Det er nok verdens mest velkendte hemmelighed, at jeg har et heftigt temperament og til tider kan have svært ved at styre det.
Det kan til tider være anstrengende for Carsten med en kone der bliver gal 1 - 3 gange, bare på de godt 40min. det tager om morgene fra vi står op til han og Magni er ude af døren...
Vi har derfor aftalt, for der ligger jo oftest kun lidt eller slet intet bag mine udbrud, at så snart manden kan høre jeg er ved at kamme over kan han afbryde mig og spørge om jeg ikke lige trænger til et kram...
Det har været praktiseret én gang i går aftes under afrydning af aftensmaden. Her til morgen er jeg ved at putte Magni i flyverdragt, og igen gør min indlevelsesevne at jeg står og bliver vrissen over en bitte lille ting (tror det var noget med rækkefølgen flyverdragt/vanter) lyn hurtigt læner knægten sig frem og trækker mig ind i et kram. Hvad han sagde kan jeg ikke lige huske, men hensigten var ikke til at tage fejl af!
Der er 3 dage til han bliver 2½år og han sov altså da Carsten og jeg udarbejdede den handlingsplan... er han synsk eller bare ualmindelig empatisk :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar