Små børn udvikler sig med raket fart og Magni er bestemt ingen undtagelse.
I går sad vi ved aftenbordet og den lille skiderik havde spist sig mæt, så begynder han bare at smide med maden. Far siger "Nej!", men Magni griner bare smøret og kylder sin leverpostejsbolle op i suppegryden...
Var der nogen der ville have den lille gyldenlokkede vildbasse?
Så rykker familien over i sofaen, til film og hygge med dejlig te. Magni sætter en stædig plade på og hyler utålmodigt efter at få SIN andel af tekandens indhold... som han efterfølgende vælter, ikke bare én, men hele 2 gange. NU er han billigt til salg! 3 brødskorper og et flækket tinkrus, så er han din.
Mor er træt og mismodig efter at have gået hjemme og kedet sig, samt været i byen og nået for lidt. Far er træt efter en vældig lang dag på arbejde og alt for lang ventetid på stationen fordi bus og tog passer elendigt sammen.
...og Magni er bare en typisk kernesund og sprudlende vildbasse i endnu et af livets udviklingsfaser. Man kan ikke andet end at holde af ham for hans krumspring og stille og roligt lære ham, at maden skal ligge på tallerkenen, at man tager skoene af når man hopper i sofaen, at mor ikke er et klatrastativ og at det gør ondt på far når Magni i en energiudledning lige borer sine tænder hårdt fast i fars storetå ;)
Nu skal vi til forældresamtale/evaluering i vuggestuen i morgen, men jeg ville da blive overrasket hvis de har andet end positivt at sige om ham...
onsdag den 17. juni 2009
lørdag den 6. juni 2009
Som det dog kører for os...
Om morgenen ville Magni gerne kører til vuggestue på sin scooter. Jeg lod ham gøre det, men tog af gammel van en ringslynge med.
Ganske rigtigt, da vi nåede bommen efter det grønne område kom han op. Jeg stillede scooteren op ad nogle gran-buske så jeg kunne hente den på tilbagevejen...
... det glemte jeg selvfølgelig.
Om eftermiddagen hentede jeg Magni igen og vi gik den lille omvej for at hente scooteren. Jeg havde bange anelser og håbede ikke at Magni kunne huske at vi havde eftereladt den der om morgenen, men det kunne han. Som vi nærmede os bommen blev han mere og mere urolig mens han vendte sig og pegede mens han sagde "dooder"?
Den var væk!
Efter en kort panik-tænkepause tog jeg chancen og spurgte den mor der var på legepladsen ved siden af, med sit lille barn.
Hun kunne heldigvis fortælle at hun netop havde set et par halvstore knægte komme kørende med den.
Jeg takkede hende og hastede i den retning jeg bestemt mente de måtte være. Hurtigt kunne jeg da også høre lyden af scooteren (plastikhjul mod grov asfalt larmer meget) og fandt synderne.
Jeg ved ikke hvad der er med sådanne knægte, men irriterende døve er de fame, som om de godt var klar over at de havde gjort noget forkert. Nå. 3. gang hvor jeg nærmest skreg ad dem stoppede de op.
Der var ingen problemer med at få kørertøjet, der heldigvis ikke havde taget skade, udleveret, selvom den største af knægtene liiige skulle forvisse sig om, at det nu var sikkert at det var netop vores scooter de havde hugget (taber).
Magni var glad for at få sit legetøj tilbage og kørte resten af vejen hjem :).
Da vi så kom hjem, lykkeligt triumferende over dagens genfundne tab (og helt ærligt så kunne jeg også havde ladet være med at glemme den om morgenen), så ringer manden og fortæller, at han har glemt det nyindkøbte tæppe i toget...
...så nu venter vi endnu 48 timer på at høre fra DSB.
Ganske rigtigt, da vi nåede bommen efter det grønne område kom han op. Jeg stillede scooteren op ad nogle gran-buske så jeg kunne hente den på tilbagevejen...
... det glemte jeg selvfølgelig.
Om eftermiddagen hentede jeg Magni igen og vi gik den lille omvej for at hente scooteren. Jeg havde bange anelser og håbede ikke at Magni kunne huske at vi havde eftereladt den der om morgenen, men det kunne han. Som vi nærmede os bommen blev han mere og mere urolig mens han vendte sig og pegede mens han sagde "dooder"?
Den var væk!
Efter en kort panik-tænkepause tog jeg chancen og spurgte den mor der var på legepladsen ved siden af, med sit lille barn.
Hun kunne heldigvis fortælle at hun netop havde set et par halvstore knægte komme kørende med den.
Jeg takkede hende og hastede i den retning jeg bestemt mente de måtte være. Hurtigt kunne jeg da også høre lyden af scooteren (plastikhjul mod grov asfalt larmer meget) og fandt synderne.
Jeg ved ikke hvad der er med sådanne knægte, men irriterende døve er de fame, som om de godt var klar over at de havde gjort noget forkert. Nå. 3. gang hvor jeg nærmest skreg ad dem stoppede de op.
Der var ingen problemer med at få kørertøjet, der heldigvis ikke havde taget skade, udleveret, selvom den største af knægtene liiige skulle forvisse sig om, at det nu var sikkert at det var netop vores scooter de havde hugget (taber).
Magni var glad for at få sit legetøj tilbage og kørte resten af vejen hjem :).
Da vi så kom hjem, lykkeligt triumferende over dagens genfundne tab (og helt ærligt så kunne jeg også havde ladet være med at glemme den om morgenen), så ringer manden og fortæller, at han har glemt det nyindkøbte tæppe i toget...
...så nu venter vi endnu 48 timer på at høre fra DSB.
onsdag den 3. juni 2009
Magnis sprog
Der går jo ikke en dag uden at knægten snakker som et vandfald og langsomt langsomt begynder vi at forstå mere og mere af hvad han egentligt siger ;)
Han tæller stadigvæk mest 10 - 7 (og en hel masse fagter med fingrerne), men han forstår når vi siger 1-2-3 (og så sker der et eller andet) og er meget forventningsfuld omkring det.
Han har efterhånden også maaange ord og jeg tror sms-sprog er udviklet fra babysnak, f.eks. Bus. i Magni sprog: buus. Buus dækker over stort set alt motoriseret på hjul:
Busser, men også:
Kæmpe lastvogne
Varebiler
Servicebiler
Personbiler
Motorcyler
- men dog ikke knallerter
Han har kreeret en enkelt sætning på 3 ord: Hvu mor henne? (hvor er mor henne), men ellers begrænser han sig til 2.
Den nok mest brugte sætning fra Magni er ikke: hva´ dee?, men Hu Zzar? (hvor er far?)
Ellers er det jo altid sjovt at snakke med ham. Boor(d) er bold og Boor er blomst ;) Logisk ikke?
Han tæller stadigvæk mest 10 - 7 (og en hel masse fagter med fingrerne), men han forstår når vi siger 1-2-3 (og så sker der et eller andet) og er meget forventningsfuld omkring det.
Han har efterhånden også maaange ord og jeg tror sms-sprog er udviklet fra babysnak, f.eks. Bus. i Magni sprog: buus. Buus dækker over stort set alt motoriseret på hjul:
Busser, men også:
Kæmpe lastvogne
Varebiler
Servicebiler
Personbiler
Motorcyler
- men dog ikke knallerter
Han har kreeret en enkelt sætning på 3 ord: Hvu mor henne? (hvor er mor henne), men ellers begrænser han sig til 2.
Den nok mest brugte sætning fra Magni er ikke: hva´ dee?, men Hu Zzar? (hvor er far?)
Ellers er det jo altid sjovt at snakke med ham. Boor(d) er bold og Boor er blomst ;) Logisk ikke?
lørdag den 30. maj 2009
Hvad kom først, hønen eller ægget? - Det gjorde Magni.
Vores lille nysgerrige dreng har fundet en vej op til køkkenbordet.
Han trækker sin lille stol hen til kisten med garn, kravler op på kisten og derfra op på sin kommode, der alt sammen står op ad køkkenbordets bagside ud mod stuen.
Hvis han vil kan han kravle videre op på selve køkkenbordet, det gør han faktisk nogle gange, men lige i dag valgte han at blive stående på sin udkigspost og i stedet terrorisere hvad der nu lige stod fremme.
Der stod blandt andet en bakke fine ny øko-æg.
Magni tænker noget i stil med: "det ser spændende ud, kan det spises?" og tager et æg ud fra bakken. Først prøver han at få det stoppet ind i munden, og da han ikke synes at det føles som noget der kan bides over på halvvejen skal det selvfølgelig være i éen mundfuld ;).
Det lykkes selvfølgelig ikke for der er trodsalt grænser for hvor meget den lille øgle kan udvide sit gab.
Der må tænkes lidt mere over hvordan nødden (eller ægget) skal knækkes, så Magni tager ægget ud i hånden og kigger så indgående på det, at en arkitekt ville blive misundelig.
Så får han en ide og føre ægget op til munden igen.
Ganske forsigtigt - for han har luret at skalden er sådan lidt skrøbelig og hænger sammen hele vejen rundt - bider han prøvende og får skabt et lille hul gennem skallen.
Med et ansigsudtryk der rummer lige dele afsky og skuffelse kigger han foragteligtpå den hvide kegle i hans hånd. Så løfter han armen op og smider ægget over skulderen...
Han trækker sin lille stol hen til kisten med garn, kravler op på kisten og derfra op på sin kommode, der alt sammen står op ad køkkenbordets bagside ud mod stuen.
Hvis han vil kan han kravle videre op på selve køkkenbordet, det gør han faktisk nogle gange, men lige i dag valgte han at blive stående på sin udkigspost og i stedet terrorisere hvad der nu lige stod fremme.
Der stod blandt andet en bakke fine ny øko-æg.
Magni tænker noget i stil med: "det ser spændende ud, kan det spises?" og tager et æg ud fra bakken. Først prøver han at få det stoppet ind i munden, og da han ikke synes at det føles som noget der kan bides over på halvvejen skal det selvfølgelig være i éen mundfuld ;).
Det lykkes selvfølgelig ikke for der er trodsalt grænser for hvor meget den lille øgle kan udvide sit gab.
Der må tænkes lidt mere over hvordan nødden (eller ægget) skal knækkes, så Magni tager ægget ud i hånden og kigger så indgående på det, at en arkitekt ville blive misundelig.
Så får han en ide og føre ægget op til munden igen.
Ganske forsigtigt - for han har luret at skalden er sådan lidt skrøbelig og hænger sammen hele vejen rundt - bider han prøvende og får skabt et lille hul gennem skallen.
Med et ansigsudtryk der rummer lige dele afsky og skuffelse kigger han foragteligtpå den hvide kegle i hans hånd. Så løfter han armen op og smider ægget over skulderen...
torsdag den 28. maj 2009
Anatomi og genkendelse
... Jeg sidder ved computeren og læser på ekstrabladets netavis. Magni kommer hen, vil op og får en plads på mit skød. Den artikel jeg læser indeholder nogle billeder af en ung dame i en meget lille bikini, og sådan et halvkropsbillede hvor der er fokuseret lige neden for hendes (kunstige) kavalergang... Magni vender sig om, kigger et halvt sekundt og peger mens han konstaterende siger: Bass (babs)
Ja ja ... Magni har også en periode for tiden. Der er TO meeeget vigtige ting i verden Zzar (far) og Bass (babs).
Så kender man sin plads i hirakiet.
Ja ja ... Magni har også en periode for tiden. Der er TO meeeget vigtige ting i verden Zzar (far) og Bass (babs).
Så kender man sin plads i hirakiet.
onsdag den 27. maj 2009
Lidt om forståelse...
Magni har været lidt sløj og småt spisende, så jeg foreslår Carsten at give ham lidt kakao eller juice.
Drengen kigger forventningsfuldt op på sin far og begynder at gå ud mod køkkenet...
Carsten tager kakaomælken frem og Magni peger begejstret "djuus".
Carsten prøver at korrigere knægten, "Det hedder kakao", men Magni holder på sit djuus.
Så tager manden juicekartonen frem også og stiller den ved siden af kakaokartonen.
Peger på den ene: "J u i c e" og så den anden "K a k a o", mens Magni kigger på med store utålmodige øjne.
Så er det Magnis tur til at sige hvad de hedder og da han er en lille papegøje er han da også glad med på legen.
Med "Djuus" går det fint nok, men da "Kakao" skal udtales bliver det en ordlyd der vist ikke høre hjemme i nogen kendt ordbog udgivet af homo sapiens.
Carsten prøver et par gang, peger på kartonen og udtaler ordet K A K A O meget pædagoisk og tydeligt, men hver gang gentager knægten sit eget ord for drikken, som Carsten ikke forstår noget af.
Til sidst er Magnis tålmodighed sluppet op, han løfter hånden og peger "den dér"!
Drengen kigger forventningsfuldt op på sin far og begynder at gå ud mod køkkenet...
Carsten tager kakaomælken frem og Magni peger begejstret "djuus".
Carsten prøver at korrigere knægten, "Det hedder kakao", men Magni holder på sit djuus.
Så tager manden juicekartonen frem også og stiller den ved siden af kakaokartonen.
Peger på den ene: "J u i c e" og så den anden "K a k a o", mens Magni kigger på med store utålmodige øjne.
Så er det Magnis tur til at sige hvad de hedder og da han er en lille papegøje er han da også glad med på legen.
Med "Djuus" går det fint nok, men da "Kakao" skal udtales bliver det en ordlyd der vist ikke høre hjemme i nogen kendt ordbog udgivet af homo sapiens.
Carsten prøver et par gang, peger på kartonen og udtaler ordet K A K A O meget pædagoisk og tydeligt, men hver gang gentager knægten sit eget ord for drikken, som Carsten ikke forstår noget af.
Til sidst er Magnis tålmodighed sluppet op, han løfter hånden og peger "den dér"!
onsdag den 13. maj 2009
Sandkassen ryddes
Bygmand Magni er allerede startet på at tømme sandkassen for kattetisset sand...
...han er også overbevidst om at han godt kan køre trillebøren, nu man har fattet at sandet ikke bare skal ud på stenene lige ved siden af (godt bedstefar hjælper med at holde balancen)
Man kan jo godt blive træt af at arbejde så hårdt, så kan trillebøren bruges til mere praktiske ting.
Det her billede stammer fra at stenene i indkørslen er blevet lagt om og har intet med sandkassen at gøre, men Magni synes det er en herlig bunke, så her er et billede.
Abonner på:
Opslag (Atom)
