Middag med mere....... eller mindre.

I aften var aftenen hvor vi rigtig skulle hygge. Hrolf var så småt ved at komme ind i de vandte rytmer, vi havde styr på Magni og Carsten havde kørt til kendo - helt selv, hvilket havde givet ham en ultimativt kæmpe stor stjerne hos ældste sønnen.
Ikke så meget at han kunne køre til kendo, men da vi stod ved vejen og så ham komme kørende hjem, lyste knægten op og messede højlydt: Far køre nissan, far køre nissan, far køre nissan, far kører bilen HELT selv :D

Og at Carsten sådan helt selv, for aller første gang havde kørt bil, i "vores bil" skulle fejres.
Derfor havde vi taget en and ud af fryseren og fundet en rigtig lækkert lydende opskrift og besluttet, at vi ville have nogle gæster til at dele den aften sammen med os.
Valget faldt på mormor, bedstefar og "Mosser Larte", der som den eneste ikke havde mødt vores ny vidunder. Bedstefar ville hellere blive hjemme og male stue (eller vidste han instinktivt hvad der ventede) så det blev mormor og Lærke der troppede op.

Vi skulle som sagt have and. Derfor havde vi printet en opskrift, regnet ud hvor lang tid det ville tage og inviteret efter hvornår det ville passe. Det blev så godt en time skævt - til den sene side.
Derudover havde Carsten udtrykkeligt udspurgt mig om vi havde kartoffler til tilbehøret, det mente jeg da bestemt vi havde.
Derfor, da anden var ved at have så kort igen at vi skulle have det ordnet, kunne vi til mandens gru konstatere, at det havde vi ikke!
Et hurtigt smut ned til byens restaurent løste dog det problem - en beslutning vi skulle blive RIGTIG glade for senere...

FOR, da der var ca. et kvarter tilbage af andens stegetid, der skulle have været færdig kl 20, lagde jeg mærke til den manglende duft. Ovnen stod såmænd bare på lys - ingen varme! (så den and var da i hvertfald kureret for gulsot, hvis det skulle have været et problem).
Så der stod vi. forsinket, med en halvrå and og intet tilbehør heller hvis vi ikke havde valgt at hente det udefra.

Magni var ligeglad, han beskæftigede både moster, mormor og sig selv med sit brio tog, mormor hjalp lige med et par ammetips så Hrolf kunne blive puttet (efter at være blevet behørigt beundret af moster) og Carsten hentede det bestilte tilbehør.
Det bestod heldigvis af lækre grøntsager og udsøgte kartoffler - i rigelige mængder, så vi satte os til bords og fik en ganske hyggelig middag alligevel, og de tidligere besværligheder kunne vi jo så grine af imens.