Hvad kom først, hønen eller ægget? - Det gjorde Magni.

Vores lille nysgerrige dreng har fundet en vej op til køkkenbordet.
Han trækker sin lille stol hen til kisten med garn, kravler op på kisten og derfra op på sin kommode, der alt sammen står op ad køkkenbordets bagside ud mod stuen.
Hvis han vil kan han kravle videre op på selve køkkenbordet, det gør han faktisk nogle gange, men lige i dag valgte han at blive stående på sin udkigspost og i stedet terrorisere hvad der nu lige stod fremme.

Der stod blandt andet en bakke fine ny øko-æg.
Magni tænker noget i stil med: "det ser spændende ud, kan det spises?" og tager et æg ud fra bakken. Først prøver han at få det stoppet ind i munden, og da han ikke synes at det føles som noget der kan bides over på halvvejen skal det selvfølgelig være i éen mundfuld ;).
Det lykkes selvfølgelig ikke for der er trodsalt grænser for hvor meget den lille øgle kan udvide sit gab.

Der må tænkes lidt mere over hvordan nødden (eller ægget) skal knækkes, så Magni tager ægget ud i hånden og kigger så indgående på det, at en arkitekt ville blive misundelig.
Så får han en ide og føre ægget op til munden igen.
Ganske forsigtigt - for han har luret at skalden er sådan lidt skrøbelig og hænger sammen hele vejen rundt - bider han prøvende og får skabt et lille hul gennem skallen.

Med et ansigsudtryk der rummer lige dele afsky og skuffelse kigger han foragteligtpå den hvide kegle i hans hånd. Så løfter han armen op og smider ægget over skulderen...

Anatomi og genkendelse

... Jeg sidder ved computeren og læser på ekstrabladets netavis. Magni kommer hen, vil op og får en plads på mit skød. Den artikel jeg læser indeholder nogle billeder af en ung dame i en meget lille bikini, og sådan et halvkropsbillede hvor der er fokuseret lige neden for hendes (kunstige) kavalergang... Magni vender sig om, kigger et halvt sekundt og peger mens han konstaterende siger: Bass (babs)

Ja ja ... Magni har også en periode for tiden. Der er TO meeeget vigtige ting i verden Zzar (far) og Bass (babs).
Så kender man sin plads i hirakiet.

Lidt om forståelse...

Magni har været lidt sløj og småt spisende, så jeg foreslår Carsten at give ham lidt kakao eller juice.
Drengen kigger forventningsfuldt op på sin far og begynder at gå ud mod køkkenet...
Carsten tager kakaomælken frem og Magni peger begejstret "djuus".

Carsten prøver at korrigere knægten, "Det hedder kakao", men Magni holder på sit djuus.
Så tager manden juicekartonen frem også og stiller den ved siden af kakaokartonen.
Peger på den ene: "J u i c e" og så den anden "K a k a o", mens Magni kigger på med store utålmodige øjne.

Så er det Magnis tur til at sige hvad de hedder og da han er en lille papegøje er han da også glad med på legen.
Med "Djuus" går det fint nok, men da "Kakao" skal udtales bliver det en ordlyd der vist ikke høre hjemme i nogen kendt ordbog udgivet af homo sapiens.

Carsten prøver et par gang, peger på kartonen og udtaler ordet K A K A O meget pædagoisk og tydeligt, men hver gang gentager knægten sit eget ord for drikken, som Carsten ikke forstår noget af.
Til sidst er Magnis tålmodighed sluppet op, han løfter hånden og peger "den dér"!

Sandkassen ryddes

Bygmand Magni er allerede startet på at tømme sandkassen for kattetisset sand...


...han er også overbevidst om at han godt kan køre trillebøren, nu man har fattet at sandet ikke bare skal ud på stenene lige ved siden af (godt bedstefar hjælper med at holde balancen)


Man kan jo godt blive træt af at arbejde så hårdt, så kan trillebøren bruges til mere praktiske ting.



Det her billede stammer fra at stenene i indkørslen er blevet lagt om og har intet med sandkassen at gøre, men Magni synes det er en herlig bunke, så her er et billede.

Rigtige drenge skraber knæet...

...og i går var det Magnis tur.

Vi var på vej hjem fra farmor og farfar, Magni ville skubbe babyjoggeren og den løb pludselig fra ham.

Vi befandt os selvfølgelig på den del af strækningen hvor asfaldten kan sammenlignet med et bed fuld af granitskær.

Først rejste han sig bare op, men jeg kunne se på hans ansigt, at det ikke var helt sjovt og da jeg hev op i hans bukseben og så de blodige skrammer, kom der også et par klynk fra ham :(

Men efter lige at have pustet en gang eller to, hev han selv ned i buksebenet, sagde SÅ! og greb fat i babyjoggeren. Mere tid skulle der ikke bruges på det!

Mors dag

Manden var smuttet ned efter morgenbrød og jeg var så småt igang med at pakke aftensaktiviteterne sammen fra i går. Knægten sov stadig, nød vist at have dobbeltsengen for sig selv (utroligt hvad den dreng kan fylde, men han skal måske kompensere for tiden i min trange mave?)

Carsten kommer hjem og lægger to poser bagerbrød på bordet. Så går han ud og hænger sin jakke op og spørger om ikke vi skal vække Magni. Umiddelbart synes jeg bare han skal have lov at sove, men da Carsten så spørger igen, kigger jeg på uret og konstatere at det måske ER på tide at han kommer ud af fjererne...

Hurtigt er manden inde ved vores søn for at få ham op.
Jeg er gået igang med at dække bord og kan høre Carsten sige til Magni "Kan du gå ind til mor" "Gå ind og giv den til mor"...

Afventende går jeg hen på den side af bordet der er nogenlunde ud for døren og venter.
Kort efter dukker min lille søn op med det vildeste morgenhår og med søvndrukne øjne vakler han hen til mig. I favnen har han den sødeste lille rose som han forsigtigt rækker mig.
Jeg tager imod den lille blomst, løfter Magni op og får et STORT kram.

Min lille sortfods indianer

1. Maj bød på skovtur i Harreskoven.

Vi var afsted, far, mor og Magni + 3 venner. Vejret var strålende, varmt og dejligt som det nu rigtigt kan være sådan en lun sommerdag :)

Vi fant et sted med en bålplads og slog lejr. Så tog vi fat på div. forberedelser af Maj festen (Beltane) og Magni STOR hyggede sig imens bl.a. med at kravle rundt på ildstedet...

Det er ikke til at se, for hans fødder er ikke engang med på billedet, men han havde sandaler på - UDEN sokker - og da vi kom hjem og pillede fodtøjet af, var hans fodsåler KULsorte ;D.

Men han havde hygget sig.