lørdag den 12. maj 2012

Sikke et sprog

Nu begynder Hrolf så småt at formulere noget der ligner sætninger, men jeg vil ikke binde an på at det er tydeligt for andre end Carsten og jeg, måske vuggestuen og så hans storebror der altid har haft sin egen mening om hvad lillebror mener om tingene.

I hvertfald er det tydeligt for en hver, at det lille bæst har nogle vendinger han strør om sig med. Egentligt er jeg ret begejstret for hvores institution, men de ting det yngste barn siger... dem har han ikke lært herhjemme, har han?
Hans ynglingsbemærkning er "Yes", "Ja sejt" og "Åh shit"! Han er også begyndt at sige "Mere" i stedet for bare at udstøde en lyd og have en tydelig mimik, altså, mimikken har han stadig, men han er så småt begyndt at bruge verbal kommunikation også :-D

Ingen kommentarer: