Nogle gange er det lidt pinligt at være Magnis mor...

...som for eksempel når man er på vej hjem var vuggestue.Vejret er deeejligt, så selvom den lækre bæredims er med må den pænt blive under armen, for Magni vil gerne gå!Det er nu også ganske uproblematisk. Så snart lågen (den dumme høje børnesikret låge) er lukket skal man bare ud ad p-pladsen og ned ad en stille vej/indkørsel.Ved at skyde genvej gennem en gang på skolen, kan vi klare turen uden at være i berøring med biler .Vejen er bare lang. Ikke fordi det gør mig noget at gå 2km, men når det også er med 2km i timen (ej ok, det svinger mellem 2 og 4, med et gennemsnit på 3 ), så bliver mor altså lidt utålmodig. Vejen er dejlig. Forbi en andedam - Magni eeelsker ænderne - og over et grønt område (fare for hundelort ) og sjove vejbelægninger/beplantninger, med solskin går turen egentligt let, MEN når Magni har stået lidt for længe og grublet over hvorfor den sten nu ligger så tungt på jorden at han ikke kan løfte den - og mor gerne vil videre og derfor let skubber bag på - så råber han højt og forurettet: AU (og gentager gerne ).Det er lidt pinligt hvis der pludselig kommer fremede...