Deddeszar lådter!

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden - og fra søvnfordrukne-ikke vågne børn bliver det endnu bedre.

Vi lå i vores skønneste skønhedssøvn mens det endnu var alt for tidligt til at stå op. Det lille skarn i tremmesengen kunne dog godt mærke morgenen røre på sig og var lige påbegyndt sin rejse tilbage fra drømmeland, hvilket medførte en smugle moslen og rumsteren, lige nok til at jeg vågnede.

Mens jeg ligger og lytter til min sovende familie lyder det pludselig klart og snøvlende fra Magnis seng: deddeszar lådter...

Ok! råt for usødet, bedstefar lugter.
Det er åbenbart ikke småting man udsætter sit afkom for, når man efterkommer ungens ønske om at komme hjem til bedsteforældrerne ;)

Magni om evolution...

Knægten er jo gået hen og er blevet 2 år. Derfor mente hans far og jeg, at det var på tide at vi stoppede med at kalde ham "Baby".

Det går da også fint det meste af tiden, men ind imellem smutter det og så må man jo rette sig selv.
Indtilvidere udløser det dog følgende samtale

Mor: Nej, Magni er ikke nogen baby mere
Magni: Jo, Maani osse debe
Mor: Magni er ingen baby mere
Magni: Maani dadedøøje (papegøje)

Så ungen mener altså, at kan man ikke være en baby må man være 1 stk. fjerkræ.

Det ku´ fame være gået grueligt galt!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Det ordsprog har i dag fået en helt ny betydning.
Som forhistorie kan nævnes, at Magni blev afleveret hos bedsteforældrerne fredag eftermiddag. Han valgte så at lægge sig til at sove ved 16-tiden og lige til kl. 8 næste morgen. Den lange lur resulterede i en masse slim der skulle hostes op, så voldsomt at han brækkede sig godt og grundigt ud over alt hvad han var i nærheden af - især overfrakken.

Farmor beholdt vasketøjet da hun alligevel skulle fylde en maskine (det er rigtigt at små børn giver megen vask, men jeg havde nu ikke troet det skulle være på grund af overbrækning osv.)
Derfor havde vi ikke det sædvanlige efterårs-udetøj før end vi kom ned og hentede det igen.

Søndag (i dag) ville vi ud at gå en tur, bagtanken var at køre Magni så træt at han ville sove og give os voksne ro og fred til at planlægge samhainfesten om ca. 14 dage, og det gik da også strygende.
Lidt over halvvejs begyndte han på sit: "SZAARVARRRR OPP!" - og 5 meter længere henne: "ned, ned", men altså, han var ved at være godt mør.
I det dejlige søndagsvejr får knægten selv lov at bestemme lidt af ruterne igennem Slangerups mange labyrinter og en af dem fald så på de stier der uværligt fører hen til en legeplads.
Da var det bare, at Carsten fik øje på nogle ænder og så var Magni fyr og flamme for at komme tættere på dem.

Det var også fint nok. Det er så dejligt at se knægten stå næsten helt ude ved kanten og pege snakkende på de fjerklædte kræ, og i dag var heller ingen undtagelse.
Først da Magni løber videre og beslutter sig for at ændre retning går det galt. Han vil så tæt på kanten som han plejer, men snubler og har for meget fart på til at det er nok kun at gå på knæ. Han tager fra med hænderne, men ud i det fri ingenting. I løbet af 2 sekundter står han på hovedet i det iskolde andevand, slår en baglæns koldbøtte og ligger nu på ryggen og ser ud som om han endnu ikke har opfattet andet end ubehaget ved at få koldt vand i næsen.
Det tager knap 4 sekundter for Carsten at træde ud efter ham og hive ham i land med et solidt tag i flyverdragten.

Heldigvis! har han en ordentlig, lidt stor flyverdragt på. Den sikrede ham en god opdrift, sammen med hans tryghed ved vand fra svømning, så det kun var temperaturen og mors forskrækkede udbrud der fik ham til at bryde i gråd.
Havde han haft sin sædvanlige efterårsuniform på = Kun støvler, stor slet-ikke-vandtæt-jakke på og hue, var han blevet gennemblødt på 3 sekundter.

Vi haster hjem, mest fordi Carsten har fået våde fødder.
Hjemme på badeværelset viser det sig faktisk, at Magni "kun" er blevet våd hvor bukserne sad uden på støvlerne, øverst på ryggen og på brystet ved halsåbningen. Det er minimalt ud over ansigtet, som hurtigt er gnubbet tørt og varmt med et håndklæde.

Knægten er for træt og ked af at skulle have tøjet af, så et bad bliver prioriteret efter søvn. Nu ligger far og søn og får varmen i dynerne efter dagens løjer.

Han er sgu så huslig

Netop hjemvendt fra morganmads-spisetur i brugsens bager går jeg igang med at drille manden, der gerne vil gøre det klart at han har travlt og skal nå i bad osv, mens knægten tusser lidt rundt - stadig iført overtøj med tilbehør.

Da jeg halvvejs har tabt kampen om at varme mine kolde hænder på Carstens mave, bliver jeg sendt ind i stuen. Så hører jeg en lyd fra køkkenet: det er Magni der har åbnet opvaskemaskinen og nu står og vifter med en varm tallerken, fordi han er igang med at tømme den.
Stolt og glad om mit moderhjerte bliver jeg grebet af omsorg for det lille væsen og slutter mig skyndsomt til ham. Befrier ham hurtigt for overtøjet og hjælper ham så med at sætte tingene på plads. Han er jo stadig under 1 meter høj, men er det standarthøjden for husnisser?

Den magiske puslepude

Der sker noget mærkeligt hver gang vi har Magni ude på badeværelset for at skifte ble: han forsvinder!
Ikke sådan for alvor, men fra det sekundt hans hovede rører puslepudens underlag, slår han hænderne for øjnene og proklamere: Maani vÆdt!

Så sker der en af to ting. Endten fjerner han selv hænderne og kigger på en mens han skraldegriner - eller jeg efterprøver om han virkelig ER væk, ved at kilde ham på maven og så hyyyler han af grin (og har lidt svært ved at være væk) og kigger halvt bebrejdene på mig mens han hikser: Moaaaar, idte dille nauloo...

Så pjatter vi lidt mere, sætter toiletstolen frem og gør en ny ble klar. Når han selv har hjulpet med at tage tøj på rejser han sog op og kaster sig om halsen på mig, så kan vi godt gå tilbage til stuen og lege.