Magni er vild med biler. Biler, tog og racerbiler i alle afskygninger, og især dem fra Disney filmen Cars.
Han er begyndt på rollelege og render rundt og siger som en racerbil der gasser op, hele tiden.
Den nemmeste måde at få ham med videre på, er at tælle ned: 3, 2, 1, KØR!
Nu med de rollelege, så har han fået nyt navn. Det skifter lidt og først var det ham der var lynet McQueen.
Det er nu faderen der har fået den ære at være den lille røde racerbil mens han selv er den mystiske, fantastiske Doc - også en flot racerbil. Hvad mig andgår, så var knægtens første indskydelse, at jeg da var Bumle!!! En gammel rusten skrotbunke af en pick-up...
(Ok, jeg har så senere fået lov at være Sally, en lille rap porche. Det passer ligsom lidt bedre til resten af familien *fnis*)
tirsdag den 29. juni 2010
fredag den 25. juni 2010
Sommerferieplaner...
I sidste weekend var vi så heldige at låne svigerforældrernes sommerhus. Magni kan dog ikke heeelt finde ud af det med stednavne osv.
Derfor hedder det sig, at vi har været på sommerferie i "kulhuset" og det ligger i Jægerspris.
Nu må vi se hvad han så finder på om Elimsvej, hvor vi skal en uge på feriekoloni med Familiehuset, bare mor + unger. Så får farmand en slags ferie alene hjemme, for han skal jo passe sit arbejde...
ugen efter igen drager vi dog alle 4 afsted til sydfyn - Drejø. Det giver jo helt ny muligheder nu vi har fået bil. Carsten er ret god til at køre og Magni er svært tilfreds med at "Far har fået Nissan!", så dét har han da tjek på.
Derfor hedder det sig, at vi har været på sommerferie i "kulhuset" og det ligger i Jægerspris.
Nu må vi se hvad han så finder på om Elimsvej, hvor vi skal en uge på feriekoloni med Familiehuset, bare mor + unger. Så får farmand en slags ferie alene hjemme, for han skal jo passe sit arbejde...
ugen efter igen drager vi dog alle 4 afsted til sydfyn - Drejø. Det giver jo helt ny muligheder nu vi har fået bil. Carsten er ret god til at køre og Magni er svært tilfreds med at "Far har fået Nissan!", så dét har han da tjek på.
mandag den 14. juni 2010
Carsten og Hrolf
Rollingen trænger til en tør ble og det går vi ud på puslepladsen og sørger for.
Mens Hrolf ligger der, pludre og får rent tøj på, kommer Carsten ud til os. Ved håndvasken står han og snakker til sin søn, der respondere med tiltagende smil og strålende øjne, så jeg rækker manden et håndklæde som han, uden at slippe øjenkontakten med sønnike, tørre hænderne i for at tage fat på lidt "sparkeben" med ungen. Hrolf er henrykt og laver grine-grimasser og små hvin...
Mens Hrolf ligger der, pludre og får rent tøj på, kommer Carsten ud til os. Ved håndvasken står han og snakker til sin søn, der respondere med tiltagende smil og strålende øjne, så jeg rækker manden et håndklæde som han, uden at slippe øjenkontakten med sønnike, tørre hænderne i for at tage fat på lidt "sparkeben" med ungen. Hrolf er henrykt og laver grine-grimasser og små hvin...
søndag den 13. juni 2010
lørdag den 12. juni 2010
Magni goes classical...
Dybt opslugt og henført... sådan kan knægten befinde sig overraskende lang tid, gerne op til ½ time, når der er broadway-musicals på. (Her er det Cats).
Han vil også gerne have medbestemmelse når jeg zapper på fjernsynet og her sagde han stop, ved en eller anden større koncertoptagelse med en mandlig opera sanger.
(han var dog ikke i verdensklasse, så knægten gad kun se 5 minutter med ham. Så zappede vi videre og fandt - til hans store begejstring - LeMan!)
torsdag den 10. juni 2010
Mere fra huset...
Magni vågnede kl. ca 4 og var lettere urolig. Jeg ved halvt om halvt ikke hvordan pokker han havnede i Carstens og min seng, men jeg vågnede kl. 6 med vildt dårlig samvittighed over for Hrolf, der skulle have sovet fra kl 22 - 06.
Lettere febrilsk lagde jeg straks rollingen til brystet, men hans lettere uinteresserede sutten sagde mig, at der var endnu en ting jeg havde ordnet i søvne...
Morgenen forløb roligt og lettere uinteressant. Magni klagede lidt over ondt i ryggen, aftenen forinden havde det været maven. Under normale omstændigheder ville jeg bare havde holdt ham hjemme, men nu var det jo meningen at vi skulle i familiehuset og knægten virkede i bund og grund meget frisk, så afsted i vuggestue med ham...
Kl. 11.30 blev jeg ringet op af Carsten der gerne lige ville vide hvad knægtens cpr. var, de var på vej til lægen.
Ud fra symptomerne kunne selv jeg dog konkludere, at der efter al sansynlighed "bare" var tale om en gang mellemørebetændelse og altså ikke noget der berettiget den udfarenhed vuggestuen havde ringet ungen hjem med (de skræmte jo næsten livet af Carsten, der ikke er bekendt med lidelsen).
Lægen bekræftede mine anelser og kunne dessuden konstatere, at øret flød. Så havde det problem i og for sig løst sig selv.
Nu svigerfar havde Carsten og Magni i bilen drønede han dem lige til Jægerspris, til Hrolf og mig.
Jeg havde haft Hrolf i bad. En succesoplevelse ud over det sædvanlige, især fordi huset var på den anden ende af håndværkere der skulle gøre klar til at rive et stort hul i væggen...
Med Carsten og Hrolf i stuen gik Magni og jeg ind i legestuen for at filme til den ERA der skulle laves på os. Det blev nok verdens dårligste optagelse, Magni der stadig led af eftervirkningerne på mellemørebetændelsen - og jeg der var halvdød af søvnmangel. Jeg glæder mig til at høre Mariannes udtalelser om den optagelse (ironisk ment!).
Aftensmaden blev indtaget i ro og mag og Magni var hurtigere færdig end os gamle, så han for ned på gulvet sammen med Oliver (en 4 års knægt fra en anden familie). De to drenge legede så fint sammen at det nok har medført at aftensmaden blev trukket bare liiidt i langdrag.
Alle var trætte da bussen blev stuvet fuld og alle blev kørt hjem.
Grundet håndværkerne og den larm de medføre er planerne lagt lidt om, så vi får vores første hjemmebesøg, med fortsat ERA-filmning af Carsten og Hrolf.
Jeg håber de vil tage en optagelse mere med Magni og mig også, som kan vise vores forhold når knægten ikke lige har skræmt livet af sine forældre over en simpel gan mellemørebetændelse. Den første eller ej!
Lettere febrilsk lagde jeg straks rollingen til brystet, men hans lettere uinteresserede sutten sagde mig, at der var endnu en ting jeg havde ordnet i søvne...
Morgenen forløb roligt og lettere uinteressant. Magni klagede lidt over ondt i ryggen, aftenen forinden havde det været maven. Under normale omstændigheder ville jeg bare havde holdt ham hjemme, men nu var det jo meningen at vi skulle i familiehuset og knægten virkede i bund og grund meget frisk, så afsted i vuggestue med ham...
Kl. 11.30 blev jeg ringet op af Carsten der gerne lige ville vide hvad knægtens cpr. var, de var på vej til lægen.
Ud fra symptomerne kunne selv jeg dog konkludere, at der efter al sansynlighed "bare" var tale om en gang mellemørebetændelse og altså ikke noget der berettiget den udfarenhed vuggestuen havde ringet ungen hjem med (de skræmte jo næsten livet af Carsten, der ikke er bekendt med lidelsen).
Lægen bekræftede mine anelser og kunne dessuden konstatere, at øret flød. Så havde det problem i og for sig løst sig selv.
Nu svigerfar havde Carsten og Magni i bilen drønede han dem lige til Jægerspris, til Hrolf og mig.
Jeg havde haft Hrolf i bad. En succesoplevelse ud over det sædvanlige, især fordi huset var på den anden ende af håndværkere der skulle gøre klar til at rive et stort hul i væggen...
Med Carsten og Hrolf i stuen gik Magni og jeg ind i legestuen for at filme til den ERA der skulle laves på os. Det blev nok verdens dårligste optagelse, Magni der stadig led af eftervirkningerne på mellemørebetændelsen - og jeg der var halvdød af søvnmangel. Jeg glæder mig til at høre Mariannes udtalelser om den optagelse (ironisk ment!).
Aftensmaden blev indtaget i ro og mag og Magni var hurtigere færdig end os gamle, så han for ned på gulvet sammen med Oliver (en 4 års knægt fra en anden familie). De to drenge legede så fint sammen at det nok har medført at aftensmaden blev trukket bare liiidt i langdrag.
Alle var trætte da bussen blev stuvet fuld og alle blev kørt hjem.
Grundet håndværkerne og den larm de medføre er planerne lagt lidt om, så vi får vores første hjemmebesøg, med fortsat ERA-filmning af Carsten og Hrolf.
Jeg håber de vil tage en optagelse mere med Magni og mig også, som kan vise vores forhold når knægten ikke lige har skræmt livet af sine forældre over en simpel gan mellemørebetændelse. Den første eller ej!
onsdag den 9. juni 2010
Uge 3...
Mandag var der møde i familiehuset, hvor Carsten var med. Han tog hjem lidt før frokost så i det hele taget forløb mandagen stort set som den plejede. Dog med undtagelsen, at Hrolf sov ved ankomst og jeg var tryk ved at overlade det til Charlotte at lytte på om han vågnede...
Tirsdag var en spændende dag! Der skulle hele familien nemlig afsted: Hrolf og jeg og Carsten og Magni.
Vi blev hentet af Lise, i hendes store grå peugeot hvor Magni sidder i barnesæde på 2. passagerrække - lige bag mig.
Vi ankom og fik morgenmad og Magni indtog bare huset... Efter lidt leg startede dagens program, som for Carsten og Magni bøde på "Leg" og videooptagelser til ERA´en (ERA = Early Relation Attachment = tidlig relations tilknytning). Hrolf sov, skulle ammes lidt, snakkes lidt med og sov så bare videre - ikke det store med ham.
Carsten, Magni og Lise fortsatte ud i bad og det lød som om Magni syntes det var sjovt.
Hrolf vågnede, blev ammet og skiftet og så var der sceneskift.
Carsten fik Hrolf og jeg overtog Magni, der sad i en kæmpebalje og legede med badeænder. Vi hyggede lidt med et tesæt der også var i vandet før jeg tog ham op af badet.
Det er utroligt som knægtens tånegle vokser, måske han skulle gå uden sko, for fingerneglene bliver da slidt i leg? Jeg synes ikke det er mere end et par uger siden jeg sidst havde 3-i-1´eren fremme og klippe af knægtens tånegle... Nå, men det hyggede vi os så lidt med, at Magni begyndte sine 20-spørgsmål-til-professoren til min negleklipning.
Han blev fin og fik strømper på og kom ind i stuen at lege videre.
Lise var færdig med Carsten og Hrolf, og det var blevet tid til frokost. Magni kværnede 1½ rundenom med leverpostej, Carsten syntes vist også meget godt om konceptet og jeg har jo vendet mig til standarten ;)
Efter frokosten fik vi kørt en barnevogn frem og med Hrolf i viklen og Magni i vognen gik vi ud og jeg viste Carsten lidt rundt.
Min terori holdt stik og vi havde knapt rundet 3. hjørne før også ældstebarnet var langt væk i drømmeland.
Selv ikke min deklaration; at jeg ville have en is, bragte ham tilbage til overfladen i så meget som ét splitsekundt.
Der var besøg fra sundhedsplejesken, som kunne konstatere at vores præmiebaby nu vejer 4700g og måler 54cm *cool*. Hun var ovenud tilfreds med rollingen og syntes bare jeg skulle fortsætte med at gøre som jeg gjorde med ham :)
Hjemme igen spiste vi koldskål til aftensmad og puttede ungerne, der begge sov hurtigt og godt.
Onsdag var "alene" dag for Hrolf og mig, det vil nu sige at Carsten og Magni blev hjemme (Magni i vuggestue) mens Hrolf og jeg tog i huset. Magni havde ellers startet dagen med ganske fornøjet at sige, at han ikke skulle i vuggestue.
Der var babytræf og babymassage. Lise sagde, at det var meget normalt at babyer kun kunne holde til 5 minutter 1. gang... det hørte Hrolf bare ikke, han nød det og var sidste baby tilbage i tøjet.
Efter babytræf, omkring kl. 12, gik han kold og vågnede kun 2 gange for at få noget at spise indtil vi var kørt hjem.
Carsten havde ryddet noget op og gjort klar til at vi skulle hygge os. Desværre har han også fundet ud af, at det ikke er helt til at stole på at lade Magni selv vælge pålæg :(
Lige inden vi skulle hygge begyndte Magni at græde voldsomt og klage over ondt i maven. Det resulterede i en gang eksplosions-opkast og mere gråd.
