Magni er sød og dejlig, men han kan også være så indgroet pestilensagtig så man tror det er løgn, ganske som en hver normal 2-2½ årig i en udviklingsfase.
Nyligt er det tandbørstningen der skal afprøves grænser ved. Det har hidtil været som en drøm at børste tænder på knægten og jeg har kun læst overbærent med, når mine medslyngler har skrevet om problemer med deres poder og tænderne allerede fra start af - og glædet mig over at det var så nemt med Magni.
Men nu har han tages revance! Der er ikke det trick han ikke kan, som om børn er genetisk kodet for hvordan man bedst blokkere munden med hænder, tunge eller spænder hele kroppen så det er umuligt at komme til.
At et af tricksne går ud på at sparke, er jo ikke vanvittig bevendt med lillebror i maven, hvorfor det også er Carsten der står for den del af puslesceancen der inkludere en tandbørste.
Det er nu ikke fordi problemerne har stået på så længe og de er da også næsten løst igen, vi var bare så forbløffet over det skift der pludselig var sket med vores lille englebasse.
I går aftes f.eks. lå knægten på puslebordet og gjorde hvad han kunne for at forhindre farmand i at børste hans tænder. Hans modstand var så effektiv, at Carsten tilsidst lod møgungen ligge og tænkte, at den tid kunne udnyttes bedre og så kunne man håbe kræet kom på andre tanker, så han fandt sin barbermaskine og gik igang.
Det var Magni ikke sen til at finde spændende, så den kloge mand kiggede på sin søn og sagde: "hvis du ligger helt stille og får børste tænder, så får du lov at blive barberet bagefter!".
Det kunne vores nysgerrige, totalt ansigtshår-løse unge naturligvis ikke stå for og resten af seancen forløb som i en drøm, med et gab så åbent at man kunne have testet maveindholdet hvis det havde haft interesse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar