Kan vi nå det?

Vi skal have sat lejligheden i BoBedre-stil stand og det kræver lidt arbejde. Derfor havde vi knoklet på det meste af dagen i går og hen ad eftermiddagen var vi ved at være klar til en lille belønning...

Mette fra familiehuset har i lang tid ævlet løs og Hansen-is´ mejeributik og de billige mega lækre vaffelis man kunne få der, så det var jeg ligesom blevet lidt lun på at afprøve.
Vores GPS er kommet og den skulle også lige afprøves, for hvem gider fare vild på vej til det sydfynske øhav?

Mig ind på computeren og finde adressen, men hjælp - de har åben til 17:30 og uret viste 16:54!
Så var der en lille kort overvejelse om det var besværdet værd, men da kirkeklokkerne ringede kl. 17.00 - dut ind, var vi i hastigt trav på vej hen til bilen.
En GPS er en fantastisk opfindelse! Faktisk er det bare lige ud af vejen, gennem Frederikssund og til venstre, så er man der. Det er lige så lant/kort som hvis vi ville til Hillerød, men isen er klart bedre og vi skal ikke betale for parkering ;).

Hrolf sov sødt mens vi andre guffede is :)

Hørt ved morgenbordet

/: Lillebror elsker mig - og jeg elsker min madpakke.

Fra fulde folk og børn, eller bare for sjov?

Her til morgen var der rigtig feriestemning. Manden var frisk, men ikke vågen, jeg var vågen og det samme var ungerne.
Derfor blev Hrolf i sin egen seng mens Magni og jeg tumlede rundt på Carsten, der rigtig gav den gas som hoppepude.
På et tidspunkt sidder Magni på ryggen af mig, der ligger på Carstens mave og Carsten vrider sig så Magni bliver kastet ned ved siden af på sengen. I det knægten kravler op igen udbryder han flad af grin: dine underbukser lugter temmelig meget af prut moar...

OK! De var altså skiftet i går og vi var dårligt stået op, så det må helt sikkert være en sætning han har lært :/
På den anden side så skulle han selv prøve at stå for enden af puslebordet og skifte en lorteble, SÅ kan han snakke om lugt af "prut" ;)

Arbejdsdreng

Grundet vandproblemer hos underboen har vi (igen!) måtte hive et eller andet større boligprojekt igang, denne gang selve gangen ;)
Det er helt opløftende at se der findes mere uhandy personer end Carsten og mig, dem der har lavet lejligheden her er da ubestridt på 1. pladsen.
Sidste år var det naboerne der havde en vandskade. Den stammede fra et søm der var forvitret fra den plads det havde fået i køkkenafløbet (og den gang havde ejerforeningen syntes det var nemmere at lave en hel skotrende fra toppen af taget, end at undersøge det nærmere). Nu var det Caféen der fik vand i kælderen... hver gang vi brugte køkkenafløbet.

Nu er denne geniale lejlighed konstrueret sådan, at for at lokalisere faldstammen + skaden er man nød til at tage hele gulvet op! Det betyder så også at vi har en yderst effektiv tyverisikring af lejligheden - man træder mere end ½ meter ned lige inden får døren og 1m frem ( Det er så også ret effektivt ti lat lufte ud med hovededøren åben og Magni inde i lejligheden), og så går man planken ud for at komme ind i lejligheden. Men det er ikke så fedt med al den blotlagte rockwool.

Men ok. Forsikringen har godkendt skaden og alle mand er tilrettelagt og klar, vi skal bare have arbejdet gjort.
Nu er det sådan at tømmermesteren hedder Tajs og han skal på ferie på tirsdag. VVS´eren kommer en gang på mandag og der er jeg smuttet på koloni med drengene, så det bliver manden der skal overtage koordinatorjobbet (måske jeg skulle blive hjemme, bare for den dag *g*), men mon ikke det går?
Men altså. Ham der skal lave gulvet har så x-antal timer ud over eftermiddag/aften, så for at han skal nå at lave bare lidt må vi jo igang med at ordne forarbejdet.

Jeg er som sædvanlig impulsiv og en anelse uplanlagt, så jeg står op som sædvanlig, iføre mig dagens tøj - samme som i går - og finder så på at pille den dårlige rockwool af.
Det ser festligt ud, ikke mindst pga. pallietterne på min nederdel. Jeg har en pose på hånden for de lyserøde gummihandsker kan jeg ikke finde.
Magni er MEGET interesseret i hvad der foregår (Hrolf sover, i barnevognen nede under birketræet og det er godt, for senere kommer den hysteriske støvsuger frem) og lige pludselig er der en lille posebeklædt arm der rækker et stykke rockwool frem...

Glad og stol over at kunne hjælpe sidder min lille ældste søn nu på hug yderst på planken og piller rockwool-stumper og små stykker træ, søm og splinter op i spanden sammen med mig. Han har jo været ganske fornuftig og sørget for "handske" - lige som sin mor.
(Han fik lov at være med lidt, for han var så glad og sød, men rockwool er ikke for små børn!)

Ok, det er altså ikke kun mor han aber efter ;)

I morges vækkede jeg knægten fordi han skulle op og i vuggestue.
Grundet varmen var han først faldet i søvn en hel time senere og havde ikke sovet suuuper godt, men derfor skulle han op på samme tidelige tid næste morgen alligevel!

Magni strækker sig, vender rundt og løfter det ene øje på klem, vender sig igen og snorker videre. Jeg går ind i stuen og ordner hans pusletaske. Så går jeg ind i soveværelset igen og rusker ham i foden mens jeg blidt siger han skal vågne op nu.
Knægten svarer søvndrukkene: Mig kommer lig´ om lidt... Og så var jeg fuldstændig færdig af grin - det er nemlig mandens standart svar, når jeg vækker ham.

En rigtig storebror

...er sådan en rigtig lille helt, der klasker store stygge myg når de truer hans lillebror...

Små gryder har også øre...

Jeg er på det nærmeste forment adgang til køkkenet når det er Carsten der står for aftenens kokkereringer, fordi jeg har en tendens til at lade mine levnedsmiddel-skoleerfaringer gå ud over hans ungkarle-stil ved komfuret.
Det synes manden åbenbart er så irriterende, at han hellere vil frådse lidt med strømmen end at lave et energirigtigt måltid - hvem der forstår ;)

Nå, men i går aftes var det så mig der stod ved kødgryderne og Magni, der for tiden er vældigt interesseret i kogekunst (og ellers var han bare hamrende sulten) stod på sin stol og hjalp med at røre i sin lille gryde med havregrød.
Jeg havde et par andre gryder på pladerne og dem fik Magni lov til at regulere temperaturen under.
På et tidspunkt går jeg hen og skruer op for gryden med hovedretten og Magni, der hidtil har stået ganske fordybet i sin havregrød, fare op: Nej, nej, nej SKAL stå på3!
Ok, så kan jeg lære det.

Min skønne skøre unge

I dag faldt det så heldigt at rollingen og jeg var hjemme samtidig med manden - og det i god tid inden Magni skulle hentes. Derfor viklede jeg yngstebarnet og tog manden i hånden, for at vi alle sammen kom ud og gå tur.

På vej hjem i den fugtige hede snakker vi om hvor dejligt det ville være med noget koldt at drikke. Jeg foreslår vand, men den er manden ikke lige solgt til (det frådse-asen). Derfor slår vi ind på vejen til Netto og sætter tempoet op, for det er tæt på Colubo-tid ;)

Jeg går raskt til med Hrolf sødt sovende ved mit bryst, der langsomt bliver klamt af sveden fra den varme baby (han er aldeles ligeglad og ville hyle hvis der gjordes forsøg på et skift over i en barnevogn). Carsten sakker bagud mens han brokker sig over sandalerne som han har svært ved at holde på fødderne (Klart, når han har gået med ankelhøje vinterstøvler indtil for et par uger siden).
Magni løber lidt frem og tilbage mellem os og er glad og fornøjet - lige indtil han falder omkuld mit i en spurt :(
Han hyler op og har slået sig. Carsten løfter ham op og holder ham trøstende ind til sig og mens knægten hulker på sin fars arm går vi videre. Kort efter vil knægten ned! og det kommer han. Han hopper en gang, smiler bredt og siger fornøjet "Nu er det gået i orden", og sådan kan stemningen skifte på blot et par sekundter.

Hjemme i sofaen lære jeg Magni hvordan man laver kakao af mælk og "jord" (O´boy), det synes han er en mægtig tryllekunst. Vi ser Columbo og lillebror ligger på sofaen og griner til mig. Pludselig prutter han og laver efterfølgende nogle lyde, som når man puster med et sugerør i kærnemælk. Jeg kigger på Magni, der griner og siger "De´e bare loort" *G*.
Det er da heldigt at han har så afslappet et forhold til afføring når f.eks et edderkoppespind får ham til at fare sammen og væmmes i stor stil, nu han skal til at stoppe med at bruge ble...