søndag den 9. november 2008

Vi har fået en underbo...

... eller faktisk har vi haft dem siden i sommers, men nu skriver jeg om dem :).

Vi bor i et gammelt hus, med tre lejligheder på 1. sal og erhverv i stueetagen. I lokalerne under os er der kommet en café.

Der var faktisk også en café før, men den lukkede (heldigvis) og så komme disse ejere på banen.

Fra at have været et nærmest tilfældigt sted, hvor man følte man blev franaret sine penge, er det blevet til en rigtig hyggelig café med hyggelige omgivelser, et spændende menukort og et personale der bare er søde og venlige ud over det sædvanlige.



Når vi er der nede, om det så bare er for en kop kaffe og en chai, får Magni serveret en lille tallerken gnavegrønt/frugt. Han får lov at hilse på ude i køkkenet og får smagsprøver af div. godter (som hjemmelavet saft).

Magni selv er rigtig godt tilfreds. Han kender kokken, sin foretrukne servetrice og de bedste flugtmuligheder fra højstolen.

Han har med rette fortjent sin tittel som café Frex´ yngste stamkunde.

Ingen kommentarer: