Her i anledningen af lejlighedssalget er der shoppet et par ting hos Matas. Blandt andet min ny ven, kalkstensfjerner (så behøver man ikke købe ny brusekarbine for at få det til at se sådan ud) og en neglelak i en fin, brændt orange farve.
Hjemme igen var jeg nysgerrig efter at se farven på mine fingre og da jeg viste resultatet for resten af familien, var Magni ved at falde ned af stolen af benorvelse over mine kunster.
Sådanne negle, der kunne skifte farve, ville han også rigtig gerne have. Det var da et ønske der var til at opfylde. Jeg prøvede at fortælle ham at det mest var piger der gik med sådan noget, men han var som hypnotiseret...
Her til morgen fik manden sig således en brat opvågning, da det gik op for ham at hans ældste søn havde tænkt sig at tage i børnehave - med de nydeligste lakkerede fingernegle.
Trods hans banden, svovlen og rysten på hovedet (og hvad KUNNE han også gøre? vi havde intet acetoneholdig i huset) trampede han tvært skulende afsted med ældstebarnet, der var ganske glad for sine fine hænder :)
(Jeg har også købt en pakke Danone, stukket en pind i dem og sat i fryseren. Det er de mest langtidsvarende og nemme is ;-p )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar