At underholde en løve...

Farmand har påskeferie og det er Magni ikke sen til at udnytte.
Mens jeg sidder lidt ved computeren og døjer med svimmelhed (måske jeg ville have bedre af at lægge mig lidt på sofaen) så finder Magni og far på ting at fordrive tiden med...
Magni har en løve og den vil også gerne lege med, så Magni og lastbilen + løven + far, spiller bold på spisebordet.



Al den leg gør løven træt, så Magni putter den i seng og går så ind i stuen og leger vidre med sin far. Han tryller lidt med at gemme lasbilen i Magnis øre, spiller bowling og hvad de ellers finder på de to :).

Rend mig i traditionerne

I dag var dagen som jeg havde sret frem til med stor forventning, nemlig dagen hvor vi skulle til IKEA med knægten.
Disse ture, særligt dem i efterårsferien, står i mine erindringer som noget utrolig sjovt og næsten eventyragtigt, med skattejagt, legerum og cafémad.
Det var derfor med slet skjult utålmodighed at jeg jagede manden ud af sengen, til trods for en ret urolig nat der var endt med at Magni måtte sove i vores seng.

Dagen startede fint nok og Magni spandt veltilfreds over alle de kørselsmuligheder han fik afprøvet bus - tog - metro - bus osv...
Vi var lige et smut over Riget og der brillerede han lige med sin betænksomhed: vandautomaten var spændende at lege med - og hvad kunne være mere fintfølende end først at bringe sin mor et krus? (han drak tørstigt af sit eget bagefter så hvis der var bagtanker med i spillet så var de svære at få øje på)

Magnis øjne var store da vi nåede til IKEA. Det lovede godt. Først en tur ud på badeværelset og få skiftet bleen og så op til caféteriet for at få noget frokost...
Det kan godt være at man endten bare skal holde sig til én ret eller at mine erindringer har glorificeret det hele en tak (det er selvfølgelig også en mulighed at standarten faktisk er faldet) for den frokost var nu ikke noget at råbe hurra for.
Carsten fik et tør kogt/stegt kyllingbryst med en skovlfuld hvedekerne salat hvori der var ældtet lidt paprikafrugt og nogle bønner, så var der klasket et skefuld grøn dyppelse og en skefuld rød dyppelse ved og det så ikke halvt så appetitligt ud som på billedet.
Min caesar-salat var ikke meget bedre. En tallerken fuld rødbede/ruccola (hader de to typer, den ene smager for stærkt til at spise rå i større mængder og den anden skal være virkelig frisk for ikke at smage af råddenskab) og det var dryppende vådt, så croutonerne var grå og slaskede. Der var nogle ok skiver parmesan ved og det var egentligt det bedste.
Knægten pastaret var lidt udkogt og kunne godt have brugt en anelse mere salt, men der var en økologisk ispind bagefter, så i det store hele var han egentlig ikke så forvendt.
Det er jo påskeferie, så ved indgangen fik vi udleveret et lille skattekort hvorpå der er tegnet et påskeæg. Straks knægten får det i hånden begynder han at udbrede sig om, at Maani derne spisse påseædt :D
Jo jo min ven, så må vi lige etagen igennem og finde posterne ;)

Om det er IKEA der er blevet mindre eller blot mig der er blevet mere gangvandt vides ikke, men vi tæskede etagen igennem efter de poster. Det er skuffende så lidt der bliver gjort ud af "jagterne" efterhånden, de havde dog sat et par "snyde" poster op så man havde for mange bogstaver til at pusle det rigtige ord på plads med.

Hovedeformålet med turen havde egentligt været at erhverve to stk. bekväm træskamler, men de var selvfølgelig allerede revet væk - trods det at der var kommet ny leveringer dagen forinden!
Det betød at vi gik tomhændede igennem kassen - noget der vist aldrig er sket får i min IKEA-historie.
Ok, knægten fik sit "påseædt" og Carsten og jeg fik nogle rigtig gode ideer til indretningen af vores sammenbragte lejlighed.

Vi tog tilbage til nørreport, men smuttede lige inden om den hyggeligste lille café for at slutte dagen af på ordetlig vis.
Magni bevidste at han i særdeleshed er sin fars søn og sin mors lille abekat.
Jeg havde bestilt et glas appelsinjuice med hindbær, til os hver - en øl til manden, og Magni tog éen slurk, og så underligt nødlidende ud i hovedet at jeg skyndte mig at række ham er serviet at spytte ud i: knægten kan bestemt ikke lide hindbær! Til gengældt havde han med stor fornøjelse fortærret begge stykker klæbrig, tung og lækker chokoladekage - noget han helt klart har efter mig :D
Jeg fik slet ikke brugt den bæredims jeg havde taget med, men nu var vi jo afsted HELE familien, så farmands brede skuldre har været flittigt i brug.

Bebsen i maven blev skønnet til 2700g, lidt under gennemsnittet, men det er ikke alarmerende da det er normalt i vores familie at få små børn. Minder mig bare om, at det første der skal medbringes gerne skal være str. præmatur - om ungen så havde mulighed for at bliver overbåren som sin storebror.

Fra fulde folk og børn skal man høre sandheden...

...og således udbrød min dejlige søn spontant mens vi sad og kiggede tegneserier: "SE mor larmer!"

(men nej, sådan har jeg nu aldrig overfaldet min mand - de gange han er kommet med blomster til mig. Jeg eeelsker at få blomster :D)

Ahh, glæden ved at overholde sengetider

Som forældre holder man jo godt på stabiliteten og de faste puttetider i - især de små - børns tilværelse, men var der ikke lige nogen der kunne have været så flinke, at fortælle os at den slags skam også kan gøre forældrerne en bjørnetjeneste hvis de ikke også selv følger skemaet?

I går blev Magni som sædvanlig puttet, ej faktisk blev det lidt senere end normalt da Carsten også først kom senere hjem (og knægten ville så gerne lige sige "Hej" til sin far), men trods alt en hel del tidligere end vi selv gik i seng.

Her til morgen finder jeg så min drøm en anelse livagtig og vedholdende - og ganske rigtigt, knægten står op i sin seng og kaaaalder fordi han gerne vil have sin duplo-cementblander, altså.

Jeg får guidet ham til selv at stå op (lægge legetøjet fra sig, kravle over på gyngestolen og ned, tage legetøjet igen...) og så vil han selvfølgelig over i vores seng ;)
Det er da også meget hyggeligt, men Magni har bare for meget krudt i rumpen til at gide ligge stille og sove videre, så jeg hjælper ham ind i stuen og gør det en smule hyggeligt for ham før jeg tøffer tilbage i seng.
Tjekker lige uret på vejen... 06:48 GAAAB!

Han er skisme hurtigtopfattende...

Det er nok verdens mest velkendte hemmelighed, at jeg har et heftigt temperament og til tider kan have svært ved at styre det.
Det kan til tider være anstrengende for Carsten med en kone der bliver gal 1 - 3 gange, bare på de godt 40min. det tager om morgene fra vi står op til han og Magni er ude af døren...
Vi har derfor aftalt, for der ligger jo oftest kun lidt eller slet intet bag mine udbrud, at så snart manden kan høre jeg er ved at kamme over kan han afbryde mig og spørge om jeg ikke lige trænger til et kram...

Det har været praktiseret én gang i går aftes under afrydning af aftensmaden. Her til morgen er jeg ved at putte Magni i flyverdragt, og igen gør min indlevelsesevne at jeg står og bliver vrissen over en bitte lille ting (tror det var noget med rækkefølgen flyverdragt/vanter) lyn hurtigt læner knægten sig frem og trækker mig ind i et kram. Hvad han sagde kan jeg ikke lige huske, men hensigten var ikke til at tage fejl af!

Der er 3 dage til han bliver 2½år og han sov altså da Carsten og jeg udarbejdede den handlingsplan... er han synsk eller bare ualmindelig empatisk :)

Yngelpleje...

Vi får is til dessert i aften. Carsten har spist sin portion op og Magni mangler endnu 3 små mundfulde.
Carsten er i et fantastisk drillehumør og der går ikke 3 sekundter efter knægten har puttet sidste mundfuld indenbords, før han begynder at lave ballade.
Inden jeg får kigget op fra min næste mundfuld før de begge sidder med is på næsen...

For manden ligger morskaben i at få Magni til at strææække sin tunge op mod næsen. Han demonstrere med sig selv - og han kan selvfølgelig ikke nå.
Det tager ungen éet kort forsøg at konstatere at hans tunge heller ikke kan nå hans næse og så, rækker den geniale unge hænderne frem mod sin fader.
Carsten stikker hovedet hen til Magni, der ganske pligtopfyldende i henhold til legens pointe, stikker tungen ud og slikker isen af sin fars store tud, hvorefter han gør tegn til Carsten om at gøre det samme for ham.

Mission completet

Aftensmaden i går

Mormor havde snakket om at lave pasta selv og det var der da også en opskift på i min ynglingskogebog, så det så jo ganske let og ligetil ud og igang vi gik med projektet...

Magni stod på sin lille stol ved siden af, så han kunne kigge med. Egentligt er der slet ikke så meget i det at lave pasta: man skal have det rigtige mel, æggene skal have rum-temperatur og så skal man have lidt tålmodighed.
Sidstnævnte skyldes møgungen, der "stjal" mel fra min bunke for at lave tog-spor...
Jeg forklarede ham trinvist om processerne, at der skulle bruges 8 æg så dem tilsatte vi 2 ad gangen sammen med en spsk. olie og så skulle det mixes i melskålen med en gaffel.
Magni kan de lækreste forundrings/beundrings/forståelseslyde så det var egentligt ret sjovt.

Samtidig var han vist også sulten, for han satte prøvende tænderne i den endnu rå pastadej, den brød han sig ikke om selvom han eeelsker pasta *g*
Det færdigkogte resultat passede dog lige i hans smag, og jeg nænnede ikke at fortælle ham, at den Gran Padano han også ville have drysset over sin portion, faktisk er en ost...

Hvad de dog ikke laver uden mig...

I dag er det lørdag og det er som sagt dagen hvor knægten går til svømning med farmand.
Jeg blev hjemme for at rydde lidt mere op, der kommer gæster i morgen da jeg jo er blevet et år ældre.

Efter svømning er Magni (og hans far) som regel sultne - en kendt effekt af at træne og bruge sin krop - og de går derfor ud i caféteriet og får lidt at spise.
Magni vil gerne have et frugtbæger og det fik han da også denne gang. Han besigtiger krusets indhold og bestemmer sig for, at han aller helst vil have vandmelon - der ligger aller nederst - og at det andet "ikke smager dejligt!"

De øvrige frugtstykker (der er som regel 4-5 forskellige slags) bliver lagt ud på bordet, nøje sorteret efter hvilken slags frugt det er.
Carsten ser kantinedamen stå og betragte knægten, og regner med at det er misbilligelse over maden der bliver lagt på bordet, men hun bemærker til en kollega, at ham den lille unge dér, han er bare SÅ sød.

Carsten havde bestilt en burger til sig selv og da Magni sidder og stikker lidt til resten af frugten kommer han til at love knægten noget af den, hvis han spiser op.
Desværre spiser Carsten hurtigere end Magni, hvilket udløser et fortørnet blik fra ungen, der ikke regner det efterladte salatblad for noget spiseligt.

Skamfuld må manden jo erkende sin glemsomhed og lover barenet noget meget bedre.
Knægten lyser op i et stort smil og udbryder "ØL?" :D

(kender ikke historien herfra da jeg som bekendt var her hjemme og rydde op...)

Så sød og betænksom han er.

I dag var jeg først lige et smut på biblioteket, og på tilbagevejen glemte jeg selvfølgelig babyjoggeren. Lidt surt når man er næsten ude ved vuggestuen, i snevejr og bare ikke kan bære ham - selv hvis man da havde en bæredims på sig...

Magni er sød og glad for at blive hentet og har da hurtigt (til stor begejstring) erkendt at han må gå hele vejen hjem :)
Jeg brokker mig da kortvarigt over det glemte transportmiddel, særligt fordi Magni stod ved lågen og ville "oppe mor´se duller" - noget jeg bare ikke kan.

Min søde dreng havde da opfattet det som om jeg var træt og besværet af maven, i hvertfald gik han flere gange ind foran mig og mumlede et eller andet meget bestemt!
3. gang han gjorde det tog jeg mig sammen og bøjede mig ned så jeg rent faktisk kunne høre hvad han sagde - at han gerne ville have mig op på ryggen så han kunne bære mig hjem...