Lidt guldkorn

"Ej, det er en fjollet katastrofe" - sagt af Magni, om at finde sin seng blokkeret af æsken med flexitrack (for at lillebror ikke skulle rode i den)

"Mor, ved du hvorfor månen er fuld?"
"Nej min skat"
"Det er fordi den har spist en masse stjerner!"

Hrolf har været med mig i køkkenet og sørge for aftensmaden. Han har prøvesmagt (Han var så utålmodig og sulten at det ville have været synd for mig ikke at give ham noget) og har derfor ikke den største appetit da vi sidder ved bordet.
Han sidder dog pænt stille og hygger sig med at fylde sit tomme krus med pastaskruer. Lidt senere er han træt af det og tager en håndfuld og kaster den ud over bordet.
Jeg rejser mig og samler dem op der ryger på gulvet. Imens kan jeg høre Carsten tale strengt og Hrolf skælde ud. Da jeg dukker op til overfladen igen er Carsten færdig af grin.
Han har kigget strengt på møgungen, der selv har fundet ud af at det stunt nok ikke var så smart og derfor har skældt ud, med en formanene pegefinger rakt i vejret.