Han blev trøstet, hygget om og klædt i nattøj. Fik lov at sidde og se lidt tegnefilm og blev så puttet i seng.
Rollingen blev også puttet da den store dreng sov sødt og resten af aftenen var til Carsten og mig :)
Tirsdag var en spændende dag! Der skulle hele familien nemlig afsted: Hrolf og jeg og Carsten og Magni.
Vi blev hentet af Lise, i hendes store grå peugeot hvor Magni sidder i barnesæde på 2. passagerrække - lige bag mig.
Vi ankom og fik morgenmad og Magni indtog bare huset... Efter lidt leg startede dagens program, som for Carsten og Magni bøde på "Leg" og videooptagelser til ERA´en (ERA = Early Relation Attachment = tidlig relations tilknytning). Hrolf sov, skulle ammes lidt, snakkes lidt med og sov så bare videre - ikke det store med ham.
Carsten, Magni og Lise fortsatte ud i bad og det lød som om Magni syntes det var sjovt.
Hrolf vågnede, blev ammet og skiftet og så var der sceneskift.
Carsten fik Hrolf og jeg overtog Magni, der sad i en kæmpebalje og legede med badeænder. Vi hyggede lidt med et tesæt der også var i vandet før jeg tog ham op af badet.
Det er utroligt som knægtens tånegle vokser, måske han skulle gå uden sko, for fingerneglene bliver da slidt i leg? Jeg synes ikke det er mere end et par uger siden jeg sidst havde 3-i-1´eren fremme og klippe af knægtens tånegle... Nå, men det hyggede vi os så lidt med, at Magni begyndte sine 20-spørgsmål-til-professoren til min negleklipning.
Han blev fin og fik strømper på og kom ind i stuen at lege videre.
Lise var færdig med Carsten og Hrolf, og det var blevet tid til frokost. Magni kværnede 1½ rundenom med leverpostej, Carsten syntes vist også meget godt om konceptet og jeg har jo vendet mig til standarten ;)
Efter frokosten fik vi kørt en barnevogn frem og med Hrolf i viklen og Magni i vognen gik vi ud og jeg viste Carsten lidt rundt.
Min terori holdt stik og vi havde knapt rundet 3. hjørne før også ældstebarnet var langt væk i drømmeland.
Selv ikke min deklaration; at jeg ville have en is, bragte ham tilbage til overfladen i så meget som ét splitsekundt.
Der var besøg fra sundhedsplejesken, som kunne konstatere at vores præmiebaby nu vejer 4700g og måler 54cm *cool*. Hun var ovenud tilfreds med rollingen og syntes bare jeg skulle fortsætte med at gøre som jeg gjorde med ham :)
Hjemme igen spiste vi koldskål til aftensmad og puttede ungerne, der begge sov hurtigt og godt.
Onsdag var "alene" dag for Hrolf og mig, det vil nu sige at Carsten og Magni blev hjemme (Magni i vuggestue) mens Hrolf og jeg tog i huset. Magni havde ellers startet dagen med ganske fornøjet at sige, at han ikke skulle i vuggestue.
Der var babytræf og babymassage. Lise sagde, at det var meget normalt at babyer kun kunne holde til 5 minutter 1. gang... det hørte Hrolf bare ikke, han nød det og var sidste baby tilbage i tøjet.
Efter babytræf, omkring kl. 12, gik han kold og vågnede kun 2 gange for at få noget at spise indtil vi var kørt hjem.
Carsten havde ryddet noget op og gjort klar til at vi skulle hygge os. Desværre har han også fundet ud af, at det ikke er helt til at stole på at lade Magni selv vælge pålæg :(
Lige inden vi skulle hygge begyndte Magni at græde voldsomt og klage over ondt i maven. Det resulterede i en gang eksplosions-opkast og mere gråd.
Han blev trøstet, hygget om og klædt i nattøj. Fik lov at sidde og se lidt tegnefilm og blev så puttet i seng.
Rollingen blev også puttet da den store dreng sov sødt og resten af aftenen var til Carsten og mig :)
søndag den 6. juni 2010
Når nu man gerne vil have mærkevare...
... og pengene er lidt små, så laver man da bare sit eget mærke :D
Her er knægten med sin ny fiiine solhat: en cool Cederholm-kreation.
Bemærk den ægte model attitude, og stylingen: GAVTYV :)
Her er knægten med sin ny fiiine solhat: en cool Cederholm-kreation.
Bemærk den ægte model attitude, og stylingen: GAVTYV :)
lørdag den 5. juni 2010
Sådan en lille bitte ting har altså STOR betydning.
Så gik den ikke længere, eller det har den ikke gjort i et godt stykke tid faktisk.
Sidste år fik vi en babyhaler (baby-inhalator) til Magni + noget astmaspray (ventoline) fordi han havde nogle voldsomme hosteanfald der eskalerede til lige før bræk stadiet.
Den hoste forsvandt i en periode og alt var godt... troede vi.
For en god månedes tid siden kom hosten igen. Knægten havde nogle dødskrampeagtige hosteanfald når han var blevet puttet og om dagen hostede både ham og hans far en hel del, af sådan en jeg-har-slim-i-halsen hoste. Magni havde tillige en del snot, og takket være al den læsning på Slyngebarn begyndte en ide at tage form.
Da jeg var med Hrolf til 5-ugers undersøgelse vendte jeg mine overvejelser med lægen og hun syntes også det lød sansynligt, og foreslog at jeg prøvede at give ham antihistaminer i en uges tid.
Om eftermiddagen da vi alle var samlet i hjemmet, tog vi hul på Magnis behandling. Én lille bitte pille blev poppet ud af blisterpakken, med en kniv blev den halveret og knust på en teske. Jeg hældte lidt drikkeyoghurt over og bad Magni om at kravle op i sofaen.
Knægten sad nysgerrig og forventningsfuld og havde allerede startet sin 20-spørgsmål-til-professoren runde. Jeg fortalte ham at det var medicin, og at den første mundfuld ikke nødvendigvis smagte godt, men hvis han var en dygtig dreng og spiste det hele ville han få mere der smagte godt.
Uden nærmere diskussion åbnede han munden på vid gab og slugte det i en mundfuld. De efterfølgende to teskeer med ren drikkeyoghurt røg lige så hurtigt ned og det at give Magni "medicin" var en barneleg.
Jeg synes det er helt vildt, for allerede nogle timer senere skulle han puttes... og faldt til ro helt uden den tidligere hoste.
Næste morgen virkede han også meget bedre udsovet, til trods for at han ikke havde sovet længere end han plejer.
Han fik en dosis mere (så daglig dosis indtages om morgenen) og blev sendt afsted i vuggestue.
Her med ikke sagt at han ikke har hostet siden, for det har han. Det var om onsdagen, men da sad vi også uden for og selv jeg kunne mærke at der var masser af pollen i luften, men knægtens reaktion var alligevel meget mere afdæmpet.
Nu da antihistaminerne havde så god effekt på den lille dreng, satsede jeg og proppede en i manden også (han må gerne få en hel pille da han er så stor og han behøver ingen drikkeyoghurt - selvom jeg ikke er et sekundt i tvivl om at han gerne ville have det, hihi) og DET VIRKER :D - så nu er vi en næsten helt normal familie uden snot og hosten...
Sidste år fik vi en babyhaler (baby-inhalator) til Magni + noget astmaspray (ventoline) fordi han havde nogle voldsomme hosteanfald der eskalerede til lige før bræk stadiet.
Den hoste forsvandt i en periode og alt var godt... troede vi.
For en god månedes tid siden kom hosten igen. Knægten havde nogle dødskrampeagtige hosteanfald når han var blevet puttet og om dagen hostede både ham og hans far en hel del, af sådan en jeg-har-slim-i-halsen hoste. Magni havde tillige en del snot, og takket være al den læsning på Slyngebarn begyndte en ide at tage form.
Da jeg var med Hrolf til 5-ugers undersøgelse vendte jeg mine overvejelser med lægen og hun syntes også det lød sansynligt, og foreslog at jeg prøvede at give ham antihistaminer i en uges tid.
Om eftermiddagen da vi alle var samlet i hjemmet, tog vi hul på Magnis behandling. Én lille bitte pille blev poppet ud af blisterpakken, med en kniv blev den halveret og knust på en teske. Jeg hældte lidt drikkeyoghurt over og bad Magni om at kravle op i sofaen.
Knægten sad nysgerrig og forventningsfuld og havde allerede startet sin 20-spørgsmål-til-professoren runde. Jeg fortalte ham at det var medicin, og at den første mundfuld ikke nødvendigvis smagte godt, men hvis han var en dygtig dreng og spiste det hele ville han få mere der smagte godt.
