søndag den 1. februar 2009

Så er opskrifterne klar:




Jep. Jeg har lovet at der ville komme opskrifter på de nemmeste uldbukser/shorts man selv kunne strikke :)
Her:

Longies for Dummies og de andre opskrifter, er nogle jeg selv har fundet på. Jeg beder dig respektere dette
og huske at:
Denne opskrift er til personligt brug og må ikke kopieres eller videresælges til andre.
Masseproduktion af uldbukser med videresalg for øje er heller ikke tilladt.
Garnvalg:
Det bedste garn til uldblebukser, er 100% ren uld. Blandinger med f.eks. acryl holder faconen bedre
og er mindre ømtålig ved vask, men bør indehold minimum 70% uld for at komme til at fungere
optimalt. Merinould er det blødeste der findes, men alt efter kvaliteten er det også noget af det der
kryber mest ved vask.
Alpaka er blødt og lækkert, men fnulre en del og suger ikke helt så godt som fåreuld.
ULD DER ER SUPERWASH ER NÆSTEN UMULIGT AT LANOLISERE OG DUER
DERFOR IKKE TIL BLEBUKSER.
Longies for Dummies
Pind: 5 og rundpind 4 – 40 cm
Garn: Lima eller Askeladens 3-trådet (tykke)
ALTERNATIV LINNING MED BINDEBÅND: Læg 5m til opskriften og start hver 2. p : 3r,
slå garnet om p, 2ret sammen. (og strik/hækel en 50 – 60 cm snor til bindebånd)
Str. S(M)L
Slå 50(60)70m op på pind 5.
Strik 38(46)54p ret.
Luk af for 25(30)35m (bukseben)
Næste pind: strik 25(30)35m ret, slå 35 masker op.
Strik 26(30)30p ret.
Luk af for 25(30)35m (bukseben)
Næste pind: strik 25(30)35m ret, slå 25(30)35 masker op.
Strik 38(46)54p ret
Luk af og bryd garnet
Skift til rundpind 4
Strik 74(78)82 masker op i toppen af arbejdet. (Husk også at bøje midterstykket op, så selve
”buksen” formes og strik maskerne fra kanten med)
Strik 8(10)10 cm rib (1ret, 1 vrang)
Luk af.
Sy benene sammen fra ribkanten og ned.
ALTERNATIV LINNING MED BINDEBÅND: Læg 5m til opskriften og start hver 2. p : 3r,
slå garnet om p, 2ret sammen. (og strik/hækel en 50 – 60 cm snor til bindebånd)
Vask og lanoliser.
Shorts
Pind: 5 – Garn: Lima eller Askeladens 3-trådet (tykke)
S(M)L
Slå 22(32)42m op på pind 5.
Strik 44(48)52p ret.
Næste pind:Slå 28 ny masker op og strik 30p over alle 60m.
Luk 28m af.
Strik 44(48)52p ret.
Luk af og bryd garnet.
- Strik 80m op langs kanten af arbejdet. Strik rib (1 ret, 1 vrang) 10 cm.
Luk af og bryd garnet.
Sy sidestykkerne på fronten.
ALTERNATIV LINNING MED BINDEBÅND: Læg 5m til opskriften og start hver 2. p : 3r,
slå garnet om p, 2ret sammen. (og strik/hækel en 50 – 60 cm snor til bindebånd)
Vask:
Når uldblebukser skal vaskes er det vigtigt at huske et par ting: vandet må ikke være for varmt (ca,
håndvarmt) og der skal ikke røres for meget rundt med ulden, ellers filter og kryber det.
En opvaskebalje eller håndvask fyldes med håndvarmt (ca. 30 grader) vand.
Vaskemiddel opløses fuldstændigt i vandet før ulden puttes i.
Ulden dyppes helt, krammes forsigtigt, tages op hvor vandet forsigtigt krammes ud – 5 – 8 gange.
De vaskede bukser lægges til tørre eller lanoliseres.
Lanolisering
En spand eller balje (f.eks. opvaskefad), fyldes med ca 1½ liter meget varmt vand.
1 stor tsk. ren lanolin røres ud i vandet. Samtidig tilsættes en tilsvarende tsk. parfume fri (baby)
shampoo eller ca 5 dråber sulfat. Rør forsigtigt (det skal ikke skumme) til lanolinen er opløst.
Vandet er blevet mælkehvidt.
Lad blandingen køle og hæld den på flask til senere brug, eller tilsæt lidt koldt vand, til det bliver
lunkent/håndvarmt og læg uldtøjet i baljen.
Lad ulden ligge nogle timer f.eks. natten over – til vandet er blevet koldt.
Tag ulden op, kram lanolin blandingen af og skyld det forsigtigt en gang i lidt koldt vand.
Skyl det igen, i lidt koldt vand med et skvæt eddike i. (eddiken skiller sæbe og lanolin i vandet).
Læg uldbukserne til tørre.


Ingen kommentarer: