Sådan køre man et par børn trætte...

... man tager dem med i et storcenter. Nærmere betegnet det nyåbnede - nordens største - plantecenter: Plantorama.
De har ikke alt hvad hjertet kan begære, men det er tæt på og de havde i hvert fald det der skulle til.

Deres indkøbsvogne er smarte! Deres børnesæde har en ekstra klap, så hvis man ikke medbringer en lille unge kan man nøjes med at pladsere små potteplanter. Selve vognen er ikke særlig dyb, så et ekstra barn sidder også i underholdningshøjde (og man får ikke ondt i ryggen af at rode rundt i bunden efter sin jakke med tegnebog) OG der er en hylde under det hele - vældig praktisk til afsætning af div. drikkebægre med sjatter i bunden.

Man kommer ind i et kæmpe drivhus. Der er bare så højt til loftet at luften er frisk, ikke fugtig. Det er dejligt når man medbringer sådan en halv-astmatisk familie der også skal ud i bidende kulde for at komme hjem igen. Der er mange spændende planter, bla. Cedertræer (en himmalaya-ceder, for at være helt korrekt. Sådan en fætter koster et par tusinde) De har også Hør-palmer, en til 49000 og en billigere til godt 15(000). De fåes dog også i miniudgaver til sølle 1500kr, men så skal man altså vente på at de gror op i størrelse og det er ikke noget de gør på en eftermiddag.

De har også fisk, det er jo et havecenter og et hvert have-pryds-pyntecenter har flere bassinner med div. fisk, særligt karper.
Børnene var da også uddelt begejstret da vi trillede forbi de store kar med vand, Hrolf lænede sig så langt ud at han var røget i hvis ikke Carsten havde sat et greb i hans trøje. Ame-nam-nam var knægtens kommentar, med julelys i øjnene.
Magni nøjedes med at kommentere, at det var fra de der sprayflasker at fiskene fik deres farve. Det var det så rent faktisk også, men hvor faen vidste han det fra? Han kan da endnu ikke læse og vi har ALDRIG snakket om farvefodder - og da slet ikke på flasker der ligner rengøringsmiddel? (ER ungen en reinkarnation af Carl Henrik?) Spooky.

Efter som vi kun havde fået morgenmad og var taget lidt sent afsted (jeg skulle liiiige sy et par overtræksbukser til Hrolf), drev vores lave blodsukker os mod den dejlige cafe der naturligvis også er at finde - i nordens største plantecenter, den slags forpligter jo.
Det var en Baresso som de nu er bedst, eller værst, alt efter om man har et par sultne småunger med eller ej og vi var i besiddelse af sidstnævnte og derfor var det ikke så sjovt, at det eneste der kunne opholde dem mens vi ventede på vores bestilling var lidt rørsukker drysset på en ølbrik. Hrolf lænede sig frisk ind over det lille bord, banker på glasset og siger "Kaffe" :) - der var nemlig kaffebønner under glasset og vores lille barista-in-spe ved skam godt hvad det er.
Til gengæld varde smooteas som ungerne fik superb og med fornyet energi (i krop og sjæl) gik vi på med krum hals.
Vi besøgte deres gnaverafdeling, som ud over et par deguer, 3 dovne chincillaer og et nøgent marsvin, kun husede et genialt kaninskib. Kaninerne var dog gået under dæk pga. et par halvstore unger der troede det var et legeland man skulle råbe og trampe i :(

Plantorama huser også en papegøje, en stor, rød (temmelig mølædt) ara. Som dansker bliver man dårligt værdiget et blik, men da en engelsktalende dame åbnede munden gik den helt i ekstase og råbte både "srååå" og "krooo" mens den drejede hovedet halvt om mod halen og kløede sig på issen med en fod.

Carsten blev også ved med at snakke om den abe de efter sigende også skulle have...

Endeligt, beriget med alt for mange jordbærplanter (man kan kun købe "mange" eller "vildt mange til en god pris") og en sixpack gik vi mod udgangen.

Hrolf faldt i søvn i bilen og efter et lille visit hos morfar, gik også Magni i brædderne. Det giver en dejlig ro til at forberede aftensmad i :)

Syn for sagen...

...og den er at vi har fodret de unger HELT forkert!
Problemet er især Hrolf, der siden overgang fra fuldamning og grøntsagsmos, har haft mere eller mindre tynd mave KONSTANT.
Når han så er blevet smittet med en eller anden rotavirus, som der florere nærmest permanent i vuggestuen, ja så har man en ulykkelig unge der HYYYYLER ved bleskift, med væskende eksem på bagen og kulsort snask der skal skrabes af. (sorry for detaljerne, men de SKAL med!)

Og hvad er det så vi giver de børn? Faktisk er det ikke de enkelte bestandele der er noget galt med for vi lever egentligt ganske sundt, det er sammensætningen der er helt ude i hampen.
Således har vi spist havregrød til morgenmad. Evt. med lidt mælk og (kanel)sukker og en smørklat.
Til frokost står den på rugbrødsmadder med forskelligt pålæg. Hos Magni er variationen dog ikke så stor da han holder på at spise de samme ting inden for et snævert udvalg. Begge børn har frugt med, oftest banan, melon eller pære.
Aftensmaden er igen en variation over "hvad-kan-vi-lave-med-korn" dvs. det er ofte brød eller pasta der er grundingredientsen.
Oven i hatten er begge unger jo dobbeltdisponeret for fødevareallergi OG høfeber, to ting der gerne går ind og forstærker hinanden...
... det kræver ikke den store studentereksamen at regne ud hvorfor den lilles mave er så fucked up!

Så nu har vi prøvet noget nyt! Jeg har egentligt i lang tid gerne ville ændre på vores kost, det er bare det der med at tage sig sammen og desværre skulle vi ud i så slemme koncekvenser som Hrolfs bagdel, før end det rigtig blev til noget. Det heldige er så, at det er gået hen og blevet SÅ moderne (med mad from the past) at jeg bare kan række hånden ud og finde en masse opskrifter.

Resultaterne har da heller ikke ladet vente på sig. Carsten spænder ikke sin skjorte så man ængsteligt sidder og dækker øjnene i angst for flyvende knapper, Magni har vist sig mere samarbejdsvillig end forventet (set i lyset af at han nærmest har levet af pasta eller pizza) og selv jeg der ellers burde suge vand og forvandle mig til mega pms-monster er mere fredelig (og flad om maven). OG DET BARE PÅ 2½ DØGN!

Hvad angår ham det hele handler om, Så er han gået fra 4-5 bonusbleer til 2-3 på en dag. Farven er gået fra brun/sort (blodrester fra stærk tarmirritation) til klart forårsgrønt. Så selvom farven og den slimede konsistens stadig tyder på et "forurenet" og allergi-plaget indre (kom til at give ham en håndfuld cashews, de skullle nærmest bare en tur under hanen så kunne de bruges igen), så er der da fremgang.

Ja, vi kommer til at bruge flere penge på mad, for æg er betydeligt dyrere end havregryn, men Hrolf er faktisk i karantæne for børnehaven, der var et pænt opslag om at de ikke gider unger med tynd mave, så dem må vi så finde.

Solskinssiden ved hele det her have-barn-hjemme halløj er, at vi har hygget os rigtig meget. I dag har vi været på biblioteket og køre i legetøjsbil, gået ned til Netto og kørt racerløb med de små vogne og ellers bare siddet og krammet, grint og snakket.
Hvis det vare for længe kan det være vi kan få pengene for institutionspladsen tilbage, så er der da flere penge til (ordentlig) mad ;-)

Kloge unger

I går eftermiddags var ungerne og jeg en tur i Fakta. I et øjebliks vanvid var jeg gået med på Magnis: "Hvis der er noget legetøj der ser godt ud, så køber vi det for de penge du har mor :-D" (Jeg havde tilføjet, KUN hvis de har perler OG det er helt og aldeles livsnødvendigt)

I Fakta har de rykket fuldstændig om på alt og alle. Derfor blev Magni først trit da han ikke kunne se deres legetøj nogle steder, jeg tænkte "yes, min røv er redet" og Hrolf blev bare hysterisk fordi jeg trillede ham lige forbi kanelgiflerne... Jeg opmundrede dog barnet (Magni) til at gå lidt rund og kigge, for jeg var sikker på de nok skulle have legetøj - et eller andet sted.
Mens Hrolf og jeg trillede rundt og smalede de få ting vi skulle bruge fandt Magni de sølle rester af Faktas før så bugnende legetøjsudvalg, men én ting havde de: perler.
Så mine sidte 25kr blev lige flået fra mig, for en sølle bil-plade og en hånfuld perler. Hrolf skulle ikke snydes så han fik et nyt puslespil. Det var så 65kr på snold (det var ok fordi det var lørdag og vi spiser ikke slik *pudser glorien*)

Hjemme skulle jeg lave mad, så ungerne blev bænket med hver deres nyerhvervelser.
Magnis havde et tydeligt billede af hvordan perlerne skulle pladseres, men for en dreng der stadig bare strør ud på pladen hvad han har i hånden var det nu en større udfordring, regnede vi med. Ikke dest jo mindre lå der en perfekt samlet køreklar politibil, klar til strygning, da manden kom ind for at se hvordan det stod til. Han troede dårligt sine egne øjne og var MEGEt stolt af drengen.

Puslespillet til Hrolf var et træ-puslespil med Cars på. Han eeeeeelsker sit fine puslaspil som han fik til MIN fødselsdag, med det er i pap og han er begyndt at æde brikkerne :( Dumme unge.
Dette her var et "putte-spil" hvor man putter den enkelte brik ned i en form. Der var bare den detalje, at kun 4 af brikkerne var ene i deres form, 1 var to-delt og de to store, Bumle og McQueen, bestod af hele TRE brikker. Der burde egentligt stå 5+ på æsken, men Hrolf gik på med krum hals.
Han havde en smule vanskeligheder med bumle (Jeg havde lige guidet ham gennem McQueen), men da jeg ville vise hans præstation for barnefaderen, gennemgik han det stort set fejlfrit (3-4 gennemgang).
Her til morgen fandt han spillet frem, væltede brikkerne ud på bordet og samlede det på meget kort tid.

NU kommer det (lige så stille og roligt)

Ja ja, som alle andre også siger, så kommer ordene væltende lige pludselig. Det gør de også - omend i en form der vist kun forstås af mig (og til dels Carsten), men de er der :)

Således er Hrolfs aller første ord, i en alder af 23mdr: Perleplade!

Dernæst kan han sige Lampe og Tørstig (han kan også sige lorteble, men det er så utydeligt at ingen andre end Hrolf og jeg ved hvad der tales om).

Han siger stadig meget sjældent Mouar (Mor), aldrig Magni (Her bryder han bare ud i et kæmpe, strålende smil og siger Iiiiih og griner)

Når vi prøver at spørge ham om han kan sige "Far" ser han på os som om vi var dumme og siger Nej.

Skøre mor

Her i anledningen af lejlighedssalget er der shoppet et par ting hos Matas. Blandt andet min ny ven, kalkstensfjerner (så behøver man ikke købe ny brusekarbine for at få det til at se sådan ud) og en neglelak i en fin, brændt orange farve.

Hjemme igen var jeg nysgerrig efter at se farven på mine fingre og da jeg viste resultatet for resten af familien, var Magni ved at falde ned af stolen af benorvelse over mine kunster.
Sådanne negle, der kunne skifte farve, ville han også rigtig gerne have. Det var da et ønske der var til at opfylde. Jeg prøvede at fortælle ham at det mest var piger der gik med sådan noget, men han var som hypnotiseret...

Her til morgen fik manden sig således en brat opvågning, da det gik op for ham at hans ældste søn havde tænkt sig at tage i børnehave - med de nydeligste lakkerede fingernegle.
Trods hans banden, svovlen og rysten på hovedet (og hvad KUNNE han også gøre? vi havde intet acetoneholdig i huset) trampede han tvært skulende afsted med ældstebarnet, der var ganske glad for sine fine hænder :)

(Jeg har også købt en pakke Danone, stukket en pind i dem og sat i fryseren. Det er de mest langtidsvarende og nemme is ;-p )

Hamadræn

Magni har fået perler og plader i julegave. Dem elsker han og er yderst produktiv. Han har også en lillebror, som ser op til ham og gerne vil gøre ALT hvad han gør, for storebror er bare den bedste!
Derfor sidder jeg tit med begge drenge om perlepladerne og tænker, at disse hyggestunder må kunne bruges lidt mere effektivt (altså mindstebarnet kan udemærket selv kravle under bordet og samle tabte perler op når man har vist ham hvor de er faldet), så vi øver ord.

Ude på puslepuden er det mest ord som "navle" og "tissemand" der bliver øvet, det er de to mest interessante ting han beskæftiger sig med. Han siger dem dog slet ikke forståeligt.

Ved produktionsbordet har ét ord til syneladende fundet vej ud på tungebåndet: Perleplade. Det går han så og siger som svar på alt han bliver spurgt om, også aftensmaden som Carsten ihærdigt prøver at indlære ham er "Flæskesteg", ungen svarer glad: Perleplade.