mandag den 1. marts 2010

Så sød og betænksom han er.

I dag var jeg først lige et smut på biblioteket, og på tilbagevejen glemte jeg selvfølgelig babyjoggeren. Lidt surt når man er næsten ude ved vuggestuen, i snevejr og bare ikke kan bære ham - selv hvis man da havde en bæredims på sig...

Magni er sød og glad for at blive hentet og har da hurtigt (til stor begejstring) erkendt at han må gå hele vejen hjem :)
Jeg brokker mig da kortvarigt over det glemte transportmiddel, særligt fordi Magni stod ved lågen og ville "oppe mor´se duller" - noget jeg bare ikke kan.

Min søde dreng havde da opfattet det som om jeg var træt og besværet af maven, i hvertfald gik han flere gange ind foran mig og mumlede et eller andet meget bestemt!
3. gang han gjorde det tog jeg mig sammen og bøjede mig ned så jeg rent faktisk kunne høre hvad han sagde - at han gerne ville have mig op på ryggen så han kunne bære mig hjem...

Ingen kommentarer: