Lille hund til en lille dreng

I søndags var vi til påskefrokoste hos min mor og hendes mand. Det var en overdådig lækker frokost, med alt hvad der hører sig til + lidt mere.
Magni var ikke sulten, for på vej op til dem havde vi delt en lille smoothie - eller: Carsten og jeg havde aller nådigst fået lov at få lidt af den smoothie som Magni ellers lagde beslag på! Det var nemlig noget han kunne lide, hehe.

Efter maden og en oprydning af bordet, var det tid til at gå en tur.
Det er her min mors "kræ", en lille schäfer farvet pels-tingest, som ikke engang naboen (der ellers tit nok lægger ører til dens gøen) vil kalde en hund, kommer ind i billedet.
Ronja kom i flexilinen og afsted var vi.

På turen til legepladsen var der pludselig en der fik den ide at en hun på kun 1,5kg da må være lige størrelsen til et barn på 10kg, så Magni fik snoren at holde...
De tvar ren Flintstone, hvor Dino løber afsted med Fred hængende vandret i luften bagved, men som en god knægt holdt han fast på snoren :).
Senere gik det fint nok, omend Ronja er liiige stærk nok til Magni (men han skal jo også lige lære det).

I dag, da Magni og jeg var ude at gå, snakkede vi lidt om turen. Jeg spurgte ham om han kunne huske Ronja, som han så kaldte Orla.
"Nej Magni - Ron-ja"

Magni: Ja-ja

"Ron-ja"

Magni: Ja-ja (og så var han ellers flad af grin)

Så mormor, din lille hund hedder altså Ja-ja nu ;)
(og hvad med bedstefar, fik han taget nogle gode billeder?)