Min lille, alt for store søn - suk.

At det at få en lille nyfødt hjem er en stor stress belastning, for især moderen, er ganske velkendt. At de større søskende i familien også reagere på en eller anden måde er også langt fra usædvanligt.
Usædvanligt er det til gengæld, når storebror på 2½år pludselig reagere med åbenlys emotionalitet og omsorg, når moderens iltre temperament titter frem.
Således var jeg igang med at brokke mig over den pædagog i knægtens vuggestue, der konstant foldede bleen sammen overbåde rispapir og lort, hvilket resulterede i en indtørret bæ der klistrede til stoffet. Mere ulækkert end selv en rigtig stinkeble.
Min reaktion mens jeg tømte pusletasken var, at brokke mig tydeligt over problemet og Magni kaldte fra puslepuden "komme mor", med sin søde bekymrede stemme og da jeg nåede over til ham blev jeg trukket ned i et stort kram...