Først holdt han påskeferie og dernæst fik han skoldkopper (ikke slemt, men de var der og så må man blive hjemme fra vuggestue), så han harvde faktisk ikke været i vuggestue et godt stykke tid.
Alligevel har der sneget sig en lille udvikling/ændring ind i Magnis hverdag: han kommer hen til mig, hiver op i min bluse så maven er blottet og giver den et stooort knus mens han hengivent siger: Magni elsker den store mave!
Det der med at gå og elske noget er ikke dagligdags praksis (jo, selvfølgelig, men vi SIGER det ikke i flæng) og da det efterhånden er et godt stykke tid siden han har været i vuggestue er det næppe heller derfra?
I morges var der ellers noget der væltede læsset for knægten. Vi stod op - tidligt efter vores lange påskeferie - og kom stille og roligt i tøj/overtøj. Carsten og Magni går ud i gangen mens jeg så småt kaster mig over klargøring af lejligheden, da jeg pludselig hører Magni græde hjerteskærende...
Bekymret styrter jeg ud i gangen (det må jo være alvorligt siden han græder sådan på et tidspunkt han ellers altid er glad og munter) og der står Carsten på ydersiden af den åbne dør, mens Magni stadig befinder sig i gangen *tsk, tsk*
Magni troede han blev efterladt, han er nemlig vandt til at komme op på fars skuldre endten allerede i stuen eller senest ude i gangen...
(så snart manden blev opmærksom på fadæcen blev Magni glad igen).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar