Bokkenbukuro

Egentligt skulle jeg jo bare handle på nettet, det er sååå nemt og ikke noget nyt eller besværligt for mig. Men når jeg er blevet anmodet om, af Carstens høj-hellige og meget strenge (Sensei er i hvert fald), Dojo om at sy deres bokkenbukuros, så må man ikke fejle. De havde set mit arbejde i den ringslynge der blev syet til Sempeis førstfødte og da de ikke kunne finde bokkenbukuros der på tilfredsstillende hvis kunne anvendes, ja så vendte de sig mod dem i egne rækker der kunne tænkes op klare opgaven.
Så tilbage til det der med nethandel. Shinaibag og den anden taske har begge skind forstærkede hjørner/bund, så det var da et naturligt must for bokkenbukuro. Rigtigt skind er bare ikke lige sådan at få fat på, jo hvis ens nabo er bundtmager eller rollespilsnørd, men hvis ikke er det russisk roulette eller en tur til København. Vi valgte det sidste.

Ungerne var begge ganske veloplagte og klar på en tur ud i det blå. Første "problem" meldte sig dog allerede inden vi var kommet ud af døren: Hvorers bil kan ikke rumme babyjoggeren og bussen er et sats... Heldigt man ikke er ukendt i slyngeverdenen ;-)
På Ølstykke station mumlede højtalerene noget om en personpåkørsel på Valby, surt, men så var der et påskud for også at køre Metro.
Mange mennesker var på gaden, men Magni var rigtig god til at holde sin far i hånden, så vi mistede ham ikke og Hrolf sad jo i slyngen hos mig. Magni var også god til at holde fast i sin far så han ikke blev væk i menneskemyldret, i det københavnske gademiljø. Sikkert nåede alle mand frem til den lille butik i Skindergade. En stor flot møbelhud blev valgt, perfekt til formålet og stor nok til også at blive til noget lækkert til ungerne... Eller mig ;-p
Vi fandt også noget rigtigt møbelpleje til vores Chesterfield (ikke riffel) så evt. gæster ikke får sværtet måsen hvis vi havde brugt skopuds.
Læderhuset lå lige ved siden af Rundetårn og det ville Carsten gerne vise Magni. Børn under 5år koster gratis, så vi kunne nøjes med at indløse 2 voksenbilletter og et par 2-kroner til kikkerten. Vejen op er kortere end jeg husker den, til gengæld er den rigeligt lang/stejl med en tuung to-års på hoften.
Begge børn var imponeret af udsigten og Hrolf var meget glad for at holde fast i gitteret. Bare det ikke er et tegn på højdeskræk?
Rundetårn er officielt udnævnt til Hrolfs ny ynglingsbygning, den har det han elsker: en laaaaang rampe nedad.

Lige uden for Rundetårn holder Den Økologiske Pølsevogn. Det er altid sjovt at være på tur med tærskeværket og kræsenpinden. Hrolf spiste glad og gerne, selv posen om den fransk, hvis ikke jeg var hurtig nok til at hjælpe ham.
Magni ville ikke have at der var kogevand i pølsen, så den fik hans lillebror lov at spise. Hrolf spankulerede rundt som en dreven dranker mens han tømte indholdet af sin flaske, med stor præcission og éen hånd. Magni var en stor dreng og drak Ginger Ale, som sin mor og far.

Efter frokosten ville Carsten lige forbi stof2000, men de havde ikke noget af det vi skulle bruge. Til gengæld bragte det vores vej forbi de ny Torvehaller, et besøg der forsødede hjemturen med et par gode klumper lækker fudge.
Rollingen sov i øvrigt fra halvvejs inde i Stof2000 besøget - godt jeg havde den ringslynge med, næste gang skal det være en MT for av min skulder hvor er han ved at være tung!