tirsdag den 17. februar 2009

Jeg ønsker mig et topbetjent touch komfur!

Min deeejlige søn elsker at være med og hjælpe til i de daglige gøremål.
Han dækker bord, rydder af, hjælper med vasketøjet, støvsuger og fejer, ganske vist er han langt bedre til at rode end til at rydde op, men hvad pokker, knægten er kun 17mdr.
Desværre har han også en ide om, at han vil være med til at lave mad. Eller, han synes i hvertfald det er sjovt at gå og tænde for kogepladerne, sikkert fordi han kan nå dem og der kommer lys i tallene, men det er bare ikke særlig praktisk.

Efter vores opvaskemaskine røg kan der nemlig godt stå en gryde eller pande på komfuret og sådan nogle har ikke godt af at der render en lille pilfinger rundt og leger wannabee-gourmet-chefkok.
Heldigvis har vi været i køkkenet hver gang han er på spil, men det er nu alligevel trættende, når man skal slukke for 4 kogeplader, hive knægten væk og så lige huske at tænde for dem man rent faktisk havde i brug selv...

Han kan også lide at justere ovnens temperatur - især når der er noget i. Resultaterne efter hans indblanding har dog ofte været: blandet.

Ingen kommentarer: