At købe sutsko

Efteråret er stærk over os, det er fodkoldt og både manden og jeg har allerede fundet indeskoene frem.
Men hvad gør Magni, han har nemlig ikke nogen? Han tager da sin mor i hånden og går ned til skobutikken.
Vi træder indenfor i det dunkle lokale hvor stativer med sko og ekstrasåler står så tæt, at man må kandte sig rundt og luften er tung af læder og skosværte.
Frem hopper en hyggelig ældre dame som straks stiller sig til tjeneste. Magni er rendt i forvejen om til der hvor børneskoene holder til og er begyndt at stille de små stole frem - alle 5.
Der sidder han og troner mens damen og jeg kommer hen, og jeg får sagt at vi gerne vil se på et par indesko.

De første par der bliver taget frem, er nogle populistisk fremstillet skod-sko, i overvejende syntetiske materialer og latterligt dårlig pasform. Eneste pluser, at de er lette for Magni selv at få af og på (og så synes han umiddelbart at spiderman-dimsen er fiiin), men han dingler rundt på de skålformede såler, så jeg skynder mig at tage dem af ham inden han vrikker om.
De næste par er lige så latterlige - fuldsyntetisk, så barnet kan koge supper på sokkerne og rigtigt stifte bekendtskab med fodsvamp og vabler.
Så bryder jeg ind i galskaben og siger, at jeg er på udkig efter noget ordentligt og Magni er ligeglad med fancy broderier og plastikmærkater.

Hurtigt forsvinder hun ud bagved og vender lige så hurtigt tilbage med et par sko, der på lang afstand emmer af kvalitet.
Det er et par marinblå sko, helt i skind med ruskinds sål og foer i bomuldsflonel. De ser lidt fodformet ud - hvilket de også er - og Magni går perfekt i dem.
Han gider dog ikke sidde stille længere, men sværmer rundt oppe ved kasseapperatet. Han kigger længselsfuldt op, kommer tilbage og tager damen i hånden mens han beder om en dissepiin...
Det kan damen naturligvis ikke stå for, så mens jeg pakker skoene sammen, betaler osv, så finder hun bolchedåsen og byder Magni en slikkepind. Hun er i øvrigt ret imponeret over at han kan huske hvad hun har, for han har ikke været i butikken i flere måneder og i øvrigt kun 2 gange før.

Nå, men vi er nu bevæbnet med et par lækre sutsko som naboen, der lige stak hovedet ind, nævnte at jeg da selv måtte have haft sådan et par. Hvor er billedealbummet mor?

:// Magni har fødselsdag og det har han jo og det er i dag...

Det har han nemlig og for den opmærksomme læser skulle det ikke være nødvendigt at bemærke, at han er blevet hele 2 år ;)
For ca. 1 time siden blev Magni hevet ud af min mave efter et veludført kejsersnit - og straks han landede i sin fars favn var vi enige om, at han bestemt var den Magni vi havde regnet. med.

Nå, men dagen i dag startede med at sove lææænge og efterfølgende hentede farmand morgenbrød.
Trods dårlig planlægning og andre svage sider lykkedes det os at finde et lille lagkagelys, som blev sat i toppen af en trekornbolle - og knægten var henrykt.
Det blev ikke mindre festligt af at han fik en gave. Egentligt var han mere optaget af de to fyrfadslys, at puste dem ud og få mor til at tænde dem igen, men han kunne da overtales til at vise sin gave opmærksomhed da jeg havde åbnet den så meget at han kunne se den Barbapapa der lå i den. Det var ikke en hvilken som helst barpapapa, nej det var en barbapapa-sparegris.
Den gamle sølvbjørn var nemlig fyldt og nu havde Magni den største fornøjelse i nøjsommeligt at sidde og putte alle mønterne over i den ny Barbapapa.
Selve formuen rørte ham ikke, men det at putte penge i - nøj det var sjovt.

Senere på dagen kom der gæster. Carsten havde bestilt en "lille" kagemand ved bageren og den var bare SÅ fin.
Der var gaver til Magni. I et kort fra onkel Tajs og tante Katrine var der 100kr, som Magni straks pillede ud og meget bevidst puttede i spare-barbapapa.
Så var der gaver fra faster Rikke, der fik han 3 biler i træ. de bestod af 3 dele som blev holdt sammen med magneter og altså var det muligt at mikse delene mellem hinanden og lave sjove biler som helt sikkert ALDRIG ville blive en realitet på de danske veje...
Selvom vi dårligt kunne få ham til at sætte bilerne fra sig, måtte han jo videre til næste pakke: et rigtig lækkert fiskespil - også med magnetfisk og fiskestænger. Da denne gave var pakket ud var vores søde artige dreng forvandlet til en tryllebundet ægte hystade.
Han takkede pænt - så mere kontant NEJ! til at få flere gaver, fiskespillet var rigeligt for ham.

Dog måtte mor aller nådigst pakke gaven fra mosser La(r)tté op, et fint sæt tøj med barbafamilien på mavsen og da han så det udbrød han da også et fornøjeligt overrasket "Naaaaii".
Gaven fra mormor, bedstefar + morfar - et par sindsygt lækre vinterstøvler fra arautoRAP vagte vist størst begejstring blandt de voksne, Magni selv var opslugt af sit fiskespil og gaven fra farmor og farfar blev han næsten sur over at få stukket i hånden. Tøjet sagde ham ikke noget (men han bliver glad for det til sommer), men den fine rygsæk med en bamsehund på, blev han senere mægtig glad for. Faktisk tror jeg slet ikke at han var klar over, at den fine pottestol til toilettet også var fra dem, men den syntes han var vældig spændende.

Det var en hyggelig dag og det virkede som om alle hyggede sig. Mosse Larté havde svære tømmermænd, men hun er heller ikke så stor at hun rigtigt kan tåle at drikke igennem ;)

Min kloge unge.

Magni og jeg har mange lange samtaler ude på toilettet. I vores hjem har vi simpelthen et "samtale-toilet" hvor andre har et ditto-køkken.

Men altså. Knægten sidder på potten og piller sig i navlen (og længere nede) og jeg står og ordner bleer/vasketøj.
Så ringer min telefon, det er manden der lige skal holde status over hvor han er henne i verden...
Jeg lægger på og Magni kigger på mig:
"zzar ar-bap" (far er på arbejde).
"Nja... far er på vej hjem" svarer jeg.
"zzar (t)dog" (far sidder i toget) konstatere Magni bestemt, og det har han jo ret i.

Næste dag er vi henne at fejre mandens kørekort hos svigerforældrerne. Jeg sidder og snakker med farmor, for hvem jeg genfortæller dialogen fordi jeg synes Magni var ret skrap i sin observering. Han render i øvrigt rundt på gulvet med sin gåvogn, men han har da hørt samtalen og bryder til sidst ind: "zzar sclush ar-bap" (fars arbejde er slut/far er ikke på arbejde) - "zzar doilett!" (far sidder på toilettet).
...og det havde han jo ganske ret i...

Magnis dejlige morgen.

Der har godt nok lydt en del mumlen fra tremmesengen i nat og på et tidspunkt var jeg helt i tvivl om hvorvidt han var vågen. Han sov dog sødeligt mens manden og jeg stod op.
Stemningen i huset var glad, lettere opløftet som vi plejer, men ellers meget afslappet.

Carsten havde travlt ved computeren og jeg lavede morgenmad og pakkede pusletaske. Knægten vågner og kaaalder på sin far. Da jeg kigger ind er han allerede selv på vej op, møver maven hen over tremmerne og dumper ned i sengen. Det ser lidt halvfarligt ud, men knægten løfter hovedet, kigger skælmst ud under det viltre hår og griner smøret. Så kravler han smågrinene hen til kanten af sengen og kaster sine små arme om min hals.
Ude på puslebordet snakker vi lidt, "Maani sou(et) dot". Han kommer på potten og løfter beredvilligt armene så jeg kan pille natblusen af ham. Der sidder han så og smiler mens han suger maven ud og ind, og piller sig lidt i navlen. Får tøj på og render ind til sin far.

Han er glad for, at både mor og far sidder med ved morgenbordet. Havregrøden får lige en ekstra sviptur på vej ind i munden - og der er plads til det hele.
Da alle har spist er det tid til at gå, og far har sørme tid til at gå med :)
Magni får en lille overraskelse: det er i dag d. 1. sept. og altså officielt efterår. Det er lidt vådt og køligt uden for, altså kan det diskuteres hvorvidt det stadig kan kaldes sandalvejr. Derfor bliver de ny sko taget frem. De er købt først på sommeren og var da 2-3 numre for store, men nu passer de og Magni er MEGET fornøjet med dem.

Det er så heldigt, at far har tid nok til, at vi alle 3 kan gå vejen hen til vuggestuen. De ny sko sidder godt og de er sjove at have på.
På den store cykelsti tager Magni sine forældre i hånden - en i hver - og så går vi tre der ud af mens vi nynner i vilden sky.