tirsdag den 4. maj 2010

Et pindsvin i sengen...

Det troede jeg der var her til morgen, men det var bare Hrolf der var blevet snottet.
Det lille væsen lå og peb og hvæsede mens han øffede løs med sine små godmorgen-jeg-er-frisk-og-sulten lyde og keglede rundt med sine bitte små arme.
For en gangs skyld var han først vågen 5 minutter i 6, så vi kunne passende skubbe til Carsten, så han kunne komme op og få storebror i tøjet i god tid.

Jeg blev i sengen med mit lille pindsvin, der både nøs en ordentlig snotklat ud og brækkede sig i en ståle der var næsten lige så lang som det håndklæde der lå under ham ;)
Heldigvis er knægtens humør upåvirket og han er ikke mere stoppet end at han sagtens kan spise løs. Jeg skal bare passe på han ikke bliver for fyldt, nu hosten trikker han reflux.

Magni snorker ikke, men det gør manden og til gengæld snakker han i søvne. Så nu har jeg hele 3 mænd der larmer - og hvis det lykkes at sove fra det hele kan man være sikker på, at kirkeklokkerne nok skal få en op når de begynder at bimlebamle kl. 8!

Ingen kommentarer: