Gør din baby glad, tag i IKEA

Egentligt går Carsten til både badminton og kendo her om fredagen, men når kendo er erstatet af kunst ekskursion og kvajet kun har vinterstøvler med til fjerbold, så kommer han tidligt hjem til mig og rollingen :)
Efter et hurtigt bad var jeg klar til at vi kunne hente Magni fra børnehave og sætte kursen direkte mod IKEA i Taastrup.
Vi havde lånt en 9-18kg autostol fra familiehuset, så Magni sad fremadvendt bag Carsten og jeg kunne skubbe sædet tilbage så mine knæ var fri af instrumentbrædtet. Salig lykke, så er der virkelig noget ved at køre bil.

IKEA i Taastrup ligger 30-40 min. kørsel fra Slangerup - når man kører i egen bil! skal man med det offentlige tager det 1½-2 timer og så har man ikke engang mulighed for at have det store med hjem.
Nu ankom vi velfornøjede, særligt Hrolf og indtog herlighederne. Carsten fandt en kundevogn og satte Magni op i den, så var lnægtens lykke gjort og Hrolf havde øjne så store som tekopper og et smil der var endnu større, da han sad i slyngen og beskuede rulletrapernes vælde i det glimtende lys fra de mange spots.

Først indtog vi IKEA´s café. Klokken var hen ad tidlig spisetid og hele flokken godt sultne.
Blot fordi Hrolf er den mindste er der ingen der har fortalt ham at han også burde være den nemmeste.
Mens Carsten sad med sin højt belagte ægge/rejemad og Magni guffede økologisk pasta, havde jeg mere end nok at se til med en højlydt hujende eksalteret, 7kg rendyrket energi-klump, der endten ville feje bordet rent eller gnave mine briller til atomer hvis ikke han kunne hugge noget af maden fra min tallerken.
Heldigvis tog Carsten ham halvdelen af tiden og så havde jeg også rig mulighed til at betragte ungen fra forsiden, som han sad på skødet af sin far og guffede kartoffelhapser.

Med nytanket energi begav vi os på rundtur i varehuset. Vi kørte forbi et stativ med nogle elendigt udseende plastik opvaskebørster i skrappe farver, og Magni var forelsket! Med gråd havde han dog ikke større held med at overtale sin far. Heldigvis for Magnis gode hukommelse og nuttede charme, var der hjælp at hente da en vild fremmede ikke kunne stå for knægtens impulsive kommentar og stak ham en børste da de senere kørte forbi endnu et stativ et helt andet sted.
(samme tørre humor kom også til udtryk da jeg havde ham på toilettet og han vred sig sådan mens jeg tørrede ham, at jeg måtte sige at hvis ikke han sad stille kom jeg til at stikke en finger i numsen på ham. Den uhyrlige skarnsunge svarede bare: så kommer der lort på!)

Det er så hyggeligt at kigge på prøvekøkkener. Man føler sig helt som en del af udstillingen når yngstebarnet bliver sultent og det kræver man sætter sig hvor der nu er en hyggelig stille krog.
Faktisk lykkedes det os at fordrive omkring 4 timer der inde. Der var bedre børneservice i udstillingen end i "legelandet" hvor ugidelige teenagere sad og snakkede privat i deres mobiltelefoner, midt mens de egentligt var ved at betjene kunder.

Vi kom hjem med et nyt køkken, eller i hvertfald noget der kan få det til at ligne og det er vores bryllupsgave der har betalt. Magni har fået en fin blå opvaskebørste og Hrolf har fået sin første store oplevelse, han var sprudlende fornøjet hele vejen igennem turen. Manden og jeg har også hygget os og bilen har haft sin ilddåb: der KAN faktisk godt være temmelig meget i det "usynlige" bagagerum :D

Fødselsdagsgave og snydebilleder

Så blev knægten 3 år og det bliver han på en meget passende tid. Som drengebørn er værst vokser hans fødder jo en størrelse eller to - mindst, så der må nyt fordtøj til, og det er dyrt.

Vi har i vores by, en ganske finurlig skobutik. De har alt! fra baby til olde, pakket sammen så man er bange for at blive begravet under en stabel hvis man glemmer armevægelserne i farten. Det sjove ved butikken er, at de virkelig har et godt lille udvalg med alt det rigtige, men man skal vide hvad man vil for det første de tilbyder en er som regel det aveste l. o. r. t.
Således gik knægten og jeg på visit og bad om et par vinterstøvler i str. 24. Ja sågerne svarede manden og fandt et par frem, som jeg måske ville give en bamse på, den skal alligevel ikke bruge fødderne til andet end ikke at se for dum ud uden.
Sålerne var smalle, næsten skålformede og i hvertfald LANGT fra de andefødder der er ret populære for tiden (og som i øvrigt også er bedst).
Jeg bad om nogle andre som han da også fandt, og så påstod at det var det samme...

