:// Magni har fødselsdag og det har han jo og det er i dag...

Det har han nemlig og for den opmærksomme læser skulle det ikke være nødvendigt at bemærke, at han er blevet hele 2 år ;)
For ca. 1 time siden blev Magni hevet ud af min mave efter et veludført kejsersnit - og straks han landede i sin fars favn var vi enige om, at han bestemt var den Magni vi havde regnet. med.

Nå, men dagen i dag startede med at sove lææænge og efterfølgende hentede farmand morgenbrød.
Trods dårlig planlægning og andre svage sider lykkedes det os at finde et lille lagkagelys, som blev sat i toppen af en trekornbolle - og knægten var henrykt.
Det blev ikke mindre festligt af at han fik en gave. Egentligt var han mere optaget af de to fyrfadslys, at puste dem ud og få mor til at tænde dem igen, men han kunne da overtales til at vise sin gave opmærksomhed da jeg havde åbnet den så meget at han kunne se den Barbapapa der lå i den. Det var ikke en hvilken som helst barpapapa, nej det var en barbapapa-sparegris.
Den gamle sølvbjørn var nemlig fyldt og nu havde Magni den største fornøjelse i nøjsommeligt at sidde og putte alle mønterne over i den ny Barbapapa.
Selve formuen rørte ham ikke, men det at putte penge i - nøj det var sjovt.

Senere på dagen kom der gæster. Carsten havde bestilt en "lille" kagemand ved bageren og den var bare SÅ fin.
Der var gaver til Magni. I et kort fra onkel Tajs og tante Katrine var der 100kr, som Magni straks pillede ud og meget bevidst puttede i spare-barbapapa.
Så var der gaver fra faster Rikke, der fik han 3 biler i træ. de bestod af 3 dele som blev holdt sammen med magneter og altså var det muligt at mikse delene mellem hinanden og lave sjove biler som helt sikkert ALDRIG ville blive en realitet på de danske veje...
Selvom vi dårligt kunne få ham til at sætte bilerne fra sig, måtte han jo videre til næste pakke: et rigtig lækkert fiskespil - også med magnetfisk og fiskestænger. Da denne gave var pakket ud var vores søde artige dreng forvandlet til en tryllebundet ægte hystade.
Han takkede pænt - så mere kontant NEJ! til at få flere gaver, fiskespillet var rigeligt for ham.

Dog måtte mor aller nådigst pakke gaven fra mosser La(r)tté op, et fint sæt tøj med barbafamilien på mavsen og da han så det udbrød han da også et fornøjeligt overrasket "Naaaaii".
Gaven fra mormor, bedstefar + morfar - et par sindsygt lækre vinterstøvler fra arautoRAP vagte vist størst begejstring blandt de voksne, Magni selv var opslugt af sit fiskespil og gaven fra farmor og farfar blev han næsten sur over at få stukket i hånden. Tøjet sagde ham ikke noget (men han bliver glad for det til sommer), men den fine rygsæk med en bamsehund på, blev han senere mægtig glad for. Faktisk tror jeg slet ikke at han var klar over, at den fine pottestol til toilettet også var fra dem, men den syntes han var vældig spændende.

Det var en hyggelig dag og det virkede som om alle hyggede sig. Mosse Larté havde svære tømmermænd, men hun er heller ikke så stor at hun rigtigt kan tåle at drikke igennem ;)

Min kloge unge.

Magni og jeg har mange lange samtaler ude på toilettet. I vores hjem har vi simpelthen et "samtale-toilet" hvor andre har et ditto-køkken.

Men altså. Knægten sidder på potten og piller sig i navlen (og længere nede) og jeg står og ordner bleer/vasketøj.
Så ringer min telefon, det er manden der lige skal holde status over hvor han er henne i verden...
Jeg lægger på og Magni kigger på mig:
"zzar ar-bap" (far er på arbejde).
"Nja... far er på vej hjem" svarer jeg.
"zzar (t)dog" (far sidder i toget) konstatere Magni bestemt, og det har han jo ret i.

Næste dag er vi henne at fejre mandens kørekort hos svigerforældrerne. Jeg sidder og snakker med farmor, for hvem jeg genfortæller dialogen fordi jeg synes Magni var ret skrap i sin observering. Han render i øvrigt rundt på gulvet med sin gåvogn, men han har da hørt samtalen og bryder til sidst ind: "zzar sclush ar-bap" (fars arbejde er slut/far er ikke på arbejde) - "zzar doilett!" (far sidder på toilettet).
...og det havde han jo ganske ret i...

Magnis dejlige morgen.

Der har godt nok lydt en del mumlen fra tremmesengen i nat og på et tidspunkt var jeg helt i tvivl om hvorvidt han var vågen. Han sov dog sødeligt mens manden og jeg stod op.
Stemningen i huset var glad, lettere opløftet som vi plejer, men ellers meget afslappet.

Carsten havde travlt ved computeren og jeg lavede morgenmad og pakkede pusletaske. Knægten vågner og kaaalder på sin far. Da jeg kigger ind er han allerede selv på vej op, møver maven hen over tremmerne og dumper ned i sengen. Det ser lidt halvfarligt ud, men knægten løfter hovedet, kigger skælmst ud under det viltre hår og griner smøret. Så kravler han smågrinene hen til kanten af sengen og kaster sine små arme om min hals.
Ude på puslebordet snakker vi lidt, "Maani sou(et) dot". Han kommer på potten og løfter beredvilligt armene så jeg kan pille natblusen af ham. Der sidder han så og smiler mens han suger maven ud og ind, og piller sig lidt i navlen. Får tøj på og render ind til sin far.

Han er glad for, at både mor og far sidder med ved morgenbordet. Havregrøden får lige en ekstra sviptur på vej ind i munden - og der er plads til det hele.
Da alle har spist er det tid til at gå, og far har sørme tid til at gå med :)
Magni får en lille overraskelse: det er i dag d. 1. sept. og altså officielt efterår. Det er lidt vådt og køligt uden for, altså kan det diskuteres hvorvidt det stadig kan kaldes sandalvejr. Derfor bliver de ny sko taget frem. De er købt først på sommeren og var da 2-3 numre for store, men nu passer de og Magni er MEGET fornøjet med dem.

Det er så heldigt, at far har tid nok til, at vi alle 3 kan gå vejen hen til vuggestuen. De ny sko sidder godt og de er sjove at have på.
På den store cykelsti tager Magni sine forældre i hånden - en i hver - og så går vi tre der ud af mens vi nynner i vilden sky.

Barbapapa

Min veninde Helena er kommet på besøg og hun var så utilnærmeligt flabet, at oplyse mig om at der findes tegnefilm med Barbapapa på youtube.com
Om jeg er dum, naiv eller blot ganske uvidende vides ikke, men straks efter aftensmaden (hvor knægten i øvrigt kværnede den dobbelte portion pasta-penne af hvad jeg kunne præstere) måtte over til computeren for, med mine egne øjne at få syn for sagen.

Da computeren er startet op pladsere jeg derfor førstfødte på computerstolen, hvor han glad og forventningfuld griber en kuglepen og jubler "D(t)ene" :)
Rimelig hurtigt får jeg søgt på youtube - og ganske rigtigt: Barbapapa film i massevis.
Magni griber høretelefonerne, for lyd må der til - også selvom det er på tysk! (og siden hvornår har et barn taget skade af at udvikle sit sprogøre?)

Første episode af Barbapapa glider over computerskærmen og knægten sidder tryllebundet med øjnene klistret til skærmen.
Da filmen er færdig (hver sekvens tager 5:11 min.) ivrer han "mere Barba", hvilket han da også får.
Men ganske kort efter, da han vel har set sit 3. afsnit og jeg er ved at rydde aftensmaden af bordet, lyder der en desperat gråd over fra computeren. Den korte intro før afsnittet er slut og barbapapa-familien står som små bogstaver på en tom blå skærm. Knægten er DYBT ulykkelig og hikser sit "mere Barba" om og om igen og opdager først at filmen er gået videre, 5 sekundter inde.
Rigtig galt går det da den er rigtigt slut og skærmen viser små billeder af de valgmuligheder man nu har. Magni hyyyler og kan slet ikke acceptere at det er slut med den dejlige film - han elsker barbapapa noget så inderligt.

Jeg starter en ny film, igen da introen er slut bliver han ked og da filmen er slut bliver han direkte ulykkelig. Vi når faktisk at se 13 afsnit (de sidste 8 er den sammenhængende historie om hvordan Barbapapa rejser heeeele jorden rundt for at finde sin Barbamama og de får barbabørnene) før at han indser at der altid kommer et nyt afsnit, og at det ikke er verdens undergang at der lige er en lille pause mellem filmene.

