Manden var smuttet ned efter morgenbrød og jeg var så småt igang med at pakke aftensaktiviteterne sammen fra i går. Knægten sov stadig, nød vist at have dobbeltsengen for sig selv (utroligt hvad den dreng kan fylde, men han skal måske kompensere for tiden i min trange mave?)
Carsten kommer hjem og lægger to poser bagerbrød på bordet. Så går han ud og hænger sin jakke op og spørger om ikke vi skal vække Magni. Umiddelbart synes jeg bare han skal have lov at sove, men da Carsten så spørger igen, kigger jeg på uret og konstatere at det måske ER på tide at han kommer ud af fjererne...
Hurtigt er manden inde ved vores søn for at få ham op.
Jeg er gået igang med at dække bord og kan høre Carsten sige til Magni "Kan du gå ind til mor" "Gå ind og giv den til mor"...
Afventende går jeg hen på den side af bordet der er nogenlunde ud for døren og venter.
Kort efter dukker min lille søn op med det vildeste morgenhår og med søvndrukne øjne vakler han hen til mig. I favnen har han den sødeste lille rose som han forsigtigt rækker mig.
Jeg tager imod den lille blomst, løfter Magni op og får et STORT kram.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar