Uh de faser...

Små børn udvikler sig med raket fart og Magni er bestemt ingen undtagelse.
I går sad vi ved aftenbordet og den lille skiderik havde spist sig mæt, så begynder han bare at smide med maden. Far siger "Nej!", men Magni griner bare smøret og kylder sin leverpostejsbolle op i suppegryden...
Var der nogen der ville have den lille gyldenlokkede vildbasse?

Så rykker familien over i sofaen, til film og hygge med dejlig te. Magni sætter en stædig plade på og hyler utålmodigt efter at få SIN andel af tekandens indhold... som han efterfølgende vælter, ikke bare én, men hele 2 gange. NU er han billigt til salg! 3 brødskorper og et flækket tinkrus, så er han din.
Mor er træt og mismodig efter at have gået hjemme og kedet sig, samt været i byen og nået for lidt. Far er træt efter en vældig lang dag på arbejde og alt for lang ventetid på stationen fordi bus og tog passer elendigt sammen.

...og Magni er bare en typisk kernesund og sprudlende vildbasse i endnu et af livets udviklingsfaser. Man kan ikke andet end at holde af ham for hans krumspring og stille og roligt lære ham, at maden skal ligge på tallerkenen, at man tager skoene af når man hopper i sofaen, at mor ikke er et klatrastativ og at det gør ondt på far når Magni i en energiudledning lige borer sine tænder hårdt fast i fars storetå ;)

Nu skal vi til forældresamtale/evaluering i vuggestuen i morgen, men jeg ville da blive overrasket hvis de har andet end positivt at sige om ham...