Familien sidder i sofaen og hygger med lidt fjernsyn, dvs. Carsten og jeg sidder og følger med på skærmen, Magni hopper rundt på sofabordet og i ind i mellem kaster sig ned til en af os...
På et tidspunkt er han i sofaen hvor han karter rundt og brænder energi af. Pludselig er han henne ved Carsten, der udstøder et hyyyl af smerte. Lidt ferbrilsk puffer han Magni væk (jeg er også igang med at vriste ham fri af armen) og kan fremvise 2½ meget dybe mærker. Havde kæberne været lidt stærkere eller Carstens hud tyndere ville det havde blødt en del, så hårdt bed møgungen.
Magni står på den anden side af mig og jeg siger belærende "ikke bide, du skal være sød ved far", vender mig mod Carsten og siger "Ae ae". Magni træder resovlut over mine ben, snubler ind til sin far og begynder at nusse hans kind med hans gentager mit "ae ae".
Carsten er lidt opgivent flad af grin, men hvad skal man ellers stille op med sådan et afkom?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar