Yngelpleje...

Vi får is til dessert i aften. Carsten har spist sin portion op og Magni mangler endnu 3 små mundfulde.
Carsten er i et fantastisk drillehumør og der går ikke 3 sekundter efter knægten har puttet sidste mundfuld indenbords, før han begynder at lave ballade.
Inden jeg får kigget op fra min næste mundfuld før de begge sidder med is på næsen...

For manden ligger morskaben i at få Magni til at strææække sin tunge op mod næsen. Han demonstrere med sig selv - og han kan selvfølgelig ikke nå.
Det tager ungen éet kort forsøg at konstatere at hans tunge heller ikke kan nå hans næse og så, rækker den geniale unge hænderne frem mod sin fader.
Carsten stikker hovedet hen til Magni, der ganske pligtopfyldende i henhold til legens pointe, stikker tungen ud og slikker isen af sin fars store tud, hvorefter han gør tegn til Carsten om at gøre det samme for ham.

Mission completet

Aftensmaden i går

Mormor havde snakket om at lave pasta selv og det var der da også en opskift på i min ynglingskogebog, så det så jo ganske let og ligetil ud og igang vi gik med projektet...

Magni stod på sin lille stol ved siden af, så han kunne kigge med. Egentligt er der slet ikke så meget i det at lave pasta: man skal have det rigtige mel, æggene skal have rum-temperatur og så skal man have lidt tålmodighed.
Sidstnævnte skyldes møgungen, der "stjal" mel fra min bunke for at lave tog-spor...
Jeg forklarede ham trinvist om processerne, at der skulle bruges 8 æg så dem tilsatte vi 2 ad gangen sammen med en spsk. olie og så skulle det mixes i melskålen med en gaffel.
Magni kan de lækreste forundrings/beundrings/forståelseslyde så det var egentligt ret sjovt.

Samtidig var han vist også sulten, for han satte prøvende tænderne i den endnu rå pastadej, den brød han sig ikke om selvom han eeelsker pasta *g*
Det færdigkogte resultat passede dog lige i hans smag, og jeg nænnede ikke at fortælle ham, at den Gran Padano han også ville have drysset over sin portion, faktisk er en ost...

Hvad de dog ikke laver uden mig...

I dag er det lørdag og det er som sagt dagen hvor knægten går til svømning med farmand.
Jeg blev hjemme for at rydde lidt mere op, der kommer gæster i morgen da jeg jo er blevet et år ældre.

Efter svømning er Magni (og hans far) som regel sultne - en kendt effekt af at træne og bruge sin krop - og de går derfor ud i caféteriet og får lidt at spise.
Magni vil gerne have et frugtbæger og det fik han da også denne gang. Han besigtiger krusets indhold og bestemmer sig for, at han aller helst vil have vandmelon - der ligger aller nederst - og at det andet "ikke smager dejligt!"

De øvrige frugtstykker (der er som regel 4-5 forskellige slags) bliver lagt ud på bordet, nøje sorteret efter hvilken slags frugt det er.
Carsten ser kantinedamen stå og betragte knægten, og regner med at det er misbilligelse over maden der bliver lagt på bordet, men hun bemærker til en kollega, at ham den lille unge dér, han er bare SÅ sød.

Carsten havde bestilt en burger til sig selv og da Magni sidder og stikker lidt til resten af frugten kommer han til at love knægten noget af den, hvis han spiser op.
Desværre spiser Carsten hurtigere end Magni, hvilket udløser et fortørnet blik fra ungen, der ikke regner det efterladte salatblad for noget spiseligt.

Skamfuld må manden jo erkende sin glemsomhed og lover barenet noget meget bedre.
Knægten lyser op i et stort smil og udbryder "ØL?" :D

(kender ikke historien herfra da jeg som bekendt var her hjemme og rydde op...)

Så sød og betænksom han er.

I dag var jeg først lige et smut på biblioteket, og på tilbagevejen glemte jeg selvfølgelig babyjoggeren. Lidt surt når man er næsten ude ved vuggestuen, i snevejr og bare ikke kan bære ham - selv hvis man da havde en bæredims på sig...

Magni er sød og glad for at blive hentet og har da hurtigt (til stor begejstring) erkendt at han må gå hele vejen hjem :)
Jeg brokker mig da kortvarigt over det glemte transportmiddel, særligt fordi Magni stod ved lågen og ville "oppe mor´se duller" - noget jeg bare ikke kan.

Min søde dreng havde da opfattet det som om jeg var træt og besværet af maven, i hvertfald gik han flere gange ind foran mig og mumlede et eller andet meget bestemt!
3. gang han gjorde det tog jeg mig sammen og bøjede mig ned så jeg rent faktisk kunne høre hvad han sagde - at han gerne ville have mig op på ryggen så han kunne bære mig hjem...

Ved godt I allerede har fået blebilleder, men her er altså lidt flere...

Så syntes jeg lige det var tid til en lille kavalkade... :D

...og så tabte han underkæben.

Magni har altid været videbegærlig, ivrig efter at lære og slægter tilsyneladende sin mor på hvad klæbehjerne angår.
Således havde han leget med biler i vuggestuen (big surprice, hehe) da en af fædrerne var kommet for at hente sit barn. Faderen sidder og snakker med lederen af institutionen, der er med til at passe ungerne i det store fællesrum, da Magni kommer hen til ham med en bil.

Magni: "hvA dee?"
Far: Det er en gul bil :)
Magni (ser indigneret på ham): Nej, det er en gul BMW! :)
Jeanette, lederen: (udnytter lige den seje situation) : ja, noget skal vi jo lære de små...

Faderen skal vist lige samle sig en gang inden han får fat på sit eget afkom.

Pilfinger i køkkenet

Det er ikke altid man lige kan holde øje med knægten, når far er i gang ved kødgryderne og samtidig har beordret mor til at tjekke aftenens fjernsynsprogram.

Magni er heldigvis ret selvhjulpen og kravler gerne op til frugtskålen og finder et stykke han gerne vil have.
Det gjorde sig da også gældende lige før, men i stedet for et æble eller en banan, fandt jeg ham stående med klør5 i aftensmaden, det rå hakkekød vel at mærke...

Der hapsede han lige så fint en fingerlang trævl, stopper den i munden og synker den med velbehag, velbekommen siger jeg bare.
Skal han være med på en tartarmad en anden gang?