Vandpytten og frugtbægeret

Hver lørdag går Magni til svømning. Han har sin far med, da holdet har den glimrende opfattelse, at børn lære bedst uden alt det der flamingopjat og hvad der ellers findes af opdriftsredskaber, som vinger og bælter, der i den grad hæmmer de svømmende børns motorik.

Derudover er han stadig af en alder hvor flere børn kun lige har vendet sig til det våde element og egentligt helst vil kravle op på skulderen eller hovedet af den forælder de svømmer med.

(dette gælder dog slet ikke Magni, der glad og fro bare kaster sig ud i vandet som var han fisk og ikke jomfru).

Knægten EEEEELSKER sit svømning. I dag havde han dårligt været til at hive op ad vandet, for slet ikke at tale om hans overbevidsning om, at hvis man stod længe nok under bruseren kunne man forvirre sin far til at tro at man endnu ikke havde været inde at svømme?

Men farmand var hård (sulten) så det var på med tøjet og afsted.

Desværre for Carsten havde han lovet Magni at han måtte leget lidt. I forhallen har de et lille bord med noget mega-duplo + en lille biograf. Sidstnævnte interessere ikke Magni synderligt, men det er med til at holde en hyggelig børnestemning omkring legetøjet.

Carsten måtte lige tage den værste sult med et lille stykke mad fra den udemærkede café, der også har det glimrende tilbud i form at et frugtbæger med blandet frugt i mundrette bider, til den bedskedne pris af 10kr.

Sådan et bæger skulle knægten selvfølgelig have, da også han har brug for lidt kulhydrater efter de aktive 30 minutter i bølgerne.

Når Magni har fået sit frugtbæger kan han naturligvis ikke nå at spise det hele inden vi skal hjem (man får så klistrede fingre af at spise udskåret appelsin og så er det ikke til at røre ved legetøjet) og så vil han selvfølgelig holde det SELV!

På vejen hjem er Magni stadig lidt muggen over at svømmeturen er forbi, så han går laaangsomt og har mange udstikkere...

Det tempo er ikke lige hans far, som render nogle meter i forvejen mens han forgæves kommer med opmuntrende udråb.

Pludselig virker det som om knægten er kommet på andre tanker for han stormer frem... lige ud i en vandpyt, der viser sig at være temmelig dyb!

Af overraskelse over vandpyttens dybde går møgungen i knæ (stadig fast knugende sit frugtbæger) og sidder nu der og kalder hjælpeløst på sin far mens tøjet bliver tungere og tungere af koldt muddervand.

Carsten synes han har fået vand nok for i dag og er desuden ikke specielt tiltalt af vandpyttens kontrast til det varme børnebassin de lige har været i, så han tager først lige bestik af situationen før han vælger et punkt hvorfra knægten kan redes uden at det koster farmand våde sko (han husker måske også hvor koldt det var sidst Magni skulle reddes op ad noget vand og denne gang er det jo ikke livstruende).

Derhjemme venter mor og hun bliver mødt af sine to glaaade drenge. Magni der stadig har sit fine frugtbæger og Carsten der lettet over at kunne videregive byrden, fornøjet kysser sin kone og aflevere et barn, der er vådt fra top til tå!

Ingen sjove kommentarer om han mon havde glemt at klæde ungen af INDEN svømning, bare en afklædning så en forkølelse eller værre kan undgås.

Knægten er temmelig træt efter al den leg og forstår virkelig at gøre sig det mageligt, mens mor så må styrte rundt med det våde tøj (sådan en stofble kan altså suge RIGTIG meget vand!), våde sko og en halvkold unge...