Koden knækket

I nogen tid her Magni til tider set meget forventningsfuldt på sine forældre og udbrudt: Bar-mAm, mere bar-mAm? og hvad var det så knægten ville have???
Vi prøvede med både det ene og det andet forslag, men hvergang kunne vi godt høre og se på knægten, at det var bare slet ikke engang tæt ved at være hvad han mente.

Her til morgen var den lille tosse kravlet over ved siden af sin far i sengen (vi havde allieret os for at få Carsten til at stå op) og han snakker igen om bar-mAm.
Jeg spørger: Bamse mad?
Magni (halv tvært): Nai, idte ba(m)se ma, Bar-mAm :)

Nå. Knægten og jeg står op og jeg går ud i køkkenet for at bikse noget morgenmad sammen (morgenmad er heller ikke bar-mAm, lige som det heller ikke har noget med varm mad at gøre, eller mad i det hele taget).

Magni laver et eller andet inde i stuen og så spørger han igen, bar-mAm?, i det tonefald jeg ved han bruger når han oftest også gestikulere mod/om det han mener, så jeg springer ind i stuen for at fange betydningen...
Om det er min moderlige intuition for mit afkom eller min opfindsomhed udviklet af min hørenedsættelse har jeg ingen ide om, men i min øjenkrog fanger jeg skyggen af en bevægelse der har været hen mod fjernsynet.

Som oftens er knægten mest optage af Barbapapa, tog, Peter Plys eller Ramasjang, men brikkerne falder på plads og kan I gætte hvad han mener?

bar-mAm er selvfølgelig navnet på den tegneserie han har set én eller to gange for et stykke tid siden, samt et par masker i nettos katalog, SPIDERMAN