Mærkværdige Magnis forunderlige verden.

Her på årets næst sidste dag har vinterrengøringen fået godt tag i manden og jeg selv.
Hrolf ligger delvis på en madras, delvis på gulvet og piller i frynserne på tæppet og dels i sin kravlegård så vi ved hvor vi har ham, den unge er over alt hvis vi ikke er opmærksomme...

Magni er taget med farmor hjem, for han går mere i vejen end til hånde i denne process, hvor store papkasser smides ud (tænk nu hvis han var kravlet ned i en af dem og blev kørt med ud på omlastercentralen!), sommerdæk smides op på loftet og hans legetøj sættes på bedre ny pladser.

Inden alt dette fandt sted har farmor og farfar været på besøg og drikke en kop kaffe. Mens vi sidder og hygger falder snakken på problemet om det øddelagte dørhåndtag og snakken går lystigt over rådne bjælker i tagkonstruktionen og infantilt dumme Silvan medarbejdere, der nærmere vildleder end vejleder.

Farfar og Carsten tager afsted på deres udenbys mission (lossepladsen og Silvan), farmor og Magni tager hjem til Klostergården og Hrolf og jeg går videre med oprydningen.
Da Carsten kommer hjem igen arbejder vi videre til godt ud på aftenen, indtil jeg går ned efter sønnike.
Magni og farmor har leget rigtig godt sammen, han fortæller glad om det hele mens jeg trækker kælken gennem den dybe frost sne og ikke kan høre halvdelen af hvad han siger.

Da vi kommer ind ad døren kalder han på sin far som skal hjælpe ham ud af flyverdragten, for det må mor ikke, hun skal holde sig på måtten og tage støvlerne af INDEN gangens gulvbrædder betrædes.
Han knuger en lille papæske og da vi kommer ind i stuen betror han os sine skatte: de har leget med modellervoks. Farmor har lavet sjove dyr og Magni har lavet et dørhåndtag.

Sov sødt lille Hrolf

En hjælpende hånd...

Barnemad, sådan en Hrolf-affodring ;-p

Nobody puts baby in a corner

.....men så må han for hulen da selv lade være med at møffe sig derind!

Kravle kan hanendnu ikke selvom han gerne ville, og hyler op i arrigskab når der foregår noget spændende uden han lige er med og ikke lige kan få arme og ben til at samarbejde om at bringe ham derhen ;-D
Han er nu så langt i sin kravlefase at han på besynderligste vis virkelig får flyttet sig rundt i lejligheden. Hvordan kan vi ikke helt begribe for han klasker stadig ubehjælpeligt sammen når han tror han kan kravle, men det kommer nok ganske snart :-)

Æblet falder ikke langt fra stammen...

I går kom Magni hen til Carsten og ville op til ham. Fint nok, tænkte manden, han sad og spillede Spore, som er et børnespil som også Magni spiller med stor begejstring, men det var nu ikke lige computerspillet der trak...
"Der er noget i mit øre" sagde knægten og heller ikke det var specielt usædvanligt, han har vel en tryllefar, der ofte gemmer sine rekvisitter (nøgler, fiskestænger og mobiltelefoner e.c.t.) i de små barneøre. Men også der tog vi fejl.
"Jeg har en fisk i øret!" Nå. Faktisk havde han ligget og leget med sin togbane og naturligvis havde der ligget fisk på sporet ;-). Det var en af disse "fisk" - en godt sammentrykket klump papir - han nu havde puttet i sin øregang, for dér skulle den jo bare hen?

Om han har set "The Hitchhickers guide to the Galaxy" (om oversætterfisken man lige putter i øret og så forstår man alle sprog) eller hørt efter på sin mors historier om lignende påfund vides ikke, men resultatet var i hvertfald at der nu befandt sig et ikke uvæsentligt fremmedelegeme i sønnikes øregang!

Efter en smugle grublen og grunden var sagen klar. Magni blev holdt fast hos Carsten under STRENGE formaninger om, at det ville gøre ONDT! hvis han rørte på sig og så fiskede jeg forsigtigt, med min majet spidse pincet efter fisken.
Det lykkedes heldigvis i andet forsøg og om det var fornuft eller fordi skræmmekampagnen virkede vides ikke, men Magni sad stille og roligt under hele indgrebet.
Jeg aner ikke om han kan finde på at gøre det igen, det gjorde jeg vist et par gange, og skal der en rigtig øredoktor på banen bliver det bestemt ikke sjovt, men jeg håber nu på han har arvet sin fars fornuft.

Lille syge Hrolf

Min lille søn er så skidt i disse dage :(
Søndag eftermiddag/aften var han stille af sig og varm. Så varm at jeg lige måtte tjekke hans temperatur og ganske rigtigt, den var meget tæt på 41.
Han kom rimeligt igennem natten og næste morgen var feberen faldet til: TADAAA 40 grader.
Min lille hængetræ klarede sig igennem dagen ved at hænge på min skulder og kunne i korte perioder lægges f.eks. på gulvet med den selvkørende Percy som underholdning (toiletpauser til mor). Sove kunne han også "selv" klare.
Om natten havde han en mega opkastning, heldigvis ren mælk, da hans tidligere ædedolk var krøbet i hi med feberens komme.
Det med madleden var lidt et problem. Han spiste ½/½ af alm. mad og min mælk, så produktionen havde tilpasset sig disse forhold og var jo ikke nok til at mætte den lille dreng.

Det kom især til udtryk om tirsdagen hvor han var aller mest dårlig. Feberen var høj, madleden lige så og sulten også. Han var rigtig dårlig og i dag kunne han ikke engang lægges når han sov (hurra for slynger).
Da alt andet end min mælk og vand fik ham til at kaste op, blev manden sendt afsted efter noget jeg aldrig havde troet jeg skulle give mine børn: modermælkserstatning.

Planen virkede efter hensigten :-)
Hrolf spiste egentligt ikke ret meget, men på hans slunkne mave (og det faktum at han lige havde spist hvad han kunne få ved mig) har det været nok, til at han faldt i en dyb udmattet søvn.
Tirsdag var han ellers begyndt at vise tegn på bedring: han snakkede løs et lille stykke tid, da Carsten var kommet hjem med Magni og denne gav sig til at lege ved siden af ham.

Onsdag morgen var feberen faldet 0,1 grad! Hrolf er sulten, så nu vil jeg smutte ud og lave en flaske (ej ok, SÅ galt er det nu ikke, han drikker det af et krus) ;-)