Det bliver dejligt når vi finder en komplet playlist, så har computeren afløst vaskemaskinen som babysitter :)

Onkel Tajs

...har fået en STOR stjerne hos lille Magni. Han køre nemlig Nussa ;)
Lige nede for trappen holder caféens store varevogn og på fronten af den er der et stort karakteristisk billogo. Det har medført, at Magni nu spotter en toyota på miles afstand og ophidset peger vildt mens han plapre løs og griner...

Manis åddedue

At Magni eeelsker sin vuggestue kan der vist ikke være megen tvivl om. Han proklamere straks han vågner: "Mani åddedue" med lys og forventningsfuld stemme, hvorefter han med et glad smil svinger sig ud af tremmesengen. Så ligger han lidt i min dyne og griner før han rejser sig og lidt groggy vakler ind i stuen til sin far.

I går kom han dog ikke afsted. Manden kunne ikke finde sine nøgler til klinikken og han havde en køretime så han ikke engang kunn blive hjemme og lede efter dem, så derfor blev det at aflevere Magni aflyst til fordel for en gennemrodning af huset fra A - Z.
Jeg nåede dog til O, så fandt jeg dem og Magni og jeg hastede afsted, så vi kunne nøjes med at tage til Hillerød frem for hele vejen til Nørreport.

Magni elsker at køre bus og kigge på tog, og når turen også byder på en hilsen på farmand, SÅ er den næsten helt hjemme.
Der var godt nok en god aktivitet af blå blink, men da det er Hillerød og stationen ligger dør om dør med politi-stationen tillagde jeg det ikke større opmærksomhed.
Det var faktisk først da bussen hjem igen stoppede og måtte vende om (der stod en politibil og spærrede for færdselsretningen) at det gik op for mig, at der faktisk var sket en stor ulykke lidt længere nede ad vejen.

Magni sad klistret til ruden og så landskabet trille forbi (chaufføren havde vist også lige fået lidt til adrenalinet, han kørte lige lidt voldsomt til) og havde helt glemt at han ikke var kommet i vuggestue.
På vejen forbi den store græsplæne, var en stor traktor-plæneklipper igang med at trimme græsset, så den måtte vi også lige over forbi og hilse på.

Så var Magni træt og efter en hurtig frokost kom han ind at sove. Da han vågnede igen var han kun lige påbegyndt sine hoppe-i-sengen akrobatik stunts, da far trådte ind ad døren.
Det var lige hvad der gjorde eftermiddagen perfekt :)

En søndag med fart på...

Søndag d. 23 august holdt Fjordløberne i Frederikssund deres årlige løbestævne.

Min mor havde tænkt sig, at det kunne være en glimrende lejlighed til at samle familien lidt, så vi fik alle ordre på at melde os til.
Carsten havde været til reunion med sin gamle gymnasieklasse - drukket igennem og kun sovet 2 timer inden han dumpede ind ad døren med morgen brød til mig og Magni (og ham selv), ingen af os havdre trænet og vi kom lige præcis for sent ud af døren til at nå bussen...

Nå. Mormor sponsorerede en taxa, så vi nåede det i sidste øjeblik. Først blev de voksne sendt afsted. Carsten havde valgt 13,5km ruten og mormor og bedstefar skulle følges på 5km.
Selv skulle jeg følges med Magni på 2km børneløb, hvor også morster Lærke havde valgt distance.

Starten gik og min lille tumling hoppede fremad med stor iver. Turen var mærket med små flag fra fætter BR og da Magni elsker flag var det en fin ansporing for ham. Ruten var ydermere markeret ved, at der stod ridderbamser, vikingebamser og prinsessbamser ved vejkryds, samt zorro-hybrider (fjerprydet musketérhat, krumsabel og kappe) og en enkelt tosset viking. Ruten var smuk. Hen ad fjordstien, gennem lystbådhavden, videre ad fjordstien, forbi den gamle vikingeboplads og gennem vikingebyen før turen gik tilbage af fjordstien.
Ved målet stod folk tæt i opløbet og heppede mens de klappede vildt af børnene. Magni og jeg kom ind næst sidst i tiden 28.10, men han havde nu også gjort det godt. Ud af 2000meter har han løbet i hvertfald de 1700 og han bliver altså først 2 år i næste månede...

Bedsterne klarede det også på en ganske udemærket tid, mormor selvfølgelig lidt sejere end bedstefar ;) klarede deres distance i en fin tid, lige som moster Lærke gjorde det.

Hjemme hos Mormor var der stillet badebassin op, så dér vidste vi hvor Magni var resten af aftenen (sselvom jeg tog ham op halvvejs fordi det var blevet overskyet og hans læber var blå. Knægten ville nu gerne være blevet i)