Først holdt han påskeferie og dernæst fik han skoldkopper (ikke slemt, men de var der og så må man blive hjemme fra vuggestue), så han harvde faktisk ikke været i vuggestue et godt stykke tid.
Alligevel har der sneget sig en lille udvikling/ændring ind i Magnis hverdag: han kommer hen til mig, hiver op i min bluse så maven er blottet og giver den et stooort knus mens han hengivent siger: Magni elsker den store mave!
Det der med at gå og elske noget er ikke dagligdags praksis (jo, selvfølgelig, men vi SIGER det ikke i flæng) og da det efterhånden er et godt stykke tid siden han har været i vuggestue er det næppe heller derfra?
I morges var der ellers noget der væltede læsset for knægten. Vi stod op - tidligt efter vores lange påskeferie - og kom stille og roligt i tøj/overtøj. Carsten og Magni går ud i gangen mens jeg så småt kaster mig over klargøring af lejligheden, da jeg pludselig hører Magni græde hjerteskærende...
Bekymret styrter jeg ud i gangen (det må jo være alvorligt siden han græder sådan på et tidspunkt han ellers altid er glad og munter) og der står Carsten på ydersiden af den åbne dør, mens Magni stadig befinder sig i gangen *tsk, tsk*
Magni troede han blev efterladt, han er nemlig vandt til at komme op på fars skuldre endten allerede i stuen eller senest ude i gangen...
(så snart manden blev opmærksom på fadæcen blev Magni glad igen).
fredag den 9. april 2010
torsdag den 1. april 2010
onsdag den 31. marts 2010
At underholde en løve...
Farmand har påskeferie og det er Magni ikke sen til at udnytte.
Mens jeg sidder lidt ved computeren og døjer med svimmelhed (måske jeg ville have bedre af at lægge mig lidt på sofaen) så finder Magni og far på ting at fordrive tiden med...
Magni har en løve og den vil også gerne lege med, så Magni og lastbilen + løven + far, spiller bold på spisebordet.
Al den leg gør løven træt, så Magni putter den i seng og går så ind i stuen og leger vidre med sin far. Han tryller lidt med at gemme lasbilen i Magnis øre, spiller bowling og hvad de ellers finder på de to :).
tirsdag den 30. marts 2010
Rend mig i traditionerne
I dag var dagen som jeg havde sret frem til med stor forventning, nemlig dagen hvor vi skulle til IKEA med knægten.
Disse ture, særligt dem i efterårsferien, står i mine erindringer som noget utrolig sjovt og næsten eventyragtigt, med skattejagt, legerum og cafémad.
Det var derfor med slet skjult utålmodighed at jeg jagede manden ud af sengen, til trods for en ret urolig nat der var endt med at Magni måtte sove i vores seng.
Dagen startede fint nok og Magni spandt veltilfreds over alle de kørselsmuligheder han fik afprøvet bus - tog - metro - bus osv...
Vi var lige et smut over Riget og der brillerede han lige med sin betænksomhed: vandautomaten var spændende at lege med - og hvad kunne være mere fintfølende end først at bringe sin mor et krus? (han drak tørstigt af sit eget bagefter så hvis der var bagtanker med i spillet så var de svære at få øje på)
Magnis øjne var store da vi nåede til IKEA. Det lovede godt. Først en tur ud på badeværelset og få skiftet bleen og så op til caféteriet for at få noget frokost...
Det kan godt være at man endten bare skal holde sig til én ret eller at mine erindringer har glorificeret det hele en tak (det er selvfølgelig også en mulighed at standarten faktisk er faldet) for den frokost var nu ikke noget at råbe hurra for.
Carsten fik et tør kogt/stegt kyllingbryst med en skovlfuld hvedekerne salat hvori der var ældtet lidt paprikafrugt og nogle bønner, så var der klasket et skefuld grøn dyppelse og en skefuld rød dyppelse ved og det så ikke halvt så appetitligt ud som på billedet.
Min caesar-salat var ikke meget bedre. En tallerken fuld rødbede/ruccola (hader de to typer, den ene smager for stærkt til at spise rå i større mængder og den anden skal være virkelig frisk for ikke at smage af råddenskab) og det var dryppende vådt, så croutonerne var grå og slaskede. Der var nogle ok skiver parmesan ved og det var egentligt det bedste.
Knægten pastaret var lidt udkogt og kunne godt have brugt en anelse mere salt, men der var en økologisk ispind bagefter, så i det store hele var han egentlig ikke så forvendt.
Det er jo påskeferie, så ved indgangen fik vi udleveret et lille skattekort hvorpå der er tegnet et påskeæg. Straks knægten får det i hånden begynder han at udbrede sig om, at Maani derne spisse påseædt :D
Jo jo min ven, så må vi lige etagen igennem og finde posterne ;)
Om det er IKEA der er blevet mindre eller blot mig der er blevet mere gangvandt vides ikke, men vi tæskede etagen igennem efter de poster. Det er skuffende så lidt der bliver gjort ud af "jagterne" efterhånden, de havde dog sat et par "snyde" poster op så man havde for mange bogstaver til at pusle det rigtige ord på plads med.
Hovedeformålet med turen havde egentligt været at erhverve to stk. bekväm træskamler, men de var selvfølgelig allerede revet væk - trods det at der var kommet ny leveringer dagen forinden!
Det betød at vi gik tomhændede igennem kassen - noget der vist aldrig er sket får i min IKEA-historie.
Ok, knægten fik sit "påseædt" og Carsten og jeg fik nogle rigtig gode ideer til indretningen af vores sammenbragte lejlighed.
Vi tog tilbage til nørreport, men smuttede lige inden om den hyggeligste lille café for at slutte dagen af på ordetlig vis.
Magni bevidste at han i særdeleshed er sin fars søn og sin mors lille abekat.
Jeg havde bestilt et glas appelsinjuice med hindbær, til os hver - en øl til manden, og Magni tog éen slurk, og så underligt nødlidende ud i hovedet at jeg skyndte mig at række ham er serviet at spytte ud i: knægten kan bestemt ikke lide hindbær! Til gengældt havde han med stor fornøjelse fortærret begge stykker klæbrig, tung og lækker chokoladekage - noget han helt klart har efter mig :D
Jeg fik slet ikke brugt den bæredims jeg havde taget med, men nu var vi jo afsted HELE familien, så farmands brede skuldre har været flittigt i brug.
Bebsen i maven blev skønnet til 2700g, lidt under gennemsnittet, men det er ikke alarmerende da det er normalt i vores familie at få små børn. Minder mig bare om, at det første der skal medbringes gerne skal være str. præmatur - om ungen så havde mulighed for at bliver overbåren som sin storebror.
Disse ture, særligt dem i efterårsferien, står i mine erindringer som noget utrolig sjovt og næsten eventyragtigt, med skattejagt, legerum og cafémad.
Det var derfor med slet skjult utålmodighed at jeg jagede manden ud af sengen, til trods for en ret urolig nat der var endt med at Magni måtte sove i vores seng.
Dagen startede fint nok og Magni spandt veltilfreds over alle de kørselsmuligheder han fik afprøvet bus - tog - metro - bus osv...
Vi var lige et smut over Riget og der brillerede han lige med sin betænksomhed: vandautomaten var spændende at lege med - og hvad kunne være mere fintfølende end først at bringe sin mor et krus? (han drak tørstigt af sit eget bagefter så hvis der var bagtanker med i spillet så var de svære at få øje på)
Magnis øjne var store da vi nåede til IKEA. Det lovede godt. Først en tur ud på badeværelset og få skiftet bleen og så op til caféteriet for at få noget frokost...
Det kan godt være at man endten bare skal holde sig til én ret eller at mine erindringer har glorificeret det hele en tak (det er selvfølgelig også en mulighed at standarten faktisk er faldet) for den frokost var nu ikke noget at råbe hurra for.
Carsten fik et tør kogt/stegt kyllingbryst med en skovlfuld hvedekerne salat hvori der var ældtet lidt paprikafrugt og nogle bønner, så var der klasket et skefuld grøn dyppelse og en skefuld rød dyppelse ved og det så ikke halvt så appetitligt ud som på billedet.
Min caesar-salat var ikke meget bedre. En tallerken fuld rødbede/ruccola (hader de to typer, den ene smager for stærkt til at spise rå i større mængder og den anden skal være virkelig frisk for ikke at smage af råddenskab) og det var dryppende vådt, så croutonerne var grå og slaskede. Der var nogle ok skiver parmesan ved og det var egentligt det bedste.
Knægten pastaret var lidt udkogt og kunne godt have brugt en anelse mere salt, men der var en økologisk ispind bagefter, så i det store hele var han egentlig ikke så forvendt.
Det er jo påskeferie, så ved indgangen fik vi udleveret et lille skattekort hvorpå der er tegnet et påskeæg. Straks knægten får det i hånden begynder han at udbrede sig om, at Maani derne spisse påseædt :D
Jo jo min ven, så må vi lige etagen igennem og finde posterne ;)
Om det er IKEA der er blevet mindre eller blot mig der er blevet mere gangvandt vides ikke, men vi tæskede etagen igennem efter de poster. Det er skuffende så lidt der bliver gjort ud af "jagterne" efterhånden, de havde dog sat et par "snyde" poster op så man havde for mange bogstaver til at pusle det rigtige ord på plads med.
Hovedeformålet med turen havde egentligt været at erhverve to stk. bekväm træskamler, men de var selvfølgelig allerede revet væk - trods det at der var kommet ny leveringer dagen forinden!
Det betød at vi gik tomhændede igennem kassen - noget der vist aldrig er sket får i min IKEA-historie.
Ok, knægten fik sit "påseædt" og Carsten og jeg fik nogle rigtig gode ideer til indretningen af vores sammenbragte lejlighed.
Vi tog tilbage til nørreport, men smuttede lige inden om den hyggeligste lille café for at slutte dagen af på ordetlig vis.
Magni bevidste at han i særdeleshed er sin fars søn og sin mors lille abekat.
Jeg havde bestilt et glas appelsinjuice med hindbær, til os hver - en øl til manden, og Magni tog éen slurk, og så underligt nødlidende ud i hovedet at jeg skyndte mig at række ham er serviet at spytte ud i: knægten kan bestemt ikke lide hindbær! Til gengældt havde han med stor fornøjelse fortærret begge stykker klæbrig, tung og lækker chokoladekage - noget han helt klart har efter mig :D
Jeg fik slet ikke brugt den bæredims jeg havde taget med, men nu var vi jo afsted HELE familien, så farmands brede skuldre har været flittigt i brug.
Bebsen i maven blev skønnet til 2700g, lidt under gennemsnittet, men det er ikke alarmerende da det er normalt i vores familie at få små børn. Minder mig bare om, at det første der skal medbringes gerne skal være str. præmatur - om ungen så havde mulighed for at bliver overbåren som sin storebror.
lørdag den 27. marts 2010
Fra fulde folk og børn skal man høre sandheden...
...og således udbrød min dejlige søn spontant mens vi sad og kiggede tegneserier: "SE mor larmer!"
(men nej, sådan har jeg nu aldrig overfaldet min mand - de gange han er kommet med blomster til mig. Jeg eeelsker at få blomster :D)
lørdag den 20. marts 2010
Ahh, glæden ved at overholde sengetider
Som forældre holder man jo godt på stabiliteten og de faste puttetider i - især de små - børns tilværelse, men var der ikke lige nogen der kunne have været så flinke, at fortælle os at den slags skam også kan gøre forældrerne en bjørnetjeneste hvis de ikke også selv følger skemaet?
I går blev Magni som sædvanlig puttet, ej faktisk blev det lidt senere end normalt da Carsten også først kom senere hjem (og knægten ville så gerne lige sige "Hej" til sin far), men trods alt en hel del tidligere end vi selv gik i seng.
Her til morgen finder jeg så min drøm en anelse livagtig og vedholdende - og ganske rigtigt, knægten står op i sin seng og kaaaalder fordi han gerne vil have sin duplo-cementblander, altså.
Jeg får guidet ham til selv at stå op (lægge legetøjet fra sig, kravle over på gyngestolen og ned, tage legetøjet igen...) og så vil han selvfølgelig over i vores seng ;)
Det er da også meget hyggeligt, men Magni har bare for meget krudt i rumpen til at gide ligge stille og sove videre, så jeg hjælper ham ind i stuen og gør det en smule hyggeligt for ham før jeg tøffer tilbage i seng.
Tjekker lige uret på vejen... 06:48 GAAAB!
I går blev Magni som sædvanlig puttet, ej faktisk blev det lidt senere end normalt da Carsten også først kom senere hjem (og knægten ville så gerne lige sige "Hej" til sin far), men trods alt en hel del tidligere end vi selv gik i seng.
Her til morgen finder jeg så min drøm en anelse livagtig og vedholdende - og ganske rigtigt, knægten står op i sin seng og kaaaalder fordi han gerne vil have sin duplo-cementblander, altså.
Jeg får guidet ham til selv at stå op (lægge legetøjet fra sig, kravle over på gyngestolen og ned, tage legetøjet igen...) og så vil han selvfølgelig over i vores seng ;)
Det er da også meget hyggeligt, men Magni har bare for meget krudt i rumpen til at gide ligge stille og sove videre, så jeg hjælper ham ind i stuen og gør det en smule hyggeligt for ham før jeg tøffer tilbage i seng.
Tjekker lige uret på vejen... 06:48 GAAAB!
onsdag den 17. marts 2010
Han er skisme hurtigtopfattende...
Det er nok verdens mest velkendte hemmelighed, at jeg har et heftigt temperament og til tider kan have svært ved at styre det.
Det kan til tider være anstrengende for Carsten med en kone der bliver gal 1 - 3 gange, bare på de godt 40min. det tager om morgene fra vi står op til han og Magni er ude af døren...
Vi har derfor aftalt, for der ligger jo oftest kun lidt eller slet intet bag mine udbrud, at så snart manden kan høre jeg er ved at kamme over kan han afbryde mig og spørge om jeg ikke lige trænger til et kram...
Det har været praktiseret én gang i går aftes under afrydning af aftensmaden. Her til morgen er jeg ved at putte Magni i flyverdragt, og igen gør min indlevelsesevne at jeg står og bliver vrissen over en bitte lille ting (tror det var noget med rækkefølgen flyverdragt/vanter) lyn hurtigt læner knægten sig frem og trækker mig ind i et kram. Hvad han sagde kan jeg ikke lige huske, men hensigten var ikke til at tage fejl af!
Der er 3 dage til han bliver 2½år og han sov altså da Carsten og jeg udarbejdede den handlingsplan... er han synsk eller bare ualmindelig empatisk :)
Det kan til tider være anstrengende for Carsten med en kone der bliver gal 1 - 3 gange, bare på de godt 40min. det tager om morgene fra vi står op til han og Magni er ude af døren...
Vi har derfor aftalt, for der ligger jo oftest kun lidt eller slet intet bag mine udbrud, at så snart manden kan høre jeg er ved at kamme over kan han afbryde mig og spørge om jeg ikke lige trænger til et kram...
Det har været praktiseret én gang i går aftes under afrydning af aftensmaden. Her til morgen er jeg ved at putte Magni i flyverdragt, og igen gør min indlevelsesevne at jeg står og bliver vrissen over en bitte lille ting (tror det var noget med rækkefølgen flyverdragt/vanter) lyn hurtigt læner knægten sig frem og trækker mig ind i et kram. Hvad han sagde kan jeg ikke lige huske, men hensigten var ikke til at tage fejl af!
Der er 3 dage til han bliver 2½år og han sov altså da Carsten og jeg udarbejdede den handlingsplan... er han synsk eller bare ualmindelig empatisk :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
