Godnatsange for poderne

Puttetiden indledes ved at der synges "Godnat/putte sangen" fra da jeg var spejder, i en ganske let modificeret udgave (ordet "poserne" - soveposerne - er skiftet ud med "dynerne"), men ellers er der en ganske fin tråd mellem en dag i vuggestue/børnehave og en dagsmarch på landevejene ;-).


Så følger "Hjemmebrænderiet", den kan synges som man vil og er melodi mæssig ganske velegnet som godnatsang.

Dernæst forsøger jeg mig med en blid og stille vise som f.eks "Nu er det længe siden...", men dels roder jeg rundt i de vers jeg kan huske og dels bliver den knapt så blid og stille, når jeg lejlighedsvis må lægge et vrissent staccato på en linie eller to, eller rejse mig og lægge Hrolf tilbage på puden.
Yngstekræet beder mig fra tid til anden om at stoppe, for straks at bede mig synge igen... det skulle være "Hjemmebrænderiet" igen.

Afslutningsvis synges "Den om katten" (mis-mijav, missi-mus, missi-fut-sprut-sprut) og børnene klukker stille af grin når jeg laver fagter til verset med trolden.

Når der bliver sagt godnat, brokker Magni sig over at han ikke har valgt nogen (og Hrolf er næsten faldet i søvn) og vil gerne have "Et barn er født i Betlehem"

Godnat :-)

Sol, sommer og pinse. En ekstra fridag bød på dejlig vandpjaskeri i en stor skovsø :-D

Sol, sommer og snavs!

I disse dage er vejret pragtfuld, ja det er faktisk mere end pragtfuldt, det er helt perfekt :-)
Det har dog en bagside. Al den sol kræver, at børnene bliver smurt grundigt ind i solcreme, gerne helt om bag ørerne, mindst to gange dagligt.
Når de tillige opholder sig rigtig meget på de dejlige udendørsarealer kan det ikke undgås, at jordbundsfræseren og stundtbarnet kommer lige lovligt tæt på det løsthængende skidt.
Når de er smurt så grundigt ind i den klistrede substans (solcreme) er det en uundgåelig selvfølge, at negerbørnene er de eneste hvide og alle de andre er sorte.

Derfor er badekaret også flittigt i brug om aftenen. Først den ene og så den anden. Først var det Hrolf, der sad og pjaskede fornøjet mens han dunkede skibet ned med en nymfe og udstødte fornøjede hyl mens han gjorde sit bedste for at pjaske vand over alt. Imens sad magni på puslebordet og fik tyndet lidt ud i manken.

Hrolf blev pakket i en badekåbe og smidt ind til manden, der lå i sengen og hvilede sig efter en laaang dag på kursus.
Magni blev puttet i (nyt vand) badet og med samme legetøj blev han overladt til sig selv - han fylder badekaret så godt at det ville vælte hvis han prøvede at komme under - og jeg tøffede ind for at minde Carsten om, at Hrolf altså KUN var iført badekåbe -intet andet!
Bebsebarnet ligger noget så kært med hovedet tæt op til sin fars, men da jeg kommer rejser han sig og stormer hen og vil have et kys. Det får han og straks stavre han hen til sin far og giver ham et kys. Så kommer turen tilbage til mig... og sådan gør han til vi hver har fået 6-7 kys (who counts?).

Jeg går tilbage til Magni, der er i fuld gang med sine sædvanlige væddemål mellem badedyrene, hvem kommer først? Ildmanden eller den anden.
Badet bliver afsluttet og begge børn gjort klar og puttet. Nyvasket og velduftende får de et sidste godnatkys, lyset bliver slukket og ganske hurtigt efter sover de sødt.

Sikke et sprog

Nu begynder Hrolf så småt at formulere noget der ligner sætninger, men jeg vil ikke binde an på at det er tydeligt for andre end Carsten og jeg, måske vuggestuen og så hans storebror der altid har haft sin egen mening om hvad lillebror mener om tingene.

I hvertfald er det tydeligt for en hver, at det lille bæst har nogle vendinger han strør om sig med. Egentligt er jeg ret begejstret for hvores institution, men de ting det yngste barn siger... dem har han ikke lært herhjemme, har han?
Hans ynglingsbemærkning er "Yes", "Ja sejt" og "Åh shit"! Han er også begyndt at sige "Mere" i stedet for bare at udstøde en lyd og have en tydelig mimik, altså, mimikken har han stadig, men han er så småt begyndt at bruge verbal kommunikation også :-D

Min lille Chameur

Min lille Hrolf han er nu så sød.
I vores sædvanlige morgenritual høre sig, at alle mand går ned ad trappen og jeg står i døren og vinker, siger hej-hej og sender fingerkys...

Så vender Hrolf sig halvt om mod mig, klasker klør5 mod munden og laver en tydelig sugelyd mens hans øjne stråler...

Bokkenbukuro

Egentligt skulle jeg jo bare handle på nettet, det er sååå nemt og ikke noget nyt eller besværligt for mig. Men når jeg er blevet anmodet om, af Carstens høj-hellige og meget strenge (Sensei er i hvert fald), Dojo om at sy deres bokkenbukuros, så må man ikke fejle. De havde set mit arbejde i den ringslynge der blev syet til Sempeis førstfødte og da de ikke kunne finde bokkenbukuros der på tilfredsstillende hvis kunne anvendes, ja så vendte de sig mod dem i egne rækker der kunne tænkes op klare opgaven.
Så tilbage til det der med nethandel. Shinaibag og den anden taske har begge skind forstærkede hjørner/bund, så det var da et naturligt must for bokkenbukuro. Rigtigt skind er bare ikke lige sådan at få fat på, jo hvis ens nabo er bundtmager eller rollespilsnørd, men hvis ikke er det russisk roulette eller en tur til København. Vi valgte det sidste.

Ungerne var begge ganske veloplagte og klar på en tur ud i det blå. Første "problem" meldte sig dog allerede inden vi var kommet ud af døren: Hvorers bil kan ikke rumme babyjoggeren og bussen er et sats... Heldigt man ikke er ukendt i slyngeverdenen ;-)
På Ølstykke station mumlede højtalerene noget om en personpåkørsel på Valby, surt, men så var der et påskud for også at køre Metro.
Mange mennesker var på gaden, men Magni var rigtig god til at holde sin far i hånden, så vi mistede ham ikke og Hrolf sad jo i slyngen hos mig. Magni var også god til at holde fast i sin far så han ikke blev væk i menneskemyldret, i det københavnske gademiljø. Sikkert nåede alle mand frem til den lille butik i Skindergade. En stor flot møbelhud blev valgt, perfekt til formålet og stor nok til også at blive til noget lækkert til ungerne... Eller mig ;-p
Vi fandt også noget rigtigt møbelpleje til vores Chesterfield (ikke riffel) så evt. gæster ikke får sværtet måsen hvis vi havde brugt skopuds.
Læderhuset lå lige ved siden af Rundetårn og det ville Carsten gerne vise Magni. Børn under 5år koster gratis, så vi kunne nøjes med at indløse 2 voksenbilletter og et par 2-kroner til kikkerten. Vejen op er kortere end jeg husker den, til gengæld er den rigeligt lang/stejl med en tuung to-års på hoften.
Begge børn var imponeret af udsigten og Hrolf var meget glad for at holde fast i gitteret. Bare det ikke er et tegn på højdeskræk?
Rundetårn er officielt udnævnt til Hrolfs ny ynglingsbygning, den har det han elsker: en laaaaang rampe nedad.

Lige uden for Rundetårn holder Den Økologiske Pølsevogn. Det er altid sjovt at være på tur med tærskeværket og kræsenpinden. Hrolf spiste glad og gerne, selv posen om den fransk, hvis ikke jeg var hurtig nok til at hjælpe ham.
Magni ville ikke have at der var kogevand i pølsen, så den fik hans lillebror lov at spise. Hrolf spankulerede rundt som en dreven dranker mens han tømte indholdet af sin flaske, med stor præcission og éen hånd. Magni var en stor dreng og drak Ginger Ale, som sin mor og far.

