Den gang vi ventede Magni, fik vi et tal til doubbletesten der hed noget omkring 5500. ikke vildt højt, men bestemt langt fra noget der bare antydede at barnet led af trisomi 21.
Risikoen for at få et barn med Downs stiger med alderen og jeg var da ikke helt og aldeles afslappet til nakkefoldsscanningen/doubbletesten denne gang med Hrolf. Derfor sad jeg og fandt på alle mulige gode berettigelser til de lidt lavere tal, såsom at et lavere tal resulterede i et barn med højere intelligens da det var svært at adskille de gale fra de geniale.
Da testsvaret så kom og var godt 3 gange så høje som Magnis (16000+)blev jeg lidt tvær, for det modbevidste jo lige den teori jeg havde opbygget (for at berolige mig selv).
Så blev rollingen født, og i dag har jeg fået en ide om hvorfor tallene har været så forskellige og hvor skrøbelig downsscreeningen egentligt er: Magni er lille og ret robust mens Hrolf er længere og mere spinkelt bygget. Ingen grund til at undre sig, over at så forskellige børn har givet forskellige resultater. Nu er det bare spændende at se hvad den lille vokser op til at blive for en og hvor lang tid der går før han vokser sin storebror over hovedet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar