Rigtige drenge skraber knæet...

...og i går var det Magnis tur.

Vi var på vej hjem fra farmor og farfar, Magni ville skubbe babyjoggeren og den løb pludselig fra ham.

Vi befandt os selvfølgelig på den del af strækningen hvor asfaldten kan sammenlignet med et bed fuld af granitskær.

Først rejste han sig bare op, men jeg kunne se på hans ansigt, at det ikke var helt sjovt og da jeg hev op i hans bukseben og så de blodige skrammer, kom der også et par klynk fra ham :(

Men efter lige at have pustet en gang eller to, hev han selv ned i buksebenet, sagde SÅ! og greb fat i babyjoggeren. Mere tid skulle der ikke bruges på det!

Mors dag

Manden var smuttet ned efter morgenbrød og jeg var så småt igang med at pakke aftensaktiviteterne sammen fra i går. Knægten sov stadig, nød vist at have dobbeltsengen for sig selv (utroligt hvad den dreng kan fylde, men han skal måske kompensere for tiden i min trange mave?)

Carsten kommer hjem og lægger to poser bagerbrød på bordet. Så går han ud og hænger sin jakke op og spørger om ikke vi skal vække Magni. Umiddelbart synes jeg bare han skal have lov at sove, men da Carsten så spørger igen, kigger jeg på uret og konstatere at det måske ER på tide at han kommer ud af fjererne...

Hurtigt er manden inde ved vores søn for at få ham op.
Jeg er gået igang med at dække bord og kan høre Carsten sige til Magni "Kan du gå ind til mor" "Gå ind og giv den til mor"...

Afventende går jeg hen på den side af bordet der er nogenlunde ud for døren og venter.
Kort efter dukker min lille søn op med det vildeste morgenhår og med søvndrukne øjne vakler han hen til mig. I favnen har han den sødeste lille rose som han forsigtigt rækker mig.
Jeg tager imod den lille blomst, løfter Magni op og får et STORT kram.

Min lille sortfods indianer

1. Maj bød på skovtur i Harreskoven.

Vi var afsted, far, mor og Magni + 3 venner. Vejret var strålende, varmt og dejligt som det nu rigtigt kan være sådan en lun sommerdag :)

Vi fant et sted med en bålplads og slog lejr. Så tog vi fat på div. forberedelser af Maj festen (Beltane) og Magni STOR hyggede sig imens bl.a. med at kravle rundt på ildstedet...

Det er ikke til at se, for hans fødder er ikke engang med på billedet, men han havde sandaler på - UDEN sokker - og da vi kom hjem og pillede fodtøjet af, var hans fodsåler KULsorte ;D.

Men han havde hygget sig.

Jeg synes altså den vuggestue er sej...

...ikke nok med at de tager det helt afslappet med stofbleerne, som de håndterer rigtig godt, så er de også så hyggelige og søde at snakke med når man henter/afleverer sit barn.

I dag da jeg hentede Magni var de ude på legepladsen, så jeg lasso´ede lige engang med viklen og smed ham på ryggen.
Mens jeg bandt ham fast stod pædagogen og spurgte til. Hun var bare så interesseret og reglevant i sine spørgsmål at det var en fryd at svare (det havde jeg gjort under alle omstændigheder). Hendes egne børn var "desværre" langt over slyngealderen (yngste var 7), men ellers kunne hun godt havde tænkt sig at slynge.
Hun havde haft en babybjørn, men efter hendes stemmeskift og ansigtsmimik at dømme havde det bekendskab ikke været af de bedre .

Men hvor er det bare fedt at Magni går sådan et sted . De er så glade og positive, så det er så fedt at være der .
Jeg "kom til" at sige, at jeg jo var slyngeinstruktør - sådan en lidt undskyldende bemærkning for at retfærdiggøre mit slet skjult store arsenal af div. bæredimser (har haft det meste med der ude), og det er jo heller ikke helt forkert, da jeg jo gerne tager ud og hjælper nødstedte slynger :P

Hvorfor kom jeg ikke på det noget før?

Her i dag har jeg trasket 1½ time med Magni i barnevognen, for så kunne han sove ude hvis først han faldt i søvn i den.
Det var måske ikke jordens klogeste idé, at købe en is før end barnet sov, for selvfølgelig ville han da også smage og sukkerindholdet i en kvart solero er cirka hvad der skal til for at forvandle et uvandt-med-sukker-og-andet-slik barn til en ren duracel kanin.

Så på med traveskoene mor - du er selv ude om det.

Men han ville ikke sove. Det var ellers tydeligt at se han var træt, men sove ville han bare ikke. Heller ikke tilbage i lejligheden (jeg havde ømme fødder af at gå så meget og barnevognen er deffekt og indstillet til at passe min næsten 2m høje mand...)
Så lagde jeg mig ind med ham. Det ville han bestemt heller ikke. Da han havde fået to gange babs ville han stadig kravle rundt og at holde ham ind til mig, resulterede bar i gråd der eskalerede så jeg til sidst gav op, det skulle jo være befriende at sove - ikke en kamp om at falde i søvn.

Nå, men enden på det hele - ved ikke hvorfor jeg kom på den tanke - blev at putte ham på ryggen i en vikle... Så skulle jeg bare lige lukke computreen ned, så kunne vi gå, men allerede inden jeg fik rejst mig fra stolen kunne jeg mærke hvor tungt hans hovede var.

3 minutter på ryggen i vikle og han sov som en lille engel .

Min skøre, skøre søn

Familien sidder i sofaen og hygger med lidt fjernsyn, dvs. Carsten og jeg sidder og følger med på skærmen, Magni hopper rundt på sofabordet og i ind i mellem kaster sig ned til en af os...
På et tidspunkt er han i sofaen hvor han karter rundt og brænder energi af. Pludselig er han henne ved Carsten, der udstøder et hyyyl af smerte. Lidt ferbrilsk puffer han Magni væk (jeg er også igang med at vriste ham fri af armen) og kan fremvise 2½ meget dybe mærker. Havde kæberne været lidt stærkere eller Carstens hud tyndere ville det havde blødt en del, så hårdt bed møgungen.

Magni står på den anden side af mig og jeg siger belærende "ikke bide, du skal være sød ved far", vender mig mod Carsten og siger "Ae ae". Magni træder resovlut over mine ben, snubler ind til sin far og begynder at nusse hans kind med hans gentager mit "ae ae".

Carsten er lidt opgivent flad af grin, men hvad skal man ellers stille op med sådan et afkom?

Lidt i live er shoppen da...

I går syede jeg en ringslynge.

Det er ikke fordi jeg ikke har syet ringslynger før, men denne er alligevel lidt speciel. Den er nemlig syet i ramie (bedre kendt som nældestof dvs. stof lavet af fibre fra brandenælder). Det har fuldstændig samme egenskaber som hør bare lidt hurtigere at "gå til" og mere smidigt og blødt.

Herligheden fik selvfølglig en hale af smuk jadegrøn silke, hvilket passede rigtig flot til de bronzefarvede ringe jeg brugte.

Det er den smukkeste sommerslynge jeg har syet til dato! Og den er så fin så fin. Magni sidder perfekt i den. Min 10kg. tunge guldklump bliver pludselig en fjer på min skulder. Måske slyngen slet ikke skal på shoppen alligevel?

pris 600Kr