Nå, men jeg gik selv hen og kiggede lidt sammen med Magni og sørme om ikke ungen fandt et par støvler han godt kunne lide? (De havde faktisk også RAP-sko som jeg havde spurgt efter).
Damen kom også til og en eftermåling af ungens fod afgjorde, at han faktisk godt kan passe en str. 23 et stykke tid endnu, så Magni - ikke noget med at vokse som en sindsyg her til vinter!
Vi kom nemlig hjem med et par Bundgaard i str. 23, i rød. Magni fik suverænt lov at vælge, for det var ham selv der købte støvlerne for sine fødselsdagspenge :)

Det er så skønt at have børn...

I går ringede børnehaven kl. 14.30 og sagde at de gerne så Magni blev hentet da han havde det skidt og havde feber.
Jeg var i Jægerspris og desuden lige igang med at fodre Hrolf, så det blev farmor og farfar der trådte til (det var i øvrigt også torsdag, som Magni havde poienteret for mig om morgenen). Sent kom Magni så hjem eller det vil sige: først kom farmor med hans taske og andre ting og SÅ kom farfar bærende på en halvsovende kakkelovn.
Han røg lige på hovedet i seng hvor han bare sov og blev varmere og varmere... Han nåede selvfølgelig også at brække sig på min skulder så der lige kom top på toppen af vasketøjet. Heldigvis stoppede det som en kontakt man slukker for, lige før midnat, ellers tror jeg ikke vi havde sovet særlig roligt.
I dag har jeg begge drengene hjemme, Magni er frisk og oppegående, dog hoster han en del og må tit lige fange næsen med et stykke papir.
Midt i opvasken går strømmen i halvdelen af huset og sikringerne opfører sig mærkeligt... Farfar kommer og redder os (inden en dyr og unødvendig elektriker var blevet kaldt ud) og så er der tændt for varmen igen. Desværre også hos Hrolf, der uden problemer lokker digitalviseren op på 38,6... og jeg ved den viser -1 som udgangspunkt, så hans temperatur er faktisk meget tæt på 40.
Når det KUN er feber er det nyttesløst at tage til lægen, de giver alligevel bare en besked på at gøre alt det jeg godt ved i forvejen, så det skulle da være fordi jeg kedede mig for vildt og gerne ville hasardere Magnis bedring, hvis vi skulle nogle steder.
Så aftensmaden i aften kommer til at bestå af hvad vi nu har hjemme i "fugleburet", for vi kommer ingen steder i dag.

Prøvebillede

Æblerov

En af de ting jeg virkelig savner ved at have have er, at kunne dyrke og smale sine egne sensommerfrugter.
Sidste år har jeg kastet mange lange midsundelige blikke efter nabogrundens kæææmpehave, og det store æbletræ der bare fik lov at stå og smide alle æblerne på jorden til ingen verdens nytte :(
Stor var min glæde da jeg erfarede, at det er kommunen der ejer grunden :D Det betyder nemlig at jeg har frit lejde til at gå på æblerov lige så tosset som jeg har lyst til.

Det var jeg jo ikke sen til at udnytte og hive familien med på. Ganske vist glemte vi kameraet (der var ellers flere kodak-moments), men vi havde det pragtfuldt.

Hjemme igen var kameraet jo lige for hånden og så var min dejlige store søn.

Magni kan læse

Han gakkede far har jo meldt ham ind i "Frit Forum" ved fødslen og som medlem modtager man et blad i ny og næ.
I går var der således et brev til Magni, i avisformat, som knægten straks ville have med hen i sofaen (på fars plads) og sidde der og læse. Han studerede siderne indgående, bl.a var der en tegning af en sur baby som Magni gik meget op i og teksten neden under mente han sagde: Tillykke Magni, jeg har fødselsdag!
(Der stod et eller andet med Erhvervskollegiets Andreas et-eller-andet, for noget-andet)
... og på skiltet ved indkørslen til børnehaven, står der: Slap af! Det gør der i øvrigt også ved indkørslen til skolen ;)