Efter frokosten ville Carsten lige forbi stof2000, men de havde ikke noget af det vi skulle bruge. Til gengæld bragte det vores vej forbi de ny Torvehaller, et besøg der forsødede hjemturen med et par gode klumper lækker fudge.
Rollingen sov i øvrigt fra halvvejs inde i Stof2000 besøget - godt jeg havde den ringslynge med, næste gang skal det være en MT for av min skulder hvor er han ved at være tung!

Bloggen har ændret opsætning, ikke noget I kan se, det foregår inde bagved ;-) men det er pisse irriterende for mig, for der skal konstant vælges til og fra med HTML-koder og det ligner et dokument fra en gammel betamaskine - ØV!

Men trods den dårlige opsætning er ordene da de samme og denne lille video kan findes på Youtube er ret sjov ;-)

http://www.youtube.com/watch?v=F1M2vYBWnq0&feature=youtu.be

Heldigvis er de kun sådan i ca. 2 år...

Troede jeg skulle have en rolig og produktiv dag. Et par små-oprydninger og huset ville ligne noget fra bo bedre og så afsted til hygge i byen med slyngedamerne...
Men med aggressiv øjenbetændelse hos wannabe-dampbarnet, så sidder man i badeværelset og leger med en badebille...

åben en ny browser og kopier linien ind i adressefeltet)
http://www.youtube.com/watch?v=W32WYQmhWbE&feature=related

Hurra for genopladelige batterier

Vi er ikke spor pædagogiske herhjemme :-) Og vi lægger ikke skjul på det, for det virker! Magni er i konkurrence-fasen, hvor han kan fåes til alt hvis det giver point. Således har han selv taget alt tøjet af, smidt det til vask og iført sig nattøj. Ryddet op både på drengenes værelse OG i stuen hvor (lillebror!) der havde været en tyfon og rasere... Pointene, dem samler han sammen til batterier så han kan køre med BEGGE sine flexitrack biler på samme tid ;-) Hrolfs højstol var MEGET plettet, så 5 små pletter gav 1 point og en stor/genstridig plet gav også et. Magni fik 9 point og jeg fik 8. Rollingen er glad for legetøj der kan sige lyde. Han er også glad for puslespil og perleplader, men ting der siger lyde... så ser vi ikke mere til ham de næste par timer. Derfor gik jeg i gemmerne og fandt et gammelt hit: Snakkebamsen. Den faldt straks i drengens smag, men ikke lige først, for den kunne ikke sige noget :( Så rippede vi brandbilen, den har jo alligevel veget for flexitrack, og så var der både til snakkebamsen og Bumle :-)

Påskegeparden

En herlig morg... øh tidlig eftermiddag, klokken har passeret middag og tempoet er ganske fredeligt = langsomt grænsende til kedligt, men vi keder os ikke, faktisk langt fra.

Vi har sovet længe, delvist tilskyndet af naboens abefest der på det tydeligste afslørede deres dårlige musiksmag (jeg mener, hvem i alverden med respekt for sig selv høre Aqua, for fuld hammer kl. 21-ish, dvs. endnu inden man for alvor kan dække sig ind under kanonbranderten?)
Nå. Magni har heldigvis et RIGTIG godt sovehjerte og rollingen er der plads til i dobbeltsengen ;-)
Altså startede dagen først rigtig omkring 9.30, hvor jeg satte en gang grove gulerodsbriocher til hævning.

Manden stod op og hentede morgenbrød, ungerne var søde og elskværdige (Hrolf havde hjulpet en hel del i køkkenet - i hvertfald hvis man ville spørge ham). efter maden spillede Carsten og drengene lidt computer mens jeg bagte bollerne.
I anledning af påsken havde vi planlagt den helt store æggejagt, også for at råde bod på tirsdagens smutter hvor ungerne faldt i søvn inden vi nåede så langt (og Hrolf i øvrigt var syg og mere dårlig end en gammel karklud).
Desværre opdagede Hrolf gemmestedet før det hele var begyndt og så måtte vi ligsom tage den derfra.
Ungerne er ellers helt tåbeligt lette at fornøje, man gør faktisk kun sig selv en bjørnetjeneste ved at tænke sig en hovedpine til i opfindsomhed.
Stor var ungernes glæde over påskeharens besøg og Magni udbrød triumferende: "Påskeharen har været i Netto og købe dem her :-D"

Han ved også godt hvor påskeæggene kommer fra, sådan en var der nemlig i hans kinderæg; en gepard.
Hrolf fik en "happy hippo" som han mente, at når den kom fra ét chokoladeæg (som han ikke særlig godt kunne lide) så kunne den vel også bo i et andet, som han syntes bedre om, og så proppede han den bare ind i det andet chokoladeæg.

Nu bliver yngstebarnet så overladt til farmor - som regner med han skal sove...

Sådan køre man et par børn trætte...

... man tager dem med i et storcenter. Nærmere betegnet det nyåbnede - nordens største - plantecenter: Plantorama.
De har ikke alt hvad hjertet kan begære, men det er tæt på og de havde i hvert fald det der skulle til.

Deres indkøbsvogne er smarte! Deres børnesæde har en ekstra klap, så hvis man ikke medbringer en lille unge kan man nøjes med at pladsere små potteplanter. Selve vognen er ikke særlig dyb, så et ekstra barn sidder også i underholdningshøjde (og man får ikke ondt i ryggen af at rode rundt i bunden efter sin jakke med tegnebog) OG der er en hylde under det hele - vældig praktisk til afsætning af div. drikkebægre med sjatter i bunden.

Man kommer ind i et kæmpe drivhus. Der er bare så højt til loftet at luften er frisk, ikke fugtig. Det er dejligt når man medbringer sådan en halv-astmatisk familie der også skal ud i bidende kulde for at komme hjem igen. Der er mange spændende planter, bla. Cedertræer (en himmalaya-ceder, for at være helt korrekt. Sådan en fætter koster et par tusinde) De har også Hør-palmer, en til 49000 og en billigere til godt 15(000). De fåes dog også i miniudgaver til sølle 1500kr, men så skal man altså vente på at de gror op i størrelse og det er ikke noget de gør på en eftermiddag.

De har også fisk, det er jo et havecenter og et hvert have-pryds-pyntecenter har flere bassinner med div. fisk, særligt karper.
Børnene var da også uddelt begejstret da vi trillede forbi de store kar med vand, Hrolf lænede sig så langt ud at han var røget i hvis ikke Carsten havde sat et greb i hans trøje. Ame-nam-nam var knægtens kommentar, med julelys i øjnene.
Magni nøjedes med at kommentere, at det var fra de der sprayflasker at fiskene fik deres farve. Det var det så rent faktisk også, men hvor faen vidste han det fra? Han kan da endnu ikke læse og vi har ALDRIG snakket om farvefodder - og da slet ikke på flasker der ligner rengøringsmiddel? (ER ungen en reinkarnation af Carl Henrik?) Spooky.

Efter som vi kun havde fået morgenmad og var taget lidt sent afsted (jeg skulle liiiige sy et par overtræksbukser til Hrolf), drev vores lave blodsukker os mod den dejlige cafe der naturligvis også er at finde - i nordens største plantecenter, den slags forpligter jo.
Det var en Baresso som de nu er bedst, eller værst, alt efter om man har et par sultne småunger med eller ej og vi var i besiddelse af sidstnævnte og derfor var det ikke så sjovt, at det eneste der kunne opholde dem mens vi ventede på vores bestilling var lidt rørsukker drysset på en ølbrik. Hrolf lænede sig frisk ind over det lille bord, banker på glasset og siger "Kaffe" :) - der var nemlig kaffebønner under glasset og vores lille barista-in-spe ved skam godt hvad det er.
Til gengæld varde smooteas som ungerne fik superb og med fornyet energi (i krop og sjæl) gik vi på med krum hals.
Vi besøgte deres gnaverafdeling, som ud over et par deguer, 3 dovne chincillaer og et nøgent marsvin, kun husede et genialt kaninskib. Kaninerne var dog gået under dæk pga. et par halvstore unger der troede det var et legeland man skulle råbe og trampe i :(

Plantorama huser også en papegøje, en stor, rød (temmelig mølædt) ara. Som dansker bliver man dårligt værdiget et blik, men da en engelsktalende dame åbnede munden gik den helt i ekstase og råbte både "srååå" og "krooo" mens den drejede hovedet halvt om mod halen og kløede sig på issen med en fod.

Carsten blev også ved med at snakke om den abe de efter sigende også skulle have...

Endeligt, beriget med alt for mange jordbærplanter (man kan kun købe "mange" eller "vildt mange til en god pris") og en sixpack gik vi mod udgangen.

Hrolf faldt i søvn i bilen og efter et lille visit hos morfar, gik også Magni i brædderne. Det giver en dejlig ro til at forberede aftensmad i :)

Syn for sagen...

...og den er at vi har fodret de unger HELT forkert!
Problemet er især Hrolf, der siden overgang fra fuldamning og grøntsagsmos, har haft mere eller mindre tynd mave KONSTANT.
Når han så er blevet smittet med en eller anden rotavirus, som der florere nærmest permanent i vuggestuen, ja så har man en ulykkelig unge der HYYYYLER ved bleskift, med væskende eksem på bagen og kulsort snask der skal skrabes af. (sorry for detaljerne, men de SKAL med!)

Og hvad er det så vi giver de børn? Faktisk er det ikke de enkelte bestandele der er noget galt med for vi lever egentligt ganske sundt, det er sammensætningen der er helt ude i hampen.
Således har vi spist havregrød til morgenmad. Evt. med lidt mælk og (kanel)sukker og en smørklat.
Til frokost står den på rugbrødsmadder med forskelligt pålæg. Hos Magni er variationen dog ikke så stor da han holder på at spise de samme ting inden for et snævert udvalg. Begge børn har frugt med, oftest banan, melon eller pære.
Aftensmaden er igen en variation over "hvad-kan-vi-lave-med-korn" dvs. det er ofte brød eller pasta der er grundingredientsen.
Oven i hatten er begge unger jo dobbeltdisponeret for fødevareallergi OG høfeber, to ting der gerne går ind og forstærker hinanden...
... det kræver ikke den store studentereksamen at regne ud hvorfor den lilles mave er så fucked up!

Så nu har vi prøvet noget nyt! Jeg har egentligt i lang tid gerne ville ændre på vores kost, det er bare det der med at tage sig sammen og desværre skulle vi ud i så slemme koncekvenser som Hrolfs bagdel, før end det rigtig blev til noget. Det heldige er så, at det er gået hen og blevet SÅ moderne (med mad from the past) at jeg bare kan række hånden ud og finde en masse opskrifter.

Resultaterne har da heller ikke ladet vente på sig. Carsten spænder ikke sin skjorte så man ængsteligt sidder og dækker øjnene i angst for flyvende knapper, Magni har vist sig mere samarbejdsvillig end forventet (set i lyset af at han nærmest har levet af pasta eller pizza) og selv jeg der ellers burde suge vand og forvandle mig til mega pms-monster er mere fredelig (og flad om maven). OG DET BARE PÅ 2½ DØGN!

Hvad angår ham det hele handler om, Så er han gået fra 4-5 bonusbleer til 2-3 på en dag. Farven er gået fra brun/sort (blodrester fra stærk tarmirritation) til klart forårsgrønt. Så selvom farven og den slimede konsistens stadig tyder på et "forurenet" og allergi-plaget indre (kom til at give ham en håndfuld cashews, de skullle nærmest bare en tur under hanen så kunne de bruges igen), så er der da fremgang.

Ja, vi kommer til at bruge flere penge på mad, for æg er betydeligt dyrere end havregryn, men Hrolf er faktisk i karantæne for børnehaven, der var et pænt opslag om at de ikke gider unger med tynd mave, så dem må vi så finde.

Solskinssiden ved hele det her have-barn-hjemme halløj er, at vi har hygget os rigtig meget. I dag har vi været på biblioteket og køre i legetøjsbil, gået ned til Netto og kørt racerløb med de små vogne og ellers bare siddet og krammet, grint og snakket.
Hvis det vare for længe kan det være vi kan få pengene for institutionspladsen tilbage, så er der da flere penge til (ordentlig) mad ;-)

Kloge unger

I går eftermiddags var ungerne og jeg en tur i Fakta. I et øjebliks vanvid var jeg gået med på Magnis: "Hvis der er noget legetøj der ser godt ud, så køber vi det for de penge du har mor :-D" (Jeg havde tilføjet, KUN hvis de har perler OG det er helt og aldeles livsnødvendigt)

I Fakta har de rykket fuldstændig om på alt og alle. Derfor blev Magni først trit da han ikke kunne se deres legetøj nogle steder, jeg tænkte "yes, min røv er redet" og Hrolf blev bare hysterisk fordi jeg trillede ham lige forbi kanelgiflerne... Jeg opmundrede dog barnet (Magni) til at gå lidt rund og kigge, for jeg var sikker på de nok skulle have legetøj - et eller andet sted.
Mens Hrolf og jeg trillede rundt og smalede de få ting vi skulle bruge fandt Magni de sølle rester af Faktas før så bugnende legetøjsudvalg, men én ting havde de: perler.
Så mine sidte 25kr blev lige flået fra mig, for en sølle bil-plade og en hånfuld perler. Hrolf skulle ikke snydes så han fik et nyt puslespil. Det var så 65kr på snold (det var ok fordi det var lørdag og vi spiser ikke slik *pudser glorien*)

Hjemme skulle jeg lave mad, så ungerne blev bænket med hver deres nyerhvervelser.
Magnis havde et tydeligt billede af hvordan perlerne skulle pladseres, men for en dreng der stadig bare strør ud på pladen hvad han har i hånden var det nu en større udfordring, regnede vi med. Ikke dest jo mindre lå der en perfekt samlet køreklar politibil, klar til strygning, da manden kom ind for at se hvordan det stod til. Han troede dårligt sine egne øjne og var MEGEt stolt af drengen.

Puslespillet til Hrolf var et træ-puslespil med Cars på. Han eeeeeelsker sit fine puslaspil som han fik til MIN fødselsdag, med det er i pap og han er begyndt at æde brikkerne :( Dumme unge.
Dette her var et "putte-spil" hvor man putter den enkelte brik ned i en form. Der var bare den detalje, at kun 4 af brikkerne var ene i deres form, 1 var to-delt og de to store, Bumle og McQueen, bestod af hele TRE brikker. Der burde egentligt stå 5+ på æsken, men Hrolf gik på med krum hals.
Han havde en smule vanskeligheder med bumle (Jeg havde lige guidet ham gennem McQueen), men da jeg ville vise hans præstation for barnefaderen, gennemgik han det stort set fejlfrit (3-4 gennemgang).
Her til morgen fandt han spillet frem, væltede brikkerne ud på bordet og samlede det på meget kort tid.

NU kommer det (lige så stille og roligt)

Ja ja, som alle andre også siger, så kommer ordene væltende lige pludselig. Det gør de også - omend i en form der vist kun forstås af mig (og til dels Carsten), men de er der :)

Således er Hrolfs aller første ord, i en alder af 23mdr: Perleplade!

Dernæst kan han sige Lampe og Tørstig (han kan også sige lorteble, men det er så utydeligt at ingen andre end Hrolf og jeg ved hvad der tales om).

Han siger stadig meget sjældent Mouar (Mor), aldrig Magni (Her bryder han bare ud i et kæmpe, strålende smil og siger Iiiiih og griner)

Når vi prøver at spørge ham om han kan sige "Far" ser han på os som om vi var dumme og siger Nej.

Skøre mor

Her i anledningen af lejlighedssalget er der shoppet et par ting hos Matas. Blandt andet min ny ven, kalkstensfjerner (så behøver man ikke købe ny brusekarbine for at få det til at se sådan ud) og en neglelak i en fin, brændt orange farve.

Hjemme igen var jeg nysgerrig efter at se farven på mine fingre og da jeg viste resultatet for resten af familien, var Magni ved at falde ned af stolen af benorvelse over mine kunster.
Sådanne negle, der kunne skifte farve, ville han også rigtig gerne have. Det var da et ønske der var til at opfylde. Jeg prøvede at fortælle ham at det mest var piger der gik med sådan noget, men han var som hypnotiseret...

