Ved godt I allerede har fået blebilleder, men her er altså lidt flere...

Så syntes jeg lige det var tid til en lille kavalkade... :D

...og så tabte han underkæben.

Magni har altid været videbegærlig, ivrig efter at lære og slægter tilsyneladende sin mor på hvad klæbehjerne angår.
Således havde han leget med biler i vuggestuen (big surprice, hehe) da en af fædrerne var kommet for at hente sit barn. Faderen sidder og snakker med lederen af institutionen, der er med til at passe ungerne i det store fællesrum, da Magni kommer hen til ham med en bil.

Magni: "hvA dee?"
Far: Det er en gul bil :)
Magni (ser indigneret på ham): Nej, det er en gul BMW! :)
Jeanette, lederen: (udnytter lige den seje situation) : ja, noget skal vi jo lære de små...

Faderen skal vist lige samle sig en gang inden han får fat på sit eget afkom.

Pilfinger i køkkenet

Det er ikke altid man lige kan holde øje med knægten, når far er i gang ved kødgryderne og samtidig har beordret mor til at tjekke aftenens fjernsynsprogram.

Magni er heldigvis ret selvhjulpen og kravler gerne op til frugtskålen og finder et stykke han gerne vil have.
Det gjorde sig da også gældende lige før, men i stedet for et æble eller en banan, fandt jeg ham stående med klør5 i aftensmaden, det rå hakkekød vel at mærke...

Der hapsede han lige så fint en fingerlang trævl, stopper den i munden og synker den med velbehag, velbekommen siger jeg bare.
Skal han være med på en tartarmad en anden gang?

Maanis dønnepude bé

Magni har fået en ny ynglingsble. Han er så glad for den, at den nærmest konstant er til vask og ser han den peger han og siger "den dér" og ser meget bestemt ud.
Som altid stiller han gerne op til et photoshoot...

Min omsorgsfulde unge.

Magni har et tilbagevendende glædeligt punkt på dagen, nemlig når hans far kommer hjem.
Uanset hvad han er igang med springer han op (eller ned hvis han sidder på et bord) og siger "hou zar". Så ser han helt vild og glad ud mens han styrter hen til gang-døren og hvis ikke den er lukket (så står han utålmodigt og hidser "åbben, åbbene dørr" til mig) så haster han ud til sin far, sender ham det størte grin/smil og kaster sig i armene på ham.
Som altid er gensynsglæden gengældt og far og søn omfavner hinanden i et monsterkram.
I dag var ingen undtagelse, og da knægten hænger der om halsen på sin far, der dårligt har fået lukket døren bag sig (entredøren var nemlig kun lukket på klem så Magni kunne selv få den op), siger knægten: "pisse koldt udenfor" mens han kærligt krammer sin far...
Sikke en omsorg.


Han er også ved at lære lidt om at være sød ved andre og han egne forældre er måske ikke lige de mest forgående eksempler.
Forleden drillede Carsten mig ved at true med en ske. Den slags gør ufatteligt ondt i hovedet (ok, min hovedeskal ER måske også bare sart) og da jeg ret hurtigt holdt armene beskyttende op og sagde av, av grinede manden og fortrak til køkkenet.
Magni, der havde leget med sin cykel bag spisebordet, kiggede bekymret op og sagde "ungylle mor - puuse" - ivrede over til mig og kravlede op i sofaen til mig. Der gav han sig til at puste mig på hovedet og sluttede af med et kys. Sådan :)

Magni og tøserne.

Magni kan bare det der med piger. Forleden var vi i fakta og Magni cruisede rundt med en lille indkøbsvogn, det styrer han bare, og fyldte varer på efterhånden som jeg gav ham dem.
Til sidst kørte vi op til kassen og lækkersultne, gravide mor her skulle liiige udvælge sig et stykke chokolade fra slikhylderne.

Det kan godt tage lang tid for mig, jeg går jo ikke på kompromis med kvaliteten KUN med mængden, så Magni tog sig et hvil på en kasse cola´er der stod ved siden af.
To småpiger, børnehave/1 klasse alderen går forbi og knægten kigger op og udbryder kækt: "Hej piger", med høj og glad stemme...


I dag var vi netop ankommet til børnehaven hvor vi møder en pædagog på vej ud med to af børnene.
Det er tilfældigvis to af Magnis bedste legekammerater og han skynder sig da også hen til pigen, tilbyder sin hånd og går så med hende hen mod lågen.
(At Magni så ikke skulle med dem, men ned på stuen og tegne blev han ret ked af, men han afleverede glad en fin lamineret tegning da jeg hentede ham igen om eftermiddagen).

Noget i øret...

Manden og jeg sidder fredeligt i sovaen efter endt aftensmåltid. Der er en krimi i gang og Magni leger på gulvet med sit flexi-track og alt er stille og roligt.

Så kommer Magni hastigt hen til mig, kravler op i sofaen og vender sig mod sin far mens han bekymret siger til Carsten; `noet i oret og tager sig til øret.
Carsten skal lige vriste sin opmærksomhed fri af skærmen og jeg må da også lige gentage knægtens udmelding, selvom Magni selv er kravlet næsten helt op på skødet af sin far og sidder og piller sig ved øret.

Carsten ser forstående ud og tager omsorgsfuldt over: så du har noget i øret *tsk tsk*, ved du hvad det er?
Knægten ryster bekymre på hovedet og ser næsten helt ulykkelig ud mens han gentager sætningen fra før.
Carsten tager resovlut hånden op og fingrere ved Magnis øre mens han ser meeeget koncentreret ud... og SÅ, hiver han sit nøglebundt frem.

Var det det? - Spørger han knægten og Magni ånder tydeligt lettet op og ivrer: ja!.
Så putter Carsten nøglerne i lommen og knægten hopper ned på gulvet og leger videre.