Hvad de dog ikke laver uden mig...

I dag er det lørdag og det er som sagt dagen hvor knægten går til svømning med farmand.
Jeg blev hjemme for at rydde lidt mere op, der kommer gæster i morgen da jeg jo er blevet et år ældre.

Efter svømning er Magni (og hans far) som regel sultne - en kendt effekt af at træne og bruge sin krop - og de går derfor ud i caféteriet og får lidt at spise.
Magni vil gerne have et frugtbæger og det fik han da også denne gang. Han besigtiger krusets indhold og bestemmer sig for, at han aller helst vil have vandmelon - der ligger aller nederst - og at det andet "ikke smager dejligt!"

De øvrige frugtstykker (der er som regel 4-5 forskellige slags) bliver lagt ud på bordet, nøje sorteret efter hvilken slags frugt det er.
Carsten ser kantinedamen stå og betragte knægten, og regner med at det er misbilligelse over maden der bliver lagt på bordet, men hun bemærker til en kollega, at ham den lille unge dér, han er bare SÅ sød.

Carsten havde bestilt en burger til sig selv og da Magni sidder og stikker lidt til resten af frugten kommer han til at love knægten noget af den, hvis han spiser op.
Desværre spiser Carsten hurtigere end Magni, hvilket udløser et fortørnet blik fra ungen, der ikke regner det efterladte salatblad for noget spiseligt.

Skamfuld må manden jo erkende sin glemsomhed og lover barenet noget meget bedre.
Knægten lyser op i et stort smil og udbryder "ØL?" :D

(kender ikke historien herfra da jeg som bekendt var her hjemme og rydde op...)