Isterninger

Bageren har hævet prisen på de elendige magarinebagte luftpuder, med spor af vekaodrops til horrible 6kr, så vi er definitivt stoppet med at købe dem. Også selvom de egentligt har været fast ritual ved lørdagsmorgenbordet længe.
Magni har kommenteret dette, men slået sig til tåls med, at sådan er det bare og vi kan altid bage nogle selv.

Hørt ved morgenmaden: "Magni, vil du med mig ned i byen og købe marcipan og gær, så vi kan bage chokoladeboller og mazarintærte?"

"Hvad? nææ, vi skal hellere lave isterninger :-)"

Okay så, men hvad er så liiige sammenligningen her? Her til aften har Magni for første gang fået lov at være længe oppe og se en eventyrfilm sammen med os. Da filmen er slut spørger Carsten Magni om de skal lave isterninger. Knægten er selvfølgelig fyr og flamme...
(selvfølgelig skal det gå ud over mig) I køkkenet stikker de hovederne sammen og mens jeg "intetanende" går i soveværelset og samler post-it´s sammen, et lev fra lillebrors raseren, kommer ældstebarnet ind - storgrinende i øvrigt - og putter en isterning ind ad min bukselining. Jeg går lidt ned i knæ så han kan putte en ned ad nakken på mig og hviner pligtskyldigt, mens jeg famler de iskolde klumper ud og løber ind i stuen for at "aflevere" dem hos Carsten.
Hans hyl er ægte nok og da Magni render ind i stuen mens han udstøder små hyl (med slet skjult glæde over legen) prikker jeg til Carsten og siger, at vi hellere må fange ham ind for Magni render bare rundt, med isterninger i bukserne til de er smeltet.

Lillebrors anatomi

Ungerne har spist en banan hver og det kræver efterfølgende en afvaskning. Magni er først på badeværelset og sidder på toilettet da jeg entrere med Hrolf.
Rollingen stilles op på skamlen og håndvasken begynder. Imens kommentere Magni, at "Lillebror har bananfødder"

A hvad? spørger jeg, bananfødder. Ja, siger knægten. Han har to forskellige strømper på... og de passer helt perfekt!.

Alternativ måde at bede om flere maltvafler på

"De der runde nogen som du gav os, de er ved at smage dårligt"
"Nå?, kan du ikke lide dem?"
"Jo, men de andre er ved at være dårlige"

"Okay, det du mener er, de er ved at blive for gamle så vi må helere spise dem INDEN de bliver dårlige og smager grimt?"
"Ja :-D"

Er det fødevarebevidsthed eller hvad? ;-)

5 fede fra drengene.

Vækker Magni en morgen, stryger ham over håret imens han sætter sig op og siger: Kan du mærke mit hår er helt forfærdeligt moar? :-)
(Han havde så også det mest fantastiske morgenhår)

Hrolf er godt igang med at pille opvasken helt fra hinanden i maskinen. Carsten siger rolig, men bestemt "Nej". Knægten sætter det sureste trutmundsansigt op, HIVER sutten ud af munden og kyler den i gulvet!

Jeg ankommer til institutionen for at hente ungerne og bliver mødt af Hrolfs stuepædagog (som også har haft Magni), som simpelthen lige MÅ ud med hvor utrolig forskellige hun har opdaget ungerne er. Hun giver mig (langt om længe *himle*) helt ret i mine observationer om lige at give Magni lidt spillerum og lov til at sige fra over for sin lillebror, "for han er godt nok en strid banan, ham den lille Hrolf".

Adspurgt om han har lyst til at holde fri fra børnehaven svare Magni: "Ja, for jeg har aldrig set sådan en "fin" arbejdsplads før".
Han holder sig da heller ikke tilbage da vi når dettil og vader bare lige ind og tager dem alle med storm. De snakker om ham endnu, min lækre lille charmetrold.

Magni synes det er lidt irriterende med ham lillebror, som altid kommer og gerne vil lege med lige netop dét legetøj som han har gang i. Efterhånden er det lykkedes at forklare ham, at vi ikke bare kan blive ved med at købe nyt legetøj til ham og Hrolf så ikke må lege med noget. Så bliver han nød til at lege med alt sit "gamle" legetøj og Carsten og jeg bruger pengene på legetøj til Hrolf. Så nu har Hrolf fået rigtig mange af Magnis aflagte biler, men den ny blå kranvogn, dét er lillebrors, også selvom den er købt fra næsten ny.