torsdag den 5. april 2012

Påskegeparden

En herlig morg... øh tidlig eftermiddag, klokken har passeret middag og tempoet er ganske fredeligt = langsomt grænsende til kedligt, men vi keder os ikke, faktisk langt fra.

Vi har sovet længe, delvist tilskyndet af naboens abefest der på det tydeligste afslørede deres dårlige musiksmag (jeg mener, hvem i alverden med respekt for sig selv høre Aqua, for fuld hammer kl. 21-ish, dvs. endnu inden man for alvor kan dække sig ind under kanonbranderten?)
Nå. Magni har heldigvis et RIGTIG godt sovehjerte og rollingen er der plads til i dobbeltsengen ;-)
Altså startede dagen først rigtig omkring 9.30, hvor jeg satte en gang grove gulerodsbriocher til hævning.

Manden stod op og hentede morgenbrød, ungerne var søde og elskværdige (Hrolf havde hjulpet en hel del i køkkenet - i hvertfald hvis man ville spørge ham). efter maden spillede Carsten og drengene lidt computer mens jeg bagte bollerne.
I anledning af påsken havde vi planlagt den helt store æggejagt, også for at råde bod på tirsdagens smutter hvor ungerne faldt i søvn inden vi nåede så langt (og Hrolf i øvrigt var syg og mere dårlig end en gammel karklud).
Desværre opdagede Hrolf gemmestedet før det hele var begyndt og så måtte vi ligsom tage den derfra.
Ungerne er ellers helt tåbeligt lette at fornøje, man gør faktisk kun sig selv en bjørnetjeneste ved at tænke sig en hovedpine til i opfindsomhed.
Stor var ungernes glæde over påskeharens besøg og Magni udbrød triumferende: "Påskeharen har været i Netto og købe dem her :-D"

Han ved også godt hvor påskeæggene kommer fra, sådan en var der nemlig i hans kinderæg; en gepard.
Hrolf fik en "happy hippo" som han mente, at når den kom fra ét chokoladeæg (som han ikke særlig godt kunne lide) så kunne den vel også bo i et andet, som han syntes bedre om, og så proppede han den bare ind i det andet chokoladeæg.

Nu bliver yngstebarnet så overladt til farmor - som regner med han skal sove...

Ingen kommentarer: