Overgreb mod børn... og så alligevel ikke

En lille forkølelse ville ikke gå væk. Først gav lægen os bricanyl-mixtur og da det ikke hjalp skulle Magni have ventoline, gennem en maske.
Sygeplejersken skulle instruere os i at bruge denne "baby-haeler" og det foregik på en nærmest overgrebsagtig måde, hvor man nærmest satte sig og holdt barnet i en skruestik.
Den metode var jeg ikke meget for at skulle anvende på Magni, så første gang han skulle have medicinen satte jeg ham i en ringslynge.
Det var dog ikke specielt vellykket, hvilket jeg kunne have sagt mig selv, for Magni har brug for megen plads og har f.eks. aldrig brudt sig om at sove i en barnevogn.
2. gang han skulle have medicin lagde jeg ham bare på sengen, satte mig på hug over ham, men uden at holde ham fast som vi ellers havde fået vist. Det blev overhovedt heller ikke nødvendigt at ty til vold, for Magni lå roligt og fik sine 10 indhaleringer som om det var hverdagskost.
Så faldt vi i søvn og selvom natten blev lidt afbrudt pga. febervarme - min, ikke Magnis - så var det den roligste nat i et par uger.
Næste morgen skulle han have sin 3. dosis. Lidt spændt hentede jeg masken og inhalatoren, og Magni lå bare som om han nærmest glædede sig.
Han lå helt stille, ja han holdt faktisk selv på masken og bagefter lå han lidt og legede med masken og spaceren. Han havde helt styr på hvor den skulle sidde og anbragte selv masken korrekt over ansigtet...
Det fandt jeg meget imponerende. Han har i hvertfald gjort min frygt for reaktionen til skamme og jeg er bare så glad for den gode virkning medicinen har på ham.
Nu er det bare mig der skal blive rask...