygger sig i badet starter jeg dette indlæg, men der er grænser for hvor mange minutter han skal være alene på badeværelset, for uanset hvor dygtig og fornuftig han er, er han altså stadig kun en stor baby på kun lige knap 2 år.

Da Jeg har taget en modvillig Magni ud af badet og givet ham tøj på, render han fornøjet rundt i stuen, mens jeg sætter mig hen ved computeren for at skrive færdigt.
I mellemtiden kommer Carsten hjem - og til lyden af Magnis genfortælling af eftermiddagen skriver jeg resten af min version her...

...og hvor kom det så lige fra?

I forgårs aftes, klokken var hen ad 22 og hverken Magni eller jeg var specielt putteklar, men mandens svømmende øjne tilkendegav, at han så absolut var.
Derfor tussede jeg ind i seng med ungen, der straks han så dobbeltsengen fornøjet udbrød "Oppe seæng?" (hoppe i sengen).
Det mente jeg nu ikke lige tiden var til, men da Carsten i forvejen lige var optaget af at putte computeren så tænkte jeg "Vi prøver sgu lige at smide Magni over i hans egen seng".
Som tænkt så gjort!
Nu ville den opmærksomme læser, eller folk med nærmere kendskab til familien tænke: "Hov, nu begynder Magni da at brokke sig og ville have en god-nat-babsetår", men faktisk så satte han sig bare i sengen og moslede lidt rundt med dyne og pude (han ville ligge oven på dynen og det var mere tilfældigt at puden så dækkede underbenene).

Et par gange kiggede han op på mig, men jeg havde trukket dynen op til hage og svarede bare, at der var lukket for mælken, det var slut for i dag. Det godtog han og lagde sig til at sove - kun afbrudt af Carsten der ikke kunne finde sin telefon.
(men den havde Magni også gemt godt ;) - i luft/lydkanalen på subworferen med en tom vandflaske over!)


Så prøvede vi igen i går aftes, selvom Carsten lige havde lagt sig og jeg stadig havde knap halvdelen af min film tilbage.
Igen lægger han sig gladeligt til at sove - helt uden brok og sover sødeligt hele natten.
Eller næsten, for han vågnede halvvejs og brokkede sig gevaldigt over at der var bonus i bleen og det altså ikke var rart at ligge på (kan jeg sgu godt forstå), så han kom lige ud og blev skiftet, fik en gang babs ude på badeværelset og blev så - igen HELT problemfrit - lagt over i sin egen seng hvor han sov resten af natten :)

Alt det man ikke må...

... man må ikke :

- Klappe farmors blomster
- Ae myrerne
- plukke mosters hund
- hoppe ud fra havebordet når far kigger til den anden side
eller -rydde op så tingene bliver væk. Vi har stadig ikke fundet øloplukkeren og kører på 3. piskeris...

Magnis ejerfornemmelser

Lørdag skulle vi til fødselsdag hos en veninde der bor i Roskilde. Det er en god ½times køretur med bus. Invitationen var fra kl. 15 og frem, så vi tænkte at når det nu plejer at være så hyggeligt hos Helena, så måtte vi hellere medbringe kareten i det tilfælde at Magni-kræet ville få brug for at sove.

Han faldt faktisk i søvn på turen derhen - og sov heldigvis fra den ellers lækre fødselsdagslagkage, der havde farve som muggent toastbrød (men smagte så englene ville synge i vilden sky, hvis eller de var inviteret til at smage).

Han vågnede som vi skulle til at lave bål og da han elsker friluftsliv, var det kun naturligt at han hjalp til.
Han har faktisk fanget det så meget, det med bål, at han havde udset sig en af "vende-pindene" (som vi brugte til at vende avispakkerne med pizza) som fyrstik og gik og satte ild til den mens han jublede over gløderne og røgen.

Trods al den festivas, eller måske netop derfor, var han overhovedet ikke grydeklar da han blev lastet i barnevognen, men godt det samme for bussen hjem var proppet med lørdag-aften-er-FEST mennesker.
Magni sad og charmerede et par tøser mens jeg stod og holdt balancen i de grå gummistropper der hænger i midterstykket af bussen.

Da der langt om længe blev et ledigt sæde satte jeg mig ned, men havde inden da givet Magni en lille opvisning i hvad det egentligt var for nogle stropper, de dergrå nogle der dinglede over barnevogne...
Da tøserne så skulle af og buschaufføren kørte lidt voldsomt, måtte den ene af tøserne gribe fat i et par af stropperne.
Det fik Magni til højt at udbryde "Nej, nej - mors!" et par gange (indtil de var ude af døren).

Her i dag gik vi en tur ned til farmor. Kanten af vores lille vej har sådan en hvid stribe, som Magni gik og balancerede på.
Om Carsten blev inspireret af knægten eller om det var hans eget påfund vides ikke, men han slentrede stille og roligt, den ene fod foran den anden, hen ad striben ligeså. Dét huede dog ikke Magni, der højlydt protesterende ævlede løs i brok og prøvede at vifte Carsten væk fra striben og selvom knægtens far var lidt langsom fattede han dog pointen, og så var Magni glad igen :)