Det er ikke let at være Hrolf.

Lige for tiden er det ikke så nemt at være Hrolf. Der er hele to tænder på vej i undermunden og det gør ondt i gummerne. Når ens mor alligevel insistere på ar man skal have tænderne børnstet, ja så er verden hård og uretfærdig.
Endelig får man lov at ligge på den store, kølige seng og kigge lidt i en babybog, men da ens forældre begår det utilgivelige fejl, ikke at sørge for at den ene har hørt hvad den anden siger og derfor efterlade barnet ubeskyttet følger det dernæst, at rollingen dratter ned og slår sig rigtig hårdt med blod i hele munden :-(
Han er dog hurtig at trøste og virker hel, bare chokeret. Spiser FINT ved aftensmaden, den lidt mindre appetit får varmen skylden for. Varmen kan dog stadig ikke retfærdiggøres som årsag til at han vågner grådkvalt og badet i sved et par timer senere. Et termometer afgør da også, at temperaturen er tæt på 40, altså er det bestemt ikke vejrets skyld... eller er det? for i går fik han nemlig lov at komme ud i badebassinet, sådan ca. 7 minutter ind til mor afgjorde at det var for koldt når det blæste en halv pelikan (ungen selv blev bare kanont sur over den bratte afslutning på badelegen).

Lige meget hvad, så er dagens prøvelser ikke slut endnu, for det overvejes pt om han skal ind i sin egen seng eller om der er en chance for at han kan sove igennem sammen med far. For snarlig natbabs er også udelukket da mor har været igang med at bage en af Anarkistens kager og de indeholder som bekendt en anselig mængde sprut.

Lige nu hælder jeg mest til bare at sove på sofaen. Hvis han er syg pga. den badetur i går er det jo min skyld, så det under jeg ham da som det mindste.

...og så bliver man kaldt poptøs!

Ak ja, de søndage. Før vi fik børn, eller dvs. før vi fik rollingen, kunne vi sove lige så længe (næsten) vi ville søndag morgen, Men efter Hrolf er det bare morgen :-D og når man har sovet ½ time længere end normalt SÅ har man sovet længe. Nu er det bare sådan, at vi normalt sover til kl. 6.00, så længe vil sige 6.30 GAAAAAAAB.
Der er bare ikke noget at gøre. Når Hrolf vågner så vågner jeg som minimum også og når jeg er vågen er Carsten det som regel også (ellers bliver han det hurtigt). Magni er den eneste med et gudsbenådet sovehjerte, tror der kunne være meteornedslag OG heavy metal koncert på rådhuspladsen, uden han ville tage synderlig notits af det.

Men nu var vi vågne, påklædte og morgenmaden var spist, hvad skulle der så ske?
Manden satte sig ind ved computeren (for at arbejde), Hrolf møffede rundt og pillede ved biler og jeg satte Magni til at tegne på en håndfuld hjemmefoldede papirkræmmerhuse (de var ikke foldet endnu).
Da alt var klappet og klart og manden havde fået et glad saftevand, blev den store gryde hevet frem og varmet op. Magni stillede sin skammel op ad komfuret og Hrolf fik aller nådigst lov at sidde på køkkenbordet, der var jo låg på så jeg kunne koncentrere mig om at holde fast i ham.
Majsgryn blev strøet i den varme kokosolie og SÅ gik det ellers løs.
Ungerne sad/stod letåben mund og vidt åbne øjne og betragtede herlighedernes tilblivelse. Selvom Magni er 3½ bliver han stadig lige begejstret over processen... og Hrolf er generelt bare stærkt interesseret i alt hvad der foregår på komfuret.

De varme popcorn blev let drysset med salt, kølet af og puttet i en pose! Så blev ungerne sendt ud til far at få overtøj på og jeg fyldte lige et par flasker med hyldeblomstsaft, og pakkede det hele i en taske.
barnevognen blev startet op, pakket og så afsted til legepladsen. Først blev der rutchet og gynget. Jeg tog en gyngetur med Hrolf på skødet og når jeg prøvede at stoppe hylede han op, underlige bæst, han vidste jo ikke HVORFOR vi skulle stoppe. Manden gik vel ud fra at det var gyngeturen han var utilfreds med (ja, dens afslutning) så han kom over og begyndte at kilde Hrolf når gyngen svingede tæt nok på, at han kunne nå. Derfor blev jeg jo nød til at fortsætte lidt endnu og det var da heller ikke til at sige hvem der nød det mest, Hrolf der fik mere OG blev leget med af sin far, Carsten der havde udsigten til sønnens glade fjæs, eller mig der jo både kunne se og opleve dem begge :-) Magni stod op på gyngen ved siden af, han bliver bare stor ALT for hurtigt.

Trods den ekstra indsats blev Hrolf alligevel skide sur da jeg hoppede af gyngen og afleverede ham til sin far (det hold 3 sek. så fandt de på en leg med Magni) og jeg gik over til "Butikken" (under rutsjebanen) og stillede varerne op. Med øl og popcorn manglede vi bare foldboldkampen, men hyldeblomstsaft i flaskerne og ællinger i åen passede nu bedre i børnetemaet ;-)
Et bæger popcorn kostede 3 småsten og et græsstrå og ved 2. opfyldning fik man et glas saft. Carsten, den forslugne drukmås tilranede sig en hel flaske selv, men der var stedig rigeligt.
Finansgeniet viste sig at være særdeles velhavdende, han købte sit 3. bæger med en fjer og måtte have 7 småsten i byttepenge. De røg ned i lommen og så var han svært glad.
Hrolf kunne ikke helt blive enig med sig selv om hvorvidt popcornene skulle smises direkte fra bægret, om bægret også var spiseligt eller om det bare skulle spredes ud over jorden. Det gik bedst da jeg hjalp ham til at tage én ad gangen.

Det var vældig hyggeligt og da vi havde besluttet os for at drage hjemad igen, besluttede de tunge mørke regnskyer også at de ikke kunne holde sig mere, så vi nåede næsten hjem inden vi blev våde.

Sjove ting de siger...

Hrolf singer ikke så mange ord endnu, men han er ellers rigeligt kommunikativ med resten af kroppen. Han lader os da tydeligt vide, med et arrigt hvin, hvis vi ikke lige servere maden hurtigt nok, eller hvis vi på anden måde foretager os ting eller rækkefølger der ikke lige passer herren...

Magni derimod, er en yderst sproglig lille 3½års knægt. Han kommunikere glad og gerne og har da også et vældigt ordforåd. Der er dog visse begrænsninger når man endnu ikke har så lang en livserfaring og derfor kommer han nogen gange ud i nogle lidt spøjse ordsammensætninger. Som f.eks til farmors fødselsdag hvor han skulle forklare farmors veninde om den kødsovs han og far havde lavet forleden: Den der kødsovs med pølser og mange forskellige til, som vi lavede i... mangegårs :-D

Mit selvhjulpne barn

Når moderen ikke lige fodre den non-stop forslugne Hrolling, ja så går han da bare selv i skabene... Faktisk havde han forseret et skruelåg! Tal lige om at være fremmelig, og befriet den sidste kokostop.
Velbekommen siger jeg bare, den har han ærligt fortjent.

Tidligt hjælpsom :-)

Han er skam et fremmeligt barn, ham Hrolf.
Her til aften gjorde jeg rollingen klar til natputning og mens vi nu var på badeværelset, gik jeg lige på toilettet. WC børsten har indbygget magneter, eller hvad ved jeg, Hrolf føler sig i hvertfald vældig tiltrukket af den, så mens jeg var ved at tage papir med den ene hånd måtte jeg holde ungen væk med den anden.
Han blev straks optaget af hvad jeg lavede med den papirrulle og ville også selv prøve at hive en det. Jeg holdt på rullen så han kun fik revet ét stykke af. Det kiggede han kort på, lyste op og gav det til mig. Straks det var væk var han klar med et nyt og han var helt klar på sammenhængen...

Længe siden sidst?

Tjo måske, men det er ikke fordi her ikke sker noget, faktisk sker her så meget at jeg hellere vil opleve det 100% end at sidde her og skrive om det og så gå glip af en masse imens. Føler I jer snydt? I har haft børn og ellers se at få jer nogen ;-p
Hrollingen er ellers begyndt at gå, drikke selv! og gestikulere meget tydeligt hvad han vil og ikke vil. Han eeelsker mor og kan dårligt undvære hende, men det er alligevel farmand der får det STØRSTE smil når han kommer fra arbejde.
Magni bliver bare SÅ stor. Han taler meget mere rent, reflektere dybere og har en humor der er mere tør end grauballemandens, tø hø.
Jeg har været flittig og byttet om på låsemekanismerne i det dødsens farlige monstrum af oldemors gamle skab, så ungerne (mest Hrolf) ikke længere risikere at få mast kraniet ved nærkontakt...
Nu vil jeg tilbage til stuen og være flittig - på sofaen med stængerne oppe, og mit hækletøj.

...og så gik han sin vej

...vel gjorde han ej, men det var det jeg kunne komme på der lød sejest, nu hvor jeg sidder her og er lidt træt.

I går aftes, mens jeg var travlt beskæftiget med aftensmaden, de kære Aarstider mente vi skulle have hvidløgsdampet spinat og asparges, tomat relish og perleryg at spise. Tilføjet en koriandermarineret svinemørbrad, SÅ er der tale om et reelt måltid - i gudeklasse, men det er en anden snak. Nå, men mens jeg havde travlt med at tilfredsstille familiens basale behov så tog manden eneret på det der ellers plejer at være sådan en guldrammet milepæl i enhver småbørnsfamilies liv: nemlig barnets første skridt. (Jeg så dem faktisk lidt ud af øjenkrogen, gjorde jeg så!)

Faktum er, at i går på årets sidste forårsdag, tirsdag d. 29. maj, tog Hrolf sine aller første 3 skridt ALENE OG UDEN STØTTE hvorefter han kastede sig i sin fars arme. *Vild jubel*

Men jeg har da bare taget revance har jeg, eller det har Hrollingen givet mig. Her til aften kom han nemlig helt selv, af eget initiativ lige spadserende et par skridt fra hjørnet af sengen og hen til mig. Det krævede hverken trusler eller overtalelse.
Nu mangler han bare at lære at tale, så er han klar til at starte i skole.