Uden nærmere diskussion åbnede han munden på vid gab og slugte det i en mundfuld. De efterfølgende to teskeer med ren drikkeyoghurt røg lige så hurtigt ned og det at give Magni "medicin" var en barneleg.
Jeg synes det er helt vildt, for allerede nogle timer senere skulle han puttes... og faldt til ro helt uden den tidligere hoste.
Næste morgen virkede han også meget bedre udsovet, til trods for at han ikke havde sovet længere end han plejer.
Han fik en dosis mere (så daglig dosis indtages om morgenen) og blev sendt afsted i vuggestue.
Her med ikke sagt at han ikke har hostet siden, for det har han. Det var om onsdagen, men da sad vi også uden for og selv jeg kunne mærke at der var masser af pollen i luften, men knægtens reaktion var alligevel meget mere afdæmpet.
Nu da antihistaminerne havde så god effekt på den lille dreng, satsede jeg og proppede en i manden også (han må gerne få en hel pille da han er så stor og han behøver ingen drikkeyoghurt - selvom jeg ikke er et sekundt i tvivl om at han gerne ville have det, hihi) og DET VIRKER :D - så nu er vi en næsten helt normal familie uden snot og hosten...
tirsdag den 1. juni 2010
6. dag - uge 2
Her til morgen var der dækket fint op, med blomster og flag. Der startede en ny medarbejder, så der var en ekstra summen af forventning. Morgenmaden trak ud hvor efter næsten alle pædagogerne gik til møde.
Hrolf havde sovet 7 timer om natten - fra 22 til 05. Han var lettere irritabel og ukoncentreret op ad formiddagen, og sov let i barnevognen en times tid.
Derefter kom han ind, blev ammet og skiftet, men han var stadig uinteresseret i at snakke.
På grund af hans opførsel konkluderede jeg, at han i dag bare havde en øv-dag og smed ham i viklen så han kunne slappe af.
Det virkede og han sov lidt over 2 timer. Han vågnede, troede jeg, men han havde det bare for varmt og efter en tør ble og en ammetår nuppede han lige 2,5 time mere, i kravlegården hvor han også sov.
Da han endelig vågnede var det spisetid og Carsten og Magni var kommet. Der var også yderligere to mødre med hver to børn, så der var et være gedemarkede (i hvertfald for Hrolf, Magni hyggede sig glimrende).
For at få Hrolf til at spise ordentligt, det tager ca. 20 minutter, var jeg nød til at gå ind i dagligstuen og lukke døren. Den strattegi virker og giver ham ro til at tømme et bryst og få et fuldt måltid, hvilket igen sørger for en rimelig stabil spiserytme og ro i maven.
Faktisk endte konklussionen på i dag op med at være, at Hrolfs humør skyldtes at han for første gang siden mælken løb til, var afslappet, mæt og veltilpas, og at han trængte til at hvile ud nu han var så afslappet.
Hrolf havde sovet 7 timer om natten - fra 22 til 05. Han var lettere irritabel og ukoncentreret op ad formiddagen, og sov let i barnevognen en times tid.
Derefter kom han ind, blev ammet og skiftet, men han var stadig uinteresseret i at snakke.
På grund af hans opførsel konkluderede jeg, at han i dag bare havde en øv-dag og smed ham i viklen så han kunne slappe af.
Det virkede og han sov lidt over 2 timer. Han vågnede, troede jeg, men han havde det bare for varmt og efter en tør ble og en ammetår nuppede han lige 2,5 time mere, i kravlegården hvor han også sov.
Da han endelig vågnede var det spisetid og Carsten og Magni var kommet. Der var også yderligere to mødre med hver to børn, så der var et være gedemarkede (i hvertfald for Hrolf, Magni hyggede sig glimrende).
For at få Hrolf til at spise ordentligt, det tager ca. 20 minutter, var jeg nød til at gå ind i dagligstuen og lukke døren. Den strattegi virker og giver ham ro til at tømme et bryst og få et fuldt måltid, hvilket igen sørger for en rimelig stabil spiserytme og ro i maven.
Faktisk endte konklussionen på i dag op med at være, at Hrolfs humør skyldtes at han for første gang siden mælken løb til, var afslappet, mæt og veltilpas, og at han trængte til at hvile ud nu han var så afslappet.
Abonner på:
Opslag (Atom)