Her til morgen fik manden sig således en brat opvågning, da det gik op for ham at hans ældste søn havde tænkt sig at tage i børnehave - med de nydeligste lakkerede fingernegle.
Trods hans banden, svovlen og rysten på hovedet (og hvad KUNNE han også gøre? vi havde intet acetoneholdig i huset) trampede han tvært skulende afsted med ældstebarnet, der var ganske glad for sine fine hænder :)

(Jeg har også købt en pakke Danone, stukket en pind i dem og sat i fryseren. Det er de mest langtidsvarende og nemme is ;-p )

Hamadræn

Magni har fået perler og plader i julegave. Dem elsker han og er yderst produktiv. Han har også en lillebror, som ser op til ham og gerne vil gøre ALT hvad han gør, for storebror er bare den bedste!
Derfor sidder jeg tit med begge drenge om perlepladerne og tænker, at disse hyggestunder må kunne bruges lidt mere effektivt (altså mindstebarnet kan udemærket selv kravle under bordet og samle tabte perler op når man har vist ham hvor de er faldet), så vi øver ord.

Ude på puslepuden er det mest ord som "navle" og "tissemand" der bliver øvet, det er de to mest interessante ting han beskæftiger sig med. Han siger dem dog slet ikke forståeligt.

Ved produktionsbordet har ét ord til syneladende fundet vej ud på tungebåndet: Perleplade. Det går han så og siger som svar på alt han bliver spurgt om, også aftensmaden som Carsten ihærdigt prøver at indlære ham er "Flæskesteg", ungen svarer glad: Perleplade.

Magiske ingredientser

Til aftenes ret skulle bruges STØDT spidskommen og da der i huset kun fandtes spidskommen i hel form, ja så måtte morteren frem.
Redskabet blev stående på bordet efter endt brug og det var den nysgerrige Hrolf ikke sen til at benytte sig af.
Han kravlede op så han havde frit lejde over køkkenbordet, men hvad skulle han dog putte i morteren? (et hel hvidløg var ikke lige sagen, det havde han fået at vide)
Resovlut tager han et stykke køkkenrulle, tørre sig om næse og mund, løfter støderen og putter papiret ned :-D Måske har han set et eller andet kinesisk madprogram, de bruger jo de underligste ingredientser.

En og en er tr..., nej to :-D

For leden sad jeg i sofaen nede hos farmor. Manden var væltet omkuld, rollingen tossede rundt om bordet mens han nynnede en melodi, men ældstebarne gav håb om at der trods alt ER liv i de små grå hos i hvertfald ét medlem af klanen.
Han læner sig op ad sofaen, rækker hænderne frem og spørger:

"Hvor mange fingre er der her mor?"
"Det ved du da godt selv Magni"
"ok, der er to"

og så fortsætter han ellers, en + en = to, to + to = fire, to + tre = fem, helt op til ti!

Tri I der var nogen der var stolt? (ud over Magni)

Lidt guldkorn

"Ej, det er en fjollet katastrofe" - sagt af Magni, om at finde sin seng blokkeret af æsken med flexitrack (for at lillebror ikke skulle rode i den)

"Mor, ved du hvorfor månen er fuld?"
"Nej min skat"
"Det er fordi den har spist en masse stjerner!"

Hrolf har været med mig i køkkenet og sørge for aftensmaden. Han har prøvesmagt (Han var så utålmodig og sulten at det ville have været synd for mig ikke at give ham noget) og har derfor ikke den største appetit da vi sidder ved bordet.
Han sidder dog pænt stille og hygger sig med at fylde sit tomme krus med pastaskruer. Lidt senere er han træt af det og tager en håndfuld og kaster den ud over bordet.
Jeg rejser mig og samler dem op der ryger på gulvet. Imens kan jeg høre Carsten tale strengt og Hrolf skælde ud. Da jeg dukker op til overfladen igen er Carsten færdig af grin.
Han har kigget strengt på møgungen, der selv har fundet ud af at det stunt nok ikke var så smart og derfor har skældt ud, med en formanene pegefinger rakt i vejret.