Hvorfor kom jeg ikke på det noget før?

Her i dag har jeg trasket 1½ time med Magni i barnevognen, for så kunne han sove ude hvis først han faldt i søvn i den.
Det var måske ikke jordens klogeste idé, at købe en is før end barnet sov, for selvfølgelig ville han da også smage og sukkerindholdet i en kvart solero er cirka hvad der skal til for at forvandle et uvandt-med-sukker-og-andet-slik barn til en ren duracel kanin.

Så på med traveskoene mor - du er selv ude om det.

Men han ville ikke sove. Det var ellers tydeligt at se han var træt, men sove ville han bare ikke. Heller ikke tilbage i lejligheden (jeg havde ømme fødder af at gå så meget og barnevognen er deffekt og indstillet til at passe min næsten 2m høje mand...)
Så lagde jeg mig ind med ham. Det ville han bestemt heller ikke. Da han havde fået to gange babs ville han stadig kravle rundt og at holde ham ind til mig, resulterede bar i gråd der eskalerede så jeg til sidst gav op, det skulle jo være befriende at sove - ikke en kamp om at falde i søvn.

Nå, men enden på det hele - ved ikke hvorfor jeg kom på den tanke - blev at putte ham på ryggen i en vikle... Så skulle jeg bare lige lukke computreen ned, så kunne vi gå, men allerede inden jeg fik rejst mig fra stolen kunne jeg mærke hvor tungt hans hovede var.

3 minutter på ryggen i vikle og han sov som en lille engel .