Min omsorgsfulde unge.

Magni har et tilbagevendende glædeligt punkt på dagen, nemlig når hans far kommer hjem.
Uanset hvad han er igang med springer han op (eller ned hvis han sidder på et bord) og siger "hou zar". Så ser han helt vild og glad ud mens han styrter hen til gang-døren og hvis ikke den er lukket (så står han utålmodigt og hidser "åbben, åbbene dørr" til mig) så haster han ud til sin far, sender ham det størte grin/smil og kaster sig i armene på ham.
Som altid er gensynsglæden gengældt og far og søn omfavner hinanden i et monsterkram.
I dag var ingen undtagelse, og da knægten hænger der om halsen på sin far, der dårligt har fået lukket døren bag sig (entredøren var nemlig kun lukket på klem så Magni kunne selv få den op), siger knægten: "pisse koldt udenfor" mens han kærligt krammer sin far...
Sikke en omsorg.


Han er også ved at lære lidt om at være sød ved andre og han egne forældre er måske ikke lige de mest forgående eksempler.
Forleden drillede Carsten mig ved at true med en ske. Den slags gør ufatteligt ondt i hovedet (ok, min hovedeskal ER måske også bare sart) og da jeg ret hurtigt holdt armene beskyttende op og sagde av, av grinede manden og fortrak til køkkenet.
Magni, der havde leget med sin cykel bag spisebordet, kiggede bekymret op og sagde "ungylle mor - puuse" - ivrede over til mig og kravlede op i sofaen til mig. Der gav han sig til at puste mig på hovedet og sluttede af med et kys. Sådan :)